Klagen skyldes, at moms af udgifter til køb og opførelse af orangeri ikke anses for fradragsberettiget i henhold til momslovens § 39, stk. 2, nr. 1. Skattestyrelsen har som følge heraf nedsat selskabets indgående afgift med 41.106 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
H1 ApS, herefter selskabet, CVR-nr. […], blev stiftet den 14. november 2013 og er registreret under branchekoden 741030 "Indretningsarkitekter og rumdesign". Selskabets medstifter og administrerende direktør er A, herefter selskabets direktør.
Selskabet har herudover oplyst til Skattestyrelsen at:
"… Virksomhedens virker er salg af Orangerier, støbejerns lysestager/krukker, møbler og interiør importeret fra Land Y1. Herudover salg af bolig og interiør fra danske leverandører…"
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, havde selskabet ingen medarbejdere i den påklagede periode.
Selskabet blev registreret for moms den 14. november 2014. Selskabet har i den relevante periode angivet moms halvårligt.
Skattestyrelsen har i forbindelse med selskabets indberetning af momstilsvar, for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019, på -77.483 kr. kontrolleret selskabets angivne momstilsvar for 2019.
Skattestyrelsen har den 9. september 2019 anmodet selskabet om at fremsende materiale. Selskabet har ikke fremsendt materialet til Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen ændrede den 6. januar 2020 selskabets indgående afgift (købsmoms) fra 160.874 kr. til 0 kr.
Skattestyrelsen blev den 20. januar 2020 kontaktet af selskabets direktør, der har oplyst, at brevene Skattestyrelsen har afsendt til selskabet ikke er kommet frem. Selskabets direktør har anmodet om genoptagelse af momsperioden for 1. halvår 2019. Selskabet fremsendte efterfølgende det tidligere udbedte regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer, hvoraf der fremgår, at selskabet ikke har solgt nogle orangerier i den påklagede periode.
Skattestyrelsen har gennemgået det fremsendte bogføringsmateriale og foretaget følgende ændringer af selskabets angivne salgs- og købsmoms:
| | | | |
| Angivet af selskabet den 05.09.2019 | Ændret af Skattestyrelsen den 06.01.2020 til | Angivet i den pr. 28.01.2020 modtagne bogføring | Korrektion jf. punkt 1.4 nedenfor | Ændres til | Difference |
| Salgsmoms | 1.608 kr. | 1.608 kr. | 0 kr. | | 0 kr. | -1.608 kr. |
| Moms af EU varekøb | 81.783 kr. | 81.783 kr. | 81.783 kr. | | 81.783 kr. | |
| Købsmoms | 160.874 kr. | 0 kr. | 112.217 kr. | 41.106 kr. | 71.112 kr. | 41.106 kr. |
| Momstilsvar | -77.483 kr. | 83.391 kr. | -28.434 kr. | | 10.671 kr. | 39.498 kr. |
Skattestyrelsen har således ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms for udgifter på i alt 41.106 kr., der anses at være afholdt i forbindelse med opførelsen af orangeriet. Der er tale om fakturaer:
| Bilagsnummer | Momsbeløb i kr. | Kort beskrivelse | Periode |
| 4 | 21.401 | Forskellige møbler og interiør importeret fra Land Y1 | 1. kvartal |
| 18 | 8.961 | Orangeriet | 1. kvartal |
| 26 | 3.825 | Faktura fra "G1" | 2. kvartal |
| 7 | 1.621 | Faktura fra G2 | 2. kvartal |
| 10 | 886 | Faktura fra G3 (leje af maskiner) | 1. kvartal |
| 14 | 1.278 | Faktura fra G2 - grus | 1. kvartal |
| 22 | 1.167 | Faktura fra G2 - lister m.v. | 2. kvartal |
| 27 | 845 | Faktura fra G4 | 2. kvartal |
| 20041 | 2.400 | G2 - bogført overførsel uden faktura | 2. kvartal |
| Moms i alt | 41.106 | | |
Skattestyrelsen har oplyst, at orangeriet har været beliggende på selskabets direktørs privatadresse. Orangeriet var 5 meter højt og 33 kvadratmeter stort, og placeret bagerst i haven op mod [en omfartsvej], hvor niveauet for vejen har været væsentligt over orangeriets taghøjde. Ved kontrolbesøget af 18. februar 2020 indeholdt orangeriet brugskunst bl.a. lysestager importeret fra Land Y1 og at disse fremstod brune. Orangeriet indeholdt ikke, udover lysestagerne, nogle af selskabets salgsartikler.
