Dato for udgivelse
03 Mar 2006 13:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Jan 2005 11:41
SKM-nummer
SKM2006.123.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-2393-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Bilhandel, urigtig momsangivelse, bevisvurdering
Resumé

T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr.

Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 289
Straffeloven § 302

Vestre Landrets dom af 20. januar 2005, 9. afdeling, S-2393-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Vogter og Malene Urup (kst.) med domsmænd

----------

Silkeborg byrets dom af 30. august 2004, SS 1.00270/04

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 289

ved som indehaver og daglig leder af virksomheden H1 Biler, med forsæt til afgiftsunddragelse, urigtigt for perioden 1. januar 1998 til 31. december 2001, at have angivet 217.248 kr. for lidt i salgsmoms og angivet 818.864 kr. for meget i købsmoms og derved unddraget det offentlige i alt 1.036.112 kr. i moms, således nærmere

a)

i perioden 1. juli 1998 til 30. juni 2001 at have angivet købsmomsen for højt med 14.000 kr., som vedrørte køb af reservedele hos private, der ikke var momsregistrerede. Angivelserne fordelt således:

1. juli til 30. september 1998

860 kr.

1. april til 30. juni 2000

2.000 kr.

1. januar til 30. juni 2001

11.140 kr.

b)

i perioden 1. april 1998 til 31. december 2000 at have angivet salgsmomsen for lavt med 45.783 kr. i forbindelse med videresalg af 3 brugte biler købt i udlandet, idet tiltalte har anvendt brugtmomsreglerne, uagtet bilerne er handlet efter momslovens almindelige regler. Angivelserne fordelt således:

1. april til 30. juni 1998

4.345 kr.

1. april til 30. juni 1999

10.878 kr.

1. oktober til 31. december 2000

30.560 kr.

c)

i perioden 1. april 1998 til 31. december 2000 at have angivet salgsmomsen for lavt med 103.287 kr. i forbindelse med videresalg af 27 biler købt i udlandet, idet momstilsvaret er udregnet som om bilerne er købt i Danmark. Angivelserne fordelt således:

1. april til 30. juni 1998

7.455 kr.

1. juli til 30. september 1998

4.617 kr.

1. oktober til 31. december 1998

32.077 kr.

1. januar til 30. marts 1999

5.338 kr.

1. april til 30. juni 1999

12.268 kr.

1. juli til 30. september 1999

4.469 kr.

1. januar til 30. marts 2000

4.950 kr.

1. april til 30. juni 2000

20.693 kr.

1. juli til 30. september 2000

1.198 kr.

1. oktober til 31. december 2000

10.222 kr.

d)

i perioden 1. oktober 1998 til 31. december 2000 at have angivet salgsmomsen for lavt med 27.912 kr. i forbindelse med videresalg af 3 biler købt i udlandet, idet momstilsvaret er udregnet efter brugtmomsregIerne, uagtet tiltalte købte bilerne af forhandlere, der havde deklareret moms på bilerne. Angivelserne er fordelt således:

1. oktober til 31. december 1998

11.310 kr.

1 . oktober til 31. december 2000

16.602 kr.

e)

i perioden 1. april 2000 til 30. september 2001 at have angivet salgsmomsen for lavt med 6.213 kr. i forbindelse med videresalg af 2 biler købt i udlandet, idet momstilsvaret er udregnet, som om bilerne er købt i Danmark. Angivelserne fordelt således:

1. april til 30. juni 2000

4.062 kr.

1. juli til 30. september 2001

2.151 kr.

f)

i perioden 1. oktober til 31. december 1998 at have angivet salgsmomsen for lavt med 18.000 kr., idet tiltalte undlod at indtægtsføre betaling for ombygning af 2 personbiler.

g)

i perioden 1. juli til 30. september 2001 at have angivet salgsmomsen for lavt med 14.280 kr. i forbindelse med videresalg af personbil købt hos G1 i udlandet, idet momstilsvaret er udregnet, som om bilen er købt i Danmark.

h)

i perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2000 at have angivet købsmomsen for højt [momstilsvaret for lavt.Landsret] med 804.864 kr., idet tiltalte urigtigt for perioden angav 1.142.222 kr. for meget i salgsmoms og angav 1.959.548 kr. for meget i købsmoms, hvorved statskassen blev unddraget 817.326 kr. i moms, hvorfra skal trækkes energiafgifter på 12.462 kr.

2.

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og 2.

ved i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2000 under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særligt groft, at have foretaget urigtige og vildledende angivelser i forretningsbøger, samt undladt at føre forretningsbøger og udfærdige regnskab på den måde, som det ifølge lov påhviler tiltalte at gøre.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget fængselsstraf og har til støtte for synspunktet om, at tiltalte har handlet forsætligt særlig henvist til, tiltalte er handelsuddannet og i meget stort omfang har befattet sig med bilhandler med udlandet. Der er henvist til antallet af overtrædelser og den systematiske angivelse af for små momstilsvar gennem flere år med deraf følgende tab/nærliggende risiko for tab for statskassen. Overtrædelsen af forhold 2 følger af overtrædelserne i de øvrige forhold.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har vedrørende de væsentligste poster erkendt de faktiske forhold, men har vedrørende forholdene 1 a-g gjort gældende, at han har ment at have handlet i overensstemmelse med lovgivningens regler. I hvert fald er reglerne, særlig momslovens § 70 og § 71 så indviklede, at det er undskyldeligt, at han har misforstået disse. Han har endvidere henvist til, at den nærmere behandling af sagens bilag har været overladt til revisor. Forhold 1 h bør alene behandles som uberettiget kredittagning, og unddragelseshensigt bestrides. I forhold 2 er rpl. § 831, stk. 1 pkt. 3 ikke opfyldt.

