Dato for udgivelse
12 jul 2024 11:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 maj 2024 07:01
SKM-nummer
SKM2024.381.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-1548887
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Begrænset skattepligt, udlodning, datterselskaber
Resumé

Spørger, der var hjemmehørende i Storbritannien, var det ultimative moderselskab i X-koncernen og børsnoteret i flere lande. X-koncernen havde i de seneste år arbejdet på at forenkle og internationalisere koncernstrukturen, således at alle de kommercielle selskaber blev placeret direkte under Spørger. H1 påtænkte derfor at sælge sine aktier i D1 Singapore til moderselskabet, Spørger. Betalingen for aktierne skulle ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber). Efter overdragelsen af aktierne ønskede X-koncernen, at der skete en udlodning af H1´s tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger. Lånet ville herefter blive betragtet som afviklet ved konfusion.

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af sit køb af aktierne i D1 Singapore mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1. til Spørger, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Spørgers aktier i H1 var datterselskabsaktier, idet H1 var et helejet datterselskab af Spørger. Efter den interne bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, var Spørger derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Det skulle herefter vurderes, om Spørger som den umiddelbare modtager af tilgodehavendet var "retmæssig ejer" heraf. Hvis tilgodehavendet ikke var videreudloddet fra Spørger og ikke med sikkerhed var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende aktionærer, vil Spørger være retmæssig ejer.

Skatterådet fandt, at Spørger kunne anses for retmæssig ejer af fordringen. Skatterådet lagde afgø-rende vægt på oplysningen om, at de overdragne kapitalandele, som modsvarede værdien af den udloddede fordring, forblev i Spørger. Konfusionen og aktieoverdragelsen skulle derfor vurderes under ét, og som en planlagt del af koncernens samlede omstruktureringsplan. Skatterådet lagde ydermere vægt på, at det var oplyst, at overskudslikviditet og eventuelt provenu fra salg af aktiver i D1Singapore ville blive udloddet som udbytte til H1, forinden H1 solgte aktierne i D1 Singapore til Spørger.

Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste, at der ikke forelå misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktier efterfulgt af konfusion. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at dispositionen var forretningsmæssig begrundet, da formålet var at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien ansås dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transakti- onerne.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Hjemmel

Selskabsskatteloven
Ligningsloven
Aktieavancebeskatningsloven

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c
Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2
Ligningsloven § 3
Aktieavancebeskatningsloven § 4 A 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.D.8.10.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.I.4.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at man er enig i, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af salg af aktierne i D1 fra H1 til Spørger mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1 til Spørgeren som dennes moderselskab ("De påtænkte transaktioner"), og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på de påtænkte transaktioner?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrundoplysninger - fakta

Oprindeligt var det hensigten at foretage en udlodning af aktierne i D1 Singapore fra H1 til Spørger. Det påtænkes at ændre transaktionen, således at der i stedet for en udlodning af aktierne i D1 Singapore, gennemføres følgende:

  1. H1 sælger aktierne i D1 Singapore til Spørger mod et tilgodehavende.
  2. H1 udlodder tilgodehavendet fra step 1 til Spørger, hvorved lånet ophører ved konfusion.

Baggrunden herfor er, at ved en direkte udlodning af aktierne i D1 Singapore fra H1 til Spørger vil der skulle betales en i Singapore "stamp duty", eftersom der ikke betales et "vederlag". Ved først at overdrage aktierne mod vederlag vil der være mulighed for at ansøge om fritagelse for Singapore stamp duty. De nu påtænkte transaktioner har præcis samme formål og giver præcis samme resultat som en

udlodning af aktierne i D1 Singapore fra H1 til Spørger.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at der vil blive indsendt en ansøgning om fritagelse for stamp duty til skattemyndighederne i Singapore.

I resten af anmodningen om bindende svar, beskrives de to transaktioner samlet som "udlodning af aktierne i D1 Singapore"

1. Baggrundsbeskrivelse af X-koncernen

H1 er en del af X-koncernen, som er en global koncern, hvor Spørger er det ultimative moderselskab. Spørger er børsnoteret i flere lande. X-koncernen opererer globalt inden for [branche udeladt].

X-koncernen har en omfattende international organisation, der varetager den kommercielle, administrative og tekniske drift af alle koncernens aktiviteter.

X-koncernen har gennem de seneste år haft succes med sit oprindelige formål og har etableret en mere diversificeret investorbase og har gennem sine børsnoteringer opnået markant øget likviditet i X-koncernens aktier. Dette har blandt andet muliggjort køb af aktiver mod udstedelse af aktier i Spørger, som har støttet forretningsudviklingen i X-koncernen. Sådanne transaktioner blev gennemført i

første halvdel af [årstal udeladt] med et samlet provenu fra udstedelse af aktier på over [beløb udeladt]. Derudover rejste Spørger i [årstal udeladt] [beløb udeladt] på børsen til finansiering af fornyelse af virksomhedens aktiver. Siden [dato udeladt] har Spørger haft fast kontor i Storbritannien og forventer at udvide aktivitetsniveauet og aktiviteterne i Storbritannien for at understøtte det stigende antal aktiver, der forventes ejet og drevet direkte af Spørger og Spørgers datterselskaber. For at understøtte det øgede aktivitetsniveau i Storbritannien forventes det, at der i løbet af 2024 vil være mindst ti medarbejdere på kontoret, der udfører administrationstjenester, relateret til deaktiver, der forventes at blive ejet i

Storbritannien i fremtiden, samt økonomiske og operationelle opgaver.

