Parter
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A
(advokat Nikolaj Bjørnholm)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)
Afsagt af landsdommerne
Bjarne Bjørnskov Jensen, Annette Dellgren og Susanne Beier Lorenzen (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 22. marts 2005, drejer sig om erhvervsfiskeres adgang til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 1.
Påstande
Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han for indkomståret 2001 i forbindelse med sit arbejde som erhvervsfisker var berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, beregnet fra det tidspunkt han forlod sin bopæl for at påbegynde en fangsttur, og til han efter afsluttet fangsttur var tilbage på sin bopæl, svarende til et fradrag på 28.360 kr.
A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han for indkomståret 2001 i forbindelse med sit arbejde som erhvervsfisker var berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, beregnet fra det tidspunkt han mødte ombord på fiskefartøjet for at påbegynde en fangsttur, og til han gik fra borde efter afsluttet fangsttur, svarende til fradrag på 28.360 kr.
A har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han for indkomståret 2001 i forbindelse med sit arbejde som erhvervsfisker var berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, beregnet fra det tidspunkt hvor fiskefartøjet forlod havn for at påbegynde en fangsttur, og til fiskefartøjet returnerede til havn efter endeligt at have afsluttet fangstturen, og at rejsen således ikke blev afbrudt, når fiskefartøjet under fangstturen midlertidigt sejlede i havn, svarende til et fradrag på 26.757 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Skatteministeriet har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet ansættelse af As fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2001 ved ligningsmyndighederne.
Landsskatteretten kendelse
Landsskatteretten afsagde den 22. december 2004 følgende kendelse vedrørende As skattepligtige indtægt i indkomståret 2001:
"...
Klagen vedrører fiskers fradrag for rejseudgifter.
Spørgsmål om antal rejsedage, herunder hvornår rejsen påbegyndes/afsluttes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets ansættelse.
Sagens oplysninger
Klageren er ansat som fisker. Klageren har foretaget fradrag for havdage med 31.777 kr. Klageren har fratrukket timer til klargøring af kutteren inden han er taget hjem eller før kutteren er sejlet ud af havnen.
Skatteankenævnets afgørelse
Ankenævnet har stadfæstet skattemyndighedernes afgørelse, således at fradraget på 31.777 kr. er reduceret med 1.225 kr. for tilsluttede timer før/efter afrejse og bundfradrag 4.400 kr.
En fisker kan vælge mellem at foretage fradrag efter den særlige regel i ligningslovens § 9 G, stk. 1 eller fradrage udgifter til kost og småfornødenheder efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A.
Fradrag efter 9 A forudsætter, at den ansatte kan anses for at være på rejse. Efter § 9 A stk. 1 kan en ansat anses for at være på rejse, såfremt denne på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.
Efter meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen, offentliggjort i SKM.2003.294.TSS, skal den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende anses for at være det faste arbejdssted, og først når denne havn forlades, begynder en rejse, og et midlertidigt arbejdssted opstår. Rejsen afbrydes, når kutteren igen er i havneområdet.
Den kutter hvor klageren var ansat i indkomståret 2001 er hjemmehørende i ..., og alle ture er startet og sluttet i ..., hvor klageren har bopæl. Kutteren er, når den ligger i ... havn, et fast arbejdssted, og klageren kan først anses for at være på rejse, når kutteren afsejler fra ....
Der kan derfor foretages fradrag efter ligningslovens § 9 A fra det tidspunkt, hvor der sejles fra ... og til det tidspunkt, hvor kutteren ankommer til ... igen, uanset om arbejdsdagen er startet før afsejlingen og slutter senere end tilbagekomsttidspunktet.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om fradrag for tilsluttede timer.
I forbindelse med ændringen af ligningslovens § 9 [G] deltog Specialarbejderforbundet i Danmark sammen med Danmarks Fiskeriforening med den daværende skatteminister med henblik på at få afklaret rejsereglerne, således at der kunne fremsætte et lovforslag, der sikrede en ligelig behandling af alle lønmodtagergrupper. Der var på daværende tidspunkt enighed mellem ministeriet og repræsentanterne for fiskerne om, at en rejse for en fisker blev påbegyndt, når han forlod sit hjem og blev afsluttet på det tidspunkt, hvor han ankom til sit hjem.
Det har efter oplysninger fra Specialarbejderforbundets lokalafdelinger været den gængse fortolkning og har frem til 2003 ikke givet anledning til problemer. Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS er derfor udtryk for praksisændring uden lovændring og kan derfor ikke tillægges gyldighed. Herudover gøres der indsigelse over for det materielle indhold af meddelelsen.
En fisker er midlertidig ansat. Det fremgå af overenskomst mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Danmarks Fiskeriforening, at overenskomsten ikke indeholder noget opsigelsesvarsel, hvilket i overensstemmelse med almindelig arbejdsretlig praksis betyder, at man fratræder uden yderligere varsel, når den pågældende arbejdsopgave er afsluttet. Man er ansat fra tur til tur.