Forklaringer

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han er daglig leder og indehaver af H1 Biler. Han har drevet firmaet siden 1994/95, først som hobby. I den periode arbejdede han som salgschef i et firma og havde 15 undergivne. I en periode måtte han arbejde nærmest i døgndrift, idet bilforretningen kom til at gå rigtig godt. I 1998/99 valgte han at sige sit arbejde op og helt hellige sig bilhandlen. Vedrørende forhold 1 a vil han ikke afvise, at reservedelene er købt hos private. Han lagde imidlertid blot tingene op til sin revisor, V.7, og han hæftede sig ikke ved, at revisor havde trukket moms ud af beløbene. V.7 var revisor for tiltalte fra 1995 til 2000/2001, hvorefter revisor V.8 overtog. Det er revisor, der stort set har haft ansvaret for bogføringen. Han selv havde jo travlt med at arbejde 19 timer i døgnet. Han stolede på, at det, der kom tilbage fra revisor, var rigtigt. Vedrørende forhold 1b var der tale om biler, der blev købt i Danmark. Den ene af bilerne havde tilhørt en direktør i firmaet G2s spanske afdeling. Den pågældende havde kørt i den i Spanien, men den stod i ..., vistnok i 4-5 måneder, før tiltalte købte den. Det var først efter handlens indgåelse, at han fik fakturaen på spansk. De øvrige biler er købt med tyske fakturaer, men tiltalte har opfattet det sådan, at han havde behandlet bilerne korrekt. Den række af biler, som er omhandlet i forhold 1c, er købt i Danmark. Han ved ikke, hvorfor der på en række af bilerne foreligger tyske fakturaer. Han er sikker på, at han har modtaget bilerne i Danmark. Han har købt en række biler af G2 i Tyskland, men han tror ikke, at det er nogle af dem, som er omhandlet i dette forhold. De biler, han har købt af tyskeren SB, har han også købt i Danmark. Den pågældende dukkede op uopfordret. Tiltalte husker således en lejlighed, hvor han dukkede op med 3 biler på en lastbil, som så fine og regulære ud, og hvoraf tiltalte købte en. Han mener egentlig at have overholdt reglerne, og hvis dette ikke er tilfældet, har han i hvert fald troet, at han overholdt dem. I forhold 1d angår den ene af handlerne en person ved navn LF. Han har som dansk privatperson i Tyskland købt en bil, og tiltalte har købt denne af LF. Han kan ikke forklare, hvorfor der mangler en salgsfaktura og hvorfor han har været i besiddelse af LFs købsfaktura, men han antager, at LF har afleveret den til ham. Forhold 1e angår 2 personer, i det første forhold DL, og i det andet forhold V.4, der købte hver en bil i Tyskland, som tiltalte har købt af disse. Tiltalte afviser, at han i nogen af tilfældene har formidlet handlen i Tyskland. DL og tiltalte er barndomskammerater, og denne er nu ansat i tiltaltes firma. Han var ikke ansat i 2000, men kom tit forbi. V.4 kender han ikke, og han husker ikke handlen i detaljer. Han mener, at han kom til at kende den pågældende gennem en bilhandler ved navn V.5. Denne importerede biler for andre bilhandlere til Danmark. I forhold 1 f er der i begge tilfælde tale om, at prisen for ombygningen er inkluderet i den samlede salgspris. Bilen omtalt i forhold 1g har han købt af en dansker, V.6. Denne havde indkøbt bilen i udlandet, men blev syg. Han havde den stående i en længere periode, og tiltalte hjalp ham med at betale den fri. Han har utvivlsomt udfyldt en anmeldelse dateret 13. september 2001 for V.6, og han har lagt penge ud fra V.6. V.6 modtog efterfølgende 250.000 kr. af tiltalte. Tiltalte har aldrig været ejer af bilen. Han har kun haft den i kommission, og der var tale om noget rent formelt, når tiltalte ifølge papirerne købte bilen af V.6 og videresolgte den. I forhold 1 h var han godt klar over, at han oparbejdede et mellemværende med ToldSkat, men han havde ingen hensigt til unddragelse. Han prøvede på at lave momsregnskaberne, men han duede ikke til det. Revisor og han enedes om, at han skulle se at få skrabet nogle penge sammen og få det skyldige beløb, som jo tydeligt stod i årsregnskabet, betalt. Grunden til, at han skiftede revisor var alene, at han ønskede mere styr på tingene. Han var i gang med at få styr på tingene, da der pludselig stod en større politistyrke, der ransagede hos ham. Alle bilagene stod i ringbind på hylder. Han har nu, i august 2004, lavet en transporterklæring til ToldSkat vedrørende en ejendom, som han har solgt.

Der er afgivet forklaring af de nedennævnte vidner.

V.1 har vedrørende forhold I f forklaret, at han købte en Mercedes 300 E af tiltalte for 350.000 kr. Der blev monteret ekstraudstyr for 65.000 kr. Han husker ikke mere betalingen og således heller ikke, om der blev udfærdiget en særskilt regning for de 65.000 kr.

V.2 har forklaret, at han er direktør for firmaet G3. Firmaet købte en Mercedes af H1 Biler, og der blev aftalt en ombygning fra 4 til 5 gear, hvortil kom facelift og anhængertræk. Vidnet havde et problem med ansættelseskontrakten, idet der var en maksimumpris på, for hvor dyr en bil han måtte indkøbe. På grund af ombygningen kom han til at overstige dette beløb, og derfor betalte han privat ved siden af 25.000 kr. kontant. Han er sikker på, at dette ikke var en del af handelsprisen. Han mener aldrig, at han fysisk fik nogen faktura på ombygningen. Han vedgår, at han ikke kunne huske, hvordan det hang sammen, da politiet rettede henvendelse til ham, men efterfølgende fandt han de bilag frem, han havde, og tænkte over tingene. Han er derfor helt sikker på den forklaring, han nu har afgivet.

V.3, ToldSkat har forklaret, at tiltaltes virksomhed blev udtaget til kontrol efter en henvendelse fra kommunen, hvoraf fremgik, at der tilsyneladende ikke var afregnet tilstrækkelig moms. Han anmodede i oktober 2001 H1 Biler om et møde, hvilket det dog først lykkedes at få afholdt i december 2001. Ved kontrollen konstaterede vidnet en række problemer. Der var tilsyneladende udeholdt ca. 1 million kr. af momsregnskabet. Regnskabet var meget rodet. Det var påfaldende, at mange bilag/slutsedler ikke var underskrevet af køberen. Det var tydeligt, at brugtvognsmomsregleme ikke blev fulgt, og der forelå intet kasseregnskab. Der var dateringsproblemer med en række slutsedler, og periodisering af regnskabet kunne slet ikke lade sig gøre. Mange af de momsbeløb, som tiltalte havde angivet, var skønsmæssige men på en måde, så det var tydeligt, at de var helt hen i vejret. Det var runde tal, der var angivet som både købs- og salgsmoms. Vidnet har nærmere redegjort for ToldSkats opfattelse af gældende lovgivning set i relation til hver enkelt forhold i forholdsbeskrivelsen. Om enkelte forhold har han forklaret bl.a. således: I forhold 1d fandt man en faktura vedrørende en bil købt af en person ved navn LF. Der forelå intet bilag, der godtgjorde, at tiltalte havde købt bilen af LF. Det er vidnets opfattelse, at man ved beregningen, således som den fremgår af bilagene til forhold 1d har lagt den for tiltalte gunstigste beregning til grund. Vedrørende forhold 1c bemærkes, at ToldSkat generelt anerkender, at der er tale om svære regler, hvorfor man normalt ikke nedlægger påstand om straf for enkeltstående forhold. Her var der tale om i alt 30 biler, hvoraf kun de 3 var i bagatelafdelingen, idet momssatsen blot var beregnet forkert med 1 %. Til beregning i sagens forhold 1b har man benyttet det materiale, som man fandt hos tiltalte. De rigtige tal lå parat, men T havde alligevel angivet forkerte tal. Revisor havde i flere tilfælde udfærdiget efteranmeldelser, som T blot kunne have skrevet under og sendt ind, men det havde han undladt.

