Dato for udgivelse
06 aug 2024 07:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 maj 2024 13:42
SKM-nummer
SKM2024.387.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-20756/2023-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Køb + Ejendomsavancebeskatning + Salg
Emneord
Ejendomsavance - parcelhusreglen - fradrag - fast ejendom - agterskrivelse
Resumé

Skatteyderens avance ved afståelsen af den omtvistede ejendom var ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, (parcelhusreglen), da det ikke var godtgjort, at ejendommen havde tjent som reel bolig for skatteyderen. 

Skattestyrelsen havde sendt to agterskrivelser i sagen, og det fremgik ikke af den anden agterskrivelse, at denne i sin helhed skulle erstatte og dermed annullere den første agterskrivelse. Da den anden varslingsskrivelse alene kunne anses som en beløbsmæssig korrektion - baseret på skatteyderens egne oplysninger - inden for rammerne af den første varslingsskrivelse, skulle ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., regnes fra fremsendelsen af det første varsel. 

Da Skattestyrelsens afgørelse ikke var truffet inden for tre måneder fra fremsendelsen af det første varsel, var ansættelsesændringen sket for sent med den konsekvens, at forhøjelsen bortfaldt. 

Landsretten ændrede på den baggrund byrettens dom, således at Skatteministeriet skulle anerkende, at skatteyderens fortjeneste ved salget af den omtvistede ejendom ikke var skattepligtig. 

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Skatteforvaltningsloven §§ 27, stk. 2, 2. pkt. & 27, stk. 2, 1. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.H.2.1.15.7

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Byretten, BS-39184/2021-KBH, offentliggjort som SKM2023.375.BR

Appelliste

Sag BS-20756/2023-OLR

(5. afdeling)

Parter

A

(advokat Anders Lindqvist)

mod

Skatteministeriet, departementet

(advokat Sune Riisgaard)

Københavns Byret har den 11. april 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS39184/2021-KBH).

Landsdommerne Jacob Waage, Mikael Sjöberg og Christian Ankerstjerne Rønneberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om principalt, at Skatteministeriet, departementet, skal anerkende, at A’s fortjeneste ved salget af Y1-adresse, ikke er skattepligtig, subsidiært, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. juli 2021 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, departementet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen ved brev af 11. november 2020 anmodede A om oplysninger vedrørende køb og salg af ejendommen Y1-adresse. Den 1. december 2020 fremsendte A oplysninger til Skattestyrelsen.

Den 11. marts 2021 fremsendte Skattestyrelsen varsel om ændring af skattegrundlaget for 2017 til A med høringsfrist den 29. marts 2021. Den 25. marts 2021 fremsatte A sine bemærkninger til sagen. Han fremsendte endvidere en række udgiftsbilag og kontoudtog. 

På baggrund af A’s nye oplysninger fremsendte Skattestyrelsen den 11. april 2021 nyt varsel om ændring af skattegrundlaget for 2017 til A.

Den 14. juli 2021 fremsendte Skatteforvaltningen sin afgørelse om ændring af skattegrundlaget for 2017 til A. Afgørelsen var i overensstemmelse med det anførte i varslet af 16. april 2021.    

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at han, da han i byretten forklarede, at han "på papiret" var flyttet til Y1-adresse den (red.dato.nr.1.fjernet), mente, at han gik i gang med at renovere huset. Han kan ikke huske, hvorfor han forklarede det på den måde, men han flyttede derhen den (red.dato.nr.1.fjernet). 

Han er (red.alder.nr.1.fjernet) år gammel. Hans mor styrer stadig mere eller mindre hans økonomi, for det er han ikke selv så god til. Det var derfor også hans mor, der stod for økonomien i forbindelse med køb og salg af Y1-adresse, og han var ikke klar over, at provenuet kom ind eller dets størrelse. Hans mor styrede således alt med overførsler og lignende, selvom han selv foretog hævningerne i banken. 

