| Alle andre godtgørelser - end de foran omtalte § 5 d-ydelser - der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag), såfremt de er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradrag kan således kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det i LL § 9, stk. 1, nævnte bundfradrag på ►4.000◄►kr.◄►for◄►1998◄ - medmindre der er tale om befordringsudgifter omfattet af LL §§ 9 C-9 D. Om handelsrejsendes fradrag, se A.F. 2.5.
►
◄Evt. skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.Ovennævnte gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen anses i så fald for skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.
►
◄ModregningsforbudEn godtgørelse kan dog ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, LL § 9, stk. 5, 6. pkt.
I ►TSS-cirk. 1997-33◄ har Ligningsrådet fastsat de fra 1. jan. 199 gældende regler og satser og i øvrigt foretaget en nærmere præcisering af betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse om skattefrihed, se ►TfS 1998,59◄ .►
◄Hvis der udbetales mere end satserne► ◄Udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af hele beløbet.
Hvis fx en arbejdsgiver udbetaler rejsegodtgørelse efter Ligningsrådets satser til en ansat under udstationering i de første 28 dage af udstationeringsperioden og herefter ikke reducerer godtgørelsen med 1/3 ved arbejde samme sted, er hele godtgørelsesbeløbet fra og med den 29. dag skattepligtigt for den ansatte.
Sker der derimod en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af dette beløb, jf. Skat 1987.10.737 (TfS 1987, 477). Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg, se TfS 1994, 495.►
◄Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse► ◄Hvor betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne godtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for det skattefrie beløb, der kan udbetales efter LL § 9, stk. 9 og LL § 9 B. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres. I TfS 1997, 406 havde en musiker haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og Tyskland og blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. LSR fandt, at han var berettiget til fradrag for udgift til fortæring og logi efter reglerne i TSS-cirk. 1992-3 i det omfang, arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor. LSR henviste i sin afgørelse til HD af 30. aug. 1996 vedr. Storebæltsagen (TfS 1996, 653) og TSS-cirk. 1996-26.► Se også TfS 1998,117 hvor en ansat ved Storebæltsbyggeriet blev anset for berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lign.◄Se nærmere herom afsnit A.F.1.1.
►
◄Større fradrag end satserneØnskes fradrag, der overstiger satserne, skal samtlige afholdte udgifter dokumenteres.
►
◄Faste beløbHvis der udbetales faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt.
►
◄Udlæg efter regningDækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter i henhold til originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet som hidtil ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som »udlæg efter regning«.
Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn.
Hvis en lønmodtager for rejser uden overnatning på grund af 50 pct.► ◄-► ◄reglen (se under »Rejsebegrebet«) ikke er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, kan fortæringsudgifter sædvanligvis ikke dækkes som udlæg efter regning, da der vil være tale om private udgifter.
Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.
Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for udgifter, når udgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne.►
◄Dansk eller udenlandsk arbejdsgiverRejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængig af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TOLDoSKAT Nyt 1993.8.383 og 394 (TfS 1993,222 og 231). I TfS 1997,480 udtalte Told- og Skattestyrelsen, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
►
◄Bestyrelsesmedlemmer mv.► ◄Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk. 5, gælder tilsvarende for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, o.lign. samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv., jf. LL § 9, stk. 8.
►
◄Befordringsgodtgørelse► ◄Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Det bemærkes, at det kun er kørsel omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser, se afsnit A.F.3.2. Til belysning af godtgørelsesberettigede kørselssituationer henvises til cirkulære om LL, nr. 72 af 17. 1996, pkt. 17.3. I TfS 1997, 143 (appelleret) fandt VL, at et beløb udbetalt til en forretningsfører var udbetalt som kørselsgodtgørelse for strækningen mellem bopæl og arbejdsplads. Landsretten fandt herefter, at beløbet var skattepligtigt for skatteyderen.
En deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken kørsel han modtog kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren, der havde stillet den fri bil til rådighed, for den private kørsel, fandt retten ikke, at skatteyderen havde opfyldt betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, jf. TfS 1997, 658.
Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 199 ikke overstige følgende beløb:
Kørsel indtil 12.000 km årligt:.... ►2,39◄ kr. pr. km
Kørsel ud over 12.000 km årligt:... ►1,34◄ kr. pr. km
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil, jf. TSS-cirk.
Der skal ikke ved opgørelsen af den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste tages hensyn til lønmodtagerens evt. kørsel for en anden arbejdsgiver. 12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, idet man ikke finder at kunne pålægge arbejdsgivere at føre kontrol med hinanden. ►
◄En skatteyder påstod fradrag efter den høje sats ud over 12.000 km og henviste til, at han havde to arbejdsgivere. ØL fandt, at der kun kunne foretages fradrag med den høje sats indtil 12.000 km, jf. TfS 1996, 300. HR stadfæstede dommen og bemærkede, at det daværende TSS-cirk. 1990-48 må forstås således, at fradrag med den høje km-sats alene kan ske for kørsel indtil 12.000 km, uanset om skatteyderen har flere arbejdsgivere. Reglen om 12.000 km for hver arbejdsgiver er alene begrundet i, at man ikke har villet pålægge den enkelte arbejdsgiver at føre kontrol med, hvad andre arbejdsgivere har udbetalt, jf. TfS 1997, 196.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige beløb, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, kan derfor ikke udbetales som skattefri godtgørelser.► Se TfS 1998,592 HD hvor en skatteyder blev forhøjet med en andel af en modtagen, skattefri kørselsgodtgørelse. Skatteyderen havde ikke ført regnskab over den erhvervsmæssige kørsel.◄
Befordringsgodtgørelse for en lønmodtagers anvendelse af egen bil kan ikke udbetales som udlæg efter regning. Det samme gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens udgifter til benzin, forsikring mv. Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse gælder ikke ved anvendelse af offentlig transport, knallert og cykel.
Selvstændige erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden. Godtgørelser, der betales til den erhvervsdrivende, fragår i virksomhedens resultat, men beskattes ikke hos den pågældende. Se evt. E.G.1.4.
De nærmere betingelser for udbetaling af skattefrie godgørelser fremgår af skm. cirk. til LL, nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 16 og Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvor betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, men udbetalingen er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne eller de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse ikke fradrages. Er der ikke ydet skattefri befordringsgodtgørelse, er der mulighed for fradrag efter LL § 9 C. Se nærmere A.F.3.
►
◄RejsegodtgørelseRejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, forudsat at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der skal tages hensyn til, om der er tale om rejse med eller uden overnatning.
Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som »udlæg efter regning« eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel til erhvervsmæssig kørsel som foran omtalt. Bemærk dog her, at godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel ikke kan udbetales som udlæg efter regning.
Hvor betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne eller de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse fradrages.
Er der modtaget skattefri rejsegodtgørelse svarende til Ligningsrådets satser, kan differencen mellem de dokumenterede faktiske merudgifter i forbindelse med en rejse og den modtagne godtgørelse, fradrages, se endvidere A.F.1.1.
Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne.
Såfremt der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor de ansatte ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst hos lønmodtagerne, der i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst efter de almindelige gældende regler.
►
◄RejsebegrebetFor at en rejse kan give grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse efter nedenstående satser, skal rejsen enten være forbundet med overnatning, eller den skal have en varighed af mindst 5 sammenhængende timer og strække sig ud over 8 km fra arbejdsstedet. For så vidt angår rejse med overnatning er dette rejsebegreb nu defineret direkte i LL § 9, stk. 5, og denne definition er desuden refereret i TSS-cirk.