V.4 har vedrørende forhold 1e forklaret, at han aldrig har ejet den i forholdet omhandlede bil. Han hjalp nu og da V.5 med at køre biler hjem fra Tyskland. Han har aldrig solgt en bil til T og har aldrig set en slutseddel med sit navn på. Han har heller aldrig givet T lov til at skrive sit navn på. Der var en regel om, at hvis man skulle køre en bil hjem fra Tyskland med ejerens nummerplader på, så skulle man lave en slutseddel med førerens navn på. Dette havde imidlertid intet som helst med en handel at gøre men var noget rent formelt.

V.5 har forklaret, at han formidler køb og salg af biler, således at forstå, at han som oftest hjælper køber med at hente biler hjem. Den i forhold 1e omhandlede Toyota Previa husker han ikke specielt. Vidnet købte aldrig selv i eget navn men købte altid med navnet på det firma, der skulle eje bilen. Han fik blot en formidlingsprovision.

Vidnet V.6 har vedrørende forhold 1g forklaret, at han i 2001 var i Tyskland for at købe en BMW til eget privat brug. Han har ikke snakket med tiltalte på forhånd, og han kørte den selv hjem. Efter et stykke tid blev han sygemeldt efter en arbejdsskade og havde ikke økonomi til at beholde bilen. Den blev aldrig dansk indregistreret og stod på prøveplader i en længere periode hjemme hos ham. Til sidst valgte han at få den solgt og fik lov at sætte bilen til salg hos tiltalte. Den blev dansk indregistreret på vidnets foranledning. Han husker ikke, hvem der fysisk fik bilen synet, men tiltalte hjalp ham med en lang række praktiske ting. Tiltalte lagde også registreringsafgiften ud en halv dags tid. Tiltalte sørgede for, at vidnet fik solgt bilen. Tiltalte har ikke reelt været køber af bilen, men han har været nødt til at skulle have den ud af regnskabet. Han husker det ikke med sikkerhed men mener, at han har fået købsprisen på de 250.000 kr., og at han således har fået fortjenesten i forhold til, at han købte bilen for 14.000 DM i Tyskland.

Revisor V.7 har forklaret, at han førte regnskab for tiltalte i perioden 1998 - 2000. Hans revisionsfirma fratrådte formelt i 2001, men da havde de ikke lavet noget for tiltalte i ca. ½ år. Han blev antaget af tiltalte, efter at vidnet i december 1994 i et tidsskrift havde skrevet en artikel om de nye EU-harmoniseringsregler vedrørende moms ved handel med biler fra udlandet. Tiltalte lavede selv de opgørelser, der skulle bruges til momsregnskabet og vidnet eller dennes medarbejdere gennemgik efterfølgende tingene. Det er vidnets medarbejder, der fysisk har ført de enkelte biler ind på billisterne, som er fremlagt under sagen. Men det er sket på grundlag af oplysninger fra tiltalte, evt. bilag men ofte mundtlige oplysninger, idet det skriftlige materiale tit var mangelfuldt. Somme tider var der kun enten købsbilag eller salgsbilag samt dokumentation for betaling af registreringsafgift. I visse tilfælde har tiltalte forklaret om, at en bilhandel er sket i Danmark, hvorfor revisor har måttet forstået det således, at der var tale om et dansk køb. I forhold 1d er hans umiddelbare opfattelse, at tiltalte ikke har begået fejl, idet der jo er solgt med moms fra Tyskland, hvorfor momsberegningen må være korrekt.

Revisor V.8 har forklaret, at han som ansat revisor i firmaet R1 fra april/maj 2001 har behandlet tiltaltes regnskab. Vidnet skulle lave årsregnskabet for 2000. Han gjorde tiltalte opmærksom på, at der var moms for 2000, som ikke var angivet. Tiltalte forklarede det med fejl i de tidligere udfærdigede årsregnskaber. Vidnet prøvede at undersøge dette spørgsmål, men kunne ikke umiddelbart finde fejl. Vidnet udfærdigede så regnskabet for 2000. Han konstaterede, at der var manglende løbende á jourføringer. Vidnet gjorde opmærksom på, at der skulle laves efterangivelser for alt det, der ikke var angivet, og påpegede, at tiltalte ville være ansvarlig, i fald han ikke gjorde det. Tiltaltes holdning var, at han egentlig godt ville betale efterangivelser, men han havde ingen penge til det. For året 2001 var situationen den samme. En notits fra et blad angående ToldSkats svar på et importmomsspørgsmål har vidnet vistnok givet tiltalte i januar 2002.

Der har været fremlagt en række fakturaer vedrørende de enkelte forhold samt kopier af tiltaltes momsangivelser. Der har videre bl.a. været fremlagt tiltaltes årsregnskaber for 1998, 1999, 2000 og 2001. I årsregnskabet for 1998 har revisor, statsaut. revisor V.7, i sin erklæring indføjet følgende bemærkninger:

"Som følge af for lille foreløbig ansættelse af merværdiafgiftstilsvar og ikke indberettede efterangivelser fra tidligere indkomstår er der akkumuleret et samlet mellemværende med ToldSkat på ca. tkr. 800.

Mellemværendets størrelse og omstændighederne omkring opståelsen af dette kan medføre ansvar for ledelsen."

Årsregnskabet for 1999 indeholder næsten tilsvarende bemærkninger. Blot er beløbet nu anført som ca. tkr. 1000. Også årsregnskaberne for 2000 og 2001 indeholder bemærkninger om momsskylden og om risikoen for ledelsesansvar.

Det er oplyst, at tiltalte primo august 2004 har givet ToldSkat transport for et beløb på 1 mio. kr. i købesummen på en af tiltalte solgt fast ejendom.

Der er fremlagt ToldSkats opgørelse af, hvorledes tiltalte i årene 1996 til og med 2000 har angivet sit momstilsvar. Heraf fremgår, at der i alle årene er angivet for lidt tilsvar. Samlet opgørelse for alle årene er således:

 

Flg. tal er angivet

Flg. tal burde være angivet

Salgsmoms

4.242.851 kr.