Det er ikke omtvistet hvilke fakturaer der er henført til orangeriet.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt det af selskabet foretagne fradrag for købsmoms for udgifter til opførelse af det orangeri, som selskabet har opført i selskabets direktørs baghave. Det ikke-godkendte fradrag udgør i alt 41.106 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag) :
"…
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Momsregistrerede virksomheder har ret til fradrag for købsmoms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Det står i momslovens § 37.
Derudover er det en forudsætning for at udnytte retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag mv. Bilagene skal opfylde fakturakravene. Det står i momsbekendtgørelsens § 82, jævnfør § 58.
Det fremgår af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, at lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, ikke anses som virksomhedens lokaler, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.
Af momslovens § 42, stk. 1 nr. 2. fremgår at der ikke er fradragsret for moms i forbindelse med anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Momslovens § 42, stk. 1. nr. 2 sammenholdt med § 39, stk. 2, nr. 1, udelukker fradragsret for afgift af opførelse, drift og vedligeholdelse af lokaler, der kan anses for at være en del af bolig for indehaver m.fl., uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.
Ved besigtigelsen af orangeriet den 18. februar 2020 blev oplyst, at orangeriet på 33 m2. som var importeret fra Land Y1, var blevet opført på egen matrikel, idet hensigten havde været, at benytte dette til salgslokale for importerede varer fra Land Y1 (hus og have artikler i støbejern samt møbler i teak træ), tillige med at orangeriet skulle bruges til fremvisning for dem som kunne være interesseret i køb af et orangeri.
Bygningen - orangeriet - var blevet placeret bagerst i haven, idet denne placering var anset mest hensigtsmæssigt, når der blev henset til bygningens størrelse og højde på 5 meter. Placering var således op mod [en omfartsvej], hvor vej niveauet var væsentligt over taghøjden på orangeriet.
Selskabet oplyste, at der efterfølgende havde vist sig, at de danske vejrforhold (kulde / varme) gav udfordringer med tætheden af de isatte vinduer i taget, samt samlingerne mellem de enkelte elementer.
Selskabet havde derfor besluttet, at leje et lokale på Adresse Y1. Lokalet er beliggende op til det lokale som er lejet af selskabet H2 ApS, hvor hovedaktionær er B, som er As samlever. Dette lokale blev derfor anvendt som fremtidigt salgslokale.
A oplyste at det forventes at orangeriet skal benyttes af H2 ApS i forbindelse med præsentation af nye tøj kollektioner.
I selskabets indsigelse anføres, at drivhuset ikke er opført til privat anvendelse ligesom de af Skattestyrelsens anførte afgørelser ikke er sammenlignelige med nærværende problematik, idet et drivhus i baghaven ikke er det samme som, at der anvendes en del af en boligejendom i et erhvervsmæssigt øjemed.
Ligeledes anføres at drivhuset nu er uanvendelig, idet fugt har skabt skimmelsvamp.
Selskabets betragtninger har ikke ændret Skattestyrelsen indstilling, idet orangeriet på 33m2. er anført på hovedaktionærens privatadresse og indgår derfor som en del af fællesboligen på adressen Adresse Y2. Nedenfor anførte afgørelser tilkendegiver, at bygningsdel som udgør en andel af en fællesbolig, alene kan henføres til momsfradrag efter momslovens § 39, stk. 2, hvis denne bygning eller bygningsdel er opført og anvendes udelukkende i driften af den økonomiske virksomhed. Bygningsdelen skal herefter være opført og indrettet således, at privat anvendelse ikke er en mulighed.