En lønmodtager anses for at være på rejse dels,►
◄- når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og dels
- når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Selv om der herefter kan siges at foreligge en rejse - enten med eller uden overnatning - kan der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse i følgende tilfælde:
- For rejse uden overnatning, når den ansatte harmere end ét fast arbejdssted, se fx TOLDoSKAT Nyt 1992.6.183 (TfS 1992, 139), og heller► ◄ikke, når udearbejdet beslaglægger mere end 50 pct. af arbejdstiden. Om udearbejdet for en lønmodtager overstiger 50 pct. af arbejdstiden, må afgøres ud fra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning, dvs. rejsedage med en varighed af mindst 5 sammenhængende timer og hvor rejsen strækker sig over 8 km fra arbejdsstedet, lønmodtageren har haft i lønperioden. Evt. feriedage eller sygedage tælles ikke med som rejsedage, men tælles med til lønperioden.► ◄Rejsedage med overnatning og tilsluttende rejsedage indgår heller ikke i opgørelsen af udedage, men anses også her for arbejdsdage i lønperioden. Såfremt lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes50-pct.-reglen på det enkelte konkrete arbejdsforhold.
- Når den ansatte i sit hverv transporterer varer og personer, eller er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Sidstnævnte begrænsning gælder alle, der arbejder på de nævnte fartøjer og installationer. Desuden når den ansatte modtager ydelser efter LL § 7, litra r, LL § 7 K (forskerstuderende mfl.) eller aftjener værnepligt.
Lønmodtagere, der som følge af deres arbejdes og fags karakter har skiftende og for dem midlertidige arbejdssteder, er berettiget til skattefri godtgørelse efter Ligningsrådets satser eller et tilsvarende fradrag, når arbejdet har været forbundet med overnatning, jf. HRD af 30. aug. 1996, TfS 1996, 653 og TSS-cirk. 1996-26.
►
◄Rejse i Danmark uden overnatningDer kan udbetales skattefri godtgørelse med indtil ►11,00◄ ►kr. pr◄. ►påbegyndt time.◄
Der skal ske reduktion, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, se nedenfor.
►
◄Rejse i Danmark med overnatningTil lønmodtagere på rejse med overnatning kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med følgende beløb:
Til natophold:Dokumenteret udgift eller ►146,00 kr. pr. døgn◄
Til fortæring:► 263,45 kr. pr. døgn◄, der nedsættes med ►39,52 kr.◄ hvis morgenmad er inkl. i hoteludgiften, og ►11,00 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
◄Såfremt arbejdsgiveren helt eller delvis vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi.
Hvis lønmodtageren på rejse i Danmark med eller uden overnatning modtager fri fortæring, skal der ske reduktion i fortæringsgodtgørelsen med ►39,52 kr., 79,04 kr. og 79,04 kr.◄ for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
►
◄Samme dækningsprincipDer skal vælges samme dækningsprincip for samme udgiftstype på den enkelte rejse. Overnatningsudgiften kan fx refunderes som udlæg efter regning, mens fortæringsudgifterne dækkes ved skattefri godtgørelse eller omvendt.
►
◄MorgenmadsreglenSåfremt morgenmad er inkluderet i logiudgiften, der dækkes som udlæg efter regning, betragtes udgiften til morgenmaden dog ikke også for dækket efter regning. I denne situation anses lønmodtageren for at have modtaget fri morgenmad, jf. ovenfor.
►
◄28-dages-reglenVed tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes godtgørelsen med 1/3 fra den 29. dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28-dages-reglen, se TfS 1994, 495. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdets geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28-dages-reglen. 28-dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af arbejde andetsteds af under 5 dages varighed. ►
◄En skatteyder var ansat i et entreprenørfirma, der udførte arbejde i forbindelse med anlæggelse og vedligeholdelse af veje. Han havde i perioder med arbejde forskellige steder i Jylland og på Fyn, fået udbetalt rejsegodtgørelse, der ikke oversteg Ligningsrådets satser. I disse perioder havde han boet i en skurvogn, der var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Da han ikke havde arbejdet samme sted eller inden for et afgrænset område ud over 28 dage, fandt LSR ikke, at der skulle foretages reduktion af satserne. Den omstændighed, at han havde boet i skurvogn, kunne ikke i sig selv medføre reduktion, jf. TfS 1996, 878.
