Klagen vedrører spørgsmålet om omgørelse i henhold til dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D vedrørende valg af sambeskatning mellem selskabet og dets datterselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Den kommunale skattemyndighed har ikke imødekommet anmodning om ændring af valg på selvangivelsen vedrørende sambeskatning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

A A/S (herefter benævnt selskabet) har ligesom sit datterselskab B A/S forskudt indkomstår. Indkomståret 2002 vedrører således perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2002, og fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse mv. var således den 31. december 2002.

Den 2. december 2002 har den kommunale skattemyndighed modtaget selvangivelse for begge selskaber. Ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2002 er det ikke anført, at der ønskes sambeskatning med datterselskabet B A/S.

Af årsrapporten 2002/2001 for selskabet fremgår af afsnittet "anvendt regnskabspraksis", at den i resultatopgørelsen udgiftsførte skat omfatter den beregnede selskabsskat reguleret for forskydninger i udskudt skat samt reguleringer vedrørende tidligere års betalte skatter. herudover fremgår det af note 1 til resultatopgørelsen, at der pr. 1. juli 2001 er hensat 1.309.799 kr. til selskabsskat, at der er betalt 689.952 kr. i 2001/2002 og at der er udgiftsført 113.223 kr. skat af årets resultat, hvilket beløb ligeledes er hensat til selskabsskat.

Af årsrapporten 2001/2002 for B A/S fremgår af afsnittet "anvendt regnskabspraksis", at den i resultatopgørelsen udgiftsførte skat omfatter den beregnede selskabsskat reguleret for forskydninger i udskudt skat samt reguleringer vedrørende tidligere års betalte skatter. Herudover fremgår det af note 1 til resultatopgørelsen, at der pr. 1. juni 2001 er hensat 61.669 kr. til selskabsskat og udgiftsført 113.223 kr. skat i tilknyttede virksomheder. Hvilken eller hvilke virksomhed/-er, der er tale om, er imidlertid ikke specificeret.

På denne baggrund er der ikke etableret sambeskatning mellem de to selskaber.

Repræsentanten har den 23. december 2003 anmodet den kommunale skattemyndighed om tilladelse til sambeskatning, idet der i forbindelse med indsendelsen af selvangivelserne for indkomståret 2003 er modtaget genpart af årsopgørelserne for 2002, og ved gennemgang af disse er konstateret, at der ikke som forudsat var registreret sambeskatning.

Ved klage til Ligningsrådet af 27. februar 2004 over nægtet tilladelse til sambeskatning har repræsentanten supplerende anmodet om tilladelse til at ændre valg i selvangivelsen vedrørende angivelsen af om sambeskatning begæres, såfremt Ligningsrådet ikke imødekom klagen og gav tilladelse til sambeskatning.

Ligningsrådet har ved afgørelse af 17. august 2004 stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afslag på dispensation i henhold til TSS-cirkulære 2001-41, betingelse 1.4.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Anmodning i henhold til dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D om ændring af valg i selvangivelsen er ikke imødekommet, idet selskaberne ikke findes at være omfattet af bestemmelsen.

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

Da skattemyndighederne i nærværende sag ikke har foretaget regulering af det selvangivne, findes selskaberne ikke at være omfattet af bestemmelsen.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om tilladelse til omgørelse af valg i selvangivelsen i henhold til dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D.

Skattemyndigheden har anset selskabet og dettes datterselskab for at have selvangivet uden sambeskatning for indkomståret 2002. Det følger heraf implicit, at selskaberne oprindelig har valgt ikke at lade sig sambeskatte. Skattemyndigheden har herefter foretaget en skatteansættelse, der har betydning vor valget, og valget (dvs. det valg, der består i ikke at lade selskaberne sambeskatte) har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det ligger fast, at "skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse ...", og forholdet falder derfor direkte ind under lovens ordlyd. Når skatteforvaltningen derfor fremhæver bemærkningerne, der nævner en følgevirkning af myndighedernes korrektion eller ændring", så ligger heri, at den pågældende korrektion kan være sket i forbindelse med den første skatteansættelse. Dette er i overensstemmelse med det, der er kommet til udtryk i loven. Når der er nævnt både korrektion og ændring, så ligger heri, at der må være tale om to forskellige forhold.

Repræsentanten har fastholdt, at omvalg af sambeskatning/ikke sambeskatning er omfattet af dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1, at en skatteyder kan få tilladelse til at ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det fremgår af den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, at Ligningsrådet kunne tillade, at to eller flere selskaber blev sambeskattet under nærmere angivne betingelser, herunder på de af Ligningsrådet fastsatte vilkår. Ansøgning om sambeskatning skulle indsendes senest samtidig med indgivelse af selvangivelse for det omhandlede år, men der kunne i et vist omfang gives dispensation for fristoverskridelse ved indsendelse af anmodning.

Det bemærkes, at Ligningsrådet i den foreliggende sag har meddelt afslag på anmodning om dispensation.

Under disse omstændigheder er der ved selskabets angivelse af ønsket om sambeskatning ikke tale om et selvangivelsesvalg, hvorfor den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1, ikke finder anvendelse.

Anmodningen kan herefter ikke imødekommes, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.