Skattepligtige godtgørelserGodtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV A.F.3.
 
Skattefrie godtgørelserGodtgørelser for rejseudgifter, der opfylder de betingelser, som er fastsat i LL § 9 A - eller for så vidt angår befordringsudgifter fremgår af LL § 9 B - er dog skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. De af Ligningsrådet fastsatte satser for erhvervsmæssige befordringsudgifter fremgår af ►TSS-cirk. 1999-44◄, mens satserne for rejseudgifter er fastsat i LL § 9 A, stk. 2, ►jf. TSS-cirk. 1999-45◄. Der skal ikke indeholdes A-skat af skattefri godtgørelsesbeløb, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af skattefri godtgørelsesbeløb, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, modsætningsvis.