Det er noteret at selskabet har rekvireret en ekspert til at vurdere omfanget af skimmelsvamp og at selskabet ønsker at denne rapport skal indgå i den kommende klagebehandling.
Det skal hertil bemærkes, at vi ikke i nærværende afgørelse har kommenteret på det af selskabet anførte angående skimmelsvamp, idet vi ikke anser at dette har betydning for vurderingen af fradragsretten efter momslovens § 39, når henses til bygningens bestanddele og beliggenhed.
Orangeriets beliggenhed og størrelse gør det ikke uegnet til privat brug, ligesom selskabet under vores samtale ved besigtigelsen af bygningen / orangeriet oplyste, at i havde haft benyttet orangeriet til at sidde i, når duggen var faldet.
Selskabets indsigelse har således ikke ændret vores vurdering af fradragsretten.
I byrettens kendelse angivet i TfS 2013,251 fandt retten det ikke godtgjort, at de erhvervsmæssigt udlejede lokaler i forhusets stueetage udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, hvorved betingelserne for momsfradrag jævnfør momslovens § 39 ikke var opfyldt.
I landsskatterettens kendelse angivet i TfS 2002, 735 giver retten klager delvis medhold i moms-fradrag for opførelsesudgifter for andel af kontor, idet kontorlokalet er anset udelukkende anvendt af virksomheden. Retten har herved lagt vægt på, at kontorlokalet er indrettet som kontor med to edb-arbejdspladser/skriveborde med computere, printere, kabelføring m.m., der efter det oplyste anvendes i klagerens virksomhed. Retten har videre lagt vægt på virksomhedens omfang, og at lokalet efter det oplyste er det eneste sted, hvorfra klagerens virksomhed drives, herunder at der har været freelancearbejdere, som har arbejdet fra stedet.
I Vestre landsretsdom angivet i TfS 2003, 379 finder retten, at lokalerne er egnede til at indgå som en integreret del af den private bolig, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at lokalerne udelukkende er opført og anvendt til erhvervsvirksomhedens brug. Sagsøgeren har derfor vedrørende disse lokaler ikke fradragsret for momsen på byggeomkostningerne efter momslovens § 51, stk. 1, sammenholdt med § 39.
I Landsskatterettens kendelse angivet i TfS 1999, 107 når retten frem til, at der i henhold til momslovens § 39 gjaldt en specialregel om opgørelse af fradragsret for moms vedrørende opførelse, ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygninger, der både anvendtes til formål, der var fradragsberettigede efter momslovens § 37 og til andre formål.
Som følge af bestemmelsen i momslovens § 39, stk 2, nr. 1, var fradragsret udelukket vedrørende lokaler, der anvendtes som bolig til virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendtes i den pågældendes erhverv. Momsloven stillede således krav om, at lokalet skulle være anvendt udelukkende som driftslokale.
Det fremgår således at momsfradrag efter momslovens § 39 betinger at bygningen ene og alene anvendes erhvervsmæssigt og ved indretning og anvendelse udelukker at lokalerne/bygningen kan indgå som et af boligens almindelige opholdsrum.
Skattestyrelsen finder på baggrund af vores besigtigelse og de modtagne oplysninger, at orangeriet ikke anvendes og benyttes udelukkende i selskabets interesse, hvilet er bestyrket af bygningens placering på den private ejendoms parcel samt at orangeriet ikke ved besigtigelsen indeholdt selskabets salgsprodukter.
Det skal i samme forbindelse nævnes, at vi ikke er i tvivl om, at det har været tanken og hensigten at orangeriet i et vist omfang skulle anvendes erhvervsmæssigt.
Af de modtagne kontoudskrifter er følgende poster anset henført til opførelsen af orangeriet:
Bilags nr.: Beløb: periode:
4 21.401 kr. 1. kvt.
18 8.961 kr. 1. kvt.
26 3.825 kr. 2. kvt.
7 1.621 kr. 2 kvt.
10 886 kr. 1. kvt.
14 1.278 kr 1. kvt.
22 1.167 kr. 2. kvt.
27 845 kr. 2. kvt.
20041 2.400 kr. 2. kvt.
Moms 41.106 kr.
…"
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 9. juli 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
"…
Der er ikke i klagen fremkommet nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen og som kan ændre Skattestyrelsens afgørelse.
Dog skal Skattestyrelsen kommentere de af klager i sidste afsnit af klagen anførte bemærkninger:
Skat kunne ved selvsyn konstatere, at de få artikler, som var tilbage ved besøget fremstod beskadiget og ikke salgsbar. Dette er naturligvis ikke medtaget i afgørelsen.
Kommentar. Det er korrekt, at der ved besigtigelsen af orangeriet stod brugskunst - bl.a. lysestager som var importeret fra Land Y1 og udført i støbejern, disse fremstod lysebrune.
I forhold til placeringen på privat grund, er dette forklaret over for Skat.
Ved samtale med klager i forbindelse med drøftelse af regnskabsmateriale, oplyste jeg, at jeg godt kunne se en udfordring i, at opstille et orangeri i umiddelbar forbindelse med virksomhedsadressen Adresse Y1, By Y1. hvorfor den placering på ens hjemmeadresse naturligvis kunne være en mulighed.
…"
Skattestyrelsen har den 28. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
"…
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og den heri refererede retspraksis, der indstiller den foretagne forhøjelse af klagers momstilsvar på 41.106 kr. stadfæstet, således klager ikke indrømmes momsfradrag af udgifter til opførelse af orangeri bagerst i haven på selskabets direktørs private bopæl.
Der ses ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt nye oplysninger, der giver grundlag for en ændret vurdering af klagers momsfradragsret.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager ikke har dokumenteret, at orangeriet udelukkende har været anvendt til selskabets momspligtige formål, hvorfor der ikke kan indrømmes momsfradrag efter momslovens § 37.
Det fremgår endvidere af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, at lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv ikke medregnes til den registrerede virksomheds lokaler, ligesom momslovens § 42, stk. 1, nr. 2 afskærer fradragsret for moms af udgifter til anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.
…"
Klagerens opfattelse
Selskabets direktør har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for købsmomsen ved køb og opførelse af orangeriet på i alt 41.106 kr. Til støtte herfor har han anført følgende:
"Jeg ønsker at klage over følgende punkter i afgørelsen: 1.4
Momslovens§39, stk. 2, nr 1 - Drivhuset har aldrig og bliver ikke anvendt af indehaver eller personale som bolig. Ligeledes udgør drivhuset ikke en del af boligen.
Momslovens §42,stk. 1 nr. 2. - Drivhuset er ikke anskaffet med henblik på drift af af bolig for virksomhedens indehaver eller personale.
Drivhuset har været brugt og bruges til præsentation af nye tøjkollektioner, photoshoot til facebook og instagram, showroom og opbevaring af importerede møbler.
Af afgørelsen fremgår det, at beliggenheden og størrelsen ikke gør det uegnet til privat brug. Jeg er uenig i dette, drivhuset er placeret i den bagerste og mørkeste del af haven, og er af en størrelse/rumakustik som gør det aldeles uegnet til privat brug. I afgørelsen fremgår det ligeledes, at jeg skulle have sagt, "at I havde haft benyttet orangeriet til at sidde i, når duggen var faldet." Dette er direkte usandt/løgn. Jeg har aldrig udtalt, at vi har anvendt Drivhuset til at sidde i, når duggen var faldet. Der har aldrig været, og er ikke et møblement, som gør det muligt at anvende drivhuset til ovenstående formål. Drivhuset har udelukkende været anvendt som showroom for importerede møbler - ikke borde og stole. Efter vi konstaterede utæthed og fugt til skade for vores salgsartikler, er disse blevet flyttet til Adresse Y1 - og drivhuset har efterfølgende ikke indholdt møblement.
I afgørelsen listes en række afgørelser op. Jeg kan ikke se nogen snitflade med denne sag, og er helt uforstående over for hvorfor disse er medtaget.
Jeg fastholder min forklaring om, at lokalet udelukkende har været og for nuværende anvendes som driftslokale. At bygningen ene og alene anvendes erhvervsmæssigt og ved indretning og anvendelse udelukker at bygningen kan indgå som et af boligens almindelige opholdsrum.
