Klagen skyldes, at regionen ikke har anset foreningen for momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Foreningen A er en forening bestående af en række mindre danske banker. Foreningens formål er i henhold til § 2 i vedtægterne at udvikle koncepter og strategier, samt fremstille materialer mv. af markedsføringsmæssig karakter. Foreningens aktiviteter finansieres primært af medlemmerne gennem et årligt kontingent, der fastsættes i forhold til de enkelte bankers gældsforpligtelser (balance minus egenkapital). Kontingentet faktureres ikke medlemmerne, men afregnes via en mellemregningskonto. Direkte produktionsomkostninger betales efter påkrav til medlemmerne i forhold til aftagne mængder. Endelig har foreningen en mindre omsætning med ikke-medlemmer.
Foreningen er både lønsums- og momsregistreret med en momsfradragsprocent på 65. Foreningens aktiviteter med udvikling og salg af produkter anses således for momspligtig, mens administrationen anses for momsfri og lønsumsafgiftspligtig. De kontingenter, der bliver opkrævet fra medlemmerne, anses for delvis momspligtige med den del, der relaterer sig til produktudvikling, mens den resterende del af kontingenterne anses for momsfrie.
Foreningens repræsentant har oplyst, at den momsfrie del af kontingentet dækker følgende ydelser, der leveres af foreningen til medlemmerne:
Endvidere repræsenterer foreningen sine medlemmer over for tredjemand vedrørende følgende forhold:
ToldSkats afgørelse
Regionen har anset samtlige foreningens indtægter fra kontingenter fra medlemmerne for momspligtige, jf. momslovens § 4. Regionen har herved ikke godkendt, at en del af foreningens aktivitet er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
Momsfritagelserne i momslovens § 13 skal fortolkes indskrænkende, idet der er tale om undtagelser fra hovedreglen om, at der skal opkræves moms af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en momspligtig person. Dette fremgår bl.a. af præmis 17 i EF-domstolens dom i sag C-149/97 (Motor Industry).
Ved indførelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, i 1994 blev det anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at de pågældende aktiviteter også var momsfrie efter tidligere bestemmelser, men denne praksis var for vidtgående, og det var efterfølgende alene de i bestemmelsen nævnte former for foreningsvirksomhed, der kunne momsfritages. Denne indskrænkende fortolkning har EF-domstolen ligeledes givet udtryk for i EF-domstolens dom i sag C-149/97 (Motor Industry) vedrørende artikel 13, pkt. l, i 6. momsdirektiv, som er grundlaget for momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Domstolen anfører i præmis 18, at det er formålet med direktivets artikel 13, at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Det er imidlertid ikke alle former for virksomhed af almen interesse, der kan fritages, men alene sådanne, der er nøje opregnet og beskrevet på detaljeret måde. Udtrykket fagforeningsmæssig i artikel 13, pkt. l, i 6. momsdirektiv er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder. Uanset at en forening ikke arbejder med gevinst for øje, og formålet er at virke for medlemmernes interesser, så er det alene virksomhed til forsvar og repræsentation af medlemmernes fælles interesser i forhold til de beslutningscentre, der berører dem, som kan antages at have et formål af fagforeningsmæssig karakter som dette er anvendt i artikel 13, pkt. l, i 6. momsdirektiv.
Regionen har på baggrund heraf konkluderet, at foreningen i henhold til det vedtægtsbestemte formål ikke opfylder det hovedformål, der menes i loven. Foreningen driver heller ikke virksomhed af almen interesse, idet den kun henvender sig til en begrænset kreds af specielle virksomheder. Endelig kan det indbetalte kontingent ikke anses for at have karakter af et fagforeningsmæssigt kontingent således som forudsat i Landsskatterettens konklusion i kendelsen offentliggjort i SKM 2002.64.
Klagerens påstand og argumenter
Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at skattemyndighederne tilpligtes at anerkende, at foreningen ikke skal opgøre og efterangive moms som 25 pct. af medlemskontingent, hidtil opkrævet uden moms, for perioden efter den 1. januar 2003.
Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten anført, at foreningens aktivitet vedrørende markedsføring og produktudvikling for foreningens medlemmer er omfattet af fritagelsen momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje, foreningens formål er fagforeningsmæssigt, og en momsfritagelse vil ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Vedrørende begrebet "fagforeningsmæssig" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, har repræsentanten bemærket, at der er tale om fagforeninger generelt, der arbejder for fremme af deres medlemmers interesser. Der er på baggrund af de øvrigt foreliggende sproglige versioner af direktivet ikke grundlag for at begrænse bestemmelsen til alene at omfatte foreninger, der arbejder for at varetage en række arbejdstageres fælles interesser, herunder løn. Repræsentanten har endvidere henvist til EF-domstolens dom i sag C-149/97 (Motor Industry), hvoraf det fremgår, at fagforeningsmæssig omfatter enhver organisation, der på vegne af sine medlemmer varetager disses fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder. Domstolen anlægger herved en bred forståelse af begrebet "fagforeningsmæssig".
Repræsentanten har bemærket, at for så vidt angår kravet om "repræsentation", så sigtes der til en samlet repræsentation overfor enhver beslutningstager - ikke kun offentlige instanser. Begrebet er blevet fortolket udvidende både i TfS 2002.281 vedrørende fælles ansættelse af socialrådgivere og TfS 2003.658 vedrørende Dansk Kennel Klub, hvor der i begge tilfælde alene var tale om begrænset repræsentation i traditionel forstand.
Endelig har repræsentanten anført, at foreningen driver virksomhed af almen interesse, jf. artikel 13, pkt. A, i 6. momsdirektiv. Det fremgår således hverken af ordlyden i § 13, stk. 1, nr. 4., forarbejderne eller lignende, at der skulle være en betingelse om, at alene organisationer, der repræsenterer et større antal medlemmers interesser, vil være omfattet af momsfritagelsen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af momslovens § 13, stk. 1, fremgår:
"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
……
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning."
Bestemmelsen er en implementering af 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. l, der har følgende ordlyd:
"A. Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse.
1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:
……
l) organisationers levering af tjenesteydelser og goder i nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning."
EF-domstolen har slået fast, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i 6. momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes indskrænkende, idet disse er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en momspligtig person, jf. eksempelvis dom i sag C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), præmis 17.
EF-domstolen har i præmis 20 i samme sag anført, at udtrykket "fagforeningsmæssig" i artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. l, er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.
Endelig fremgår det af præmis 21, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. l, bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i forhandlinger med andre.
Foreningens hovedformål kan efter en konkret vurdering ikke anses for fagforeningsmæssig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Hovedformålet er således ikke at varetage medlemmernes fælles interesser og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder, jf. EF-domstolens dom i sag C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), men i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem fælles markedsføring og samarbejde i øvrigt i forhold til medlemmernes konkurrenter. Der er herved ikke tale om et formål af almen interesse, jf. direktivets artikel 13, pkt. A.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.