Både han og hans kæreste boede forinden hans flytning til Y1-adresse på Y2-adresse, selvom hans kæreste på det tidspunkt havde folkeregisteradresse hjemme hos sine forældre. Da han var flyttet fra Y2-adresse, sagde andelsboligforeningen, at andelslejligheden ikke måtte stå tom, og derfor ændrede hans kæreste folkeregisteradresse til Y2-adresse. Han flyttede de fleste af sine ting, dvs. sofa, bord og fjernsyn, fra Y2-adresse til Y1-adresse. Det var mere eller mindre det hele, idet lejligheden på Y2-adresse var lille, så det var begrænset, hvad de havde af indbo. Han købte en luftmadras til at sove på, da de kun havde én seng. 

Han begyndte med at renovere køkken og bad samt at male. Han var (red.erhverv.nr.1.fjernet) dengang, og han havde erfaring med at arbejde med (red.arbejdserfaring.nr.1.fjernet). (red.arbejdserfaring.nr.2.fjernet). Ifølge tilstandsrapporten var det kun småting, der skulle laves på taget, og det tog de til sidst, da de troede, at det kunne laves på et par dage. Han havde selv kun en smule erfaring med (red.arbejdserfaring.nr.3.fjernet), og derfor havde han en med derude for at se på taget. De var ikke advaret om taget i tilstandsrapporten. 

De havde på det tidspunkt desværre ikke flere penge tilbage. Både hans forældre og banken sagde stop, og de kunne således ikke låne til yderligere. De kontaktede derfor en ejendomsmægler, og de drøftede med denne, om de skulle lave taget. Han vidste ikke så meget om, at han kunne have kontaktet ejeskifteforsikringsselskabet vedrørende taget. Han flyttede tilbage til Y2-adresse, og han og hans kæreste flyttede året efter videre. 

Han overvejede ikke at selvangive fortjenesten fra salget af Y1-adresse til SKAT. Han skænkede det slet ikke en tanke, idet han ikke rigtig tjente noget på salget. De har ikke fundet alle kvitteringer fra renoveringsarbejdet frem. Han ved ikke, hvor han skulle få penge fra til at betale de 3,4 million kr., der forfaldt til betaling på én gang den (red.dato.nr.2.fjernet). Det husker han ikke. Hans forældre rådede ham til at tegne en indboforsikring. De håndskrevne noter på bekræftelsen fra F1-forsikring er skrevet af hans mor.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har med landsrettens tilladelse yderligere anført, at fristerne for varsling og for skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt. 6-måneders fristen er ikke overholdt, idet Skat gennem flere år har kendt til de oplysninger - den korte ejertid og flytningen tilbage til samme adresse - som har begrundet den ekstraordinære skatteansættelse. 

Endvidere har A anført, at 3-måneders fristen ikke er overholdt, idet den beløbsmæssigt korrigerede agterskrivelse af 16. april 2021 ikke etablerer en ny 3-måneders frist, hvorfor afgørelsen af 14. juli 2021 er ugyldig som forældet, idet den først er udsendt senere end 3 måneder fra agterskrivelsen af 11. marts 2021, jf. SKM 2013.675LSR.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en genoptagelse efter stk. 1 skal varsles senest seks måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen. Det følger af retspraksis, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5, jf. UfR 2018.3845 H og UfR 2018.3603 H. 

Skattestyrelsen anmodede den 11. november 2020 A om oplysninger og materiale vedrørende købet og salget af Y1-adresse, til brug for behandling af A’s skatteopgørelse for 2017. Den 1. december 2020 modtog Skattestyrelsen materiale vedrørende købet og salget af Y1-adresse, fra A. Det er således fra dette tidspunkt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., tidligst skal regnes fra, jf. eksempelvis TfS 2018, 2 Ø. Idet Skattestyrelsen fremsendte en agterskrivelse vedrørende opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved salget af Y1-adresse, den 11. marts 2021, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt.

