A og B ejer hver halvdelen af aktiekapitalen i X, og besidder tillige hver halvdelen af stemmerne i selskabet.

X beskæftiger sig med målrettede kommunikationsløsninger for erhvervslivet, organisationer og offentlige virksomheder. A og B erhvervede i 1999 samtlige anparter i X. I 2000 blev der vedtaget en fondsemission på nom. 375.000 kr., og selskabet blev samme dag omdannet til et aktieselskab. Aktiekapitalen udgør 500.000 kr., og egenkapitalen ifølge senest aflagte årsrapport udgør 314.462 kr.

 

Der ønskes gennemført en skattefri aktieombytning efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13. Aktieombytningen gennemføres ved at A og B apportindskyder deres aktier i X ved stiftelse af et nyt selskab, H. Efter gennemførelsen af aktieombytningen vil H eje samtlige aktier i X og besidde samtlige stemmer i selskabet. A og B vil udelukkende blive vederlagt med nyudstedte anparter i X. Der vil således ikke blive ydet noget kontant vederlag. A og B vil efter gennemførelsen af aktieombytningen hver eje 50% af anparterne i H og hver besidde 50% af stemmerne i H.

 

Den stedlige region meddelte tilladelse med anmeldelsesvilkår til den ønskede aktieombytning.

 

Der er anmodet om tilladelse til gennemførelse af en skattefri ophørsspaltning af H efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b. Spaltningen gennemføres ved, at de af H ejede aktier i X overføres til to nystiftede anpartsselskaber med halvdelen til hver. De to nystiftede selskaber, hvis eneste aktivitet vil være hver at eje nom. 250.000 kr. aktier i X, kaldes indtil videre for henholdsvis H1 og H2. Anpartshaverne i H vederlægges udelukkende med anparter i de nystiftede anpartsselskaber, idet A udelukkende vederlægges med anparter i H1, og B udelukkende vederlægges med anparter i H2. Der vil således ikke blive ydet noget kontant vederlag.

 

Efter gennemførelse af begge de ansøgte transaktioner er situationen, at A og B hver ejer et holdingselskab 100%, og disse holdingselskaber ejer hver 50% af såvel aktier som stemmer i X.

 

Den primære baggrund for ønsket om ændring af selskabsstrukturen er forberedelse af generationsskifte. A og B er henholdsvis 57 og 53 år gamle og er begyndt at lede efter egnede personer, der i første omgang som medejere og senere som eneejere kan videreføre X, når A og B ønsker at gå på pension.

 

Den ønskede fremtidige struktur giver langt bedre mulighed for optagelse af nye ejere i X, ligesom den giver bedre mulighed for at A og B kan trække sig ud af X uafhængigt af hinanden.

 

En anden baggrund for ønsket er, at driften i X efter nogle magre år igen er begyndt at vise tilfredsstillende resultater. For 2004 forventes et overskud før skat på 1,5 mio. kr., og intet peger i retning af, at de følgende år bliver dårligere. På den baggrund kan det forventes, at der vil ophobe sig en del overskudslikviditet i X. Denne overskudslikviditet ønskes bragt i sikkerhed for driftsrisikoen i X ved udlodning af udbytte til henholdsvis H1 og H2.

 

Yderligere fordele herved er, at A og B via deres fuldt ejede holdingselskaber uafhængigt af hinanden kan investere deres andel af overskudslikviditeten fra X, mens de under den nuværende struktur skal være enige om alle investeringer. A og B kan efter gennemførelse af transaktionerne foretage individuelle investeringer med forskellig risikoprofil og tidshorisont. Endvidere vil den ønskede fremtidige struktur give mulighed for, at A og B uafhængig af hinanden kan etablere nye aktiviteter i nyetablerede datterselskaber af henholdsvis H1 og H2. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt konkrete planer om etablering af nye aktiviteter.

 

Endelig betragtes det som en stor fordel, at A og B uafhængigt af hinanden kan hæve udbytte til privatøkonomien fra de nye holdingselskaber, hvor de i den nuværende struktur skal være enige om udbyttets størrelse.

 

Efter gennemførelse af ophørsspaltningen forventes det, at de to modtagende holdingselskaber bevarer deres aktiepost i driftsselskabet både med hensyn til kapital og stemmer i mindst tre år.

I forbindelse med sagsbehandlingen blev rådgiver anmodet om at konkretisere den forretningsmæssige begrundelse for omstruktureringen.

Det blev i den sammenhæng oplyst, at der er igangværende forhandlinger med hensyn til styrkelse af organisationen og på længere sigt forberedelse af generationsskifte. Den person, der forhandles med, forventes at ville købe sin ejerandel på 20% i X gennem et af ham nystiftet holdingselskab med heraf følgende adgang til skattefrit udbytte. Der vil derfor uvægerligt opstå interessekonflikter i aktionærkredsen om fastsættelsen af udbyttets størrelse, idet den nye aktionær vil ønske at hæve mest muligt, mens de nuværende aktionærer vil ønske at holde sig inden for progressionsgrænsen for aktieindkomst.

Samtidig vil omstruktureringen medvirke til at minimere det beløb, den nye aktionær skal betale ved indtræden, idet den ønskede struktur åbner mulighed for, at de nuværende aktionærer uden umiddelbare skattemæssige konsekvenser kan udlodde udbytte fra driftsselskabet ned til aktiekapitalen. Holdingkonstruktionen giver endvidere mulighed for, at den nye aktionær kan tegne B-aktier, mens de nuværende aktier bliver A-aktier med ret til forlods udbytte, indtil den aftalte merværdi ud over regnskabsmæssig egenkapital i driftsselskabet er betalt.