3.284.788 kr.

Købsmoms

3.626.118 kr.

1.696.479 kr.

Momstilsvar

616.733 kr.

971.576 kr.


[Skal rettelig være 1.588.309 kr. med den tilføjelse, atdifferencen mellem det angivne beløb og det, der burde være angivet, udgør 971.576 kr.Landsret]

Rettens bemærkninger

Indledningsvis bemærkes det, at retten ved den samlede bedømmelse af de skete momsunddragelser har lagt vægt på, at tiltalte er faguddannet indenfor salgsbranchen, og at han har specialiseret sig i handel med brugte biler, herunder i vidt omfang med handel med biler, der hidrører fra udlandet. Retten finder det på denne baggrund ikke troværdigt, at tiltalte, skulle være uden den fornødne kendskab til reglerne om momsbehandling af motorkøretøjer købt i udlandet. Under alle omstændigheder har tiltalte været bistået af statsautoriseret revisor. Tiltalte har derfor - i fald han måtte være i tvivl om enkelte punkter - haft mulighed for at konferere med en fagkyndig person. Efter forklaringerne må retten lægge til grund, at tiltalte ikke har benyttet denne mulighed. Retten finder ikke efter det foreliggende belæg for at antage, at ansvaret for momsregnskabet har været henlagt til revisor på en sådan måde, at dette kan få nogen betydning for skyldsspørgsmålet i sagen. Herefter, samt under hensyn til antallet af tilfælde, finder retten overordnet at måtte lægge til grund, at tiltalte i de forhold, der har relation til køb af udenlandske biler, forhold 1b, 1c, 1d og 1e har handlet med forsæt, i hvert fald i form af dolus eventualis.

I forhold 1b og 1c

På denne baggrund anser retten tiltalte for skyldig efter tiltalen.

Forhold 1d angår 3 fakturaer. En af disse, en faktura, hvori er indeholdt moms, der omregnet fra DM til Dkr. udgør 8.371 kr., vedrører en privatperson, LF. Denne er ikke ført som vidne, og retten kan derfor ikke på det foreliggende grundlag og uanset at faktura mellem tiltalte og LF mangler, udelukke, at tiltalte har erhvervet bilen fra LF i en almindelig handel. På dette grundlag kan tiltalte alene anses for skyldig i forhold 1d med et beløb på 19.541 kr.

I forhold 1e

foreligger der ingen vidneforklaring fra den ene af de to involverede personer, DL. Retten kan på denne baggrund ikke udelukke, at DL har købt den ene af de to biler. Retten finder derfor at måtte frifinde tiltalte i det første af de to punkter i dette forhold. Det andet af punkterne angår vidnet, V.4, der bestemt har afvist at være køber af den pkt. 2 vedrørende bil. Retten anser derfor tiltalte skyldig vedrørende dette punkt. Unddragelsen i dette forhold udgør således 2.151 kr.

Forhold 1a

angår 3 forhold forøvet over en længere periode. Der er tale om overtrædelser af en klar og velkendt regel i momslovgivningen. Var der tale om enkeltstående forhold, ville retten have bedømt disse overtrædelser som uagtsomme. Sammenholdt med tiltaltes øvrige massive overtrædelse af momsreglerne finder retten imidlertid at måtte lægge til grund, at også overtrædelserne beskrevet i dette forhold må tilregnes tiltalte som forsætlige.

I forhold 1f

har den ene af de to bilejere, vidnet V.2, forklaret, at han med sikkerhed husker at have betalt særskilt 25.000 kr. for ombygning af sin bil, mens den anden bilejer, vidnet V.1, trods ombygningsbeløbets størrelse, 65.000 kr., intet husker. På denne baggrund kan retten alene anse det for bevist, at tiltalte i relation til V.2, har undladt at indtægtsføre moms af udført arbejde. Retten må herefter i dette forhold anse tiltalte for skyldig i momsunddragelse for et beløb på 5.000 kr.

I forhold 1g

må retten efter vidnet V.6s forklaring lægge til grund, at bilen er erhvervet af denne og senere videresolgt til tiltalte. På denne baggrund finder retten at burde frifinde tiltalte i dette forhold.

Vedrørende forhold 1h

fremgår det, at revisor har forsynet tiltalte med de rigtige tal, som også har fremgået af årsregnskaberne. Det må således anses for forsætligt, at tiltalte til ToldSkat har angivet for lavt momstilsvar. Eftersom tallene er umiddelbart tilgængelige, betragtes den anvendte fremgangsmåde som udgangspunkt normalt som uberettiget kredittagning uden forsætlig unddragelseshensigt. Efter de meget betydelige bevidste afvigelser i tallene og den tidsmæssigt lange udstrækning af lovovertrædelsen, og idet der i hvert fald på nuværende tidspunkt, flere år efter unddragelserne, endnu ikke er sket effektiv betaling af den unddragne moms, hvorfor der i hvert fald er opstået risiko for afgiftstab for statskassen, finder retten at måtte karakterisere tiltaltes adfærd som forsætlig momsunddragelse.

Samlet udgør tiltaltes forsætlige momsunddragelser herefter 994.626 kr.

I forhold 2

finder retten under hensyn til de forhold beskrevet under forhold 1 a - f samt h at måtte anse tiltalte for skyldig, uanset at henvisningen til disse forhold kun er fremkommet mundtligt.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 289 samt efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 950.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel 16 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 950.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landrets dom af 20. januar 2005, 9. afdeling, S-2393-04

Retten i Silkeborg har den 30. august 2004 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 1.00270/04).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at ordene "købsmomsen for højt" forhold 1 h ændres til: "momstilsvaret for lavt".

I forhold til domsudskriften har anklagemyndigheden i øvrigt bemærket, at perioden i forhold 1c går fra 1. april 1998, og at det sidste tal før rettens bemærkninger rettelig skal være 1.588.309 kr. med den tilføjelse, at differencen mellem angivne beløb og det, der burde være angivet, udgør 971.576 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.4, V.7, V.8 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er eneejer af virksomheden. Han har købt brugte biler såvel i Danmark som i udlandet. Han har i den periode, som tiltalen dækker, nok haft en omsætning på omkring 120-140 mio. kr. Det kan derfor ikke undgås, at der er fejl i behandlingen af moms på nogle enkelte fakturaer. Han udførte selv en del af reparationsarbejdet vedrørende bilerne, resten blev sendt "ud i byen". Hans uddannelse ligger alene inden for salg. Han har ikke beskæftiget sig med regnskab og administration. 1998 var det første år, han var fuldtidsbeskæftiget med sin egen virksomhed. Han undersøgte ikke nærmere regnskabsregler, bogføringsregler og regler for udfærdigelse af slutsedler og fakturaer, men satte alle bilag i ringbind, som han herefter afleverede til revisor. Revisor stod for hele bogføringen, og han så aldrig andet end det, han satte i ringbindet. Han sendte materialet med forskellige intervaller. Der kunne gå 1, 2 eller 4 måneder imellem, at han sendte materialet til revisor. Revisor har nogle gange efterlyst fakturaer, men det var kun en gang imellem. Han havde intet med bogføring, kontering og momsregnskab at gøre. Det klarede revisor, som også beregnede momstilsvaret i de enkelte bilhandler. Når han var presset har han nogle gange selv indgivet momsanmeldelser til toldvæsenet. Han skrev nogle tal på, som han ansatte skønsmæssigt. Revisor har andre gange udfærdiget de kvartalsvise momsangivelser.

