Har en person, der er skattepligtig efter KSL § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Skattenedsættelsen finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. LL § 7 U, er omfattet af skattenedsættelsen, når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt ovenfor, jf. SØL § 5.

Tilsvarende skattenedsættelse kan indrømmes ved arbejde udført om bord på kabellægningsfartøjer. Såfremt arbejde om bord på kabellægningsfartøj foregår inden for EU/EØS finder § 5 udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed. Sømil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i tilknytning hertil anses ikke som søtransport. Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Vestre Landsret har ved dom af 16. april 2008 SKM2008.430.VLR bestemt at søfolk om bord på en flydekran ikke kan opnå skattelempelse efter søfolkskattelovens § 5.

Sagen vedrørte, om søfolk beskæftiget ombord på et fartøj var omfattet af søfolkskattelovens § 5 med den konsekvens, at den enkelte sømands indkomstskat blev nedsat med det beløb, der forholdsmæssigt faldt på indkomsten erhvervet ombord på fartøjet.

Landsretten fandt, at fartøjet ikke var et dansk skib efter søfolkskattelovens § 5, idet fartøjet ikke opfyldte kravet i samme lovs § 2, nr. 1, om udelukkende at være anvendt som bugser- og bjergningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten lagde bl.a. til grund, at fartøjet kun i mindre omfang anvendtes som bjergningsfartøj. Landsretten fandt videre, at bestemmelsen skulle undergives en snæver fortolkning under henvisning til ordlyden efter søfolkskattelovens § 2, nr. 1 ("udelukkende"), og lovforarbejderne.

Videre lagde landsretten til grund, at fartøjet ikke anvendtes til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvilket også er et krav efter søfolkskattelovens § 5. Retten fandt ikke, at fartøjet var indrettet til at udføre transport af gods på dæk eller i lastrum eller i øvrigt til transport af gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, ud over den flytning af et løftet emne i krankroge på fartøjet til et andet bestemt sted, der var en del af den løfteopgave, som fartøjet varetog. Retten fandt videre, at fartøjet måtte anses som en "flydekran" i den forstand udtrykket anvendes i tonnageskattelovens § 8, stk. 2. Retten fandt i den forbindelse, at det er uden betydning, at fartøjet var udstyret med maskineri, der kunne anvendes til fremdrift, ligesom det er uden betydning, at der foreligger en bemandingsfastsættelse for det pågældende fartøj. Landsretten lagde i denne forbindelse vægt på lovmotiverne til tonnageskattelovens § 8, stk. 2, der tilsigter en præcisering af reglerne i forhold til EU-retten.

Højeste Ret har af de grunde der er anført af landsretten stadfæstet dommen. SKM2009.99.HR

Skatterådet har i et bindende svar SKM2007.774.SR anset, at sejlads af personer fra dansk havn til en vindmøllepark kan omfattes af tonnageskatteordningen. Sejladsen kunne anses som omfattet af betingelsen om, at den skal foregå mellem forskellige destinationer, hvilket er en forudsætning for at kunne blive omfattet af § 5 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning søfolk, såfremt lovens øvrige bestemmelser er opfyldt, herunder bl.a. at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. 

Ved arbejde om bord på skib, som anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj inden for EU/EØS, finder DIS reglerne udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor skibet udfører virksomhed med karakter af søtransport i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat, jf. SØL § 6.

Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, anses mobilisering til søs mellem opgaver - svarende til lastskibes sejlads i ballast - som søtransport. Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter.

Personer, som erhverver indkomst ved arbejde om bord på skib, som de ejer, eller i hvilket de som partredere eller interessenter ejer en andel, er omfattet af SØL. Det er en betingelse for anvendelsen af §§ 5, 6 og 8, at ejerens, partrederens eller interessentens aflønning svarer til den, der ydes til ansatte med samme anciennitet m.v.

Personer, som udøver bestemmende indflydelse over det rederi, som ejer det skib, hvor den pågældende udfører arbejde, og dermed nærtstående personer er ligeledes omfattet af SØL. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i LL § 2, stk. 2. Ved nærtstående personer forstås personer som nævnt i LL § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Personer, som er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 2, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Ved arbejde om bord på skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, finder skattefritagelsen alene anvendelse på personer, som er statsborgere eller hjemmehørende i en EU- eller en EØS-medlemsstat.

Skattefritagelsen gælder tilsvarende for gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. LL § 7 U.

Skattefritagelsen er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Fuldt skattepligtige personer, som kan anvende bestemmelserne om skattenedsættelse, er ikke omfattet af LL § 9 A, stk. 1-9.