Klagen vedrører, at anmodning om omgørelse ikke er imødekommet.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke imødekommet en anmodning om omgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 C.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i 2002 solgt sin landbrugsejendom og i den forbindelse opnået en fortjeneste på 1.732.371 kr. I december 2002 indbetalte klageren til sin bank 200.000 kr. på en pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A. Revisorerklæring om fortjenesten forelå den 30. juni 2003 og var således rettidig, idet erklæringen skulle være fremlagt inden den 1. juli 2003.

I forbindelse med fremsendelsen af revisorerklæringen fremsatte klageren ønske om at få fradraget nedsat fra 200.000 kr. til 10.000 kr., idet det blev oplyst, at han ikke kunne udnytte et fradrag på 190.000 kr. Der blev ikke givet nogen nærmere begrundelse for anmodningen om nedsættelsen af fradraget.

Skatteforvaltningen henviste som følge af anmodningen til, at imødekommelse af en sådan anmodning forudsatte, at der forelå én af to situationer, jf. pensionsbeskatningslovens § 22 og § 15 A, stk. 6:

1. At indbetalingen oversteg det maksimale, der må indbetales på en ophørspension (i 2002 svarende til 2.060.400 kr.).

2. At indbetalingen oversteg den opgjorte skattepligtige fortjeneste (ca. 1,7 mio. kr.).

Ingen af disse betingelser var opfyldt, hvorfor skatteforvaltningen ikke imødekom anmodningen.

Klagerens revisor begærede herefter tilladelse til omgørelse af dispositionen, idet det blev anført, at salget af den omhandlede ejendom skete efter opløsning af et driftsfællesskab med en nabo. Driftsfællesskabet ophørte efter uenighed parterne imellem. Efterfølgende udmeldtes en voldgiftsret, der har taget stilling til uenigheden vedrørende de økonomiske forhold.

Voldgiftskendelsen blev afsagt den 17. december 2003. Kendelsen forpligtede klageren til at betale en leje af mælkekvote på 120.000 kr. til medinteressenten og til at betale løn til medinteressentens ægtefælle på 81.783 kr.

Som konsekvens af kendelsen anmodede revisoren om nedsættelse af klagerens indkomst for 2002 med i alt 201.783 kr., hvilket blev imødekommet af skatteforvaltningen.

Klagerens revisor har oplyst, at der er et fremførselsberettiget underskud primo 2002 på 652.647 kr.

Banken har den 23. august 2005 meddelt, at man er indforstået med klagerens ønske om omgørelse.

Skatteforvaltningens afgørelse

Anmodningen om omgørelse er ikke imødekommet, idet det er en forudsætning, at der i medfør af skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, er sket en ændring af den privatretlige disposition, hvilket ikke er tilfældet, da der er indskudt 200.000 kr. på en ophørspension, og da dette er accepteret af skattemyndighederne, ligesom der ikke er hjemmel i pensionsbeskatningsloven til at tillade korrektion af indbetalinger udover reglerne i lovens §§ 21 A og 22.

Klagerens påstand og argumenter

Revisoren har anført, at begrundelsen for at anmode om omgørelse er, at på tidspunktet for indbetalingen af 200.000 kr. på ophørspension var den tidligere medinteressents krav nok kendt af klageren, men voldgiftskendelse var endnu ikke afsagt. Reelt var det således ikke på tidspunktet for indbetalingen på ophørspension muligt at fastlægge de endelige indkomstforhold for 2002.

Revisoren har henvist til den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 C, hvoraf bl.a. fremgår, at såfremt dispositionen har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, kan omgørelse tillades.

I klagerens tilfælde opstod de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, da voldgiftsretten tilkendte klageren driftsudgifter for 2002 efter tidspunktet for indsættelse på ophørspension med virkning for indkomståret 2002. Det har således ikke været muligt at opgøre den eksakte indkomst for 2002 før selvangivelsesfristen og fristen for at indsætte på ophørspension med virkning for salgsåret.

Revisoren har henvist til en afgørelse fra Ligningsrådet offentliggjort i SKM2004.291.LR (TfS 2004, 626).

Revisoren har efterfølgende om de utilsigtede skattemæssige virkninger, der viste sig i 2003, anført:

"I 2002 er der såvel før som efter indkomstændringerne en skattepligtig indkomst hos begge ægtefæller på 0 kr. I 2002 er det således alene størrelsen af fremførselsberettiget underskud til senere år, der ændres.

I 2003 er der, inkl. fradraget på ophørspensionen i 2002 en skattepligtig indkomst på 0 kr. hos A og 8.635 kr. hos hustruen B. Det vil reelt sige, at fradragsværdien for 62.565 kr. af ophørspensionen er 0 % (udregnet som 2 x 35.600 kr. (personfradrag) - 8.635 kr.). Fradragsværdien for det overskydende beløb er kun 39,59 %. Fradagsværdien er dermed lavere end forventet beskatningsprocent ved udbetaling.

Skattebesparelse ved at indskyde på ophørspension er således i alt 54.410 kr. Beskatning ved udbetaling bliver mindst 80.000 kr. (39,59 x 200.000 kr.) og formentlig højere, hvis der også pålignes mellem og topskat på udbetalingstidspunktet."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29 (tidligere skattestyrelseslovens § 37 C), at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2. Dispositionen skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været klart lagt frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretlige vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Landsskatteretten finder, at klagerens indbetaling i december 2002 på en ophørspension i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A ikke har haft væsentlige utilsigtede skattemæssige virkninger. Retten har lagt vægt på, at klageren på indbetalingstidspunktet kunne have forudset de skattemæssige konsekvenser af indbetalingen, idet det burde have stået klart, at indskuddet på pensionsordningen ikke kunne udnyttes fuldt ud i salgsåret, når der henses til indkomstårets underskud og det opsparede underskud fra tidligere år. Voldgiftskendelsen med den deraf følgende ansættelsesændring for 2002 forøger nok risikoen for ikke at kunne udnytte personfradragene fuldt ud, men kan ikke sig selv begrunde, at indbetalingen på ophørspension har haft utilsigtede skattemæssige virkninger.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.