Vedrørende forhold 1a

Han har ikke bedt revisor om at trække moms ud af købsfakturaerne i forhold 1a. Listen over biler ligger til grund for beregning af momsen. Det er revisor, som har udfærdiget billisten på grundlag af bilagsmaterialet og oplysninger fra tiltalte. Der har aldrig været problemer ved kontrol med hensyn til berigtigelse af registreringsafgift. Det var revisor, der havde det sidste ord med hensyn til, hvordan en bil skulle behandles momsmæssigt. De regninger, som er omfattet af forhold 1a er betalt af ham. Regningerne er herefter sat i mappen, og han har ikke beskæftiget sig med dem yderligere. Regningerne er udfærdiget af sælgerne, ham selv eller hans kone. Det er hans kone, der har udfærdiget regningen på 8.500 kr., ekstrakten side 58. Hun har hermed ment, at momsen ikke kunne fratrækkes. Han studsede ikke over, at der stod incl. moms på regningen. Det gjorde han heller ikke over for andre regninger, hvor der stod noget om moms. Vedrørende regningen på 22.400 kr. + moms, ekstrakten side 60, vidste han ikke, om G7 var momsregistreret. Han vidste, at sælgeren vedrørende regningen på 15.200 kr., ekstrakten side 61, var privatmand. Han har skrevet incl. Moms, fordi momsen ikke kunne trækkes fra.

Vedrørende forhold 1b

Han havde kendskab til, at der var særlige regler for brugtmoms. Det var hans revisor, som fortalte om reglerne, og han vidste, hvordan hans kollegaer gjorde. Han købte den første bil omfattet af forhold 1b i Tyskland, og han har måske selv kørt den til Danmark. Han har slet ikke bidt mærke i, at der stod solgt uden moms og skattefri på fakturaen fra G2 Auto. Han mener, at det var en undtagelse, at det stod på fakturaen. Han har købt 200-300 andre biler hos G2 Auto i Tyskland uden, at der stod noget sådant. Det samme gælder den anden tyske bil. Den spanske bil havde stået til salg i G2 Bilers udstilling i .... Han har købt bilen af den danske forhandler i Danmark og regnede med, at regningen stemte hermed. Han har ikke set nærmere på regningen. Han så, at det var en spansk faktura, men tænkte ikke nærmere herover. Hvis der skulle lægges fuld moms til, ville bilen blive alt for dyr, så tanken om fuld moms strejfede ham slet ikke. Han beså og hentede bilen i .... Han ville i øvrigt ikke have forstået den spanske betegnelse for momsfri. Han har fortalt revisor, at bilen er købt i Danmark.

Vedrørende forhold 1c

Han har købt bilerne i Danmark. Bil nr. 306 stod i .... Han købte og betalte den i ... og kørte den de få kilometer hjem. Han har set fakturaen efterfølgende, men hæftede sig ikke ved, at den var skrevet på tysk og indholdet heraf. Han har også købt biler hos G2 Biler. Disse biler har han købt hos G2 Bilers danske afdeling i .... Han har ikke hentet og købt biler i Tyskland. Det må herefter være et internt problem mellem de forskellige afdelinger af G2 Biler, at der ikke er afregnet differencemoms. Han har derfor købt og fået leveret bilerne i Danmark momsfri. Vedrørende bil 386 blev tiltalte ringet op af SB, der sagde, at han fandt biler i Nordtyskland og solgte dem i Danmark. De talte dansk sammen. Han fik efterfølgende sendt en faktura af SB. Han studsede ikke over, at regningen var på tysk. Det må være SBs problem at afregne moms, når han solgte biler i Danmark. Det er tiltalte selv, der har sagt til revisor, at bilen er købt og leveret i Danmark. Det samme har han skrevet på en lap på fakturaen eller sagt til revisor om biler købt hos G2 Biler. Han husker ikke, hvorfor aftalen med G4 Auto er skrevet som udstedt i Tyskland, og om han har skrevet under i Danmark eller Tyskland. Bil 587 er som andre biler fra G5 Auto Export købt og betalt hos to danske brødre i Danmark. CL er privatmand, der sælger biler, navnlig Golf og Audi. Han kom forbi på vej længere op i Danmark med et læs biler og spurgte, om tiltalte var interesseret. Tiltalte har med tiden købt nok 7-8 biler af ham. Han ved ikke, om CL er bilhandler. Han hæftede sig ikke ved de fakturaer, han fik sendt efterfølgende. Bil 169 er købt i ... på tiltaltes forretningssted, og han har så senere fået tilsendt en faktura, som han ikke hæftede sig ved. Han hæftede sig ikke ved, at den pågældende var forhandler med afdelinger i flere byer i Tyskland. Fakturaen vedrørende bil 842 siger ham ikke noget nærmere, men bilen er købt i Danmark, ellers ville den ikke være bogført som sådan. Vedrørende bil 854 ved han ikke, om sælgeren var privatmand eller handlende. Han koncentrerede sig kun om, hvorvidt bilen var i orden. Bil 172 er købt på en slutseddel udfærdiget af tiltalte. Han spurgte ikke til, om vedkommende var forhandler eller privatmand, og han ved det heller ikke i dag. Bil 136 er købt af G6 Biler. Han købte den til samme pris som G6 havde givet. Han ved ikke, hvorfor der ikke er lavet en faktura. Han fik bilen og betalte for den på grundlag af de papirer, der er i ekstrakten side 202 og 203. Revisor havde ingen indvendinger mod at behandle bilerne momsmæssigt som købt i Danmark, således som det var oplyst af tiltalte.

Vedrørende forhold 1d

Bil 331 har han købt i Tyskland. Han var ikke klar over, at bilen var købt med tysk moms. Han lagde ikke mærke til det, da han fik fakturaen. Han laver ikke i forbindelse med købet detaljerede beregninger over udsalgspris og fortjeneste, idet registreringsafgiften af brugte biler varierer meget. Han var ikke bekendt med, at brugtmomsreglerne ikke kunne anvendes, hvis der var pålagt moms i udlandet.