Det fremgår af et svar fra Økonomi- og erhvervsministeren til folketingsmedlem Ole Vagn Christensen, at besætningen skifter hyppigt ofte fra gang til gang.
Alene af den grund kan der ikke være tale om et fast arbejdssted, hvorfor Told- og Skattestyrelsens meddelelse er i modstrid med de faktiske forhold inden for erhvervet.
Kutteren er alene det fysiske arbejdssted, mens ansættelsesstedet, det vil sige lønafregningen, oftest vil komme fra et revisionskontor. En havn er et stort geografisk område. En kutter vil ikke gå til kaj samme sted fra tur til tur, ligesom skibet vil bevæge sig inden for havnens område fra plads til plads eksempelvis i forbindelse med ombordtagning af fiskekasser og is samt losning af fisk inden endelig fortøjning.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Lønmodtagere kan fradrage udgifter i forbindelse med et indtægtsgivende arbejde efter statsskattelovens § 6 litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af ligningslovens § 9 A. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne.
Efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 7 kan der foretages fradrag for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og efter ligningslovens § 9 A, stk. 5 skal rejsen have varet mindst 24 timer.
Rejsebegrebet
Arbejdsgiveren m.v. kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse med standardsatserne i følgende situation:
- Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
- Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Midlertidigt arbejdssted
Sædvanligt arbejdssted betyder det faste arbejdssted d.v.s. det sted, hvor lønmodtageren normalt arbejder, i modsætning til det midlertidige arbejdssted på tjenesterejsen.
Af cirkulære nr. 77 af 30.05.2000 om lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven punkt 2.2 fremgår følgende:
"...
I stk. 10 (ligningslovens § 9) angives de grupper, som ikke kan anvende standardsatserne. I de gamle regler kunne standardsatserne ikke anvendes af personer, der havde særlige forhold eller andre ordninger, der medførte skattefrihed eller fradrag.
Bestemmelsen er ændret således, at kun grupper med særlige skatteordninger er udelukket fra at anvende standardreglerne, idet det vurderes, at visse af de grupper, der i dag er udelukket fra anvendelse af standardsatsen ikke har arbejds- og opholdsforhold, som i væsentlig grad adskiller dem fra de grupper, der kan anvende reglerne.
Ansatte, der kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens § 33 C eller sømandsfradragsloven eller modtager ydelser efter ligningslovens § 7, litra r eller ligningslovens § 31, stk. 4, kan ikke anvende standardsatserne i § 9 A, stk. 2-4, for rejseudgifter.
Ansatte, som gør tjeneste ombord på skibe, kan ligesom langturschauffører - være på rejse omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1. Et arbejdssted er midlertidigt i det omfang det flyttes i takt med arbejdets udførelse. De ansatte ombord vil derfor kunne anvende standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2-4, når de ikke anvender de ovennævnte særlige skatteordninger. Når disse ansatte modtager fri kost, vil der kunne modtages en skattefri godtgørelse på 25 pct af 351 kr. pr. døgn (2000-beløb). Ansatte, som gør tjeneste ombord på skibe, kan dog ikke anvende logisatsen, jf. § 9 A, stk. 2, nr. 4.
..."
Der er fastsat nærmere regler vedrørende midlertidige arbejdssteder og skibe i Told- og skattestyrelsens udtalelse i TfS.2000,863 og SKM2003.294.TSS.
I SKM2003.294.TSS udtalte Told og Skattestyrelsen, at en fisker, for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 9 A, skulle være på et midlertidigt arbejdssted, der var så langt væk fra bopælen, at han ikke havde mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Den havn, hvor fiskerbåden var hjemmehørende, skulle anses for at være det faste arbejdssted. Det var først når denne havn blev forladt, at der kunne være tale om, at en rejse blev begyndt, og at der opstod et midlertidigt arbejdssted. Rejsen blev afbrudt, når båden igen var i havneområdet.
De fastsatte regler, om begrebet midlertidigt arbejdssted og rejse i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter ligningslovens § 9 A, er fastsat efter bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, sidste punkt. Opgørelsen af klagerens fradrag er fastsat i overensstemmelse med reglerne, og der er ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets opgørelse af rejsefradrag.
..."
Supplerende sagsfremstilling
I perioden fra den 16. januar til den 23. august 2001 arbejdede A som erhvervsfisker på fiskefartøjet H1, hvis hjemstedshavn var .... Der blev ikke indgået skriftlige ansættelsesaftaler mellem A og arbejdsgiveren.
Af en overenskomst mellem Specialarbejderforbundet i Danmark (nu Fagligt Fælles Forbund) og Danmarks Fiskeriforening, underskrevet den 27. april 2000, fremgår, at der ikke gælder noget opsigelsesvarsel for erhvervsfiskere. Der er endvidere anført følgende i overenskomsten:
"...
