Klagen angår, at et beløb på 18.600.000 kr. ikke er anset som fradragsberettiget tab på fordring efter kursgevinstlovens § 3, men som ikke fradragsberettiget tilskud til Finansieringsselskabet B A/S.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst/sambeskatningsindkomst

Selskabsrevisionen har ikke godkendt fradrag 18.600.000 kr. for dækning af driftsunderskud i Finansieringsselskabet B A/S

Landsskatteretten stadfæster Selskabsrevisionens afgørelse.

Generelle oplysninger

A A/S (Selskabet) har været noteret på Københavns Fondsbørs i mange år under forskellige navne, herunder C A/S, D A/S, E A/S og A A/S (efter fusion i indkomståret 2001 med A A/S, som ophørende selskab). Selskabet - hvori A-koncernen blev majoritetsaktionær i 1999 - er afviklingsselskab for de ikke forsikringsmæssige aktiviteter i C A/S samt moderselskab for en række datterselskaber.  

Finansieringsselskabet B A/S (Finansieringsselskabet) - som pr. 1. januar 2000 blev erhvervet af og fra og med indkomståret 2000 sambeskattet med Selskabet - var indtil da ejet af Finansieringsfondet F. Aktiviteten i Finansieringsselskabet omfatter udelukkende finansiering af kommanditselskaber i G. Finansieringsselskabet er afviklingsselskab for udlån og garantier for kommanditister og kommanditselskaberne i G-komplekset. Det er under sagens behandling oplyst, at Finansieringsselskabet i november 2003 har frasolgt udlån.

Den 5. januar 1993 er der indgået en aftale mellem Selskabet (daværende C A/S) og Finansieringsselskabet om udlån af ansvarlig lånekapital fra Selskabet til Finansieringsselskabet.  Ved tillægsaftale af 8. juli 1993 er lånerammen udvidet.

Om baggrund for aftalen af 5. januar 1993 er det oplyst, at C-koncernen i begyndelsen af 1990´erne havde oparbejdet store udlån til og garantier for lån til G. I forbindelse med gennemførelse af en reorganiseringsplan for C i marts/april 1993 udskiltes engagementerne med G til et nyt selskab, Finansieringsselskabet, der organisatorisk og ejermæssigt var adskilt fra C-koncernen (ejet af den selvejende institution Finansieringsfondet F). Samtidig skiftede Selskabet navn fra C A/S til D A/S. Til afdækning af Finansieringsselskabets lån m.v. til D, stillede Selskabet i 1993 knapt 2 mia. kr. til rådighed for Finansieringsselskabet i form af ansvarlig lånekapital. Det er under sagens behandling oplyst, at det var efter krav fra banken, som også i 1993 ydede lån til Finansieringsselskabet, at Finansieringsselskabet var et selskab adskilt fra C-koncernen.

Efter aftale med Københavns Skatteforvaltning forrentes Selskabets udlån til Finansieringsselskabet ikke med skattemæssig virkning fra og med 1996.

Sagens oplysninger

Finansieringsselskabet har for indkomstår 1999 et driftsunderskud før tab på fordringer på afr. 18.600 tkr. Selskabet har på baggrund af aftalen af 5. januar 1993 dækket dette beløb. Dette er sket ved nedskrivning af Selskabets udlån til Finansieringsselskabet.

For indkomstår 1999, hvor Selskabet og Finansieringsselskabet ikke er koncernforbundne, er beløbet på 18.600 tkr. dels fratrukket ved indkomstopgørelsen hos Selskabet (under værdiregulering af udlån til Finansieringsselskabet 434.737 tkr.), dels medregnet ved indkomstopgørelsen hos Finansieringsselskabet (under regulering af ansvarlig lånekapital fra Selskabet 98.737 tkr.). Der er herved under sagens behandling henvist til hhv. § 3 og § 6 i kursgevinstloven (gældseftergivelse efter pkt. 5.02 i aftalen af 5. januar 1993).

Klagen angår, at Selskabet ikke er godkendt fradrag for beløbet på 18.600 tkr. (tilskud til dækning af driftsunderskud, jf. pkt. 4.02 i aftalen af 5. januar 1993). En forhøjelse af indkomsten på 408.300 tkr. vedrørende tilbageførsel af udgiftsført tab på udlån til Finansieringsselskabet (ikke realiseret tab, men værdiregulering af udlån), er ikke påklaget.

