Kontante beløb indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget. Det gør
fordringer heller ikke, bortset fra fordringer, der er erhvervet ved salg af varer
og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.).
Når varedebitorer m.v. indgår i kapitalafkastgrundlaget, skyldes det,
at sådanne fordringer kan indgå i virksomhedsordningen og typisk vil
være uforrentede. Hvis de blev holdt uden for kapitalafkastordningen, ville
der således være virksomheder, som ikke i øvrigt havde behov
for at være omfattet af virksomhedsordningen, der ville være nødsaget
til at anvende virksomhedsordningen for at kunne beregne kapitalafkast af varedebitorerne
m.v.
Aktier eller andre finansielle aktiver indgår derimod ikke i kapitalafkastgrundlaget,
bortset fra andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. nedenfor.
Efter overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 2, i lov nr.
kan andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de
seneste 10 år har været omfattet af ABL § 2 b som affattet i lovbekendtgørelse
nr. 753 af 15. september 1993, indgå i henholdsvis virksomhedsordningen og
kapitalafkastordningen.
Efter VSL § 22 a, stk. 7, 2. pkt., indgår andele i foreninger og selskaber
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, i kapitalafkastgrundlaget i forhold til
kapitalafkastordningen, selv om den skattepligtige ikke driver næring med
aktiverne. Ligesom under virksomhedsordningen, jf.
E.G.2.1.5,
har den skattepligtige efter Skatteministeriets opfattelse valgfrihed med hensyn
til at lade de nævnte andele indgå i kapitalafkastgrundlaget, således
at den pågældende kan vælge f.eks. at lade en eller flere af andelene
indgå i grundlaget, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer
også, at den skattepligtige f.eks. kan vælge at lade andele erhvervet
i indkomståret 1999 indgå i kapitalafkastgrundlaget, mens andele erhvervet
i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår holdes uden for kapitalafkastgrundlaget.
Begrundelsen for, at finansielle aktiver som hovedregel ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget,
er dels, at afkast af finansielle aktiver oftest vil være kapitalindkomst,
dels at der i modsat fald ville kunne forekomme en oppustning af kapitalafkastgrundlaget,
idet gæld som hovedregel ikke kan fradrages i afkastgrundlaget.