§ 7
Før rejsen påbegyndes deltager mandskabet med klargøring af skibet, montering af fiskeredskaber, klargøring af lastrum, stuvning af kasser, påfyldning af is, agn, brændstof, og hvad der ellers er nødvendigt til rejsen.
Skipperen fastsætter tidspunktet for skibets afgang, dog med et rimeligt varsel.
§ 8
Besætningen deltager i alt forefaldende arbejde om bord vedrørende skibets drift. Herved forstås blandt andet arbejde med udsætning og indhivning af redskaber, sortering, rensning og skylning og isning af fangsten, reparation af fiskeredskaber, pasning af motor og spil, rengøring og almindelig vedligeholdelse af skibet, holde udkig og stå til rors under fiskeri og sejlads.
Ved ankomst til landingshavn assisterer mandskabet ved losning af fangsten m.v. i overensstemmelse med sædvane. Såfremt mandskabet ud over sædvane udfører lastmandsarbejde, aflønnes man efter det, der er aftalt for lastmænd i området.
Når skibet er under reparation eller kølhaling, og der i forbindelse hermed mellem kutterejer (skipper) og mandskab indgås aftale om udførelse af arbejde ud over sædvane, og som ikke er indeholdt i det ovenfor nævnte, betales herfor kr. 117,00 pr. time. Beløbet forhøjes pr. 1. marts 2001 til kr. 119,00, pr. 1. marts 2002 til kr. 122,00 og pr. 1. marts 2003 til kr. 125,00.
..."
As løn var aftalt som en vis procentdel af den værdi, som de fangede fisk indbragte på fiskeriauktionen. Der var ikke aftalt nogen mindsteløn eller nogen arbejdstid.
Fiskefartøjet H1 startede og sluttede alle de fangstture, som A deltog i, i ... Havn.
A foretog forud for indkomståret 2001 fradrag efter reglen i ligningslovens § 9 G (havdagsfradrag).
A har i et skema udarbejdet på grundlag af dagbogsnotater over rejser i 2001 opgjort længden af den enkelte fangsttur dels med udgangspunkt i fiskefartøjets afsejlings- og ankomsttidspunkt og dels med udgangspunkt i hans afrejse fra og tilbagekomst til hjemmet ("havelågereglen") således:
* Tidspunkterne er baseret på Søfartsstyrelsens registrering af fiskefartøjet H1s afsejlings- og ankomsttidspunkter.
I Told og Skattestyrelsens meddelelse af 26. juni 2003 SKM2003.294.TSS hedder det:
"...
Resume
Forståelsen af "midlertidigt arbejdssted" og hvornår en "rejse" anses for afbrudt i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter rejsereglerne LL § 9 A.
For at kunne anvende reglerne i LL § 9 A skal en fisker være på et midlertidigt arbejdssted, der er så langt væk fra bopælen, at han ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.
Der må altså være tale om et "midlertidigt arbejdssted" som er beliggende i en vis "afstand" fra den sædvanlige bopæl.
Styrelsen oplyste, at den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende, skal anses for at være det faste arbejdssted. Det er således først, når denne havn forlades, at der kan være tale om en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted.
Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet.
Da en del af erhvervsfiskerne beskæftiger sig i kystnært fiskeri, vil disse sjældent opfylde betingelserne for at være på rejse, f.eks. betingelsen om at en rejse skal vare mindst 24 timer. Det er i denne forbindelse uden betydning, at arbejdsdagen varer mere end 24 timer, idet en eventuel "rejse" vil blive afbrudt, når skibet anløber havnen, også selv om personen fortsætter sit arbejde på den sædvanlige arbejdsplads (havnen), og af den grund ikke kan overnatte hjemme.
Herefter må der ses på "afstanden" mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl.
Ved bedømmelsen af, om afstandsbetingelsen er opfyldt, må henses til:
- fiskerens ansættelses- og/eller arbejdsforhold,
- den faktiske afstand mellem fiskerens bopæl og det midlertidige arbejdssted, f.eks. om fiskerbådens position har været i en sådan afstand fra den sædvanlige bopæl, at overnatning i hjemmet inden for de sidste 24 timer ikke har været mulig,
- samt befordringsmulighederne på den omhandlede strækning
..."
I brev af 16. juni 2005 fra Skatteministeriet til Kammeradvokaten hedder det:
"...
Departementet kan bekræfte, at der blev holdt et møde i Skatteministeriet den 27. oktober 2000 om fradragsregler for fiskere med deltagelse af daværende skatteminister Ole Stavad, Ole Lundberg-Larsen og Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening, Mogens Hansen fra SID og kontorchef i Skatteministeriet Birgitte Christensen.