Spørger (X-koncernens moderselskab)

Spørger er et selskab, der blev etableret i [årstal udeladt] med det formål at forbedre X-koncernens position på kapitalmarkederne, tiltrække en bredere og mere diversificeret international investorbase og facilitere en dobbeltnotering. Spørger er et aktieselskab etableret i henhold til lovgivningen i England og Wales, og Spørger er underlagt de juridiske ledelseskrav i henhold til reglerne for et børsnoteret

selskab i Storbritannien. Spørger er også skattepligtig til Storbritannien.

Aktierne i Spørger er børsnoterede, hvorved [procentsats udeladt] af aktierne i Spørger ejes af medlemmer af offentligheden og avancerede markedsaktører uden tilknytning til X-koncernen og hinanden. De resterende [procentsats udeladt] af de børsnoterede aktier ejes i sidste ende af bredt-ejede fonde, der forvaltes af en registreret investeringsfonds-forvalter, F1. Det må antages, at ingen af investorerne i F1 (indirekte) ejer 10% eller mere af kapitalen eller stemmerne i Spørger.

Spørgers aktiekapital er opdelt i flere aktieklasser. F1 ejer [procentsats udeladt] af X-aktierne og har dermed stemmemajoriteten i Spørger. Y-aktien har særlige ledelsesrettigheder, hvilket betyder, at visse af bestyrelsens beslutninger kun kan træffes, hvis Y-aktionæren er indforstået hermed. Y-aktien ejes i øjeblikket af F2 på vegne af minoritetsaktionærerne i Spørger. Der henvises til selskabets vedtægter, som er vedlagt anmodningen og beskrivelsen af aktieklasser og tilhørende rettigheder i Spørgers årsregnskab for 20XX, som ligeledes er vedlagt anmodningen. Der er ikke indgået aktionæraftaler mellem F1 og andre aktionærer i Spørger.

Spørger ledes af en bestyrelse, der består af (antal udeladt) medlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer er professionelle med relevant forretningserfaring og med stærke CV’er - flertallet af bestyrelsesmedlem-merne er uafhængige (hvilket betyder, at de er uden tilknytning til X-koncernen, dens ledelse og aktionærer). I overensstemmelse med den engelske selskabslovgivning, der gælder for Spørger, er bestyrelsen endvidere forpligtet til at handle i selskabets og dets aktionærers bedste interesse som helhed og kan ikke lede Spørger i de enkelte aktionærers interesse.

I forbindelse med etableringen af Spørger som moderselskab for X-koncernen, gav Skattestyrelsen tilladelse til en skattefri aktieombytning i [årstal udeladt].

X-koncernens datterselskaber

H1 har egne globale aktiviteter inden for [branche udeladt]. og beskæftiger i dag ca. (antal udeladt) medarbejdere på kontoret i Danmark. Derudover har H1 datterselskaber i Singapore, X-land 2, X-land 3, X-land 4 og X-land 5. Spørger har været det ultimative moderselskab i X-koncernen siden [årstal udeladt].

D1 Singapore blev stiftet i [årstal udeladt] som et datterselskab af H1 med det formål at etablere og styrke X-koncernens aktiviteter i Asien - i første omgang ved at udføre og bistå med kommercielle aktiviteter for koncernens daværende MR pool. Ud over at drive (aktivitet udeladt) og udføre dag-til-dag ledelse fungerer D1 Singapore i dag som X-koncernens repræsentant på det asiatiske marked og bistår

med kommercielle aktiviteter. Derudover udfører D1 Singapores medarbejdere andre aktiviteter, der kræver specialviden for H1.

X-koncernens selskaber i X-land 4 varetages af D4. Derudover etablerede X-koncernen i [årstal udeladt] et selskab direkte under Spørger i X-land 4.

D2, et 100%-ejet datterselskab af H1, varetager alle væsentlige aspekter af teknisk drift, regnskabs-relaterede opgaver samt backoffice-funktioner.

D3 blev etableret i [årstal udeladt] og fungerer som bemandingskontor for X-koncernen. En forretnings-partner i X-land 3 ejer (procentandel udeladt) , mens de resterende (procentandel udeladt) er ejet af H1 og (prcentandel udeladt) af individuelle aktionærer.

D5 blev grundlagt i [årstal udeladt], og kontoret befinder sig i X-land 5.

I [årstal udeladt] købte H1 aktiemajoriteten i det danske selskab D6.

2. Historisk og igangværende omstrukturering af X-koncernen

I perioden [periode udeladt] realiserede X-koncernen et samlet underskud på [beløb udeladt]. Derfor gennemgik X-koncernen en periode med omfattende omstruktureringer i [årstal udeladt], og X-koncernen har de seneste år arbejdet på at forenkle og internationalisere koncernstrukturen for at udnytte internationale muligheder. Målet er at opnå en enklere struktur med færre selskaber, hvor alle kommercielle selskaber placeres i geografisk opdelte undergrupper direkte under Spørger. Som led i dette arbejde er ca. (antal udeladt) selskaber, der blev stiftet/erhvervet i forbindelse med omstruktureringen, i årene [periode udeladt] blevet lukket. Endvidere er der sket en udvidelse af koncernens aktiviteter i X-land 4 i et selskab, der ejes direkte af Spørger.

Det skal bemærkes, at der som led i omstruktureringsaktiviteterne i [årstal udeladt] blev udloddet udbytte fra H1 til Spørger, herunder aktier i H4 og H3. Disse transaktioner svarer til den transaktion, X-koncernen overvejer for D1 Singapore, for at afslutte den omstruktureringsrejse, som koncernen har været på. Disse historiske udbytteudlodninger fra H1 til Spørger blev revideret af Skattestyrelsen,

hvorved Skattestyrelsen bekræftede, at man var indforstået med, at udlodningerne fra H1 til Spørger var skattefrie.

Nuværende og endelig koncernstruktur [udeladt].

