Spørgsmål

Spm. 1: Kan Ligningsrådet bekræfte, at gevinst (bortset fra kuponrente) og tab på obligationstype 1 skal beskattes efter kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Spm. 2: Kan Ligningsrådet bekræfte, at gevinst og tab på obligationstype 2 skal beskattes efter kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Svar

Ad. 1: Ja.

Ad. 2: Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørger er en bank, der blandt andet udbyder en lang række finansielle produkter.

Forespørger ønsker at udbyde to nye former for strukturerede obligationer til investorer, herunder danske investorer. Begge obligationstyper er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af prisudviklingen på en række underliggende råvarer, som eksempelvis guld, kobber, aluminium, olie og naturgas.

Obligationstype 1

Obligationstype 1 er såkaldte "Collateralized Commodity Obligations (CCO)" med følgende karakteristika:

Obligationerne erhverves til kurs 100 og har en løbetid på 5 år. I hele løbetiden modtager investorerne en garanteret og fast kuponrente, der er uafhængig af prisudviklingen i de underliggende råvarer.

På obligationernes udløbsdag modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til mellem 0% og 100% af den indbetalte hovedstol. Størrelsen af det konkrete indfrielsesbeløb afhænger af, om priserne på en række råvarer over en kort periode umiddelbart før udløbsdagen er større eller mindre end en række fastlagte prisniveauer. Såvel sammensætningen af råvarer som prisniveauer fastlægges forud for udstedelsen af obligationerne.

Såfremt prisen på en given råvare i den relevante periode er mindre end et fastlagt prisniveau, vil størrelsen af det indfrielsesbeløb, som investorerne modtager på udløbsdagen, blive reduceret med et beløb, hvis størrelse vil afhænge af den forholdsmæssige vægt, som den pågældende råvare og det pågældende prisniveau indgår med i den samlede sammensætning af råvarer og prisniveauer.

Ovenstående kan illustreres med følgende eksempel:

I en given obligation indgår prisen på 10 forskellige råvarer hver med en forholdsmæssig vægt på 10% og med et prisniveau på 65%. Såfremt priserne på 4 af råvarerne i den relevante periode er mindre end 65% af priserne på tidspunktet for udstedelsen er obligationen, reduceres hovedstolen derfor med 40%.

Såfremt samtlige råvarepriser i den relevante periode er mindre end samtlige fastsatte prisniveauer modtager investorerne et indfrielsesbeløb på 0. Såfremt ingen af råvarepriserne i den relevante periode er mindre end de fastsatte prisniveauer modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til 100% af den indbetalte hovedstol.

Der kan i forhold til en given råvare være fastlagt flere forskellige prisniveauer. Eksempelvis kan der i forhold til en råvare både være fastsat et prisniveau på eksempelvis 65% af prisen på den pågældende råvare på tidspunktet for udstedelse af obligationerne og et prisniveau på 50% af prisen på den pågældende råvare på tidspunktet for udstedelsen af obligationerne. Dette vil indebære, at indfrielsesbeløbet vil blive reduceret med et forholdsmæssigt beløb, hvis prisen på den pågældende råvare i den relevante periode er mindre end 65% af prisen på den pågældende råvare på tidspunktet for udstedelsen af obligationerne, samt med endnu et forholdsmæssigt beløb, hvis prisen på den pågældende råvare i den relevante periode tillige er mindre end 50% af prisen på den pågældende råvare på tidspunktet for udstedelsen af obligationerne.

Obligationstype 2

Obligationstype 2 er såkaldte "CCO-linked Partially Capital Protected Notes" med følgende karakteristika:

Obligationerne erhverves til kurs 100 og har en løbetid på 5 år. Investorerne modtager ingen form for rente i obligationerne løbetid.