Kontorchef Birgitte Christensen, der deltog i mødet, har ikke nogen erindring om, at daværende skatteminister Ole Stavad afgav en tilkendegivelse vedrørende den af sagsøgerne påberåbte "havelågeregel" på mødet.
Departementet kan ikke bidrage med yderligere oplysninger om det pågældende møde.
Som opfølgning på mødet skrev daværende skatteminister Ole Stavad breve til Danmarks Fiskeriforening og SID, hvor ministeren ridser op, hvordan reglerne er i år 2000
..."
Af brev af 1. november 2000 fra daværende skatteminister Ole Stavad til bl.a. Danmarks Fiskeriforening fremgår følgende:
"...
Som en del af opfølgningen på vort behagelige møde i fredags med Danmarks Fiskeriforening om fradragsregler for fiskere vil jeg gerne som aftalt ridse op for SID og Danmarks Fiskeriforening, hvordan reglerne er her i år 2000.
Enhver erhvervsfisker, selvstændig eller ansat, der opfylder fiskerilovens betingelser for at blive registreret som erhvervsfisker, har mulighed for at anvende reglerne om havdagsfradrag. Det kræver, at han enten er registeret som erhvervsfisker ved årets udgang eller har været registeret i løbet af indkomståret, samt at den enkelte fangsttur har haft en varighed på mindst 12 timer. Hvis der tages havdagsfradrag, kan fiskeren i det pågældende indkomstår ikke få fradrag for almindelige lønmodtagerudgifter samt for befordringsudgifter mellem hjem og arbejdssted, fagforeningskontingent og A-kassebidrag. Dette gælder, selv om der blot tages havdagsfradrag under én fangsttur i indkomståret.
Lovgivningen i dag giver mulighed for, at en ansat fisker kan anvende reglerne om fradrag for rejseudgifter eller reglerne om skattefri godtgørelse af rejseudgifter. Det kræver imidlertid, at han slet ikke har været registreret som erhvervsfisker i det pågældende indkomstår, og at han i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at benytte rejsereglerne, herunder at den enkelte rejse skal have haft en varighed på mindst 24 timer.
Fiskeren har således adgang til havdagsfradraget, hvis han er registreret eller har været registreret, og til at anvende rejsereglerne, hvis han ikke er eller har været registreret, i indkomståret. De øvrige fradrag, som man ikke kan få samtidig med havdagsfradraget, bortfalder kun, hvis fiskeren rent faktisk tager havdagsfradrag.
Med rejsereglerne er det anderledes: her er det selve registreringen, der er afgørende.
De selvstændige erhvervsfiskere skal efter fiskeriloven være registreret for at eje fiskerfartøjer, hvorfra der drives erhvervsmæssigt fiskeri, og for at afsætte fangsten mod vederlag. De selvstændige fiskere har derfor ikke samme mulighed som de ansatte fiskere for at anvende rejsereglerne i stedet for havdagsfradraget.
Jeg vil gerne understrege, at de to regelsæt ikke umiddelbart er sammenlignelige. Det er ikke tilstrækkeligt at se på kravene til turens varighed og at satsen for skattefri rejsegodtgørelse/rejsefradrag i 2000 er på 351 kr. pr. afsluttet døgn, mens havdagsfradraget er på 190 kr. pr. påbegyndt døgn. Det skyldes bl.a., at retten til en række andre fradrag bevares, hvis man anvender rejsereglerne, men fortabes, hvis der tages havdagsfradrag. Derfor må hver enkelt fisker vurdere for sit vedkommende, hvilket regelsæt der er mest fordelagtigt for den pågældende. Hvis en fisker har valgt ikke at lade sig registrere ved årets start, men sidst på året finder ud af, at havdagsfradrag vil være mere fordelagtigt for ham end rejsereglerne, har han mulighed for at registrere sig i slutningen af året og derved få adgang til havdagsfradrag i hele indkomståret.
Som jeg også nævnte på mødet, er jeg indstillet på at overveje, hvordan reglerne bør være fremover .
..."
Revisionsfirmaet Brandt & Sigsten Pedersen har i et brev af 18. januar 2001 til en klient anført følgende:
"...
Vedrørende nye regler for fiskefradrag
Fra den 1. januar 2001 er reglerne for fiskefradrag ændret, således at det nu er muligt at anvende de gældende rejseregler, uanset om man er registreret som erhvervsfisker.
For at kunne benytte rejsereglerne skal rejsen have en varighed på mindst 24 timer regnet fra man tager fra bopælen, til man er tilbage på sin bopæl.
...
For at kunne dokumentere overfor skattemyndighederne, at man har været på rejse og specielt de dage, hvor man på grund af vejret eller reparation af skibet i fremmed havn, har været nødt til at være i havn, kan man anskaffe sig en kalender, hvori man indsætter kvitteringer for f.eks. køb af en avis under de pågældende dage. Dette er, sammen med skibets fortegnelser, tilstrækkelig dokumentation overfor skattemyndighederne.