Aftalen af 5. januar 1993 - som er indgået mellem Selskabet og Finansieringsselskabet - fremtræder i form af et brev om tilbud af lån fra Selskabet (daværende C A/S) til Finansieringsselskabet og er opdelt i punkter (punkt 1.01 - 7.02), hvor det i punkterne 1.01, 2.01, 4.02. og 5.02. hedder: 

"1.01.

Vi tilbyder Dem herved en låneramme på 1.000 mio. DKK eller modværdien heraf i DEM på tidspunktet for lånerammens effektuering, jf. 1.02. (i det følgende kaldet Lånerammen)".

"2.01

Lånerammen indgår som ansvarlig kapital hos Dem og træder således i alle tilfælde tilbage for Deres øvrige kreditorer."

"4.02

Vi tilbyder i form af driftstilskud at ville dække løbende driftsunderskud - hvorved forstås underskud opstået med og som følge af udgifter for Dem til administration, herunder personale, edb-kapacitet, administrationshonorarer, revision m.v. - i Finansieringsselskabet i henhold til årsregnskab eller separat opgørelse på andet tidspunkt fra Deres bestyrelse. Vi kan forlange attestation fra Deres revision desangående."

"5.02

For samtlige tilgodehavender, som vi måtte opnå hos Dem i medfør af nærværende tilbud eller på et hvilket som helst andet grundlag erklærer vi at ville respektere, at Deres aktiekapital stor DKK 500.000 skal bevares intakt og acceptere at meddele Dem saldokvittering på det tidspunkt, hvor samtlige til rådighed for Dem eller til sikkerhed for Deres tilgodehavende hos G-projekterne stillede sikkerheder er realiseret, overdraget eller efter Deres bestyrelses bedste skøn afskrevet."

Lånerammen er siden udvidet til 2 mia. kr. ved "Tillæg til tilsagnsbrev af 5. januar 1993" i form af et brev af 8. juli 1993 fra Selskabet (daværende D A/S) til Finansieringsselskabet (pkt. 1.01., 1.02. og 3.03 ændres). Herefter hedder det i pkt. 1.01. 

"Vi tilbyder Dem herved en udvidelse af Deres låneramme til i alt DKK 2.000 mio., i det følgende kaldet Lånerammen, der står til Deres rådighed med DKK 1.800 mio. i danske kroner eller modværdien heraf til enhver tid i DEM, USD og/eller FRF og DKK 200 mio. alene i danske kroner, på tidspunktet for lånerammens effektuering, jfr. 1.02.".

Finansieringsselskabet har for indkomstår 1999 et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. og en regnskabsmæssig egenkapital på 500 tkr. svarende til aktiekapitalen. Resultatet fremkommer som resultat af primær drift 2.372 tkr. - administrationsudgifter 20.925 tkr., eller driftsresultat -18.553 tkr. + eftergivelse af ansvarlig lånekapital 464.737 tkr. - realiseret tab udlån 446.184 tkr., eller resultat 0 tkr.

I årsberetningen for Finansieringsselskabet for regnskabsår for 1999 anføres om "Tab på udlånsengagementer": 

" Udlånene er optaget til det nominelle tilgodehavende.

Selskabet har i 1999 realiseret tab på kommanditistfordringer på 37,9 mio. kr., endvidere har selskabet eftergivet 408,3 mio. kr. på udlånene, hvortil kommer et tab på selskabets løbende drift på 18,5 mio. kr. Idet selskabet ikke har frie reserver, er tabet blevet modsvaret af en eftergivelse af den ansvarlige lånekapital fra D A/S på et tilsvarende beløb.

D A/S har forpligtet sig til at nedskrive den ansvarlige lånekapital med tillæg af renter i det omfang, der ultimativt måtte konstateres tab på Finansieringsselskabet B A/S´engagementer, herunder de i note 7 nævnte forpligtelser.

Endvidere har D A/S erklæret at ville respektere, at selskabets aktiekapital bevares intakt.

Tabsrisikoen for de samlede engagementer og eventualforpligtelser vurderes ikke at overstige den ansvarlige lånekapital, hvorfor der i regnskabet ikke er foretaget hensættelser til tab."

