Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Søren Norlén)

Retten på Frederiksberg har den 3. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS35318/2021-FRB).

Landsdommerne Steen Mejer, Janni Christoffersen og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

"Principalt: Aktieindkomsten for 2006 skal nedsættes til det selvangivne.

Subsidiært: Den selvangivne aktieindkomst for 2006 skal forhøjes med 16.404 kr. eller et andet beløb efter rettens vurdering.

Mere subsidiært: Sagen skal tilbage til Skattestyrelsen/Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten til fornyet behandling."

Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 vedrørende indkomståret 2006 fremgår bl.a. følgende:

"Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten skal medregnes til aktieindkomsten, idet han ikke er næringsskattepligtig med handel af aktier samt at fradrag for udgifter til køb af de udenlandske selskaber ansættes til 49.814 kr.

…

Næring

Det har altid været fast praksis, at advokaters og Skatterådegiveres salg af skuffeselskaber anses for spekulationsindtægter og ikke næringsindtægter…

Landsskatterettens afgørelse

Næringsbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 17 skal forstås i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb, når skatteyder har som sit erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Ved bedømmelsen inddrages bl.a. klagerens uddannelse samt handlernes omfang.

Ud fra en samlet bedømmelse af sagens oplysninger kan klageren ikke anses for at være næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17. Der er herved lagt vægt på, at klageren er advokat og at han ikke har en erhvervsmæssig og professionel tilknytning til det finansielle marked, idet klageren i henhold til det oplyste alene har foretaget køb og salg af udenlandske skuffeselskaber i det omfang hans klienter skulle bruge et sådant. Det oplyste om handlernes antal, omfang og omsætningshastighed samt hvorledes købene/salgene er sket, giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at henføre aktiehandlerne under næringsbegrebet.

Hermed gives medhold i, at overskud skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven som aktieindkomst. Dette er tiltrådt af SKAT.

Dokumenterede udgifter i forbindelse med køb af de udenlandske selskaber kan fratrækkes avancen.

…

Der godkendes herefter fradrag for udgifter i forbindelse med køb af udenlandske selskaber med 33.410 kr. Dette er tiltrådt af SKAT.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed."

Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 er ikke indbragt for domstolene af A.

SKAT traf den 4. marts 2015 - med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 - afgørelse om fastsættelse af A’s aktieindkomst for 2006 til 166.762 kr.

A indbragte SKATs afgørelse af 4. marts 2015 for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 2. juni 2021 konkluderede følgende:

"Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 4. marts 2015 truffet afgørelse for så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2006 på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, fremgår bl.a., at aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Landsskatteretten traf den 22. december 2014 afgørelse for klageren og fandt, at klageren ikke kunne anses for at være næringsdrivende med køb og salg af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17.

Landsskatteretten finder, at klagerens avance ved salg af skuffeselskaber skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. §§ 1 og 12. Der er tale om aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, ikke kan indgå i virksomhedsordningen, når der ikke foreligger næring. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014, at der ikke foreligger næring, og der findes ikke at være grundlag for en anden vurdering i relation til virksomhedsskatteloven.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006, og at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at der ved en ekstraordinær genoptagelse skal foretages eller ændres en indkomstansættelse.

Landsskatteretten finder, at der ved den påklagede afgørelse af 4. marts 2015 ikke er foretaget eller sket en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006 blev ændret ved Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014, og den påklagede afgørelse af 4. marts 2015 er alene en konsekvens af de allerede foretagne ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006.

Som følge heraf kunne SKAT træffe den påklagede afgørelse af 4. marts 2015 uden at skulle iagttage fristerne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Landsskatteretten finder endvidere, at den påklagede afgørelse af 4. marts 2015 opfylder begrundelseskravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig. Der er henset til, at SKAT i den påklagede afgørelse har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014, og at SKAT ikke som en del af begrundelsen skulle henvise til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2021 er af A indbragt for domstolene.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret bl.a., at han fra klienter fik ordrer på køb af udenlandske selskaber. Når han fra en klient havde fået ordren og betalingen for selskabet, kontaktede han den udenlandske advokat for at spørge, om vedkommende havde et relevant selskab til salg. Aktierne i det udenlandske selskab blev overdraget direkte til klienten, der således var slutkunden. Det var dog ham, der fra den udenlandske advokat fik fakturaen. Han fik typisk fakturaen efter, han havde solgt selskabet til klienten. Da han normalt først fik fakturaen fra den udenlandske advokat efterfølgende, kunne der opstå et spørgsmål om periodisering, idet indtægten eksempelvis kunne vedrøre 2006, mens fakturaen fra den udenlandske advokat først blev modtaget i 2007. Dette gælder for fakturanr. (red.fjernet.fakturanr.), der er omtalt i SKATs brev af 30. juli 2010. Forhøjelsen af indkomsten for 2006 med 22.004 kr. i SKATs brev af 30. juli 2010 omhandler virksomhedsindkomsten, og SKAT er dermed efter hans opfattelse enig i, at aktieavance kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det er en fejl, når det af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014, side 4, fremgår, at han for Landsskatteretten har nedlagt påstand om, at indkomsten skal medregnes til aktieindkomsten. Det har han aldrig sagt. Det var ikke i 2014 oplyst for Landsskatteretten, at han brugte virksomhedsskatteordningen. Det er rigtigt, at han har skrevet dét om næring, der er gengivet på side 5 i Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har i sit påstandsdokument som nye anbringender for landsretten yderligere anført, at G1-virksomhed v/A’s salg af skuffeselskaber er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, og at der skal ske hjemvisning, fordi det nærmere skal vurderes, om G1-virksomheds videresalgsfortjeneste på udenlandske selskaber er omfattet af aktieselskabsloven, og om noget af vederlaget skal henføres til rådgivningsydelser.

Skatteministeriet Departementet har heroverfor bemærket, at hvis de nye anbringender tillades, gøres det gældende, at der med Landsskatterettens afgørelse fra 22. december 2014, som ikke er indbragt for domstolene, endeligt er gjort op med det af A nu anførte. Det er Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2021, der kan prøves under denne sag. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at de nye anbringender, som A er fremkommet med i påstandsdokumentet for landsretten, og som vil gøre det nødvendigt for landsretten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for den foregående instans, ikke bør tillades fremsat, jf. retsplejelovens § 384. 

Landsskatteretten har ved afgørelsen af 22. december 2014, der er endelig, fastslået, at A ikke anses for at være næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17, at overskuddet skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven som aktieindkomst, og at fradrag for 2006 for udgifter i forbindelse med køb af udenlandske selskaber godkendes med et beløb på 33.410 kr., hvilket var et højere beløb end det af SKAT ansatte.  

Da SKATs afgørelse af 4. marts 2015 - som anført i Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2021 - må anses som en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014, tiltræder landsretten, at ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke skulle iagttages. Der findes i øvrigt ikke at være påvist sagsbehandlingsfejl, som kan føre tilsidesættelse af den trufne afgørelse. 

Efter bevisførelsen tiltræder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at anvende et andet næringsbegreb i virksomhedsskatteloven end i aktieavancebeskatningsloven. Det, som A har anført, herunder om aktieindkomst og virksomhedsordningen, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

På denne baggrund, og af de grunde, som i øvrigt er anført af byretten, tager landsretten Skatteministeriets påstand til følge og stadfæster byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.