..."
BDO Scanrevision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, har for Danmarks Fiskeriforening udarbejdet et udateret notat om nye regler for fiskerfradrag/skattegodtgørelse, hvori følgende er anført:
"...
Hvordan beregnes døgn/timer?
Ved opgørelse af antal døgn/timer skal der tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor fiskeren forlader privatadressen og indtil han er tilbage i hjemmet.
Det betyder, at besætningen på samme fartøj kan have forskellige fradrag/udbetalingsmuligheder såfremt de bor i forskellige afstande fra havnen.
Denne regel betyder ligeledes, at såfremt fartøjet anløber havnen flere gange fx for at lande, uden at besætningen/ejeren har mulighed for at tage hjem, er fiskeren som udgangspunkt stadig på rejse og dermed berettiget til fradrag/godtgørelse efter rejsereglerne.
..."
Danmarks Fiskeriforening har i et notat af 2. februar 2001 anført følgende:
"...
Hvornår starter og slutter en rejse?
I henhold til regler om skattefri rejsegodtgørelse, starter rejsen, når fiskeren tager hjemmefra sin bopæl og den slutter, når fiskeren kommer hjem til sin bopæl igen.
Hvordan kan fangstrejsernes længde dokumenteres?
Det er fiskerens opgave at dokumentere, hvor mange rejsedage han har pr. år. Det er derfor vigtigt, at fiskeren skriver antallet af rejsedage op i en kalender efter hver fangstrejse, og at han samtidig tager kopier af logbogen. Det anbefales kraftigt, at være meget nøjagtigt i sin dokumentation.
..."
Forklaringer
A har forklaret, at han har arbejdet som fisker siden 1963. Fra 1971 har han fisket fra .... I 2001 arbejdede han på kutteren H1. Han boede - og bor fortsat - i ... og det tager et kvarter at køre fra hans bopæl til havnen. Før de tog på havet, skulle de tage proviant og is ombord. Nogle gange var der ventetid ved isværket. I 2001 var de en eller to ansatte på kutteren foruden skipperen - oftest to. Vedrørende den 16. januar 2001 har A forklaret, at han brugte de 2 ekstratimer, som han ønsker fradrag for, til at gøre båden klar med kasser og is m.v., og når de kom i havn, brugte han tid på at losse. Der kunne godt være ventetid på losning, hvis der var kommet flere kuttere ind stort set samtidig, og der kunne nogle gange gå både 1 og 2 timer, før den lastbil, der skulle afhente fiskene, kom. De brugte også tid på at få skiftet trawl eller reparere den. Nogle gange ordnede de trawl m.v. på dage, hvor de ikke tog ud at fiske, for eksempel fordi det var stormvejr. Kutteren havde ingen fast plads i havnen, og de måtte derfor lægge til, hvor der var ledigt. Vedrørende den 8. juni 2001, hvor han har krævet fradrag for yderligere 8 timer, har han forklaret, at denne tid er medgået til skiftning af olie på kutteren, rengøring af motorrummet m.v. Hvis der skulle gøres ordentlig rent i motorrummet, tog det mere end en dag, og det skete mindst 1 gang om måneden. De øvrige gange gjorde de lidt lettere rent, hvilket ikke tog så lang tid. De gjorde grundigt rent i lukafet, hver gang de kom til kaj. Nogle gange sejlede de ind til ... kun for at losse, hvorefter de straks sejlede ud igen. De tog aldrig hjem, før de fik losset, for de skulle være klar, når lastbilen kom og hentede fiskene. Nogle gange sejlede de i havn udelukkende for at hente ting, de skulle bruge, f.eks. poser til rejer. I sådanne tilfælde lossede de ikke, men hentede alene det, de havde brug for. Hans hustru førte løbende dagbog over, hvornår han tog fra bopælen, og hvornår han kom hjem igen. Han er ordblind og kunne derfor ikke selv føre dagbogen. Han fiskede med H1 fra omkring år 2000 og indtil omkring 2003 eller 2004. Før den tid havde han været med forskellige både, men havde også i en periode haft samme skipper i 8 år. Hvis man har det godt med skipperen og de øvrige ansatte, bliver man typisk i længere tid på den samme kutter. I løbet af 2001 var der en mand i overskud på kutteren, og de kunne ikke blive enige om, hvem der skulle "sidde over" på turene. Fra den 15. august 2001 trak han sig derfor og gik herefter arbejdsløs i en periode. Han gik på efterløn i marts måned 2005. De delte udgifterne til proviant ligeligt.
