AM-bidragFor personer er princippet i AMFL, at der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er om indkomsten er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og arbejdsrelaterede forhold.
Modsætningsvis omfatter loven således ikke modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl., egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. indgår i bidragsgrundlaget i det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den selvstændige, jf. AMFL § 10.
Til gengæld blev der som led i 1993-reformerne på skatte-, arbejdsmarkeds- og pensionsområdet ved fastsættelsen af ydelsesniveauet for de offentlige overførselsindkomster m.fl. taget højde for, at modtagerne af disse indkomster ikke er omfattet af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.
Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993 gennemførtes en skatteomlægning, der bl.a. indebar en bruttoficering af en række sociale ydelser, herunder især kontanthjælp og andre ydelser, der træder i stedet for løn. Ved samme lov blev LL § 7, litra j, udformet således, at skattefriheden alene omfatter ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand, jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning for en lønindtægt og er således ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra j. I forbindelse med, at lov om social bistand med virkning fra 1. juli 1998 blev afløst af lov nr. 454 af l0. juni 1997 om social service (senest lovbek. nr. 581 af 6. aug. 1998) og lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik (senest lovbek. nr. 707 af 29. sept. 1998), blev LL § 7, litra j ændret, uden der herved er tilsigtet nogen realitetsændring.
Omstændighederne ved og betingelserne for at modtage ydelser for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service er af en sådan karakter, at ydelserne på trods af det ovenfor anførte kan være omfattet af AMFL. Dette gælder således for modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29. Blandt de tildelingskriterier, der skal være opfyldt, og som er afgørende for bidragspålæggelse i disse tilfælde er, at tilskuddene til tabt arbejdsfortjeneste skal modsvares af en arbejdsydelse i form af pleje, pasning, genoptræning mv., og at det stilles som en betingelse, at modtageren helt eller delvist har måttet ophøre med anden beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor vedrørende hjælp i forbindelse med handicap, sygdom mv.
Det vil blive nævnt i det følgende, hvor der er særlig hjemmel til opkrævning af AM-bidrag.
Sygedagpenge er omtalt ovenfor i afsnit B.1.2.1.
 
SP-bidragDer henvises til afsnit B.3.4.2.2 og til afsnit A.3.
Det vil endvidere blive nævnt i det følgende, hvis der skal betales SP-bidrag.