Forenklingen og internationaliseringen vil medføre en række fordele både kommercielt og i forhold til koncernens risikostyring samt en reduktion af administrative byrder. De vigtigste fordele omfatter:

• En struktur, hvor alle kommercielle selskaber ejes direkte af Spørger, indebærer i sig selv en risikobegrænsning, idet krav mod et selskab i én underkoncern ikke berører selskaber i andre underkoncerner under Spørger. Den øgede internationalisering af koncernen øger behovet for en sådan risikoreduktion, da branchen ud over generelle risici i forretningsdriften er kendetegnet ved en

række særlige risici.

  • X-koncernen kan drage kommerciel og konkurrencemæssig fordel af etableringen af selskaber i forskellige lande. Der har i de senere år været en tendens til, at flere mellemøstlige og asiatiske kunder - af forskellige årsager - foretrækker at have en Singapore-virksomhed som direkte samhandelspartner frem for danske virksomheder. Singapore har blandt andet indført flere lovgivningsmæssige fordele - for at tilskynde til lokal handel - for Singaporeselskaber, der handler med Singapore-selskaber.
  • Den påtænkte fusion af Singapore-selskaberne vil resultere i en splittet struktur, medmindre aktierne i D1 Singapore udloddes til Spørger, inden fusionen finder sted.

Spørgers opfattelse og begrundelse

3. Den påtænkte transaktion og den aktuelle anmodning om bindende svar

Som nævnt ovenfor omfatter den påtænkte transaktion, som X-koncernen forventer at gennemføre, dels et salg af aktierne i D1 Singapore fra H1 til moderselskabet, Spørger og dels en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1 til spørger. Som tidligere nævnt, beskrives de to transaktioner samlet som "udlodning af aktierne i D1 Singapore"

Udlodningen af aktierne i D1 Singapore fra H1 til Spørger, som denne anmodning om bindende svar vedrører, er et led i den beskrevne forenkling og internationalisering af X-koncernen. Udlodningen vil medføre, at D1 Singapore ejes direkte af Spørger i overensstemmelse med den ønskede struktur på samme måde som Spørgers to andre datterselskaber i Singapore og de andre internationale selskaber. Efter udlodningen er det planen, at de tre datterselskaber i Singapore skal fusioneres til ét selskab med forbehold for långivernes godkendelse. Ud over placeringen direkte under Spørger med de ovenfor beskrevne fordele vil distribution og efterfølgende fusion medføre en reduktion i antallet af selskaber i Singapore, og den lokale ledelse etableret i D1 Singapore kan udgøre ledelsen af hele aktiviteten i

Singapore. Det betragtes som en fordel og vil medføre en ikke ubetydelig reduktion af omkostningerne, da der ikke vil være behov for at opretholde ledelse, administration mv. i flere selskaber.

Inden udlodningen af aktierne i D1 Singapore vil D1 Singapore blive "renset" for overskudslikviditet via en udbytteudlodning til H1. Den forventede balance for D1 Singapore på det tidspunkt, hvor aktierne i D1 Singapore udloddes til Spørger, fremgår i hovedtal af bilag til anmodningen om bindende svar.

Det kan lægges til grund, at aktierne i D1 Singapore ikke videreudloddes fra Spørger. Der er heller ingen aktuelle planer om væsentlige udlodninger af eksisterende egenkapital fra D1 Singapore. Derudover forventes det, at overskuddet fra et eventuelt salg af de aktiver, der ejes af D1 Singapore på tidspunktet for udlodningen af aktierne i selskabet, vil blive geninvesteret kommercielt, f.eks. nye investeringer i D1 Singapore. Udbytte fra D1 Singapore forventes anvendt i prioriteret rækkefølge til driftsomkostninger, ordinær og eventuel ekstraordinær tilbagebetaling af gæld, investeringer i den eksisterende virksomhed, eventuelle investeringer i yderligere virksomhed samt udbytteudlodning.

Skatterådet kan generelt antage, at udlodninger fra D1 Singapore i de førstkommende år efter udlodningen ikke vil overstige årets regnskabsmæssige overskud.

4. Anvendelse af de relevante danske skatteregler

Som nærmere forklaret nedenfor er Repræsentanten og Spørger af den opfattelse, at den påtænkte transaktion ikke er underlagt begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien finder

anvendelse, således at en sådan beskatning på udlodningen af H1´s datterselskabsaktier i D1 Singapore ikke finder anvendelse.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber hjemmehørende i udlandet begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A. I disse situationer vil det udbyttebetalende danske selskab skulle indeholde kildeskat på 27% efter kildeskattelovens § 65.

Dette gælder dog ikke udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og stk.

4 og 5. Der gælder særlige betingelser for gennemstrømningsselskaber.

Efter vores opfattelse skal beskatningen af udlodningen i denne sammenhæng frafaldes i overensstemmelse med bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. I det følgende har vi forklaret dette mere detaljeret.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien

Da Spørger og H1 er hjemmehørende i henholdsvis Danmark og Storbritannien, er det afgørende, om Danmark skal give afkald på beskatning af det omhandlede udbytte i henhold til dobbeltbeskatnings-overenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b), mellem Danmark og Storbritannien. Artikel 10, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

"1.Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

1. Med forbehold for bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli

1990,

a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede

skat ikke overstige 15% af bruttobeløbet af udbyttet;

b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25% af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet."

Da Spørger ejer hele aktiekapitalen i H1, skal Danmark give afkald på beskatning i henhold til overenskomsten, hvis Spørger kan anses for retmæssig ejer af de udloddede aktier i D1 Singapore.

Ifølge dansk skattepraksis er der tale om en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udlodning. Ved denne vurdering skal begrebet "retmæssig ejer" forstås i lyset af OECD’s modeloverenskomst og kommentarerne hertil, jf. Højesterets dom af 9. januar 2023 i sag 79/2021, NetApp Denmark ApS.

