| Reglerne om skattefri rejsegodtgørelse er ændret dels ved lov nr. 1063
af 12. dec. 1996, lov nr. 452 af 10. juni 1997, samt ved lov nr. 955 af 20. dec.
1999. ►Ligningsrådet har udsendt TSS-cirk. 1998-35, der gælder i perioden 1. jan. - 31. marts 1999 og TSS-cirk. 1999-07, der gælder 1. april - 31. dec. 1999.◄
Der henvises til oversigten over de nye regler i afsnit A.B.1.7.
Hvem kan anvende Ligningsrådets regler og satser?Fra og med 1. jan.
1997 kan både offentligt
og privatansatte anvende reglerne i LL § 9, stk. 5 om bl.a. standardfradrag
efter Ligningsrådets satser og retningslinier. Offentligt ansatte er dog afskåret
fra at anvende Ligningsrådets satser, i det omfang reglerne i SL § 5,
litra d, benyttes, jf. afsnit A.F.1.2.
►Fra og med 1. april 1999 skal såvel offentligt ansatte som privat ansatte anvende reglerne i LL § 9, stk. 5.◄
Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk.
5 gælder også for bestyrelsesmedlemmer o.l., jf. LL § 9, stk. 8.
Udbetales der ikke godtgørelse, kan de foretage standardfradrag med satserne.
Fradraget skal dog ikke, som ved lønmodtagere, reduceres med bundgrænsen
i LL § 9, stk. 1.
Nogle persongrupper
afskåret fra at foretage standardfradrag med Ligningsrådets almindelige
satser.
Det gælder følgende persongrupper:
- ansatte, der i deres hverv transporterer varer eller personer
- ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer)
- ansatte, der arbejder på luftfartøjer
- ansatte, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster
- ansatte, der modtager ydelser efter LL § 7 r eller LL § 7 K eller
aftjener værnepligt
Se nærmere afsnit A.B.1.7.2
Pr. 1. april 1999 kan følgende persongrupper benytte standardsatserne for fortæringsudgifter
eller tage fradrag:
- ansatte, der i deres hverv transporterer varer eller personer
- ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer)
- ansatte, der arbejder på luftfartøjer
- ansatte, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster
Pr. 1. april 1999 kan følgende persongruppe benytte standardsatserne, men den
kan ikke tage fradrag med satserne:
- værnepligtige og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som
uddannelsestid
For nogle lønmodtagergruppers vedkommende har Ligningsrådet dog fastsat
særlige satser. Disse har kunnet benytte en overgangsordning indtil 31. marts
1999. Det gælder langturschauffører, turistchauffører og flyselskabernes
flyvende personel (ansatte, der arbejder på luftfartøjer). Se nærmere
afsnit A.F.2.
Ligningsrådet
har tilsvarende fastsat særlige satser for fagforeningsfunktionærer og
handelsrejsende, når disse er på endagsrejser. Der var tale om en overgangsordning
indtil 31. marts 1999, hvor de særlige satser i TSS-cirk. 1995-19, pkt. 5,
kunne anvendes jf. nærmere afsnit A.F.2.
Lovændring►Der er ved lov nr. 955 af 20. december 1999 gennemført en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse og for fradrag for rejseudgifter med standardsatser. Loven træder i kraft den 1. jan. 2000, men en del af ændringerne har virkning allerede fra og med 1. april 1999. Se afsnit A.B.1.7. Det bemærkes, at visse af ovennævnte persongrupper er blevet omfattet af de generelle regler om skattefri godtgørelse/standardfradrag med virkning fra 1. april 1999. Se afsnit A.B.1.7.
◄RejseDet
er en forudsætning for standardfradrag med Ligningsrådets satser, at der
er tale om udgifter afholdt i forbindelse med en rejse. Fra 1. jan. 1997 er rejsebegrebet
udvidet og defineret i loven, jf. LL § 9, stk. 5. Se nærmere om rejsebegrebet
i afsnit A.B.1.7.
RejseudgifterRejseudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen
i det omfang, de er dækket af en skattefri godtgørelse efter LL §
9, stk. 5.
Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling
ikke er sket, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige
indkomst for et beløb svarende til satserne. Tilsvarende kan der foretages
fradrag for et beløb svarende til differencen, hvis udbetaling er sket med
et lavere beløb end satserne. Dette følger af LL § 9, stk. 5, sidste
pkt. ►og pkt. 6.1. i TSS-cirk. 1998-35, samt efter 1. april 1999 pkt. 6.1 i TSS-cirk. 1999-07◄.
Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal
rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke
skal dokumenteres. Fradraget skal reduceres med bundgrænsen på
kr. i LL § 9, stk. 1.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke en skattefri godtgørelse efter reglen i LL §
9, stk. 9, kan den ansatte ikke i stedet fradrage det beløb, der kunne have
været udbetalt skattefrit (30 pct. af satsen for fortæring). Tilsvarende
gælder, såfremt udbetaling er sket med et lavere beløb end 30 pct.
af satsen for fortæring. Se nærmere afsnit A.B.1.7
om LL § 9, stk. 9.
Ved opgørelsen af fradraget for rejser med overnatning og indtil 1. april 1999
uden overnatning i Danmark, samt for rejse indtil 1. april 1999 uden overnatning
i udlandet skal
anvendes følgende satser for indkomståret
199:
Det bemærkes, at der fra 1. april 1999 ikke som hidtil for endagsrejser kan
tages fradrag med standardsatser, men alene for de dokumenterede udgifter.
Logi :
1. jan. - 31. marts 1999 149,50 kr. pr. døgn
1. april - 31. dec. 1999 97,00 kr. pr. døgn
Fortæring:
1. jan. - 31. marts 1999 269,75 kr. pr. døgn
1. april - 31. dec. 1999 271,00 kr. pr. døgn
Tilsluttede rejsedage:
1. jan. - 31. marts 1999 11,25 kr. pr. påbegyndt time
1. april - 31. dec. 1999 11,30 kr. pr. påbegyndt time
Rejse uden overnatning:
1. jan. - 31. marts 1999 11,25 kr. pr. påbegyndt time
1. april - 31. dec. 1999 Der er ikke mulighed for at få standardgodtgørelse/fradrag
for merudgifter på endagsrejse.
Ved opgørelsen af fradraget for rejser med overnatning i udlandet i perioden
1. jan. - 31. marts 1999 anvendes de af Ligningsrådet vedtagne satser, der
svarer til satserne fastsat for statens ansatte ved rejse i udlandet, se afsnit
A.B.1.7.
Der
kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren. Standardfradraget
skal derfor reduceres, hvis der på møder/rejser modtages hel eller delvis
fri fortæring, ►jf. pkt. 4.3. i TSS-cirk. 1998-35 og efter 1. april 1999 jf. pkt. 4.3 i TSS-cirk 1999-07.◄
Afholdes udgifterne til kost mv. af en anden end arbejdsgiveren - men i forbindelse
med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste - skal standardfradraget tilsvarende
reduceres, jf. TfS 1996, 697.
►I perioden 1. jan. - 31. marts 1999 skal der ved rejse i Danmark med/uden overnatning og ved rejse uden overnatning i udlandet ske reduktion for morgenmad/frokost/middag med henholdsvis 40,46 kr./ 80,93 kr./80,93 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen i det pågældende land med 15 pct./30 pct./30 pct.
Standardfradraget skal tilsvarende reduceres, når der ved rejse med overnatning
arbejdes samme sted udover 28 dage. Fra og med den 29. dag reduceres satserne med
1/3 ved rejse i Danmark og 1/4 ved rejse i udlandet, Grønland og Færøerne,
jf. nærmere afsnit A.B.1.7.
I
perioden 1. april - 31. dec. 1999 skal der ved rejse i Danmark med overnatning og
ved rejse i udlandet med overnatning ske reduktion for morgenmad/frokost/middag
med henholdsvis 15 pct./30 pct./30 pct. af døgnsatsen. 28-dages reglen er ophørt
med virkning for 1. april 1999.
◄
Øvrige rejseudgifterØvrige rejseudgifter, for hvilke der ikke er
udbetalt en godtgørelse efter Ligningsrådets satser eller taget et tilsvarende
fradrag, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang udgifterne er
fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradraget er begrænset af
kr.'s-grænsen, jf. LL § 9, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet
nogle retningslinier, som kan anvendes ed
ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der kan indrømmes fradrag for afholdte
rejseudgifter.
Spørgsmålet er aktuelt i de tilfælde, hvor der ud over en modtaget
standardgodtgørelse foretages fradrag for dokumenterede/sandsynliggjorte merudgifter
ved rejse.
Dokumentationskravigningsmyndigheden
vil normalt anmode om at se bilag for rejseudgifter,
fordi der er tale om et område, hvor skillelinien over til privatudgifter er
meget skarp.