Der er fremlagt en oversigt over udvalgte regnskabstal for Finansieringsselskabet for 11 regnskabsår samt kopi af årsrapporterne for de enkelte år. Vedrørende resultatopgørelsen viser oversigten (i tkr.): 

Regnskabsår	Driftsresultat		Tab debitorer		Eftergivelse		Skat		Årets resultat
1992/93 (1) 1994 (2) 1995 (3)		3.001    2.909       830						-1.003   -1.046     -313		1.968   1.863     517
I alt		6.740								4.348
1996		575		-6.686		1.763 (a)				-4.348
1997		-6.738		-8.350		15.088 (a)				0
1998		-14.945		-24.282		39.227 (b)				0
1999		-18.553		-446.184		464.737 (b)				0
2000		-16.867		-58.858		61.189 (b)		14.536		0
2001		-14.965		-45.964		53.965 (b)		6.964		0
2002		4.279		-40.771		11.708 (b)		24.786		0
2003		9.363		-550.690		541.327 (b)				0
I alt		-51.111		-1.181.785		1.189.004		43.892

(a): Eftergivelse af skyldige renter af ansvarlig lånekapital.

(b): Eftergivelse af ansvarlig lånekapital.

Vedrørende balancen viser oversigten og årsrapporterne, udover skyldige renter for årene 1992/93 - 1997, en aktiekapital for årene 1992/93 - 2003 på 500 tkr. og gæld til banken for årene 1992/93, 1994 og 1995 (hhv. 704.518 tkr., 131.875 tkr. og 69.338 tkr.). Videre fremgår følgende (i tkr.):

Regnskabsår	Udlån	Egenkapital	Ansv. lånekapital
1992/93 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003	2.763.307   2.335.422   2.317.212   2.225.968   2.086.462   1.833.919   1.267.735   1.067.189      862.418     757.620          1.500	2.468   4.331   4.848      500      500      500      500      500      500      500      500	1.956.360   1.964.671   1.948.605   1.948.605   1.958.404   1.832.659   1.268.572 ©   1.080.483      875.186      758.199        25.000

©: 1.268.572 tkr. fremkommer som saldo primo 1.832.659 tkr. - afdrag 99.350 tkr. - eftergivelse 464.737 tkr.    

Selskabsrevisionens afgørelse

Selskabet er ved indkomstansættelsen for indkomståret 1999 ikke godkendt fradrag for 18.600 tkr. for dækning af driftsunderskud i Finansieringsselskabet.

Beløbet er omkvalificeret fra kursgevinstlovens § 3 til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Under henvisning til aftalens pkt. 4.02. anses beløbet at være et driftstilskud til Finansieringsselskabet, der er ydet for at dække et løbende driftsunderskud.

Beløbet er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter denne bestemmelse forudsætter, at der knytter sig en indkomst til fradraget, der er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Dette er ikke tilfældet her, idet der ikke fra Finansieringsselskabet´s side betales noget til Selskabet for påtagelsen af forpligtelsen i aftalens § 4.02.

Det anses at være uden betydning for den skatteretlige kvalifikation af driftstilskuddet, hvorledes dette erlægges.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at fradraget på 18.600 tkr. godkendes som selvangivet.

Det er gjort gældende, at beløbet er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 3 om tab på fordringer.

Beløbet har baggrund i aftalen af 5. januar 1993 om udlån af ansvarlig lånekapital fra Selskabet til Finansieringsselskabet, som blev indgået i forbindelse med, at engagementerne med G blev udskilt til Finansieringsselskabet. Selskabet skulle bære risikoen for, at fordringerne kom hjem, og der valgtes teknisk et arrangement, som svarede til factoring.

Som følge af aftalens punkt 5.02 om, at Finansieringsselskabets aktiekapital skal bevares intakt, blev der i 1999 eftergivet 18.600 tkr. af Finansieringsselskabets gæld. Der er ikke uenighed om, at der består en pengefordring, og at det er denne, som er blevet nedskrevet. Uenigheden vedrører alene den skatteretlige kvalifikation.

Ved nedskrivningen af gælden er der realiseret tab på en fordring, som skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven og ikke som et driftstilskud efter reglerne i statsskatteloven.

For indkomstår 1999 - hvor der ikke foreligger koncernforhold, idet ingen af selskaberne ejede aktier i det andet selskab, ligesom Finansieringsfondet ikke ejede aktier i Selskabet - er beløbet på 18.600 tkr. således fradragsberettiget for Selskabet efter kursgevinstlovens § 3. Forholdet er udtømmende reguleret i kursgevinstloven, som bygger på symmetri. Finansieringsselskabet er således tilsvarende skattepligtig af beløbet, jf. lovens § 6. Der er henvist til forarbejder til kursgevinstloven under "Almindelige bemærkninger" og til Ligningsvejledningen S.C.1.2.2.3. om kursgevinstlovens § 3. Ved anvendelse af reglerne i statsskatteloven, hvorefter Selskabet ikke har fradrag for beløbet, brydes med symmetrien i kursgevinstloven.