Det er vores opfattelse, at Spørger er den retmæssige ejer af udlodningen. Vi har herved henset til følgende:

  • Efter udlodningen er gennemført, vil D1 Singapore forblive et datterselskab af Spørger - aktierne vil med andre ord ikke blive udloddet eller flyttet andre steder hen i koncernen.
  • Der er de facto ingen planer om at udlodde de værdier/den egenkapital, som D1 Singapore besidder på det tidspunkt, hvor aktierne i selskabet udloddes til Spørger. Kun fremtidig indtjening i selskabet (hvis nogen) forventes udloddet.
  • Spørger er børsnoteret, og der er en betydelig og varieret minoritetsaktionærbase i selskabet, som selskabets bestyrelse nødvendigvis må tage hensyn til.
  • Y-aktien har derudover særlige ledelsesrettigheder, hvilket betyder, at visse af bestyrelsens beslutninger kun kan træffes, hvis Y-aktionæren er indforstået hermed.
  • Spørger er et børsnoteret selskab med substans og har ret til at disponere over aktierne i D1 Singapore.
  • Praksis understøtter, at Spørger er retmæssig ejer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Sidstnævnte punkt om, at praksis understøtter vores synspunkt, er yderligere underbygget i det følgende (bemærk, at henvisningen til "Spørger" nedenfor henviser til spørgeren i den relevante afgørelse og ikke SPØRGER, der er defineret som spørger i denne anmodning):

Det er fast praksis, at når en udlodning fra et dansk selskab rent faktisk ikke videreudloddes, anses modtageren af udlodningen for retmæssig ejer i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, der følger OECD’s modeloverenskomst.

SKM2012.121.ØLR er en ledende dom på området. I denne sag kom landsretten til den konklusion, at et holdingselskab kun kunne fratages sin status som retmæssig ejer, hvis de bagvedliggende ejere udøvede en kontrol over selskabet, der gik ud over den planlægning og styring på koncernplan, der sædvanligvis fremkommer i internationale koncerner, og det pågældende selskab var indskudt som et mellemled med henblik på, at de bagvedliggende ejere kunne opnå en fordel, som ikke kunne opnås af ejerne direkte. I det foreliggende tilfælde, hvor det udbytte, som det danske selskab havde udbetalt, ikke var blevet ført videre til de bagvedliggende ejere, men i stedet var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2 i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Skatteministeriet har kommenteret dommen i SKM2012.100.SKAT. Skatteministeriet har i meddelelsen tilkendegivet, at man ikke agtede at anke dommen, da det var Skatteministeriets vurdering, at der var tale om en klar dom, og at det ifølge landsretten er en forudsætning for at nægte overenskomstfordele, at

"udbyttet er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre" til de bagvedliggende ejere.

Spørger har ingen planer om at udlodde aktierne i D1 Singapore, og Spørger har heller ikke planer om at udlodde de eksisterende værdier i D1 Singapore. Kun eventuelt fremtidigt overskud vil blive udloddet, hvilket er naturligt for ethvert aktiv, og i øvrigt vil svare til den situation, hvor D1 Singapore blev likvideret, og H1 videreudloddede aktiver med tilhørende gæld til Spørger, som beholdt og videreførte de kommercielle aktiviteter fremadrettet.

Det fremgår således klart af SKM2012.121.ØLR, at Spørger er retmæssig ejer af det omhandlede udbytte i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

I SKM2023.308.SR skulle Skatterådet tage stilling til, om der ville indtræde begrænset skattepligt af likvidationsprovenu ved fraflytning fra Danmark. Spørger var ejet af et udenlandsk selskab, G5, og det ultimative moderselskab i koncernen var et børsnoteret selskab. Spørgers aktiver bestod næsten udelukkende af aktier i datterselskaber. Det blev nævnt i sagsfremstillingen, at overskydende likviditet i

Spørger forventedes udloddet fremadrettet, ligesom det ultimative moderselskab som REIT udlodder en stor del af dette overskud til sine aktionærer. Skatterådet fandt, at G5 var retmæssig ejer af likviditets-provenuet, idet det blev lagt til grund, at ingen del af likvidationsprovenuet (datterselskabsaktierne) ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, og da G5 havde substans og dermed måtte antages at have ret til at disponere over likviditetsprovenuet, fandt ligningslovens § 3 ikke anvendelse. Der blev i den forbindelse også lagt vægt på, at der ikke var store likvide beholdninger i Spørger, hvorfor det var Skattestyrelsens opfattelse, at hjemstedsflytningen ikke var tilrettelagt med henblik på misbrug omfattet af ligningslovens § 3.

I SKM2023.214.SR ønskede Spørger afklaret, om en række udbytter fra selskabets danske datterselskab, H2, ville medføre begrænset skattepligt. Det danske datterselskab ville udlodde udbytte i form af kontanter og selskabets aktiebeholdninger i datterselskabet, H4, der var hjemmehørende i Storbritannien.

