Indhold
Dette afsnit indeholder vejledning om beskatning af erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhed.
Afsnittet indeholder
- Sammenfatning
- Grundlag
- Beregning af erstatningsbeløb
- Beskatning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Sammenfatning
Der ydes fuld erstatning for minkvirksomhedens aktiver, og det er den af taksator fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer/tab på bygninger og driftsmidler mv.
Grundlag
Som en følge af aflivningen af alle mink i Danmark, og det midlertidige forbud mod hold af mink, kan minkavlerne modtage erstatning, hvis de ophører endeligt med minkvirksomhed. Erstatningen er en del af den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik d. 25. januar 2021. (link til aftalen)
Det fremgår af aftalen, at erstatningerne overordnet set vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper, og at det vil være den takserede værdi, der skal lægges til grund som erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne.
Beregning af erstatningsbeløb
Erstatningen opgøres på baggrund af en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo 2029 (alternativt kan der søges om erstatning baseret på markedsværdien af produktionsapparatet).
Der ydes fuld erstatning til minkvirksomheden. Erstatningen dækker således handelsværdien af virksomhedens aktiver pr. 4. november 2020, inklusive værdien af tabt indkomstgrundlag pr. 4. november 2020.
Erstatningsbeløb opgøres overordnet i to beløb, som lægges sammen
- Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink og
- Anlægsaktiver
Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink
Værdien opgøres med baggrund i de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030. Der er tale om en ofte anvendt model til værdiansættelse af de aktiver, der anvendes i driften af en virksomhed ("DCF-model").
Anlægsaktiver
Dette er de driftsrelevante aktivers restværdi pr. 31. december 2029 ►(tilbagediskonteret til 2021)◄.
Der ydes endvidere erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet.
Beskatning
Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.
Se afsnit C.C.2.1.6.1.
Erstatningssummen skal fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der gives erstatning for.
En del af erstatningen beregnes ud fra det forventede indtægtstab i en 9-årig periode - efter en "DCF-model". Denne model giver - sammen med restværdien pr. 31. december 2029 - en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver, men modellen viser ikke, hvordan den samlede værdi fordeler sig på aktiverne.
Erstatningen skal fordeles på de aktiver, som erstatningen er givet for, og da der er givet fuld erstatning, skal fordelingen ske ud fra aktivernes handelsværdi.
Det er dermed den af taksator opgjorte værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes ved de skattemæssige opgørelser. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede erstatning er mindre end den af taksator opgjorte værdi pr. 4. november 2020. I så fald vil fordelingen af den samlede erstatning på de erstattede aktiver nødvendigvis ske med en værdi, der er lavere end taksators værdiansættelse. Fordelingen må så foretages efter en konkret vurdering - evt. forholdsmæssigt ud fra de af taksator opgjorte værdier pr. 4. november 2020.
Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. skal behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver.
Se afsnit
Det er den takserede værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes som "salgsbeløb" for aktiverne. Hvis den samlede erstatning er mindre end den takserede værdi, vil fordeling på aktiver dog skulle ske med en lavere værdi.
Den takserede værdi pr. 4. november 2020 fremgår af bilag 4 til den erstatningsopgørelse, som minkavleren modtager i forbindelse med udmålingen af erstatningen.
Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens anlægsaktiver, herunder bygninger og driftsmidler, vil resterstatning som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri.
Den nævnte skattefrihed gælder dog ikke i det omfang, at der er tale om erstatning for skattemæssig goodwill og andre immaterielle aktiver.
Se afsnit C.C.6.4 Goodwill og andre immaterielle rettigheder.
►Skatterådet har i SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR truffet afgørelse om at minkavlernes nedlukningserstatning skulle fordeles på de erstattede aktiver ud fra de af taksator opgjorte værdier pr. 4. november 2020, således som det er beskrevet ovenfor.◄
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Skatterådet |
►SKM2024.378.SR◄ | ►Spørger havde d. 11. juli 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen. De to væsentligste beløb var: - Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
- Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029
Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi. Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for. Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029. Det var bygningerne og driftsmidlernes fulde værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet, og erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med henholdsvis 1.715.000 kr. og 150.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 11. juli 2023.◄ | |
►SKM2024.377.SR◄ | ►Spørger havde d. 28. februar 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen. De to væsentligste beløb var: - Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
- Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029
Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi. Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for. Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029. Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. Erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for driftsmidlerne reduceret med 75.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 28. februar 2023.◄ | |
►SKM2024.376.SR◄ | ►Spørger havde d. 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning) Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen. De to væsentligste beløb var: - Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
- Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029
Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi. Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for. Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029. Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler. Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede erstatning for virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at selve indkomstgrundlaget havde haft nogen værdi. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 30. maj 2023.◄ | |
SKM2023.148.SR | Spørger havde aflivet hele sin minkbesætning og havde permanent lukket sin virksomhed med minkavl. Spørger havde i den forbindelse bl.a. modtaget et engangsbeløb på 80.000 kr. til dækning af nedlukningsomkostninger. Beløbet er ydet som "de minimis"-støtte efter EU’s regler herom. Det var Skatterådets opfattelse, at engangsbeløbet som udgangspunkt er skattepligtigt som et støttebeløb. I det omfang beløbet dækker Spørgers afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger, anses beløbet dog ikke for et støttebeløb, men for en erstatning. Da erstatninger behandles som det, de træder i stedet for, vil erstatning for ikke fradragsberettigede lukkeomkostninger være skattefri. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at hele erstatningsbeløbet er skattefrit, idet dette alene gælder for den del, der dækker afholdte ikke-fradragsberettigede lukkeomkostninger. Spørger havde endvidere modtaget forskud på nedlukningserstatning. Skatterådet kunne bekræfte, at der alene er tale om et forskudsbeløb, der ikke er skattepligtigt på tildelings- eller udbetalingstidspunktet. Forskudsbeløbet indgår som en del af den endelige nedlukningserstatning, der medregnes ved opgørelsen af avancer og tab på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om erstatningens størrelse med mere. | |