Skatteministeriet har endvidere anført, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at skatteforvaltningen skal foretage en skatteansættelse senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling om ændring af skatteansættelsen er sendt. En anmodning om fristforlængelse skal dog imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. 

Skattestyrelsen udsendte en ny agterskrivelse den 16. april 2021 på baggrund af nye oplysninger fremsendt af A den 25. marts 2021. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er således også overholdt, idet Skattestyrelsen traf afgørelse den 14. juli 2021.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder landsretten med byrettens begrundelse, at det ikke er godtgjort, at ejendommen Y1-adresse, har tjent som reel bolig for A.

Landsretten tiltræder endvidere med byrettens begrundelse, at A i hvert fald har udvist grov uagtsomhed, da han undlod at selvangive fortjenesten ved salget af ejendommen, og at Skattestyrelsen dermed har været berettiget til at genoptage hans skatteansættelse for 2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

Landsretten lægger til grund, at Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en skatteansættelse for A vedrørende den opnåede fortjeneste i forbindelse med salget af rækkehuset på Y1-adresse, førend den 1. december 2020, hvor Skattestyrelsen modtog de relevante oplysninger vedrørende købet og salget af ejendommen fra A. 

Landsretten lægger herefter til grund, at reaktionsfristen på seks måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal beregnes fra den 1. december 2021, hvorfor såvel første varsel om skatteansættelse af 11. marts 2021 som det korrigerede varsel af 16. april 2016 er fremsendt inden reaktionsfristens udløb. 

Spørgsmålet er herefter, om ansættelsesfristen på tre måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt.

Det følger af den pågældende bestemmelse, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Af SKAT’s juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4. fremgår følgende:

"Skatteforvaltningen varsler gentagne gange

Hvis skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende:

Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1. 

Eksempel (forslag 1 ikke erstattet af 2. forslag)

Efter afsendelse af forslag inden reaktionsfristen om ændring af ansættelsen blev der efterfølgende udsendt et forslag nr. 2 med henblik på en beløbsmæssig korrektion inden for rammerne af forslag nr. 1. Da det ikke i forslag nr. 2 udtrykkeligt var fastsat, at det samtidig annullerede forslag nr. 1, blev forslag nr. 2 anset for en sådan følge af forslag nr. 1, at ansættelsesfristen skulle regnes fra forslag nr. 1. Forhøjelsen var derfor forældet. Se SKM2013 675 LSR." 

Som anført har Skattestyrelsen i denne sag ud over varsling af 11. marts 2021 foretaget en korrigeret varsling af 16. april 2021. Det fremgår ikke af det korrigerede varsel, at dette i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varslingen af 11. marts 2021. Tværtimod er det eneste nye i varslet af 16. april 2021 de oplysninger, der er fremsendt af A den 25. marts 2021 som et led i høringen af ham, og varslet er alene korrigeret som følge af, at A har dokumenteret flere ombygningsudgifter end dem, som Skattestyrelsen havde inddraget ved varslingen den 11. marts 2021.

Idet varslet af 16. april 2021 derfor alene kan anses som en beløbsmæssig korrektion - baseret på A’s egne oplysninger - inden for rammerne af varslet af 11. marts 2021, finder landsretten, at ansættelsesfristen på tre måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal regnes fra fremsendelsen af varslet af 11. marts 2021. 

Da afgørelsen af 14. juli 2021 ikke er truffet inden for tre måneder fra fremsendelsen af varslet af 11. marts 2021, er ansættelsesændringen sket for sent med den konsekvens, at forhøjelsen bortfalder. 

Der gives herefter appellanten, A, medhold i sin principale påstand.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 109.500 kr. til A. 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 9.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres, således at Skatteministeriet, departementet, skal anerkende, at A’s fortjeneste ved salget af Y1-adresse, ikke er skattepligtig.

I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet, departementet inden 14 dage betale 109.500 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.