Disse aktiekursreducerende tiltag vil udgøre en markant lettelse af den nye aktionærs indtræden og vil kun være interessante for de nuværende aktionærer, såfremt de kan gennemføres uden umiddelbare skattemæssige konsekvenser. Det er et helt centralt led i planen for styrkelse af virksomhedens organisation med det formål at vokse yderligere og for at kunne forsvare selskabets markedsposition, og det er klart i virksomhedens interesse at gøre den nye aktionærs indtræden så lempelig som muligt.

Årsrapporten for indkomståret 2004 viser et markant løft i indtjeningen fra 2003 til 2004. Det er selskabets ledelses målsætning, at den positive udvikling skal fortsætte i de kommende år, bl.a. ved hjælp af styrkelse af organisationen. På den baggrund kan det forudses, at der vil ophobe sig en betydelig overskudslikviditet i selskabet. Denne overskudslikviditet ønskes bragt i sikkerhed for driftsrisikoen i X ved udbytteudlodninger til holdingselskaberne.

Driftsrisikoen i X består for det første i, at markedet undertiden medfører, at der ikke kan landes ordrer, som kan generere et tilstrækkeligt dækningsbidrag til at dække selskabets faste omkostninger. Det gøres i den forbindelse gældende, at 1) langt hovedparten af selskabets omsætning består i enkeltstående opgaver, som ikke gentager sig, at 2) det marked, som selskabet opererer i, er stærkt konkurrencepræget, og at 3) selskabets kunder i tilfælde af faldende konjunkturer med deraf følgende behov for omkostningsbesparelser erfaringsmæssigt som noget af det første vil fokusere på de omkostninger, som er udtryk for omsætning hos X.

For det andet er det en altid nærværende risiko, at store produktioner af f.eks. kataloger viser sig at være fejlbehæftede i en sådan grad, at kunden ikke vil betale, med mindre katalogerne trykkes om, hvilket kan betyde meget store meromkostninger, som kan være livstruende for selskabet.

Af aktionærernes redegørelse fra 2005 fremgår endvidere:

"Baggrunden for, at vi ønsker at etablere den nye struktur er, at vi finder det nødvendigt på nuværende tidspunkt at styrke organisationen med det formål at kunne vokse yderligere, så vi kan forsvare vores position på markedet.

Vi kan konstatere, at betjeningen af vores nuværende kundeportefølje samt de kunder vi p.t. har forhandlinger med, kræver en organisation af en rimelig styrke og fleksibilitet. Derfor finder vi det nødvendigt at udvide ejerkredsen i virksomheden.

Det hænger også sammen med, at vi derved vil kunne sikre en stabilitet og kontinuitet, som er bydende nødvendig.

Det hænger igen sammen med, at naturen af kundeforholdene i et kommunikationsbureau er således, at det er afgørende nødvendigt med en glidende overgang i den personkreds, som har det direkte kundeansvar.

Vi har i længere tid drøftet organisationsstyrkelsen - og dermed styrkelsen af ejerkredsen i virksomheden, og vi arbejder med to modeller. Det er endnu ikke afgjort, hvilken model som viser sig at være bedst, og muligheden står også åben for, at løsningen kan blive en kombination af de to modeller.

Model 1

Vi optager en tredje partner i bureauet, som i første omgang nytegner aktier svarende til en ejerandel på 20%. En mulig partner er fundet. Ifølge aftalen skal partneren stilles i udsigt, at han på et senere tidspunkt under forudsætning af et tilfredsstillende samarbejde kan blive ligeværdig partner. Det udarbejdede økonomiske oplæg baserer sig på skattevæsenets tilladelse til skattefri aktieombytning med efterfølgende ophørsspaltning af holdingselskabet. Ifølge aftalen sker den mulige indtræden som aktionær og partner senest den 1. januar 2006.

Model 2

Sideløbende med partnermodellen og vækststrategien arbejdes der med muligheden for en fusion med et andet bureau. Selskabet har fået en henvendelse fra et andet bureau og forhandlinger har pågået i 2005.

I forbindelse med sagsbehandlingen blev rådgiver anmodet om at uddybe det forretningsmæssige rationale bag den ønskede spaltning. Det blev herunder anført, at B er gift, mens A er ugift, hvilket medfører, at det med et fælles holdingselskab vil være således, at enten kan B ikke udnytte sin og ægtefællens samlede progressionsgrænse for aktieindkomst, eller også skal A tåle at modtage udbytte, som beskattes med den høje sats for aktieindkomst. Endvidere anfører rådgiver, at spaltningen vil bevirke, at der opnås en langt mere ensartet koncernstruktur, idet samtlige aktionærer efter spaltningen vil have deres ejerandel i et 100% ejet holdingselskab. Ønsket om tilladelse til skattefri spaltning er begrundet i forebyggelse af fremtidige interessekonflikter aktionærerne imellem.

Den skatteansættende myndighed fandt, at omstruktureringen primært var erhvervsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at foretage skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

SKAT meddelte tilladelse til skattefri ophørsspaltning uden fastsættelse af særlige vilkår.