Spørger, der var koncernens holdingselskab, var selv et selskab hjemmehørende i Storbritannien, som i en årrække havde investeret i erhvervsvirksomheder - direkte såvel som indirekte gennem H2. Det planlagdes som led i en omstrukturering af koncernen, at koncernens ejerskab af engelske datterselskaber skulle samles i en gren af koncernen direkte under spørgeren. Formålet var at skabe en struktur, der var mere hensigtsmæssig ud fra et organisatorisk såvel som et finansieringsmæssigt

synspunkt. For så vidt angår udlodningen af aktierne i H4, var Skattestyrelsen enig med Spørger i, at Spørger skulle anses for at være den retmæssige ejer af udbytteudlodningen, idet Spørger måtte anses for at have råderetten over aktierne, idet formålet med udlodningen af aktieposten var, at investeringer fremover skulle foretages af Spørger. I forhold til spørgsmålet om misbrug efter ligningslovens § 3

fandt Skattestyrelsen, at der ikke forelå misbrug, idet der ikke var opnået en skattefordel for spørgeren. Skattestyrelsen lagde endvidere til grund, at dispositionen var forretningsmæssigt begrundet, idet formålet var, at fremtidige investeringer uden for Danmark skulle foretages af Spørger. Skattestyrelsen

bemærkede dog, at det var en forudsætning for, at arrangementet ikke var udtryk for misbrug, at udlodningen af aktieposten ikke havde til formål at omgå dansk udbytteskat, hvilket ville være tilfældet, hvis formålet med udlodningen var, at H4 eller dets datterselskaber skulle udlodde udbytte direkte til Spørger, og videre til Spørgers ejer, A, hvilket ville føre til omgåelse af dansk udbytteskat.

SKM2023.308.SR og SKM2023.214.SR understøtter ligeledes, at Spørger, der ikke har planer om at videreudlodde de modtagne aktier i D1 Singapore og ikke har planer om at udlodde de eksisterende værdier, er retmæssig ejer i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Udlodningen af aktierne i D1 Singapore er drevet af forretningsmæssige overvejelser om, hvordan koncernens simplificering og internationalisering bedst understøttes ud fra såvel markeds-/kundemæssige overvejelser som overvejelser om risikobegrænsning. At muligheden for at udlodde eksisterende aktiver i D1 Singapore ikke er et hovedformål, underbygges desuden ved, at overskydende

midler i selskabet udloddes til H1, inden aktierne i D1 Singapore udloddes fra H1 til Spørger.

Skatterådet har desuden i flere afgørelser behandlet situationer, hvor en koncerns ultimative moderselskab er børsnoteret. Det drejer sig om SKM2023.308.SR, SKM2022.12.SR, SKM2018.222.SR og SKM2016.197.SR. Denne praksis viser, at et børsnoteret selskab som klart udgangspunkt anses for at have dispositionsretten til at disponere over udbytte og derfor skal anses for retmæssig ejer.

Ligningslovens § 3

Misbrug af rettigheder

For fuldstændighedens skyld skal nævnes ligningslovens § 3, stk. 5, der har følgende ordlyd:

"Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører

fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten."

Selv om Spørger anses for retmæssig ejer af udlodningen af aktierne i D1Singapore, skal der efter administrativ praksis foretages en vurdering af, om der alligevel skal ske beskatning efter ligningslovens § 3, jf. fx. Skattestyrelsens indstilling i SKM2022.12.SR.

Hvis bestemmelsen finder anvendelse, vil den medføre, at de fordele, som Spørger har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, tilsidesættes, og Spørger vil blive begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning.

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at såfremt et arrangement eller en serie af arrangementer er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien indeholder en særlig omgåelsesklausul i artikel 10, stk. 6, som dog er blevet erstattet af MLI artikel 7, stk. 1, ved Danmarks og Storbritanniens ratifikation af den multilaterale konvention. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ordlyden af ligningslovens § 3, stk. 5, og MLI-artikel 7, stk. 1, stort set er identiske, og at en vurdering efter bestemmelserne vil føre til samme resultat, jf. bl.a. SKM2023.214.SR.

Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår dermed følgende tre elementer:

  1. Der skal være en skattefordel.
  2. Et af de væsentlige formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
  3. Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de

relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er

tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, som afspejler den

økonomiske virkelighed.

Analyse af misbrug i den konkrete situation

Det er vores opfattelse, at udlodningen af aktierne i D1 Singapore på ingen måde opfylder ovennævnte kriterier. Vi begrunder dette med følgende:

- Ønsket om at udlodde aktierne i D1 Singapore er ikke skattemæssigt drevet. Som vi har forklaret i detaljer ovenfor, ligger der klare og velbegrundede kommercielle overvejelser bag udlodningen, som er en del af den omstruktureringsproces, som X-koncernen indledte for flere år siden. Både

markeds- og kundeforhold samt behovet for effektiv risikostyring er vigtige overvejelser, og betydningen stiger i takt med forenklingen og internationaliseringen af koncernen.

- Selve udlodningen af aktier i D1 Singapore giver ikke en skattefordel. Formålet med reglerne om skattefrihed for datterselskabsudbytter er at undgå dobbeltbeskatning, når moderselskabet er retmæssig ejer og opfylder betingelsen om at modtage skattefrit udbytte fra et dansk datterselskab. Da Spørger er retmæssig ejer, sker udlodningen ikke for at opnå en skattefordel, som ikke er i overensstemmelse med skattelovens formål og hensigt.

- De selskaber, der er relevante i forhold til udlodningen af aktier i D1 Singapore, har substans og en defineret og vigtig rolle i den struktur, som X-koncernen arbejder hen imod. Vi henviser i den forbindelse til SKM2021.414.SR og ovennævnte SKM2023.214.SR, hvor der også blev lagt vægt på de relevante selskabers forretningsmæssige rolle i koncernen. Som også nævnt ovenfor gav Skattestyrelsen endvidere tilladelse til en skattefri aktieombytning i [årstal udeladt] i forbindelse med etableringen af

Spørger som ultimativt moderselskab for X-koncernen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af salg af aktierne i D1 Singapore fra H1 til Spørger mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1 til Spørger som dennes moderselskab ("De påtænkte

transaktioner"), og at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at Spørger er børsnoteret i flere lande. [procentsats udeladt] af aktierne ejes af en række fonde, der forvaltes af en investeringsforvalter, F1. De resterende [procentsats udeladt] er ejet af offentligheden og avancerede markedsaktører, aktierne ejes igennem F2.