Told- og Skattestyrelsen har på bagrund af denne landsskatteretskendelse udsendt et genoptagelsescirkulære. ►
◄Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995. Ansøgning om genoptagelse skal indgives inden udgangen af 1997, hvor cirkulæret bortfalder, jf. TSS-cirk. 1997-12 og TfS 1997, 321.
Den nævnte landsskatteretskendelse omhandler godtgørelse for udgifter til fortæring og ikke godtgørelse for logiudgifter. Genoptagelsescirkulæret finder dog tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der er sket reduktion af den skattefri godtgørelse, eller hvor der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse til dækning af logiudgifter, men hvor betingelserne herfor er opfyldt, jf. cirkulærets pkt. 5. Endvidere fremgår det af cirkulærets pkt. 6, at der fortsat skal foretages reduktion efter 28-dages-reglen i tilfælde, hvor der er tale om langsomt skridende arbejde, fx i forbindelse med bygning af veje, hvor skurvogne eller campingvogne er etableret på eller i umiddelbar tilslutning til den pågældende arbejdsplads, idet de forskellige arbejdspladsers geografiske beliggenhed i et afgrænset område ikke kan anses at nødvendiggøre logiskifte.
En salgs- og eksportkonsulent, der bl.a. arbejdede i det sydlige Tyskland, ansås af LSR for at have arbejdet samme sted, jf. LL § 9, stk. 5, med tilhørende TSS-cirkulærer, og reduktion efter 28-dages-reglen blev således fundet berettiget. Det blev endvidere antaget, at der i princippet ikke skulle ske reduktion af satserne, hvis den skattepligtige af erhvervsmæssige årsager var forhindret i at spise morgenmad det sted, hvor han havde overnattet. Efter en konkret vurdering fandtes dette ikke at være tilfældet i denne sag, jf. TfS 1997, 659.► ◄Om baggrunden for 28-dages-reglen se TfS 1995, 352.
►
◄Rejse - Færøerne og GrønlandVed rejse til, i og fra Færøerne og Grønland kan der til lønmodtagere, som modtager løn fra Danmark, udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder ved rejse i udlandet. Det er dog en forudsætning, at der p.gr.a. skattepligt til Danmark skal betales dansk kildeskat og lønmodtagerbidrag af lønnen.
Ved rejse uden overnatning er satserne som ved rejse uden overnatning i Danmark.
Ved rejse med overnatning er satserne for Færøerne som ved rejse med overnatning i Danmark, mens satserne for Grønland er de danske satser for rejse med overnatning med tillæg af 50 pct.
►
◄Rejse i udlandet uden overnatningVed rejse uden overnatning i udlandet kan der udbetales skattefri godtgørelse med timesatserne for rejse i Danmark uden overnatning. Hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, gælder samme regler som ved rejse i Danmark.
►
◄Rejse i udlandet med overnatningGodtgørelse for merudgifter til måltider og småfornødenheder samt lokaltransport ved rejse med overnatning i udlandet kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, der svarer til satserne fastsat for Statens ansatte ved rejse i udlandet. Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.
Satserne for skattefri rejsegodtgørelse pr. 1. jan. 1997 fremgår af Finansministeriets cirkulære og LV bilag.
Ved siden af den faste skattefri daglige godtgørelse kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte afholde dokumenterede udgifter til overnatning på hotel (udlæg efter regning).