Der er i Vestre Landsrets dom i SKM2004.383.VLR (TfS 2004.756) nægtet fradrag for tab på fordring efter kursgevinstlovens § 3, hvilket er anket til Højesteret. Der er imidlertid tale om en ren bevisvurdering, hvilket ikke er problemet her.

Det er fastslået i praksis, at skattemyndighederne, har bevisbyrden for, at et udlån i realiteten er et driftstilskud. På långivningstidspunktet skal det være uomtvisteligt, at debitor aldrig vil kunne honorere et tilbagebetalingskrav for, at bevisbyrden kan anses for løftet.  Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2000 (gengivet i RR 2000, SM 205), Højesterets dom omtalt i SO nr. 3, 2000, side 164, I.A. Strobels kommentar i samme nr. af SO, side 147 ff og N. Mou Jakobsens kommentar i RR 2000 SM 194 ff.

Det anses ikke at være relevant for sagen, om beløbet er omfattet af punkt 4.02 eller punkt 5.02. i aftalen af 5. januar 1993, men det er opfattelsen, at der ikke er tale om tilskud efter aftalens punkt 4.02, men om gældseftergivelse efter aftalens punkt 5.02.

Selskabet har ved aftalen af 5. januar 1993 forpligtet sig til at nedskrive den ansvarlige lånekapital med tillæg af renter, i det omfang der ultimativt måtte konstateres tab på Finansieringsselskabet´s samlede udlåns- og garantiengagement. Af aftalens punkt 5.02 fremgår, at långiver vil respektere, at Finansieringsselskabets aktiekapital skal bevares intakt, og acceptere at meddele saldokvittering på det tidspunkt, hvor samtlige stillede sikkerheder er realiserede, overdraget eller efter selskabets bestyrelses bedste skøn afskrevet. Aftalen er af parterne opfattet således, at der forlods er tale om gældeftergivelse efter punkt 5.02, Kun hvis der er tab herudover, vil der blive tale om, at Selskabet i form af driftstilskud skal dække løbende driftsunderskud efter aftalens punkt 4.02 som nærmere fastsat under dette punkt. Sigtet med bestemmelsen menes at være, at banken, som også har haft udlån til Finansieringsselskabet, ikke skulle få tab.  

Oversigten over udvalgte regnskabstal for Finansieringsselskabet viser, at der gennem årene er eftergivet netto 7.219 kr. mere end der er konstateret tab på debitorer. Angående synspunktet om, at der ikke er tale om driftstilskud, jf. låneaftalens punkt 4.02, henvises til regnskabsårene 2000 og 2001, hvor driftsunderskuddet overstiger forskellen mellem gældseftergivelsen og tab på debitorer. Der er således kun eftergivet et beløb, der lige akkurat bevarer Finansieringsselskabets aktiekapital intakt, jf. låneaftalens punkt 5.02. Såfremt der var givet driftstilskud, jf. punkt 4.02, ville Finansieringsselskabet have haft et nettooverskud på 14.536 tkr. i 2000 og 6.964 tkr. i 2001. Der henvises ligeledes til regnskabsårene 2002 og 2003, hvor Finansieringsselskabet har haft overskud, mens der i disse regnskabsår er eftergivet et beløb, som er mindre end de konstaterede tab på debitorer. Det fremgår heraf, at der alene er tale om en eftergivelse svarende til kursnedskrivning på den ansvarlige lånekapital til lånekapitalens reelle værdi.

Der henvises i øvrigt til ledelsens årsberetning for Finansieringsselskabet for regnskabsårene 1996 - 2003, hvor det er anført, at Gefion A/S/Alm. Brand A/S (Selskabet) har erklæret at ville respektere, at selskabets aktiekapital bevares intakt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Finansieringsselskabet var ejet af Finansieringsfondet F indtil den 1. januar 2000, hvor Finansieringsselskabet blev erhvervet af Selskabet. Fra og med indkomståret 2000 er Finansieringsselskabet sambeskattet med Selskabet, herunder med fordeling af selskabsskat mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud), jf. Finansieringsselskabets årsrapporter.

Der er mellem Selskabet og Finansieringsselskabet indgået en aftale af 5. januar 1993, og Selskabet har på baggrund af aftalen stillet et beløb til rådighed for Finansieringsselskabet i form af ansvarlig lånekapital. Ifølge aftalen er lånerammen 1 mia. kr., som ved tillæg af 8. juli 1993 er udvidet til 2 mia. kr.