Vedrørende forhold 1e

Bil 160 er købt af V.4. Når V.5 køber biler i Tyskland for tiltalte, handler han i tiltaltes navn. V.5 ringede og sagde, at de havde set bilen, og spurgte, om han var interesseret. Tiltalte hentede penge i banken til at betale V.5 med. Da tiltalte sagde, at han skulle have en faktura, sagde V.5, at han selv skulle lave en og blot skrive V.4s navn på. Det var V.4, der afleverede bilen. Der var ingen faktura med bilen, da V.5 formentlig havde købt den og mistet en handel med en anden, inden tiltalte fik tilbudt bilen. Han fik af V.5 at vide, at tiltalte havde købt bilen af V.4. Han havde betalt til V.5 før, at han havde fået den af V.4. Han fandt det ikke påfaldende, at han skulle betale til V.5, mens bilen blev solgt af V.4. Han har betalt formidlingsprovision og fragt til V.5 i forbindelse med købet af bilen.

Vedrørende forhold 1f

Der gik lang tid med leveringen, idet der var tale om en større ombygning med hensyn til automatgearkassen og fronten. Han vil tro, at ombygningen er indeholdt i prisen, men er der udarbejdet en regning på arbejdet, ville den på grund af leveringstiden først fremgå langt senere i regnskabet.

Vedrørende forhold 1h

Efterangivelserne blev udfærdiget af revisor. Han har set alle kvartalsvise momsangivelser og underskrevet dem. Når han selv udfærdigede angivelserne, skønnede han et beløb. Han benyttede ikke regnskabstallene på grund af travlhed. Det var ikke med vilje, at han oparbejdede momsgælden. Han var "presset rundt i manegen" og havde "ikke styr på tingene". Det var en "kombination af sjusk og manglende likviditet". Han arbejdede utroligt meget med selve salgsdelen af virksomheden. Det var ikke hans idé, at efterangivelserne skulle udfærdiges. De blev heller ikke rent faktisk sendt ind til toldvæsenet. Det var højst sandsynligt på grund af pengemangel, at han ikke fik betalt den moms, han selv havde angivet. Han købte huset i ... i 1998. Han gav 875.000 kr. for det og ombyggede det for nok omkring 3 mio. kr. Det skal nok være i den størrelsesorden, men han husker det ikke nærmere. Han havde solgt sit gamle hus og fik penge ind herfor. Pengene til ombygningen blev til dels taget fra firmakassen. Han har set revisorpåtegningerne om ansvar for moms. Han mener, at toldvæsenet måtte være bekendt med gælden gennem de indsendte regnskaber. Revisorskiftet skyldtes utilfredshed med det arbejde, som den tidligere udførte for pengene. Han gjorde straks den nye revisor bekendt med momsgælden, og at han knoklede med at få gælden betalt. Han havde dog ingen konkrete penge i udsigt. Ellers ville han have betalt. Han havde forestillet sig betaling i 2000, men nogle investeringer slog fejl. I 2001 og 2002 havde han problemer med at få solgt sine ejendomme. Der blev betalt medio 2004. Han skylder ikke moms eller skat for årene efter 2001, men det er rigtigt, at der verserer en større sag for Landsskatteretten.

V.4 har supplerende forklaret, at han er ansat ved G2 Biler. Han har hentet bilen i Tyskland for V.5 og fik at vide, at den skulle køres til ... og stilles ved H1 Biler. Det var en tysker, der oprindeligt ejede bilen, men han ved ikke, hvem der ejede den, da den blev leveret til tiltalte. Han kan ikke forestille sig, at V.5 ejede bilen, idet denne kun handlede biler i andres navn. Han ved ikke, hvordan hans navn er havnet på fakturaen. V.5 og tyskeren lavede en pro forma slutseddel. Han skrev ikke under som køber på denne slutseddel. Foreholdt rapport fra Rigspolitiet, bilag E-5, ekstrakten side 635, kan det godt være rigtigt, at han har forklaret sådan, og at hans navn stod på slutsedlen. Det er længe siden.

Statsautoriseret revisor V.7 har supplerende forklaret, at tiltalte, da vidnet blev revisor for ham, var ved at opstarte egen virksomhed med salg af danske og udenlandske brugte biler. Det kom aldrig til at fungere med, at tiltalte selv skulle stå for den løbende bogføring. Han sendte alt regnskabsmateriale til tiltalte, så tiltalte kunne se, hvordan de forskellige bilag var regnskabsført, og hvad der var ansat. I mange tilfælde havde han nogle nærmere spørgsmål til tiltalte om, hvordan en bil var erhvervet og videresolgt. Der blev afholdt møder med tiltalte, men det var svært at få møderne lagt fast. Det ses også af det sene tidspunkt, regnskaberne er udarbejdet på. Det materiale, han fik fra tiltalte, var ikke fyldestgørende. Der var ikke tale om, at der var sket en daglig registrering af dispositionerne, så noget blev ansat skønsmæssigt. Der manglede såvel købs- som salgs- og afgiftsbilag. Det var svært at følge bevægelserne. Det er også kommet til udtryk i revisionspåtegningen. I praksis var det revisionskontoret, der stod for bogføringen efter drøftelse med tiltalte. Vidnets kontor har bogført bilaget, ekstrakten side 56. Det ligner en fejl, at der er bogført med moms, men der kan også have været et underbilag. Det var tiltalte, der for det meste stod for de løbende momsangivelser, idet tiltalte var så langt bagefter med oplysningerne til bogføring og regnskab, at vidnet som revisor ikke kunne udfærdige disse. Han sagde til tiltalte, at forholdene omkring regnskab og momsafregning var et stort problem. Han fortalte flere gange tiltalte om reglerne for brugtmoms og sagde, at fortjenesten på de udenlandske biler var for lille, når momsen blev taget i betragtning. Han gav tiltalte nogle regneeksempler. ToldSkat sendte i 2000 ikke vidnet kopi af de løbende angivelser, som tiltalte havde sendt ind, og det kneb også med at få dem fra tiltalte. Det lykkedes derfor ikke at få udfærdiget korrekte efterangivelser i forbindelse med regnskabsafslutning. Fra tiltaltes side blev det ved snakken og forklaringer. Vidnet har flere gange påtalt, at bilagene lod vente på sig. Bogholderiet fungerede ikke hos tiltalte. Det påtalte han også mange gange. Billisterne er udfærdiget af en af vidnets medarbejdere. De er nok hovedsagligt udfærdiget efter bilagenes udvisende og tiltaltes oplysninger, men der er også en række skønnede poster. Bilen omtalt i ekstrakten side 164 er solgt momsfri og kan ikke handles efter brugtmomsreglerne. Han kan ikke i dag nærmere forklare baggrunden for, at bilen på billisten er behandlet efter brugtmomsreglerne, men der kan være flere forskellige forklaringer. Det var vidnet og hans medarbejdere, der foretog den første vurdering af, hvordan et bilag skulle behandles. Hvis bilen leveres i Danmark af en tysk forhandler, skulle denne momsregistreres i Danmark og ved videresalg betale dansk moms. Bilen omtalt i ekstrakten side 178 ville, hvis tiltalte ikke oplyste andet, efter sit indhold være bogført med differencemoms som indeholdende 16% tysk moms. Han kan ikke forstå, hvis den skulle være behandlet anderledes, men det må der så have været nogle aftaler om med tiltalte. Han erindrer ikke netop denne problemstilling konkret. Det er vidnets medarbejder, der har angivet bil 358 som et dansk køb. Tiltaltes forklaring herom kan godt passe. Bilen omtalt i ekstrakten side 217 kunne ikke behandles efter brugtmomsreglerne. Momsen skulle i givet fald søges hjem i Tyskland. Han erindrer ikke nærmere om bilaget. Bilaget har antageligt ikke været til stede, da handlen blev bogført. Der er tilsyneladende gået meget lang tid - mange måneder - mellem køb og betaling. Efterangivelsen for 1997 er udfærdiget af en af vidnets kolleger og fremsendt til tiltalte.