JJ har forklaret, at han i 2001 var skipper på H1, som han siden december 1999 havde ejet halvparten af. A arbejdede da på kutteren, hvilket han også gjorde fra januar til august 2001. Når de kom hjem fra en rejse, klargjorde de det garn, der var gået i stykker. De havde ugerationer, som ikke kunne overføres, og det var derfor afgørende at få opfisket kvoten, inden denne udløb. Foreholdt As rejseskema vedrørende indkomståret 2001, hvor han har krævet fradrag for yderligere timer i intervallet mellem 2 og 8 timer, har vidnet forklaret, at det sagtens kan passe, at den tid har været brugt på at reparere trawl og i øvrigt klargøre kutteren. Alle de ansatte var med til at klargøre kutteren, herunder også A. Vedrørende den 16. marts, hvor det fremgår af rejseskemaet, at de kun har været i havn 1 time, har vidnet forklaret, at den time er brugt til at losse. Det er rigtigt, at der nogle gange var ventetid på losning, dog ikke mere end 1 time. Det er en fordel at have de samme ansatte med på fisketurene, idet de så kender alle arbejdsprocesserne ombord. Den ansatte, der afløste A, er fortsat ansat.
Niels Wichmann har forklaret, at han er administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening, og det var i denne egenskab, han deltog i et møde med skatteministeren i oktober 2000, der vedrørte fiskernes adgang til rejsefradrag. De fiskere, der var registreret som erhvervsfiskere, havde i tiden frem til mødet kun haft mulighed for at foretage fradrag efter ligningslovens § 9 G med 190 kr. pr. dag - det såkaldte havdagsfradrag. Fiskerne ønskede dette beløb pristalsreguleret og ønskede tillige, at der blev skabt mulighed for, at de kunne foretage fradrag for rejseudgifter på lige fod med andre erhvervsgrupper, f.eks. lastbilschauffører. Ministeren ville ikke være med til at pristalsregulere fradraget på de 190 kr., men tilkendegav hurtigt, at fiskerne nu ville få rejsefradrag på lige fod med alle andre erhvervsgrupper efter ligningslovens § 9 A, og at det skulle gælde fra fiskeren tog hjemmefra bopælen, og indtil han kom hjem til bopælen. Der var ikke nogen diskussion om beregningen af perioden, og vidnet opfattede det således, at det skulle beregnes på samme måde som fradraget efter ligningslovens § 9 G, der - ham bekendt - i mange år havde været praktiseret således, at fiskerne kunne foretage fradrag fra de forlod deres bopæl, og indtil de kom hjem til bopælen igen. Han fik den opfattelse, at der skulle gælde det samme for fiskerne som andre erhvervsgrupper, herunder lastbilschauffører, og det var hans opfattelse, at de også fik fradrag fra afgangen fra bopælen, indtil de kom hjem igen. Han mener ikke, at udtrykket "havelågeregel" blev brugt på mødet. Embedsmændene der deltog i mødet, herunder departementschef Peter Loft, nikkede til ministerens udtalelse. I virkelighedens verden er fiskerne ofte forhyret fra andre havne end der, hvor de har deres bopæl, og mange gange ligger fartøjerne i fremmede havne, hvis der er flere fisk der.
Henning Morberg Madsen har forklaret, at han er ansat i 3F i .... I 2000 deltog han i to møder i Skatteministeriet. Det første fandt sted den 27. marts 2000, hvor der ikke var deltagere fra Danmarks Fiskeriforening. Ole Stavad og en eller to embedsmænd repræsenterede Skatteministeriet. Mødet blev afholdt, fordi fiskerne ønskede nye fradragsregler, idet de ikke var tilfredse med fradragsretten efter ligningslovens § 9 G. Fiskerne ville tillige have ret til at benytte den almindelige fradragsret for rejseudgifter, som gjaldt for andre erhvervsgrupper, herunder brobyggere og entreprenørarbejdere. Der blev på mødet talt om, at 24-timersreglen gjaldt efter "havelågeprincippet", det vil sige fra den ansatte forlod sin bopæl, indtil han kom hjem igen. Vidnet deltog også i et møde i Skatteministeriet i oktober 2000, hvor samme emne blev drøftet, men nu tillige under deltagelse af Danmarks Fiskeriforening. Under mødet tilkendegav skatteministeren, at fradragsretten i ligningslovens § 9 A tillige skulle gælde for fiskere, og vidnet mener, at udtrykket "havelågeprincippet", blev anvendt på mødet. Foreholdt, at vidnet Niels Wichmann ikke mente, at det udtryk blev anvendt, har vidnet forklaret, at han mener, at det blev anvendt. Repræsentanterne fra fiskerne var godt tilfredse med skatteministerens tilsagn. Indtil lovændringen i 2000 var der kun mulighed for som registreret erhvervsfisker at benytte havdagsfradraget (12-timersfradraget). Efter hans opfattelse gøres dette også op efter havelågeprincippet. På generalforsamlingen den 19. december 2000 i SID Fiskernes Fagforening i ... sagde han, at fiskerne skulle skrive i deres lommebøger, hvornår de tog hjemmefra, og hvornår de kom hjem, således som det fremgår af referatet side 2, hvilket baserede sig på de udtalelser, skatteministeren var kommet med under mødet i Skatteministeriet. Det var vidnets helt klare opfattelse, at det var havelågeprincippet, der skulle gælde. På mødet i ministeriet blev der ikke talt om den situation, hvor skibet lå i en anden havn end i den by, hvor den på pågældende fisker havde bopæl.