Spørger har siden [årstal udeladt] haft kontor i Storbritannien, hvor selskabet har én enkelt fuldtidsansat i 20XX, jf. Spørgers årsrapport 20XX. Selskabet er skattepligtigt til Storbritannien.

H2 er den overliggende ejer med [procentsats udeladt] aktiekapitalen i Spørger, jf. H2´s årsrapport 20XX.

Aktierne i Spørger er opdelt i flere aktieklasser. F1 ejer igennem H1 flertallet af aktierne, og har dermed stemmemajoriteten. Y aktierne ejes af F2, Storbritannien.

Organisationsstruktur [udeladt].

H1 ejer en række datterselskaber beliggende i og udenfor EU og i og udenfor stater, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, herunder D1 Singapore med 100 % ejerskab.

H1 påtænker at sælge sine aktier i D1 Singapore til Spørger. Inden H1 sælger aktierne, vil D1 Singapore udlodde sin overskudslikviditet samt eventuelle salgssummer fra selskabets aktiver til H1.

Betalingen for aktierne vil ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber).

Efter overdragelsen af aktierne ønsker koncernen, at der sker en udlodning af H1´s tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger.

Herefter vil lånet blive betragtet som afviklet, idet kreditor og debitor er samme selskab (konfusion).

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c er udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber, som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Der er tale om datterselskabsaktier, eftersom Spørger ejer alle aktier i H1.

Spørgsmålet er herefter om beskatning af udbytter fra H1 til Spørger skal frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien. Skattestyrelsen bemærker, at udlodninger fra et dansk selskab til et selskab i Storbritannien ikke længere kan frafaldes som følge af moder/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU), idet Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union pr. 1. januar 2021.

Det følger af den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 10, stk. 2, at såfremt modtager af udbyttet er den retsmæssige ejer af udbyttet og ejer mindst 25 % af aktiekapitalen skal kildelandet afstå fra beskatning.

Retmæssig ejer

Det er oplyst at Spørger er den umiddelbare modtager af tilgodehavendet, hvorfor det skal vurderes, om Spørger også er retmæssig ejer af samme.

Ved vurderingen vil der kort beskrevet blive lagt vægt på, om det, som et mellemliggende selskab har modtaget fra et dansk selskab, rent faktisk er blevet videresendt (eller klart er bestemt til at blive videresendt) som fx renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag. Hvis et mellemliggende selskab ikke har beføjelse til at råde over det modtagne (fx fordi selskabet er forpligtet til straks at viderebetale alle modtagne midler til et selskab længere oppe i strukturen), vil det mellemliggende selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer.

Begrebet "retmæssig ejer" er ikke defineret i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Det følger af Højesterets-dommen SKM2023.251.HR, at udtrykket retmæssig ejer må forstås i lyset af OECD’s modeloverenskomst, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ved fortolkning af begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 1-3, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet siden 1977.

Begrebet "retmæssig ejer" skal derfor fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der bl.a. er kommet til udtryk i kommentarerne til OECDs modeloverenskomst artikel 10, stk. 2 (pkt. 12) og i SKM2020.355.LSR, SKM2021.304.ØLR og senest bekræftet af Højesteret i SKM2023.251.HR.

Kommentarerne til OECDs modeloverenskomst gør det klart, at kildelandet ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomst udbetales til en juridisk person, som er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildelandet har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den umiddelbare modtager skal dertil opfylde kravet om at være en retmæssige ejer førend, kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes, jf. kommentar 12.1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, således som det også fremgår af praksis, at dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien ikke afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, såfremt Spørger ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttebeløbet. Højesteret har som nævnt i dommen SKM2023.251.HR redegjort for sin forståelse af udtrykket retmæssig ejer , og samme forståelse bekræftes i dommene SKM2023.398.HR og SKM2023.456.HR.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskærer ikke kildelandsbeskatning, når de bagvedliggende ejere - som ikke selv er berettiget til samme fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som holdingselskabet - på forhånd eller "automatisk" har disponeret over beløbene, eller det i øvrige må lægges til grund, at holdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde

end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse - i en situation som den foreliggende for at undgå kildeskat på udbytter.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på retmæssig ejer-vurderingen.

Det følger af ovenstående, at såfremt udbyttet ikke er videreudloddet fra Spørger og ikke med sikkerhed er bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende aktionærer, vil Spørger være retmæssig ejer.

Der kan i den henseende henvises til SKM2012.121.ØLR, hvor et udbytte, som et dansk selskab havde udbetalt, ikke var blevet ført videre til de bagvedliggende ejere.

Ved vurderingen heraf lægger Skattestyrelsen afgørende vægt på, at de overdragne kapitalandele, som modsvarer værdien af den udloddede fordring, forbliver i Spørger, således at aktiverne forbliver i Spørger. Konfusionen og aktieoverdragelse skal således vurderes under ét, og som en planlagt del af koncernens samlede omstruktureringsplan.

Skattestyrelsen lægger ydermere vægt på, at den overskudslikviditet og det eventuelle provenu fra salg af driftsaktiver i D1 Singapore, som selskabet oplyser at de vil foretage, vil blive udloddet som udbytte til H1, inden H1 sælger aktierne i D1 Singapore til Spørger.

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2011.142.SR, hvor Skatterådet fandt, at et udenlandsk moderselskab var den retmæssige ejer af en ikke-kontant udbytteudlodning fra et dansk 100 % ejet datterselskab. I den konkrete sag udloddede selskab A A/S en fordring, som A A/S havde mod D B.V. til B A/S, som videreudloddede fordringen til D B.V., hvilket medførte, at fordringen bortfaldt ved konfusion, idet kreditor og debitor herved blev samme juridiske person.