Registreret revisor V.8 har supplerende forklaret, at han blev revisor for tiltalte i forbindelse med, at han skulle udfærdige regnskabet for 2000 på grundlag af tiltaltes egen bogføring og bilag. Han havde ikke noget med beregningen af momsen for de enkelte biler at gøre. Han benyttede oplysningerne og beregningerne i den foreliggende billiste. Han tog nogle enkelte stikprøver, som syntes at være i orden. Revisionspåtegningen i 2000 regnskabet, ekstrakten side 285, skyldtes indholdet af de tidligere regnskaber. Tiltalte mente, at der kunne være fejl i de gamle regnskaber. Vidnet gennemgik disse, men kunne ikke finde fejl. Han sagde, at tiltalte skulle efterangive og betale gælden. Tiltalte ville gerne betale. Tiltalte medvirkede ikke med det nødvendige til efterangivelsen. Vidnet erindrede tiltalte herom ved flere lejligheder. Tiltaltes hustru tastede regningen i ekstrakten side 57 ind, og det er så overført, men vidnet har ikke nødvendigvis set bilaget. Han så ikke alle bilag. I 2001 varetog vidnet bogføringen. Han ville ikke have gjort noget for at finde ud af, om der var moms på regninger som ekstrakten side 58. Han har ingen erindring om netop dette bilag. Det var muligt, at man talte med tiltalte om bilaget og fik oplysningerne gennem tiltalte. Der manglede bilag til regnskabsføringen. De fleste blev fremskaffet på opfordring fra vidnet. Der var problemer hver måned med bilagene. Det er usædvanligt.

V.3 har supplerende forklaret, at han kom ind i sagen i august 2001 efter en henvendelse fra skatteforvaltningen. Der var ingen føring af kassebog, og der var også problemer med bilagene, som i et vist omfang var udfærdiget af tiltalte selv, uden at oplysningerne kunne bekræftes af tredjemand. Vedrørende forhold 1b må det efter fakturaen, ekstrakten side 164 og 165, lægges til grund, at der er tale om salg af tyske erhvervsbiler solgt uden moms. I tiltaltes regnskab skulle de være momsberigtiget som en almindelig vare købt i Tyskland. Bilen, ekstrakten side 166, er ikke solgt efter brugtmomsordningen. Han fandt bilerne ved tjek på "listesystemet". Vedrørende forhold 1c mener han, at bilerne er købt i Tyskland af tyske forhandlere. Det støtter han på de tyske fakturaer. Ved gennemførelsen af salg og levering i Danmark kan brugtmomsordningen stadig ikke anvendes, når salget sker fra en tysk forhandler, der ikke er momsregistreret i Danmark. Var forhandleren momsregistreret i Danmark, var situationen en anden. Privatpersoner, der tager til Danmark og sælger deres bil her, anses for at have solgt og leveret bilen i Danmark. Vedrørende bil 136 anses tiltalte for at have købt bilen direkte i Tyskland, fordi der ikke er en faktura på en handel med G6 Biler. Der er i stedet for helt at afvise, at bilaget ekstrakten side 201 og 202 kan danne grundlag for fradrag, har han dog givet tiltalte fradrag for den tyske momssats. Vedrørende ekstrakten side 208 og 209 bemærker vidnet, at bilagene slet ikke opfylder kravene til at kunne danne fradrag for moms. Han har dog alligevel accepteret bilagene som forhandlersalg. Der er solgt to biler samme dag fra den pågældende. Derfor er handlen ikke anset som privatsalg. Det fremgår ikke af momsloven eller momsbekendtgørelsen, at biler solgt og leveret af en tysk forhandler i Danmark, uden at denne er momsregistreret her, anses for solgt i Tyskland. Det beror på en fortolkning, jf. artiklen i Tidsskrift for Skatteret, 1997, side 791. En kopi af artiklen er fundet hos tiltalte under ransagningen. Vedrørende forhold 1d, ekstrakten side 217 og 218, er bilerne solgt med tysk moms. Det er udelukket, at bilerne kan behandles efter brugtmomsreglerne. De skal momsberigtiges efter de almindelige momsregler. Det kan diskuteres, om G2 Auto må sælge bilen som sket. Som regel sælges bilerne uden moms til eksport for at undgå dobbelt betaling af moms, og salget indberettes til listeordningen. Tiltalte skulle have rettet henvendelse til sælgeren for at få berigtiget forholdet som momsfrit eksportsalg til Danmark. Bilerne i dette forhold er fundet frem ved bilagsgennemgangen. Der var langt over tusind bilag. Vedrørende forhold 1e, ekstrakten side 228 og 229, er det lagt til grund, at der var tale om køb i Tyskland, idet der af tiltalte var hævet valuta til købet, og der ikke var andre, der stod som ejere. Vedrørende forhold 1f, ekstrakten side 231 ff. burde momsbeløbet fremgå af kontokortene, der dækker de tre første kvartaler i året. Vedrørende forhold 1h bliver ToldSkat ikke automatisk underrettet om oparbejdelse af momsgæld. Der er en aftale mellem ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger om udveksling af oplysninger, men i denne sag ser det ud, som om underretningen er sket tilfældigt. ToldSkat får ikke tilsendt årsregnskaberne, de sendes til vedkommende kommune. Der skyldes stadig ca. 450.000 kr. plus renter, i alt ca. 544.000 kr. vedrørende dette kontrolforhold. Beløbet angår ikke de forhold, for hvilke der rejst tiltale.