På obligationernes udløbsdag modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til mellem 50% og 208% af den indbetalte hovedstol. Størrelsen af det konkrete indfrielsesbeløb afhænger af, om priserne på 13 råvarer over en kort periode umiddelbart før udløbsdagen er større eller mindre end en række fastlagte prisniveauer. I forhold til hver af de 13 råvarer er der fastlagt 5 prisniveauer, eksempelvis svarende til henholdsvis 65%, 60%, 55%, 50% og 45% af prisen på den enkelte råvare på tidspunktet for udstedelsen af obligationerne.

Såfremt ingen af råvarepriserne i den relevante periode er mindre end de fastsatte prisniveauer modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til 208% af den indbetalte hovedstol, såfremt råvarepriserne er mindre end et eller to prisniveauer i den relevante periode modtager investorerne ligeledes et indfrielsesbeløb svarende til 208% af den indbetalte hovedstol, såfremt råvarepriserne er mindre end tre prisniveauer i den relevante periode modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til 172% af den indbetalte hovedstol, såfremt råvarepriserne er mindre end fire prisniveauer i den relevante periode modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til 136% af den indbetalte hovedstol og såfremt råvarepriserne er mindre end fem eller flere prisniveauer i den relevante periode modtager investorerne et indfrielsesbeløb svarende til 50% af den indbetalte hovedstol.

Oplysninger om den planlagte disposition

Obligationstype 1 vil blive udbudt gennem et "public limited liability company" registreret i Irland (i det følgende kaldet "Udsteder").

Den risiko i relation til råvarepriserne, som udstedelse af obligationstype 1 indebærer, afdækker Udsteder ved at indgå en række såkaldte "Commodity Trigger Swaps" (i det følgende kaldet "CTS") med forespørger. Der indgås en CTS for hvert at de fastsatte prisniveauer. Som betaling for indgåelse af en CTS modtager Udsteder en præmie fra forespørger. Denne præmie anvendes af Udsteder til at betale den garanterede kuponrente til investorerne.

Ved indgåelsen af en CTS indbetaler Udsteder et beløb til forespørger. Såfremt prisen på den råvare, som den pågældende CTS vedrører, i den relevante periode er mindre end det fastsatte prisniveau, beholder forespørger beløbet. Såfremt prisen på den råvare, som den pågældende CTS vedrører, i den relevante periode ikke er mindre end det fastsatte prisniveau, skal forespørger betale hele beløbet tilbage til Udsteder. De beløb som Udsteder herefter modtager fra forespørger anvendes til betaling af indfrielsesbeløb til investorerne ved obligationernes udløb.

Forespørger vil overfor Udsteder stille sikkerhed - formentligt i form af værdipapirer - for pligten til at tilbagebetale beløb i henhold til de indgåede CTS. I forholdet mellem Udsteder og investorerne vil obligationerne blive udstedt på såkaldt "limited recourse" vilkår, hvilket indebærer, at Udsteders hæftelse overfor investorerne er begrænset til værdien af de indgåede CTS samt den af forespørger stillede sikkerhed. 

Obligationstype 2 vil blive udbudt direkte af forespørger.

Forespørger ønsker at udbyde obligationstype 1 og obligationstype 2 til danske investorer. Forespørger ønsker imidlertid at give danske investorer fyldestgørende oplysninger om de skattemæssige konsekvenser for investorerne, førend obligationerne udstedes.

Forespørgers opfattelse

Spm. 1 og 2.

Kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på fordringer finder anvendelse på alle pengefordringer, uanset deres art. Det afgørende er alene, om der foreligger et retligt krav i form af betaling af penge, jf. ligningsvejledningen 2005, pkt. A.D.2.1.

Det fremgår direkte af kursgevinstlovens §§ 7, stk.1, 29, stk. 3, og 38, stk. 3, at kursgevinstlovens regler også finder anvendelse på indeksregulerede fordringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det af forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, udtrykkeligt er anført, at bestemmelsen finder anvendelse på fordringer, der følger kursudviklingen på råvarer, som eksempelvis sølv og guld eller korn, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4 i forslag til lov om ændring af forskellige skattelove fremsat af skatteministeren den 24. februar 2005 (vedtaget som lov nr. 407 af 1. juni 2005).