Drivhuset er utæt, uisoleret, placeret og af en beskaffenhed som gør det helt uegnet til privat brug.
Skat kunne ved selvsyn konstatere, at de få artikler, som var tilbage ved besøget fremstod beskadiget og ikke salgsbar. Dette er naturligvis ikke medtaget i afgørelsen. I forhold til placeringen på privat grund, er dette forklaret over for Skat.
…"
Selskabets direktør har under mødet med Skatteankestyrelsen den 5. juli 2022 oplyst, at orangeriet blev opført med henblik på fremvisning og salg, at det var meget besværligt at samle, da orangeriet vejede 6,2 tons, at der ikke blev solgt nogle orangerier, at orangeriet blev anvendt som opbevaringsrum for møbler og interiør der blev importeret fra Land Y1, at orangeriet ikke blev anvendt privat, at der blev opbevaret mange møbler og lignende i orangeriet, at intentionen med orangeriet aldrig har været anvendelse til privat brug, at placeringen på den private grund er sket, da grunden har været så stor, at den kunne rumme orangeriet, at den hjemlige placering hænger bedre sammen rent logistisk og at det var mere rentabelt end at opføre det et andet sted.
Selskabets direktør har den 13. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Bemærkninger til skattestyrelsens udtalelse
Orangeriet blev opført på privat grund af flere årsager. Økonomisk, praktisk og salgsmæssigt var der gode grunde til orangeriets placering.
Økonomisk set var det den billigste løsning, da vores private grund var stor nok til en placering bagerst i haven.
Praktisk set gav placeringen adgang til toilet og køkken forhold og vi kunne bruge vores private have til placering af krukker, tønder og udendørs møbler til videre salg.
Salgsmæssigt var det planen fra starten, at salg af orangerier skulle være en del af H1s sortiment.
Selskabet havde fremstillet folder/salgsmateriale hertil se bilag. Ved orangeriets ankomst til DK viste det sig, at dette ikke var en mulighed. Arbejdsopgaven med udpakning og opførelse var en nærmest umenneskelig opgave. Forsikringsmæssigt kunne orangeriet ikke placeres på anden vis.
Et orangeri er for største delen lavet af glas - herudover kan man skaffe sig adgang til orangeriet med en svensk nøgle ved at løse bolt og møtrik hvorfor ingen af de adspurgte forsikringsselskaber ville tegne en forsikring for H1.
Alarm - G5 kunne ikke tilbyde en holdbar alarm løsning. Begrundelsen herfor var, at mængden af glas ville give for meget skift mellem lys og skygge, hvilket en bevægeles censor ville reagere på.
Placeringen i privat have blev valgt udelukkende af den grund, at vi kunne placere orangeriet bagerst i haven, og det havde en fremtoning, som ikke skæmmede vores smukke hus og tilhørende have. Det eneste formål med orangeriet var at skabe en anderledes forretning.
Vi manglede på ingen måde et sted hvor vi kunne nyde et glas vin - der var morgen sol i vores aflukkede forhave - der var eftermiddag/aften sol med en rislen fra de 2 Zink bassiner.
Hvis vi ville op, kunne vi bruge tag terrassen, og skyggen kunne man finde i pavillonen til højre for huset.
Orangeriet var stort og flot, men på ingen måde egnet til private formål. Det ville være som at sidde i KB hallen.
Efter H1s varer og varelager blev flyttet til Adresse Y1, har orangeriet været tomt. Der har ikke stået private møbler i orangeriet på noget tidspunkt. Begrundelsen herfor var at orangeriet var alt for fugtigt, hvilket svampevæksten på indersiden af glassene i hele orangeriet var et bevis på ved SKAT'S besøg. Af samme grund var der ikke varer eller varelager ved SKATS besøg.
Vi fastholder derfor hermed fortsat vores uenighed med skattestyrelsen omkring orangeriets brug til privat formål."