FortæringFor så vidt angår de udgifter, der relaterer sig
til fortæringen, tage
der udgangspunkt i de retningslinier og den praksis, der har udviklet sig vedrørende
fradrag for repræsentationsudgifter. Praksis mv. er beskrevet afsnit
A.F.1.14. Heraf fremgår, at det
normalt vil være et vilkår for adgangen til at fradrage udgifterne, at
udgifterne kan dokumenteres ved bilag, og at det af bilaget fremgår, hvilke
ydelser, der er betalt for.
I afsnit A.F.1.14 om repræsentationsudgifter
er dette beskrevet på denne måde:
Det må normalt kræves, at et sådant bilag er dateret og angiver udstederen
samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren, at det af bilaget fremgår,
hvilke ydelser det vedrører og endelig, at det (når dette er sædvanligt)
er forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling). Specielt med
hensyn til restaurationsbilag som dokumentation for repræsentationsudgifter
bør yderligere fordres, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget
i sammenkomsten og årsagen til denne.......Hvor der ikke foreligger fornøden
....dokumentation, må fradrag for repræsentationsudgifter fastsættes
efter et skøn.
De retningslinier, der er skitseret, kan være
vejledende ved ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der skal indrømmes
fradrag for fortæringsudgifter. Dog kan det formentlig ikke forlanges, at bilaget
skal angive modtageren eller modtagerens ledsager. Vedrører regningen flere
personer, bør der skønnes over, hvilke udgifter, der kan henføres
til den skatteyder, der er på rejse.
Er der tale om skatteydere, som bor det samme sted under en udstationeringsperiode
eller tilsvarende længerevarende ophold, vil det formentlig være meget
almindeligt, at der fremvises dokumentation i form af regninger fra supermarkeder
mv., fordi maden da laves selv. Sådanne regninger vil alt andet lige være
kvitterede (kasseapparatstemplede).
For så vidt angår regninger, der ikke umiddelbart lader sig tyde, enten
fordi de er håndskrevne eller udfærdiget på et fremmedsprog, vil
ligningsmyndigheden i de fleste tilfælde være i stand til at vurdere,
om der er tale om et eksternt bilag (der er udsteder på), og om de udgifter,
der er afholdt ifølge bilaget, er berettigede udgifter (bl.a. på grundlag
af beløbets størrelse). I denne forbindelse må det antages, at der
normalt ikke vil være behov for, at skatteyderen fremviser udgiftsbilag, der
er oversat til dansk.
LogiudgifterRejseudgifter i form af logiudgifter vil typisk være nemme
at dokumentere ved regninger mv. Som altovervejende hovedregel kræver fradrag
for logiudgifter, at skatteyderen kan fremvise et eksternt bilag herpå. Det
samme vil være tilfældet for rejseudgifter i form af transportudgifter.
Bygningshåndværkere mv., der selv er ejer af en skurvogn, som anvendes
til logi, kan ikke fremvise eksterne bilag vedrørende logiet, men der kan i
stedet, som et ligningsmæssigt fradrag, foretages årlige afskrivninger
(driftsmiddel).
En lønmodtager kan ikke opnå fradrag for udgifter, som samtidig afholdes
af arbejdsgiveren - enten som fri fortæring/fri logi eller ved udlæg efter
regning. Ligningsmyndigheden skal derfor tage højde herfor, hvor dette er muligt.
MeromkostningerUnder dette punkt behandles spørgsmålet om, hvori
merudgifterne består.de
udgifter, som overstiger grundbeløbet på ,
jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Der må, på sædvanlig vis, foretages en afgrænsning af de udgifter,
der hører under begrebet rejse. Dernæst må der skønnes over
udgifternes størrelse.
FortæringFortæring. Herunder hører morgenmad, frokost og aftensmad
og småfornødenheder.
Der kan ikke på forhånd lægges et loft for et rimeligt merudgiftsniveau.
Det vil dog være nærliggende at
den fastsatte døgnsats på 269,75 kr. pr. døgn (1. jan. - 31. marts
1999) og 271 kr. pr. døgn (1. april - 31. dec. 1999), jf. LL § 9, stk.
6. Denne sats er fastsat på baggrund af den nuværende danske dagsats,
som ikke er baseret på priserne for 2 retters frokost og 3 retters aftensmad,
men som er fastsat ud fra en rimelig omkostningsvurdering ved rejse i Danmark. Det
må antages, at skattemyndighederne vil acceptere fortæringsudgifter af
denne størrelse, hvis dokumentationen i øvrigt er i orden.
Hvorvidt det er muligt at opnå fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger
dette niveau, må afgøres konkret. Der kan være lande, som generelt
er dyrere at rejse i end Danmark, hvilket LL § 9, stk. 6 også tager højde
for ved at bemyndige Ligningsrådet til at fastsætte højere satser
for særlige lande.
Ligningsmyndigheden må konkret tage stilling til, om et udgiftsniveau er rimeligt.
Ved denne vurdering kan myndighederne eventuelt lade sig vejlede af ECA´s prisoplysninger
om fortæringsudgifter, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds redegørelse,
som er gengivet i Skatteministeriets rapport fra maj 1997. Employment Conditions
Abroad Ltd. (ECA) er et firma, som yder rådgivning om leveomkostnings-, pris-
og rejseomkostningsundersøgelser til virksomheder. Det har personale, som er
stationeret i udlandet eller som rejser i tjenesten. En sammenligning med ECA´s
prisoplysninger er dog ikke ensbetydende med, at der ikke konkret vil kunne indrømmes
et fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger ECA´s prisniveau. I
alle tilfælde er det en forudsætning for fradrag, at der kan fremvises
regninger mv., hvoraf det fulde fortæringsbeløb fremgår.
Det må endvidere forventes, at ligningsmyndigheden også vil se på,
hvilke forhold, den pågældende skatteyder bor under:
Bor en skatteyder under forhold, hvor der ikke er adgang til at lave mad
selv, således at maden må spises ude, må det antages, at skatteyderen
normalt kan få fradrag for det dokumenterede beløb.
Bor man derimod under forhold, hvor man selv kan lave mad, fx fordi man har
en egentlig bolig med køkkenfaciliteter, vil der normalt kunne indrømmes
fradrag for de udgifter, der medgår til at lave maden. Derudover vil der kunne
indrømmes et skønnet fradrag for dokumenterede restaurationsudgifter.
Dette gælder tilsvarende for ansatte, der bor i en campingvogn eller en skurvogn
med køkkenfaciliteter. Da køkkenfaciliteterne kan være sparsomme,
bør det i videre omfang accepteres, at der spises ude.
Finansministeriet har opereret med en overgrænse for logiudgifter, der maksimalt
kunne godtgøres ved udlæg efter regning. En sådan tilsvarende grænse
kendes ikke på privatsiden.
Det må antages, at der normalt ikke nægtes fradrag for logiudgifter uanset
beløbsstørrelse, medmindre der er tale om helt ekstraordinært høje
beløb.
På logiregningen kan endvidere være påført andre udgifter -
eksempelvis benyttelsesafgifter til sauna, swimmingpool samt andre fritidsaktiviteter,
telefon mv. Der må foretages et skøn over, om det fulde beløb kan
fradrages.
SmåfornødenhederDet kan fx være udgifter til brusebad, telefon
og toiletbesøg. I det omfang sådanne udgifter kan dokumenteres eller sandsynliggøres,
kan der indrømmes fradrag herfor.
TransportTaxiregninger, der vedrører mødeaktiviteter, fly- og togbilletter
i forbindelse med møder mv., vil kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt
fradrag efter reglerne i LL § 9 B, jf. § 9 C.
I forbindelse med merudgifterne til fortæring skal der endvidere tages højde for et sparet hjemmeforbrug, som for 1998 udgør kr. 55 pr. døgn.
Ved fastsættelsen af standardsatsen på de 263 kr., jf. LL § 9, stk.
6, herunder Ligningsrådets satser i overgangsperioden, er der taget højde
for et sparet hjemmeforbrug. Tages der alene fradrag med standardsatsen, dvs. i
de tilfælde, hvor der efter reglerne er mulighed herfor, skal fradragsbeløbet
derfor ikke reduceres med et beløb for sparet hjemmeforbrug.
I alle andre tilfælde skal der tages højde for et sparet hjemmeforbrug.
Det gælder dels de tilfælde, hvor brug af standardsatserne er udelukket
efter reglerne, dels de tilfælde, hvor der foretages fradrag for udgifter udover
standardsatsen.
Nedenfor er vist et par eksempler på, hvorledes et givent fortæringsfradrag
beregnes:
A. Lønmodtageren er dækket af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse/standardfradrag
med satserne.
Ex. 1 Lønmodtageren afholder selv udgifterne til fortæring.
Selvstændigt erhvervsdrivendeelvstændigt
erhvervsdrivende ved rejse med overnatning i
udlandet også foretage standardfradrag i stedet for at fradrage de faktiske
merudgifter, jf. LL § 9, stk. 7 og pkt. 6.1.3. i TSS-cirk. 1998-35,
Se også LV afsnit E.B.3.2. Ved rejse
i Danmark kan der kun fradrages rejseudgifter mod dokumentation. |