Såvel obligationstype 1 som obligationstype 2 adskiller sig fra "typiske" indeksregulerede fordringer på to punkter.

For det første reguleres ingen af obligationstyperne fuldt ud efter det underlæggende indeks, der i dette tilfælde er priser på en række råvarer. For så vidt angår obligationstype 1 kan hovedstolen således kun blive reguleret i nedadgående retning. For så vidt angår obligationstype 2 kan hovedstolen blive reguleret i både opadgående og nedadgående retning, dog maksimalt til 208% og minimalt til 50%.

Det er imidlertid anerkendt, at indeksregulerede fordringer kan have såvel en "bund" som et "loft" uden herved at miste karakter af at være fordringer, jf. cirkulære nr. 134 af 29/7 1992 om kursgevinstloven, pkt. 31. modsætningsvis samt Ligningsrådets bindende forhåndsbesked gengivet i TfS 1999.661. Dette førstnævnte forhold kan derfor ikke føre til, at kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på finansielle kontrakter ikke finder anvendelse på obligationstype 1 eller obligationstype 2.

Det andet forhold, der adskiller obligationstype 1 og obligationstype 2 fra "typiske" indeksregulerede fordringer, er, at obligationstyperne ikke reguleres forholdsmæssigt ved enhver ændring i det underlæggende indeks. I stedet reguleres begge obligationstyper alene i "knæk", hvis priserne på de pågældende råvarer falder ned under visse på forhånd fastlagte prisniveauer.

Årsagen til ændringen af værdien af en fordring har imidlertid ikke betydning for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på en fordring, jf. ligningsvejledningen 2005, pkt. A.D.2.1.

Endvidere fremgår det af forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4 i forslag til lov om ændring af forskellige skattelove fremsat af skatteministeren den 24. februar 2005 (vedtaget som lov nr. 407 af 1. juni 2005), at "Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke at være 1 til 1". Tilsvarende fremgår det af cirkulære nr. 134 af 29/7 1992 om kursgevinstloven, pkt. 32. modsætningsvis, at det forhold, at en fordring ikke reguleres forholdsmæssigt i takt med det valgte indeks ikke indebærer, at der ikke længere er tale om en fordring omfattet af kursgevinstlovens regelsæt.

Samlet er det derfor undertegnedes opfattelse, at gevinst - bortset fra kuponrente - og tab på såvel obligationstype 1 som obligationstype 2 skal beskattes efter kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad. spm. 1 og 2:

Kursgevinstlovens nye § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område".

Kursgevinstlovens §§ 4 og 5 omfatter fordringer for selskaber. § 4 omhandler koncerninterne fordringer og § 5 gælder for fordringer, hvor renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen på grund af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Styrelsen har i den følgende besvarelse forudsat, at obligationerne ikke er omfattet af kursgevinstlovens §§ 4 og 5.

Det skal nu vurderes om resten i § 29, stk. 3, 1. pkt. er opfyldt, der lyder:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10".

Det fremgår af det oplyste i sagsfremstillingen, at Obligationstype 1 og 2 vil blive reguleret med priserne på en række råvarer. En bestemt udvikling i prisen på en råvare kan medføre en mindre eller større indfrielsessum.

Det er styrelsens vurdering, at ovennævnte regulering er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt.

Det sidste som skal være opfyldt i § 29, stk. 3, 1. pkt., er, at "udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Det er styrelsens vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, der følger udviklingen på priserne på råvarer.

Styrelsen finder derfor med baggrund i ovenstående, at obligationerne er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt.

Da obligationerne vil blive reguleret i andet end valuta, er det ikke nødvendigt at vurdere, om den øvrige del af § 29, stk. 3, medfører, at obligationen ikke skulle være omfattet af § 29, stk. 3, jf. § 29, stk. 3, 4. pkt.

Det er styrelsens vurdering, at obligationerne er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at obligationen på kreditorsiden skal beskattes i henhold til kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Styrelsen indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1 og 2.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen