1. Baggrund for ændring af praksis

Styresignalet beskriver en ændring af praksis vedrørende opgørelsesmetoden ved handler mellem kryptoaktiver (krydshandler), som følge af at Skattestyrelsen i august 2022 har taget en ny beregningsløsning i brug. Ændringerne er beskrevet i SAU alm. del spm. 120 og 121 (Folketingsåret 2023/24).

Af svarene til Skatteudvalget fremgår, at Skattestyrelsen har implementeret en ny it-løsning, der giver Skattestyrelsen mulighed for bl.a. at anvende mere præcise oplysninger for kursværdien på et givent tidspunkt. Det gør Skattestyrelsen i stand til at foretage en mere nøjagtig skatteberegning i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv indsender den tilstrækkelige dokumentation i forbindelse med handel med kryptoaktiver.

Især en ny metode for opgørelse af krydshandler fører til en mere korrekt skatteopgørelse. Ved en krydshandel forstås en handel mellem to forskellige kryptoaktiver, fx ved anskaffelse af en mængde af Bitcoins (BTC) mod afståelse af en mængde af Ether (ETH). Det vil sige en handel, hvor der sker et bytte af en mængde af et kryptoaktiv mod en mængde af et andet kryptoaktiv. 

Styresignalet beskriver den tidligere samt den nye praksis for opgørelsesmetoden ved krydshandler. Styresignalet fastsætter endvidere frister for genoptagelse og reaktionsfrist.

2. Tidligere praksis

Skattestyrelsen har frem til efteråret 2022 opgjort anskaffelses- og afståelsessummer ved krydshandler på baggrund af lukkekursen på de handlede kryptoaktiver. Det betyder, at værdiansættelsen ved en krydshandel mellem fx BTC og ETH i mange tilfælde ikke har været ens, og at der er opstået differencer mellem anskaffelses- og afståelsessummerne for samme handel. Dette er sket, selvom værdierne i en byttehandel bør være identiske. 

Den tidligere praksis betød, at anskaffelsessummen for det anskaffede aktiv ikke i alle tilfælde var identisk med afståelsessummen for det solgte aktiv, selvom der var tale om handel, som bestod af et bytte mellem to aktiver. Efter den tidligere metode skulle værdien af fx både BTC og ETH opgøres særskilt ved at anvende dagens lukkekurs for hvert enkelt handlet aktiv. Således har der ikke tidligere været principper for opgørelsesmetoden, som eliminerede denne uhensigtsmæssighed. Differencen mellem værdiansættelsen af anskaffelses- og afståelsessummerne har haft den konsekvens, at borgere, som har foretaget krydshandler, ikke er blevet korrekt beskattet eller har fået fradrag, som de ikke var berettiget til.

Eksempel - tidligere metode

En skatteyder anskaffer på dag 1 en BTC til 30.000 kr. Skatteyderen bytter herefter på dag 2 denne ene BTC for tre ETH i en krydshandel. Anskaffelsen af de tre ETH værdiansættes efter lukkekursen på ETH til 20.000 kr., mens afståelsen af den ene BTC værdiansættes efter lukkekursen på BTC til 50.000 kr.

Ved afståelse af én BTC vil skatteyderen være skattepligtig af den gevinst, der opstår som følge af forskellen mellem værdiansættelsen af afståelsessummen (på baggrund af lukkekursen på BTC) på 50.000 kr. og den oprindelige anskaffelsessum på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 20.000 kr. 

Skatteyderen sælger efterfølgende på dag 3 de erhvervede tre ETH til 30.000 kr. (afståelsessum). Skatteyderen bliver ved denne handel beskattet af forskellen mellem anskaffelsessummen (som er værdiansat på baggrund af lukkekursen på ETH på dag 2) på 20.000 kr. og afståelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 10.000 kr.

3. Ny praksis

Med ibrugtagen af den nye beregningsløsning blev opgørelsesmetoden for krydshandler ændret. Ændringen består i tre forhold:

Anvendelsen af kursen på transaktionstidspunktet

Skattestyrelsen har fået adgang til mere præcise kurser. På baggrund af disse kurser er det muligt for Skattestyrelsen at værdiansætte de handlede aktiver baseret på kursen på transaktionstidspunktet (femminutters kurser) i stedet for lukkekursen.   

Princip om ens anskaffelses- og afståelsessummer

Skattestyrelsen har indført et princip om, at der ikke kan opstå differencer mellem værdiansættelsen på det anskaffede aktiv og på det afståede aktiv ved en krydshandel.

Prioritering

Skattestyrelsen har udarbejdet en generel prioriteringsliste, som anvendes ved værdiansættelsen ved handler på kryptoaktiver. Prioriteringen sker for hver enkelt transaktion/handel. I forbindelse med indførelsen af princippet om ens anskaffelses- og afståelsessummer anvendes listen til at finde det aktiv i krydshandlen, hvis kurs er mest valid. Prioriteringen foretages efter en vurdering af validiteten af de handlede aktivers kurs.

For krydshandler sker prioriteringen i nævnte rækkefølge; 1) stablecoins, hvor det underliggende aktiv er en fiat-valuta (officiel valuta, fx kroner), og 2) de største kryptoaktiver.

Værdiansættelsen sker herefter til kursen på det aktiv, som ifølge listen er det højst-prioriterede kryptoaktiv, der indgår i krydshandlen.

Skattestyrelsens prioriteringsliste vil blive offentliggjort på skat.dk.

De tre forhold sikrer, at borgeren bliver korrekt beskattet.

Eksempel - ny metode

Som i ovenstående eksempel har skatteyderen på dag 1 anskaffet en BTC til 30.000 kr. På dag 2 bytter skatteyderen denne ene BTC for tre ETH i en krydshandel. Afståelsessummen for den ene BTC værdiansættes nu efter kursen for BTC på det tidspunkt, hvor handlen sker (transaktionstidspunktet) til fx 55.000 kr. Denne værdiansættelse skal ses i modsætning til den tidligere metode, hvor værdien for den ene BTC blev værdiansat efter lukkekursen på BTC på handelsdagen, som i ovenstående eksempel på 50.000 kr.

Ved afståelse af den ene BTC vil skatteyderen være skattepligtig af den gevinst, der opstår mellem afståelsessummen på 55.000 kr. og anskaffelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige en gevinst på 25.000 kr. 

BTC er efter prioriteringslisten højere prioriteret end ETH. Det vil sige, at værdien af BTC er styrende for værdiansættelsen af byttehandlen. Efter den nye metode vil anskaffelsessummen for de tre ETH derfor skulle værdiansættes med samme værdi som den ene BTC, altså til 55.000 kr., som er værdien af BTC på transaktionstidspunktet. 

Skatteyderen afstår på dag 3 de tre ETH til 30.000 kr. Opgørelsen skal herefter foretages som forskellen mellem anskaffelsessummen for de tre ETH og afståelsessummen. Det vil sige, at med den nye metode vil skatteyderen ved afståelse af de tre ETH blive beskattet af forskellen mellem anskaffelsessummen på 55.000 kr. for de tre ETH og afståelsessummen på 30.000 kr. Det vil sige et tab på 25.000 kr.

4. Genoptagelse

Skattestyrelsen vurderer samlet set, at anvendelsen af den nye metode for opgørelsen af krydshandler udgør en praksisændring. Det skyldes, at Skattestyrelsen nu konsekvent anvender et princip, hvor der ikke kan opstå differencer i værdiansættelsen for den samme transaktion, ligesom det med den nye metode sikres, at det aktiv med den mest valide handelsværdi er bestemmende for værdien af krydshandlen. Der er altså tale om, at Skattestyrelsen nu anvender en anden metode ved skatteopgørelsen ved krydshandler.

4.1. Frister for genoptagelse

Styresignalet udgør en underkendelse af Skattestyrelsens tidligere praksis, og der er på denne baggrund adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

4.2. Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Der vil således på baggrund af dette styresignal kunne ske genoptagelse af skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fra og med indkomståret 2020, hvis der fremsættes anmodning herom senest den 1. maj 2024. Det betyder, at såfremt anmodningen om genoptagelse først fremsættes efter den 1. maj 2024, vil fristen for genoptagelse af indkomståret 2020 være udløbet. Efter 1. maj 2024 og frem til og med 1. maj 2025 vil alene skatteansættelser for indkomståret 2021 og frem kunne genoptages.

4.3. Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan der ske genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Der vil med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, kunne ske genoptagelse af skatteansættelser for indkomståret 2021 og frem.

4.4. Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på skat.dk.

4.5. Forældelse

Adgangen til ekstraordinær genoptagelse er begrænset af den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

4.6. Anmodning om genoptagelse/dokumentation

Anmodning om genoptagelse skal indgives til Skattestyrelsen via skat.dk eller til adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, CPR-nr. og transaktionsdata for de foretagne krydshandler.

5. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2024-2.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2024-2 er styresignalet ophævet.