Skatterådet udtalte i den forbindelse "I relation til fordringen, som A A/S har mod D B.V., som ophører ved konfusion ved udlodning først til B ApS og derfra til D B.V., mener Skatteministeriet at D B.V. er beneficial owner, og Danmark skal dermed frafalde beskatningen af udbytteudlodningen af fordringen i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. moder-datterdirektivet samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Ved vurderingen er det tillagt vægt at fordringen ophører ved konfusion, og at det oprindelige lånebeløb blev anvendt til køb af aktierne i E B.V."

Skattestyrelsen bemærker, at det ikke på forhånd er givet, at kildeskat ikke kan indeholdes, blot fordi der er tale om en udbytteudlodning, der består af en fordring, der ophører hos modtageren ved konfusion. Hvis der i forbindelse med udlodningen og konfusionen sker videreførelse af værdier til bagvedliggende ejere, i form afaktier, ejerandele, kontanter eller lignende, vil der efter omstændighederne stadig

kunne ske indeholdelse af kildeskat. Se bl.a. SKM2018.222.SR og SKM2013.446.SR, jf. SKM2018.198.SR.

Spørger har oplyst, at ejerandelene, som repræsenterer værdien af den udloddede fordring, vil forblive i Spørger og at Spørger ikke har planer om at videreudlodde nogen værdi af fordringen eller andre værdier i selskabet i øvrigt opad i ejerstrukturen.

På den baggrund og på baggrund af Spørgers oplysninger om Spørgers aktivitet m.v. er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan anses for at være retmæssig ejer af den pågældende udlodning af fordringen.

Spørger anses herefter som udgangspunkt ikke for at være begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udlodning af fordringen på Spørger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen understreger, at ovenstående konklusion beror på den forudsætning at hverken aktierne i D1 Singapore eller udbyttet videreudloddes i nogen form fra Spørger.

Skattestyrelsen gør opmærksom på at det bindende svar udelukkende har behandlet de to beskrevne transaktioner, hvorfor bl.a. udbytteudlodninger foretaget i forgangne indkomstår ikke er behandlet i det bindende svar.

Ligningslovens § 3

Lovgiver har ved vedtagelsen af ligningslovens § 3 bestemt, at der skal ses bort fra arrangementer, der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt. Der er dermed en generel misbrugsbestemmelse i dansk ret, der som minimum dækker det samme område, som misbrugsbestemmelse i art. 10, stk. 6, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Storbritannien og Danmark, jf. SKM2023.214.SR. Art. 10, stk. 6, er senere erstattet af MLI art. 7, stk. 1, ved Danmarks og Storbritanniens ratifikation af den multilaterale konvention.

Efter ligningslovens § 3, stk. 5, følger det videre, at skattepligtige heller ikke har de fordele, der følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der foreligger misbrug.

Selvom Spørger anses som retmæssig ejer, kan ligningslovens § 3 således medføre, at der i nogle situationer alligevel skal ske beskatning.

Når det vurderes, om ligningslovens § 3, stk. 5, finder anvendelse, betragtes ethvert arrangement eller enhver transaktion som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 5.

De nævnte "fordele", jf. ligningslovens § 3, stk. 5, omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse og skatteudskydelse.

Ved vurderingen af om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer:

1) Der skal være en skattefordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

2) Èt af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen

3) Det godtgøres ikke, at der er en forretningsmæssig begrundelse for arrangementet.

Ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Ved vurderingen af, om ligningslovens § 3 finder anvendelse ved Spørger modtagne udbytte, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de forskellige trin i transaktionerne skal vurderes samlet. Se SKM2020.359.SR.

Skattestyrelsen finder på baggrund af det oplyste, at der ikke foreligger misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktiebeholdningen og den senere konfusion. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at dispositionen er forretningsmæssig begrundet, da formålet er at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien anses dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transaktionerne.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for, at arrangementet ikke er udtryk for misbrug, at udlodningen af aktiebeholdningen ikke har til formål at omgå dansk udbytteskat. Skattestyrelsen lægger i den henseende vægt på, at Spørger oplyser, at aktierne i D1 Singapore ikke vil blive videreudloddet. Ydermere vil overskudslikviditet fra D1 Singapore blive udloddet til H1, inden H1 sælger

aktierne i D1 Singapore.

I skatterådsafgørelsen, SKM2022.95.SR, udloddede et dansk datterselskab udbytter til dennes moderselskab i Storbritannien. Udbyttemidlerne skulle anvendes til koncernens forestående ekspansion i form af opkøb og investeringer i nye driftsdatterselskaber. I sagen var de bagvedliggende ejere hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Det fremgår af skatterådets afgørelse om anvendelsen af

ligningslovens § 3, at "…den påtænkte udbytteudlodning ikke er udtryk for misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen. Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke opnås en skattefordel som er i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da Skattestyrelsen lægger til grund, at H2 vil have dispositionsretten over den påtænkte udbytteudlodning."

På denne baggrund, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger

mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) …

b) …

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moderog datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4. og 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Aktieavancebeskatningsloven § 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2.

Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien

Artikel 10 - udbytte

  1. Udbytte oppebåret fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,
    •  a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;
    • b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.
  3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende, og omfatter også enhver anden post (bortset fra renter, der er fritaget for beskatning efter bestemmelserne i artikel 11 i denne overenskomst), som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, behandles som et udbytte eller udlodning fra et selskab.
  4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
  5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
  6. Bestemmelsen i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Ligningsloven § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.

Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 5.

Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6.

Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Praksis

SKM2011.142.SR

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at modtageren af en udbytteudlodning i Luxembourg var den retmæssige ejer. Skatterådet tillagde det betydning, at udbytteudlodningen, der bestod af en fordring, ophørte ved konfusion, og at det oprindelige lånebeløb var blevet anvendt til at opkøbe aktier i et andet selskab.

