KapitalafkastberegningenEfter VSL § 7 beregnes kapitalafkast som kapitalafkastgrundlaget gange kapitalafkastsatsen.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter VSL § 8, jf. E.G.2.9.
Kapitalafkastsatsen beregnes efter VSL § 9, jf. E.G.2.10.
Hvis beregningen af kapitalafkastet giver et negativt resultat, sættes kapitalafkastet til 0 kr.
Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, opgjort efter overførsel til eventuel medarbejdende ægtefælle, jf. VSL § 12, sidste pkt., som er omtalt i E.G.2.3.2 (Beskatning af medarbejdende ægtefæller).
Efter KSL § 25 A, stk. 2, medregnes kapitalafkastet ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden efter ægteskabslovgivningens regler.
Kapitalafkastberegningen er alene en opdeling af årets overskud til brug for skatteberegningen. Den kan ske på grundlag af oplysninger fra virksomhedens driftsregnskab og balance.
Nedenstående eksempel belyser beregningen af kapitalafkastet.
  1 2 3
    kr.  
Kapitalafkastgrundlag 500.000 500.000 -100.000
Kapitalafkastsats 5 pct. 5 pct. 5 pct.
Årets skattepligtige overskud (efter fradrag af overførsel til medarbejdende ægtefælle) 50.000 20.000 50.000
Beregnet kapitalafkast 25.000
(500,000 x 0,05)
20.000
(500.000 x 0,05,
dog højest
overskuddet)
0
(-100.000 x 0,05,
dog ikke negativt)
 
Kapitalafkastberegningen - regnskabsperioden er ikke 12 månederEfter VSL § 7, stk. 2, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter, hvis virksomhedens regnskabsperiode er kortere eller længere end 12 måneder.
Beregningen er belyst i nedenstående eksempler.
Regnskabsperiode: Kapitalafkastet efter
VSL § 7, stk. 1,
multipliceres med:
1. februar - 31. december 11/12
5. februar - 31. december 10/12
5. februar - 3. december 9/12
10. november 1998 - 31. december 1999 13/12