Procedures
A har til støtte for sine påstande gjort gældende, at han opfylder betingelserne for at være berettiget til fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2001 i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 1, jf. stk. 7.
As rejser begyndte, når han forlod sin bopæl og sluttede, når han igen var tilbage på bopælen. Fiskefartøjet skal anses for erhvervsfiskerens midlertidige arbejdssted, idet arbejdsstedet flytter sig i takt med arbejdets udførelse. Erhvervsfiskerens ansættelse på fiskefartøjet er midlertidig, idet han ifølge de særlige ansættelsesvilkår indenfor branchen er ansat fra fangsttur til fangsttur. Endvidere er han ikke ansat på havnen, men direkte på fiskefartøjet til at gøre tjeneste der. Det er i modstrid med de konkrete arbejdsforhold at hævde, at han har fast arbejdssted i havne og midlertidigt arbejdssted ombord på fiskefartøjet. Han har kun ét arbejdssted, nemlig på fiskefartøjet, som er midlertidigt både når det ligger i havn, og når det er på havet. Det følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt. As arbejdsforhold er sammenlignelige med dem, som skatteyderen havde i Højesterets dom af 30. august 1996 i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 1360, og det følger heraf, at en lønmodtager ikke nødvendigvis både har et fast og et midlertidigt arbejdssted, idet han kan anses for alene at have et midlertidigt arbejdssted.
Told- og Skattestyrelsen har i meddelelse af 26. juni 2003 SKM2003.294.TSS anlagt en forkert og uhjemlet fortolkning af ligningslovens § 9 A, der ikke giver noget belæg for en forståelse, hvorefter den havn, hvor et fiskefartøj er hjemmehørende, skal anses for det faste arbejdssted. Et fiskefartøjs hjemstedshavn er ifølge sølovens § 5 entydigt angivet til den havn, hvor fiskefartøjet er registreret hos Søfartsstyrelsen.
Den konkrete fortolkning af ligningslovens § 9 A, som ligningsmyndighederne har anvendt i denne sag, er udtryk for en ny og skærpet praksis til ugunst for A anvendt med tilbagevirkende kraft. Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 955 af 20. december 1999 om ændring af bl.a. ligningslovens § 9 A, at der ikke var tilsigtet nogen ændring af det hidtidige indhold af rejsebegrebet i bestemmelsen.
Det må lægges til grund, at Skatteministeren på et møde den 27. oktober 2000 i Skatteministeriet har tilkendegivet, at rejsebegrebet skal fortolkes ens for erhvervsfiskere som for alle andre lønmodtagere, og at erhvervsfiskernes rejse begynder, når de forlader deres bopæl og slutter, når de er tilbage på bopælen. Dette støttes endvidere af, at det blandt rådgivere var almindeligt antaget, at "havelågereglen" fandt anvendelse for erhvervsfiskernes rejsefradrag.
Det er i strid med lighedsprincippet, når for eksempel lastbilschauffører, hvis forhold er helt sammenlignelige - i modsætning til erhvervsfiskere - kan benytte rejsefradraget i ligningslovens § 9 A, fra de forlader deres hjem, til de kommer hjem igen.
En formålsfortolkning af ligningslovens § 9 A støtter endvidere, at "havelågereglen" skal finde anvendelse ved beregningen af rejsefradraget, idet erhvervsfiskerne skal kompenseres for de merudgifter til fortæring, som det må lægges til grund, at der er i forbindelse med arbejdet på fiskefartøjet. Forarbejderne til ligningslovens § 9 A skal forstås sådan, at "havelågereglen" finder anvendelse. Rejsebegrebet skal forstås bredere end begrebet havfangsttur, og en naturlig forståelse fører til, at den tidsmæssige udstrækning af de rejser, der kan ske fradrag for, skal fastsættes fra henholdsvis afgang og ankomst til fiskerens bopæl.
Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at havnen er erhvervsfiskerens faste arbejdssted, således at rejsen starter og slutter, når fiskefartøjet passerer havneindløb. Turen mellem bopælen og det sædvanlige, faste arbejdssted er ikke en "rejse", der berettiger til fradrag for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A. Ophold på det faste arbejdssted kan heller ikke medregnes i rejsetiden - uanset årsagen til dette ophold. Ifølge loven er der kun tale om en rejse, hvis turen går til "et midlertidigt arbejdssted". Rejsetiden omfatter den tid, der går med turen til og fra det midlertidige arbejdssted, samt den tid, hvor den pågældende opholder sig på det midlertidige arbejdssted på grund af arbejdet. De særlige ansættelsesvilkår for erhvervsfiskere kan ikke begrunde, at kun fiskefartøjet - og ikke havnen - kan anses for arbejdssted for en fisker.