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud "fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført).

SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourgselskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den danskluxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet.

Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til den danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2016.197.SR

Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske

ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.

SKM2018.198.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt likvidationsprovenuet udloddet fra Spørger til Spørgers moderselskab i året, hvor Spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning.

SKM2018.222.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ville være begrænset skattepligt til Danmark i forbindelse med en udlodning af en fordring, hvorved fordringen ville ophøre ved konfusion.

SKM2020.355.LSR

Kontantudlodning til moderselskab i Singapore kunne ikke ske uden indeholdelse af kildeskat, da moderselskabet ikke var retmæssig ejer. Datterselskabsaktier kunne derimod udloddes uden indeholdelse af kildeskat, idet det var oplyst, at der ikke ville ske videreudlodning. Det kunne derfor ikke konstateres, at der foreslå misbrug af de fordele som følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore.

SKM2020.359.SR

To anpartshavere påtænkte at foretage en ændring af ejerstrukturen. Den ønskede struktur skulle opnås ved gennemførsel af en fusion, to anpartsombytninger og en spaltning. I den forbindelse ønskede anpartshaverne bekræftet, at omstruktureringen hverken selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere trin var omfattet af ligningslovens § 3.

Ved de skattefrie anpartsombytninger opnåede anpartshaverne en udskydelse af beskatningen, idet deres anparter ikke skattemæssigt kunne anses for afstået. Derimod opnåede de deltagende selskaber ikke en fordel ved gennemførslen af de påtænkte omstruktureringer, der gik udover den retsstilling, som de i forvejen besad.

Da der ikke blev opnået en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1, bekræftede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden.

SKM2021.304.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2022.12.SR

C A/S ønsker at udlodde udbytte til sit moderselskab, B, der derefter påtænker at videreudlodde udbyttet til A, der er børsnoteret. Herefter skal udbyttet anvendes i en samlet udbyttebetaling til aktionærerne i A. C A/S ønsker derfor at vide, om B bliver begrænset skattepligtig af udbytte fra C A/S. Skatterådet bekræfter, at B ikke bliver begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

SKM2022.95.SR

Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.

SKM2023.214.SR

H1 UK (Spørger) ønskede bekræftet, at Spørger ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytte fra selskabets danske datterselskab, H2 DK. H2 DK ville udlodde udbytte i form af kontante midler samt selskabets aktiebeholdning i H4 til Spørger. Udbytteudlodningen ville herefter bl.a. blive anvendt til indfrielse af ekstern gæld til Bank 1 og til at afholde driftsomkostninger. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering at Spørger skulle anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Skatterådet lagde vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet hvorfor der ikke var tale om en gennemstrømningssituation. Skatterådet fandt endvidere, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse da der ikke blev opnået en skattefordel, som var i strid med  dobbeltbeskatningsoverens-komsten eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og da der ikke var tale om misbrug eller omgåelse af skattelovgivningen.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

SKM2023.308.SR

G koncernen påtænkte at flytte hjemstedet for Spørger ApS og dettes datterselskab, G7 ApS, samt datterselskabets datterselskab, G9, til X-land. Spørger ApS’ umiddelbare moderselskab var G5. Det øverste selskab, G1, var et Y-landsk børsnoteret selskab.

Det ønskedes bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af likvidationsprovenu ved flytning af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted for Spørger ApS fra Danmark til X-land. Da den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet var G5, og dette selskab havde substans, og dermed formodedes at have dispositionsretten over likvidationsprovenuet, blev ligningslovens § 3 ikke anvendt, og Skatterådet besvarede spørgsmålet bekræftende.

Derudover ønskedes det bekræftet, at ændringen af det skattemæssige og selskabsretlige hjemsted, i det omfang aktiverne alene bestod af aktier i datterselskaber og tilgodehavender mod koncernforbundne selskaber, ikke udløste beskatning. Der var ikke hjemmel til at beskatte de nævnte aktiver, og Skatterådet bekræftede derfor spørgsmålet.

Endelig ønskedes det bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af fremtidigt udbytte, der udloddedes fra de underliggende datterselskaber, efter flytning af de tre selskabers hjemsted til X-land. Der var ikke fremlagt konkrete faktiske oplysninger, om hvor de fremtidige udbytteudlodninger endte. Spørgsmålet afvistes derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da spørgsmålet var af teoretisk karakter og ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2023.398.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi moderselskaberne var gennemstrømningsselskaber, der ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand, og fordi der forelå misbrug. Højesteret anførte, at det var uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om renterne blev betalt effektivt eller blev tilskrevet lånets hovedstol.

I den ene sag (116/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at renternes retmæssige ejer var det bagvedliggende SICAR-selskab i Luxembourg, som renterne i hvert fald var gennemstrømmet til, eller aktionærerne og investorerne i dette selskab. Højesteret fandt, at det heller ikke var godtgjort, at betingelserne for bortfald af skattepligten af renterne i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, sidste punktum, var opfyldt.

I den anden sag (117/2021) fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort, at investorerne i de kapitalfonde, der stod bag gennemstrømningsselskaberne i Luxembourg, var renternes retmæssige ejere. Højesteret afviste endvidere en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse.

I begge sager fandt Højesteret, at de danske datterselskaber var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKM2023.456.HR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt.

Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. En sådan forretning indebar ikke en krænkelse af datterselskabets ret til retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 eller artikel 47 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret tog ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om de danske morarentereglers forenelighed med Charterets artikel 47 til følge.

 Kravet om betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. En sådan forrentning indebar ikke en krænkelse af datterselskabets ret ril retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 eller artikel 47 i EU´s Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret tog ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om de danske morarentereglers forenelighed med Charterets artikel 47 til følge.