Retsmøde
Selskabets direktør fastholdt de påstande og anbringender, der er blevet fremlagt under sagen. Selskabets direktør har fremsat en påstand om, at orangeriet udelukkende blev anskaffet og opført med henblik på erhvervsmæssig brug. Selskabets direktør placerede orangeriet i baghaven for at skabe et helt univers, hvor man kunne få inspiration til indretning af haven og af hjemmet.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for udgifter til køb og opførelse af orangeriet med i alt 41.106 kr. for perioden 1. januar 2019 til den 30. juni 2019.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår, at virksomheder, som er registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for selskabets indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.
Momslovens § 39, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
"Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.
Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke
1) Lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv,
2) …"
Momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd:
"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører
...
2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,
..."
EU-Domstolen har blandt andet i sagen C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Byretten har i en dom af 8. juli 2010, offentliggjort som SKM2010.490.BR, udtalt, at det følger af momslovens § 39, stk. 2, at der til "virksomhedens lokaler" ikke kan medregnes lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver, uanset om lokalerne tillige anvendes erhvervsmæssigt. Det er således et krav ifølge momsloven, at lokalerne "udelukkende" anvendes som driftslokale. Videre udtalte retten, at efter praksis fortolkes bestemmelsen udvidende, således at der også lægges vægt på, om lokalerne er egnede til anvendelse som beboelse, idet risikoen for omgåelse ellers ville være for nærliggende og indlysende.
Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 30. november 1998, gengivet i TfS 1999, 107 LSR, at garagen/værkstedet måtte anses for egnet til at indgå som en integreret del af den private bolig. Der var derfor ikke fradragsret for moms af udgifter vedrørende dette lokale. Der blev bl.a. lagt vægt på garagens placering i forhold til den resterende bolig, herunder at der ikke var anden garage til familiens privatbil, at lokalet efter udstyr og indretning ikke fremtrådte som et lokale, der udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt, idet det bemærkedes, at lokalet, som det fremstod i fremsendte fotos, foruden at blive anvendt til maskinrum mv. tillige kunne anvendes til opbevaring af private genstande.
Den konkrete sag
Selskabet havde efter det oplyste anskaffet sig orangeriet med henblik på salg af orangerier og med henblik på at fremvise møbler og brugskunst for interesserede købere.
Selskabet er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.
Selskabet har i afgiftsperioderne 1. januar - 30. juni 2019 fratrukket indgående afgift på 41.106 kr. til køb og opførelse af et orangeri.
Orangeriet er opført på grunden, hvor selskabets direktør har sin private bolig. Orangeriet ligger derfor i umiddelbar nærhed af huset, og er som følge heraf ikke i sin geografiske placering adskilt fra selskabets direktørs private bolig. Orangeriet må derfor anses for egnet til privat anvendelse. Under hensyn til karakteren og størrelsen af og anvendelsesmulighederne for orangeriet, finder Landsskatteretten, at udgifterne til køb og opførelse af orangeriet må anses for omfattet af momslovens § 39, hvorfor det påhviler selskabet at godtgøre, at orangeriet udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, jf. herved momslovens § 39, stk. 2, nr. 1.
Selskabet har ikke fremlagt oplysninger der godtgør, at orangeriet udelukkende er opført og anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige virksomhed. Der er henset til, at orangeriet ikke blev benyttet som varelager, da Skattestyrelsen besigtigede orangeriet, at selskabet ikke har solgt orangerier i den påklagede periode, og at orangeriet ikke er indrettet specielt til brug for selskabets afgiftspligtige aktivitet. Landsskatteretten har tillige henset til orangeriets beliggenhed, som er tæt på selskabets direktørs private bolig, ligesom der er henset til bygningens indretning og materialevalg m.v., hvorefter bygningen fremstår som egnet til privat anvendelse. Endelig bemærkes, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at orangeriet i hvert fald lejlighedsvis har været anvendt ved private sammenkomster.
Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at orangeriet udelukkende anvendes til brug for den momspligtige virksomhed. Da udgifterne til opførelse af orangeriet er omfattet af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, er der ikke fradrag for nogen del af købsmomsen. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.