Hvorvidt en havn har karakter af fast arbejdssted for den enkelte fisker beror ikke på sølovens § 5, men på en konkret vurdering af de faktiske forhold for den enkelte erhvervsfisker. Det er især væsentligt, om fiskeren anvender havnen som det sædvanlige udgangspunkt for de fisketure, som han deltager i, om han sædvanligvis har ansættelse på de samme fiskefartøjer, og om disse i praksis anvender den pågældende havn som base og udgangspunkt for fisketurene. Der skal endvidere lægges vægt på, at væsentlige dele af en erhvervsfiskers arbejde udføres på havnen, og at alle ansatte på fiskefartøjet deltager på lige fod i disse opgaver. Erhvervsfiskeren bliver desuden ikke færdig med arbejdet på havnen på samme måde, som en byggearbejder bliver færdig på en byggeplads. Højesterets dom af 30. august 1996 i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 1360, angår retstilstanden inden indførelsen af reglerne i ligningslovens § 9 A, og Skatteministeriets retsopfattelse i denne sag er ikke i strid med dommen.
A har siden 1971 arbejdet på fiskefartøjer, der opererede fra ..., og han har i 2001 kun arbejdet på et og samme fiskefartøj, der var hjemmehørende i ..., hvor samtlige ture begyndte og sluttede.
Told og Skattestyrelsens meddelelse af 26. juni 2003 SKM2003.294.TSS er i overensstemmelse med forarbejderne til ligningslovens § 9 A, og meddelelsen er ikke udtryk for en praksisskærpelse. Allerede af den grund indebærer meddelelsen ikke en praksisændring med tilbagevirkende.
Det er ikke godtgjort, at skatteministeren i strid med lovforslaget har lovet fiskerne, at en rejse i henhold til ligningslovens § 9 A altid skal regnes fra erhvervsfiskeren forlader bopælen, til han er tilbage på bopælen. Såfremt det måtte blive lagt til grund, at skatteministeren har lovet erhvervsfiskerne dette, kan der imidlertid ikke støttes ret på en sådan tilkendegivelse i strid med loven.
Rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A skal fortolkes ens for alle lønmodtagere, og det er ikke korrekt, at "havelågereglen" finder anvendelse for langturschauffører i situationer, der er sammenlignelige med erhvervsfiskernes. Det er endvidere udgangspunktet, at rejsen først begynder, når fiskefartøjet forlader havnen, og herved kommer der overensstemmelse mellem den tidsmæssige udstrækning af rejsen i forhold til havfangstturen i henholdsvis ligningsloven § 9 A og § 9 G.
Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at såfremt der påvises fejl i skattemyndighedernes opgørelse af fradraget, skal sagen hjemvises med henblik på korrektion af fejlen efter landsrettens anvisninger.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, jf. stk. 7, kan en lønmodtager foretage fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder m.v., der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Det beror på en konkret vurdering af den enkelte erhvervsfiskers faktiske forhold - og ikke fiskefartøjets registrering efter sølovens § 5 - om en havn skal anses for et fast eller midlertidigt arbejdssted for den pågældende.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A som erhvervsfisker igennem en lang årrække har arbejdet på fiskefartøjer, der fiskede fra .... I 2001 var han fast tilknyttet fiskefartøjet H1, der var hjemmehørende i ..., og hvis fangstture alle begyndte og sluttede i ... Havn. Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren og omfanget af As arbejdsopgaver i havnen før og efter fangstturene, skal ... Havn ved anvendelse af ligningslovens § 9 A, stk. 1, anses for As faste arbejdssted i indkomståret 2001.
Det er ikke godtgjort, at skatteministeren i strid med lovforslagets indhold har tilkendegivet, at rejsefradraget skal beregnes, fra erhvervsfiskeren forlader sin bopæl, til han er tilbage på bopælen. Det er heller ikke godtgjort, at ligningsmyndighederne i strid med lighedsprincippet administrerer den tidsmæssige udtrækning af rejsefradraget i ligningslovens § 9 A anderledes for erhvervsfiskere end for andre lønmodtagere.
Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 9.662,50 kr. Beløbet dækker 8.750 kr. svarende til et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 730 kr. + moms 182,50 kr. i alt 912,50 kr. svarende til Skatteministeriets udgifter til materialesamling. Landsretten har ved sagsomkostningsafgørelsen lagt vægt på sagens genstand, samt at sagen har været domsforhandlet sammen med en lignende sag (V.L. B-0704-05).
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 9.662,50 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.