Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering
som selvstændigt erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog
på tidspunktet for virksomhedens start.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres som udgangspunkt på grundlag af samtlige
erhvervsmæssige aktiver. Bortset fra en undtagelse angående varegæld
m.v., jf. VSL § 22 a, stk. 7, 2. pkt., som er omtalt i
E.G.3.1.7.4
nedenfor, kan gæld ikke fradrages i kapitalafkastgrundlaget.
Hvilke aktiver, der anses som erhvervsmæssige, afgøres efter samme
retningslinjer som i virksomhedsordningen. I kapitalafkastgrundlaget indgår
således erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske anlæg,
maskiner, driftsmateriel, inventar, varelagre, beholdninger, igangværende
arbejde for fremmed regning, aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter,
licenser, varemærker og goodwill. Efter VSL § 22 a, stk. 7, som er beskrevet
nærmere i
E.G.3.1.7.3,
E.G.3.1.7.4
og
E.G.3.1.7.5, indgår en række
aktiver dog ikke i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen.
Reglerne i VSL § 8, stk. 2, 1.-3. pkt., om værdiansættelsen af de erhvervsmæssige
aktiver finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkastgrundlaget
i forhold til kapitalafkastordningen, jf.
E.G.2.9.
Det vil sige, at værdiansættelsen finder sted på samme måde
som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår
til kursværdien ved opgørelsen, jf. VSL § 8, stk. 2, sidste pkt.
Behandlingen af blandet benyttede aktiver i forhold til kapitalafkastgrundlaget
fremgår af VSL § 22 a, stk. 6, der er behandlet nedenfor.