Begrebet honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden
for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afgrænsningen af lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende
foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4.
juli 1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom
afsnit
B.1.1.1.
Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat,
og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages
en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses
på indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem
de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.
Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på den ene side) en lønmodtager
og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, er først
og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og betalingen af bidrag. Endvidere
kan kvalificeringen være af betydning i relation til opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker
blev anset som honorarmodtager.
Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f, påhviler bidragspligten
personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller
anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som
ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres
med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e.
Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af udgifter
mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning skal opgøres
efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder uden for ansættelsesforhold
og uden for drift af selvstændig erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar
fra et bogforlag. Skatteyderen blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret
efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for
personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i bidragsgrundlaget
efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af udgifter, uanset at indkomsten
- i overensstemmelse med den skatteretlige praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort
efter et nettoprincip efter SL § 4.
Der skal ikke indeholdes
eller SP-bidrag af honorarer omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne
bidrag opkræves i stedet af ToldSkat, jf. AMFL § 11, stk. 8.
Om
indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit
D
og
J.
Afsnit
indeholder
en beskrivelse af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl
i udlandet.
Afsnit
C.5.2
beskriver den situation, hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer
fra udlandet.
Endvidere henvises til afsnit
B.5 om
overførselsindkomster.