Ifølge aftalens punkt 4.02. tilbyder Selskabet i form af driftstilskud at ville dække løbende driftsunderskud i Finansieringsselskabet i henhold til årsregnskab eller separat opgørelse fra selskabets bestyrelse. Ved løbende driftsunderskud  forstås underskud opstået med og som følge af udgifter for Finansieringsselskabet til administration, herunder personale, edb-kapacitet, administrationshonorar, revision m.v.

Ifølge aftalens punkt 5.02 respekterer Selskabet for samtlige tilgodehavender, som måtte opnås hos Finansieringsselskabet i medfør af tilbuddet ifølge aftalen eller på et hvilket som helst andet grundlag, at Finansieringsselskabets aktiekapital stor 500.000 kr. skal bevares intakt. Videre accepterer Selskabet at meddele Finansieringsselskabet saldokvittering på det tidspunkt, hvor nærmere angivne sikkerheder er realiseret, overdraget eller efter bedste skøn afskrevet.

Der ses ikke mellem Selskabet og skattemyndigheden at være uenighed om, at Selskabet i indkomståret 1999 har dækket et driftsunderskud i Finansieringsselskabet på 18.600 tkr. på baggrund af aftalen af 5. januar 1993. Ligeledes ses der ikke at være uenighed om, at dette er sket ved Selskabets nedskrivning af ansvarlig lånekapital. Uenigheden vedrører således, om beløbet på baggrund af aftalen må anses som et tilskud til Finansieringsselskabet omfattet af reglerne i statsskatteloven, eller om beløbet må anses som en gældseftergivelse omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Ved sagens afgørelse må det henset til aftalen af 5. januar 1993 lægges til grund, at Selskabet udtrykkeligt efter aftalens ordlyd forpligter sig til "i form af driftstilskud at ville dække løbende driftsunderskud", jf. herved aftalens pkt. 4.02. Der ses hverken efter aftalens ordlyd eller sagens omstændigheder i øvrigt at være belæg for at anse tabsinddækningen vedrørende Finansieringsselskabets driftsunderskud for omfattet af aftalens pkt. 5.02.

For så vidt Finansieringsselskabets krav mod Selskabet dækkes i form af nedskrivning af ansvarlig lånekapital, kan denne nedskrivning herefter ikke anses som en eftergivelse omfattet af reglerne i kursgevinstloven, men må anses som betaling af driftstilskud omfattet af reglerne i statsskatteloven. Det er uden betydning i relation til tilskudsbeskatningen, at Selskabets betaling sker ved modregning i tilgodehavende hos Finansieringsselskabet. Tilskudsbeskatningen er således heller ikke udtryk for, at udlånet i realiteten anses for et driftstilskud.

Det bemærkes i relation til aftalens punkt. 5.02, hvorefter det vedrørende Selskabets tilgodehavender i Finansieringsselskabet skal respekteres, at aktiekapitalen på 500.000 kr. bevares intakt, at Selskabets betaling af driftstilskud efter aftalens pkt. 4.02 (med deraf følgende indtægtsførsel af tilskud), vil medføre tilsvarende forøgelse af Finansieringsselskabets egenkapital og dermed mindre nedskrivning af ansvarlig lånekapital i relation til pkt. 5.02.

For så vidt der er henvist til regnskabstal i oversigt, kan disse ikke anses som udtryk for, at nedskrivningen af ansvarlig lånekapital er begrundet i aftalens pkt. 5.02.

For indkomstår 2000 og 2001 - hvor Finansieringsselskabet har driftsunderskud, og hvor skat i resultatopgørelsen er indtægtsført med hhv. hhv. 14.536 tkr. og 6.964 tkr. (som følge af sambeskatningen med Selskabet) - kan synspunktet, at et driftstilskud efter aftalens pkt. 4.02 vil medføre, at Finansieringsselskabet vil få et tilsvarende nettooverskud, ikke tiltrædes allerede af den grund, at det positive skattebeløb for disse år forøger egenkapitalen og dermed formindsker det beløb, som det ansvarlige lån skal nedskrives med efter aftalens pkt. 5.02.      

Det kan herefter i overensstemmelse med den påklagede ansættelse tiltrædes, at Selskabet ikke er godkendt fradrag for beløbet på 18.600 tkr., hvilket er tiltrådt af Skat.