Tiltalte har om betalingen af momsgælden yderligere forklaret, at han arbejdede i 3 år på at få ejendommen solgt. Han kunne ikke belåne ejendommen, fordi det viste sig, at han var kommet til at leje ud til en gruppe rockere og ikke en motorcykelklub. ToldSkat har fortsat sikkerhed i hans private ejendom for 1,5 mio. kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende forhold 1a

Efter bilagenes indhold må det lægges til grund, at indkøbene er sket fra private, og at det må have stået tiltalte klart, at der var tale om køb, hvor momsen ikke kunne fratrækkes. I relation til de to første bilag er der imidlertid intet i bilagenes udformning, som peger i retning af, at tiltalte skulle have foranlediget revisor til at fratrække moms. Med hensyn til disse bilag kan forholdet derfor ikke anses for forsætligt eller groft uagtsomt. Tiltalte frifindes med hensyn til disse bilag, svarende til et beløb på 2.860 kr.

Efter tiltaltes egen forklaring om den måde, hvorpå bilagene med mellemrum blev afleveret til revisor, sammenholdt med revisorernes forklaringer, må det lægges til grund, at fradrag af moms i tilknytning til de øvrige bilag er sket på grundlag af bilagene sammenholdt med oplysninger fra tiltalte, og at tiltalte ikke efterfølgende foretog sig noget for at sikre, at momsangivelserne blev korrekte uanset bilagenes oplysninger om moms. I forhold til de sidste bilag må overtrædelsen herefter tilregnes tiltalte som groft uagtsom, således at tiltalte herefter anses for skyldig i relation til et beløb på 11.140 kr.

Vedrørende forhold 1b

Det fremgår udtrykkeligt af fakturaerne, at der var tale om salg af forhandlerbiler uden moms. Fakturaerne er fremsendt til revisoren i den foreliggende form, og det må efter forklaringerne lægges til grund, at det er hos revisor, der i hvert fald som udgangspunkt er sket en fejl ved momsbehandlingen, og at tiltalte efterfølgende ikke har beskæftiget sig nærmere hermed. Herefter og da der er tale om få fakturaer med denne særlige problemstilling, er der ikke fornødent grundlag for at anse forholdet for forsætligt eller groft uagtsomt. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Vedrørende forhold 1c

Uanset indholdet af fakturaerne finder landsretten ikke efter den skete bevisførelse, at der er tilvejebragt fuldt fornødent grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at bilerne er købt og leveret i Danmark. Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte har givet revisor bilagene i den form, de nu foreligger, med den oplysning, at de er købt i Danmark, og at revisor herefter har beregnet momsen efter regler, som ikke i øvrigt kunne finde anvendelse. Forholdet kan herefter alene tilregnes tiltalte som uagtsomt, hvorfor tiltalte frifindes.

Vedrørende forhold 1d

Bilerne må anses for købt i udlandet med tysk moms. Det fremgår direkte af fakturaerne. Under disse omstændigheder kan brugtmomsreglerne ikke anvendes. Da der alene er tale om forkert beregning af momsen i forhold til to ud af et meget stort antal bilag, og da det forekommer påfaldende, at revisor ikke har opdaget forholdet, er der ikke grundlag for at tilregne de forkerte angivelser som forsætlige eller groft uagtsomme. Landsretten frifinder derfor tiltalte i dette forhold.

Vedrørende forhold 1e

Efter de afgivne vidneforklaringer, herunder den forklaring, som er afgivet af V.4, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Vedrørende forhold 1f

Det må efter slutsedlens indhold og den forklaring, der er afgivet af vidnet V.2 lægges det til grund, at beløbet på 25.000 kr. skulle betales ud over købesummen, og at beløbet er betalt særskilt. Efter den forklaring, der er afgivet af V.3, må det endvidere lægges til grund, at beløbet, der ikke fremgår af noget kasseregnskab eller indtægtsbilag, ikke i øvrigt er indgået i tiltaltes i momsregnskab. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forsætlig momsunddragelse.

Vedrørende forhold 1h

Efter tiltaltes egen forklaring om de skønsmæssige angivelser, han indsendte, revisors udtrykkelige revisionsforbehold og advarsler og udfærdigelse af efterangivelser, som tiltalte ikke underskrev og indsendte, er det bevist, at tiltalte forsætligt har afgivet urigtige og vildledende oplysninger svarende til de i tiltalen angivne beløb. Herefter og under hensyn det beløbsmæssige omfang af unddragelserne, til at forholdet har stået på over flere regnskabsår, til tiltaltes forklaring om likviditetsproblemerne i virksomheden måtte tiltalte have indset, at der var en sådan betydelig risiko for afgiftstab for statskassen, at han har haft forsæt til at unddrage statskassen afgift. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale i dette forhold. Det kan ikke føre til andet resultat, at kravet nu flere år efter er betalt.

Der er ikke grundlag for at citere straffelovens § 289, da den del af bestemmelsen, som angår momssvig, først er trådt i kraft i 2000.

Tiltalte er herefter fundet skyldig i urigtig momsangivelse på i alt 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig momsunddragelse.

Vedrørende forhold 2

Tiltalen i forhold 2 indeholder ikke en beskrivelse af de undladelser eller urigtige eller vildledende angivelser i forretningsbøger og regnskaber, tiltalen skulle angå eller udførelsesmåden i øvrigt, herunder hvilke regnskabsregler, der skulle være overtrådt. Under disse omstændigheder opfylder tiltalen ikke betingelserne i retsplejelovens § 965b, stk. 1, jf. § 831, stk. 1, nr. 3. Tiltalte frifindes derfor i forhold 2.

Under hensyn til den særlige karakter af unddragelsen i forhold 1h, og den omstændighed, at de bilag, som sagen bygger på, i det hele stammer fra tiltalte selv, og den omstændighed, at momsbeløbet er betalt, findes straffen at burde fastsættes til fængsel i 60 dage med en tillægsbøde på 800.000 kr. Forvandlingsstraffen er fortsat fængsel i 60 dage.

Efter forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen nedsættes til fængsel i 60 dage med en tillægsbøde på 800.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten samt halvdelen af forsvarersalæret for byretten.

I øvrigt stadfæstes dommen.