| Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det omfang,
de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så
vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette,
at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag
for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages,
at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være
uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne
være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder
medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan
A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.
Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække
bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset
skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger,
der er omfattet af PBL § 19.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag
til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør
kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte
kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer
i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf.
Skat 1988.12.790 (TfS 1988, ).
Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til helårsindkomst
efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent løn-beløb
i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et fuldt års
indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.
Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold
hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 og TfS 1997,816 (BF).
GrænsegængerreglerneDer henvises til afsnit D.B.8.
Indgangsværdier ved skattepligtens indtrædenKSL § 9 fastlægger
indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor
en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og som ikke umiddelbart
forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.
Se D.B.4.3 om KSL § 9.
LL § 9 F FradragIfølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer,
der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt),
og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på
kr. ().
►LL § 9 F finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).◄
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget
højst 1/12 af kr. for hver måned,
ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.
Fradraget på kr. gives i indkomst omfattet
af KSL § 2. stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette
år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL
§ 10.
Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag,
bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen
ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk. nr. 72
af 17. apr. 1996.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter
som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker
efter § 48 C) eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver
sit personfradrag ved skatteberegningen.
Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter
LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse
med det indtægtsgivende arbejdes udførelse, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk.
nr. 72 af 17. apr. 1996.
En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning
efter KSL afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne
overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen,
jf. KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F
fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.
Indtægt af fast ejendom - rentefradragIndtægten af fast ejendom
må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger,
herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke beregnede renter af egenkapital
jf. LSR. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL § 4, litra b, om skønsmæssig
ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt
ikke svarer til den objektive markedsleje.
Renteudgifter vedrørende et personalelån ydet af en international organisation
kunne ikke fratrækkes, idet lånet ikke var ydet med sikkerhed i den
faste ejendom (TfS 1998, 402 (LSR))
80 %-reglenVed indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige
ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig
prioritetsgæld samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende
ejendom indtil en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi
ved indkomstårets udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget,
medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene
vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det
omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt,
var placeret inden for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse
af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være
omfattet af begrænsningen af rentefradraget.
Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendomEn i udlandet bosat person, der ejer fast
ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig
efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal beskattes af avance ved salg af ejendom.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår
opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.
Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden
af begrænset skattepligt, KSL § 9.
Flere indtægtsarter samtidigHvis en skatteyder er begrænset skattepligtig
efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en
samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne
negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb
under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at
der bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages
en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg
af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne
altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på
grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt,
i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og
hvor flere kommuner kommer på tale, træffer TSS bestemmelse om, i hvilken
kommune forskudsregistreringen skal ske.
Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune
for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544.
UdbytteindtægtUdbytte skal ikke tillægges andre indtægter,
hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset
skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst
fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
SømændDer henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens
alm. del. |