Der kan som godtgørelse af udgifter til overnatning på hotel mv. uden dokumentation ydes en skattefri godtgørelse på 1/3 af det af Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land. For lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb, kan der udbetales 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land. Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren stiller logi til rådighed helt eller delvis vederlagsfrit. Hvis lønmodtageren på rejsen modtager delvis fri fortæring, reduceres satsen for det pågældende land med 15 pct., 30 pct., og 30 pct. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
►
◄Samme dækningsprincipDer skal vælges samme dækningsprincip for samme udgiftstype på den enkelte rejse. Overnatningsudgiften kan fx refunderes som udlæg efter regning, mens fortæringsudgifterne dækkes ved skattefri godtgørelse eller omvendt.
►
◄MorgenmadsreglenSåfremt morgenmad er inkluderet i logiudgiften, der refunderes som udlæg efter regning, betragtes udgiften til morgenmaden dog ikke som dækket efter regning. I denne situation anses lønmodtageren for at have modtaget fri morgenmad, jf. ovenfor.
►
◄28-dages-reglenVed tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes godtgørelsen med 1/4 fra den 29. dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28-dages-reglen. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdets geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28-dages-reglen. 28-dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af arbejde andetsteds af under 5 dages varighed.► ◄Om baggrunden for 28-dages-reglen, se TfS 1995, 352.►
◄LL § 9, stk. 7 pr. 1. 1997 LL § 9, stk. 9► ◄Ifølge den indtil 30. 1997 gældende § 9, stk. 7 i LL kan arbejdsgiveren, såfremt denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, udbetale et skattefrit beløb på indtil 60 pct. af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse (28-dages-reglen gælder også her). Reglen er alene gældende for lønmodtagere og ikke for bestyrelsesmedlemmer mv. Reglen gælder også ved rejse til Færøerne og Grønland. Fra og med den 1. 1997 er LL § 9, stk. 7 ændret til § 9, stk. 9, og 60-pct.-reglen er samtidig ændret til en 30-pct.-regel, jf. lov nr. 452 af 10. 1997 og TfS 1997, 483.► ◄Arbejdsgiveren kan udbetale godtgørelse efter Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse uden yderligere refusion af de udgifter, som den udbetalte godtgørelse tilsigter at dække. Arbejdsgiveren kan i stedet vælge at dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 60 pct. af Ligningsrådets satser/30 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse fra og med 1. 1997. Såfremt kun en del af lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 60 pct./30 pct. af Ligningsrådets satser, men lønmodtageren vil i så fald kunne opnå fradrag i den skattepligtige indkomst for de dokumenterede merudgifter, som arbejdsgiveren ikke har dækket, i det omfang de overstiger den skattefri godtgørelse inkl. det skattefrie beløb efter LL § 9, stk. 7 og stk. 9.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse ved siden af de udgifter, der er refunderet efter regning, kan lønmodtageren ikke fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt skattefrit. Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling sker med et lavere beløb end 60 pct./30 pct. af Ligningsrådets satser.
Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter LL § 9, stk. 7► ◄og stk. 9 med beløb, der overstiger 60 pct./30 pct. af Ligningsrådets satser, skal der kun ske beskatning af det overskydende beløb, se TfS 1995, 342.► ◄Godtgørelser, der udbetales efter LL § 9, stk .7 og stk. 9 er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten.
En skatteyder, der var direktør for et hotel og senere administrerende direktør for et hoteladministrationsselskab, havde bl.a. modtaget rejsegørelser for 1988 og 1989. ØL fandt, at det ikke fremgik af LL § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at der er knyttet vilkår som de af skattemyndighederne fastsatte, til udnyttelsen af muligheden for at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten. ►
◄Retten fandt herefter, at der ikke var til at nægte vedkommende skatteyder at foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende indkomstår, jf. TfS 1997, 160. Som en konsekvens af dommen har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet et genoptagelsescirkulære, TSS 1997-26, jf. TfS 1997, 699. Skatteydere, der er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 7, vil herefter kunne foretage en modregning også efter udløbet af vedkommendes indkomstår. ►
◄I tilfælde som nævnt i dommen, kan der ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Ansøgning skal indgives inden udgangen af 1998, hvor cirkulæret bortfalder. |