Indhold

Dette afsnit beskriver reglen, der giver kommunerne mulighed for at give fritagelse for betaling af grundskyld som følge af ændret plangrundlag. Reglen og betingelser for fritagelse vil først blive gennemgået, og derefter vil varighed samt bortfald af fritagelsen blive beskrevet samt kompetencen til at træffe afgørelse.

Reglerne om fritagelse for betaling af grundskyld for de i afsnittet omhandlede ejendomme findes i ESL § 10, stk. 1 og 2. Det er valgfrit for kommunen, om den vil give mulighed for fritagelse efter denne bestemmelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Bevillingsmæssig fritagelse
Betingelse - stigning mere end 20 pct.
Betingelse - udnyttelse af ejendom
Ændret plangrundlag
Hvilken ejer
Fritagelsens varighed
Afståelse
Afståelse til ægtefælle
Afgørelseskompetence.

Se også

Se også afsnit

C.H.4.3.3.1 Obligatoriske fritagelser
C.H.4.3.3.2 Bevillingsmæssige fritagelser for grundskyld
C.H.4.3.3.3 Fritagelse for grundskyld af samfundsmæssige hensyn
C.H.4.3.3.5 Fritagelse for stigninger som følge af ændret plangrundlag med mulighed for opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg
C.H.4.3.3.6 Ejendomme, der er fritaget for vurdering
C.H.4.3.3.7 Henstand for visse landbrugsejendomme.

Regel

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden og dækningsafgiften til ejere af ejendomme, hvis grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af et ændret plangrundlag.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med enkelte ændringer. Se ændringerne i afsnit om ændret plangrundlag samt afsnit om afståelse nedenfor.

Derudover er bestemmelsen udvidet til også at gælde for stigninger i dækningsafgiften som følge af et ændret plangrundlag. Det skal ses i lyset af, at som følge af beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften med lov nr. 291 af 27. februar 2021, blev ændret fra forskelsværdien til grundværdien, vil et ændret plangrundlag kunne medføre stigninger i dækningsafgiften i samme omfang som stigninger i grundskylden.

Bevillingsmæssig fritagelse

Det er kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed til at meddele hel eller delvis fritagelse for stigninger i grundskyld og dækningsafgift, der følger af en væsentligt ændret grundværdi som følge af et ændret plangrundlag.

Kommunalbestyrelsen kan, men skal ikke, gøre brug af adgangen til hel eller delvis fritagelse, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det er ligeledes op til kommunalbestyrelsen, om der for en ejendom, der både er pålagt grundskyld og dækningsafgift, skal ske fritagelse for enten grundskyld eller dækningsafgift eller for begge skattearter.

Det er således frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil indrømme denne fritagelse, ligesom det er frivilligt, om det skal være hele eller kun dele af stigningen, der gives fritagelse for.

Betingelse - stigning mere end 20 pct.

Det er en betingelse, at grundværdien er steget med mere end 20 pct., og denne stigning skal være sket som følge af et ændret plangrundlag. Det beløb, der kan meddeles hel eller delvis fritagelse for, er den stigning i grundskylden og dækningsafgiften, der er en følge af, at ejendommens grundværdi er steget med mere end 20 pct. som følge af et ændret plangrundlag.

Hvis en grundværdi stiger med mere end 20 pct. i forbindelse med et ændret plangrundlag, kan stigningen eventuelt også tilskrives andre forhold end det ændrede plangrundlag. Det kan i praksis være vanskeligt at identificere den værdistigning, der skal henføres til ændringen af plangrundlaget.

Betingelse - udnyttelse af ejendom

Det er en betingelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for det ændrede plangrundlag. Se ESL § 10, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at hel eller delvis fritagelse kun kan meddeles en ejendomsejer, hvis anvendelsen eller udnyttelsen af ejendommen ikke overstiger, hvad der var tilladt ifølge forskrifterne i det plangrundlag, der var gældende for ejendommen forud for, at ejendommens grundværdi er ændret.

Ændret plangrundlag

Ved ændret plangrundlag forstås fx ændring af zonestatus fra fx landzone til byzone samt generelt ændringer i lokalplaner, kommuneplaner, klimatilpasningsplaner mv., der indebærer, at en ejendom kan anvendes og udnyttes på en anden måde.

Bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af § 8 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med den ændring, at "lokalplan" er erstattet med "plangrundlag". Den tidligere gældende bestemmelse var utilsigtet snæver, idet også andre ændrede plangrundlag end ændrede lokalplaner, såsom fx kommuneplaner, kan være årsag til, at grundværdien stiger med mere end 20 pct.

Fritagelsen efter § 10 kan tidligst anvendes ved ændringen i plangrundlaget, der er foretaget efter den 1. januar 2023. Fritagelsen i § 8 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat har haft virkning siden den 1. januar 2018, og har således haft betydning for lokalplaner vedtaget efter den 1. oktober 2017.
Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Accura.

Hvilken ejer

Fritagelsen for grundskyld og dækningsafgift er forbeholdt den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor grundværdien stiger med mere end 20 pct. som følge af ændret plangrundlag.

Hvis denne ejer ikke har opnået fritagelse, vil en ny ejer således ikke senere kunne opnå fritagelse for den stigning i grundskylden, der kan henføres til den tidligere ejer.

Fritagelsens varighed

Kommunalbestyrelsens afgørelse om fritagelse for grundskyld, jf. stk. 1, 1. pkt., bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret. Se ESL § 10, stk. 2, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan meddele fritagelse for grundskyld og dækningsafgift i op til 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret.

Perioden på 10 år skal ses i lyset af, at ejerne skal kunne nå at tilpasse sig det ændrede plangrundlag og de økonomiske konsekvenser, der kan være i forbindelse med et sådant ændret grundlag.

Fritagelsen bortfalder desuden i tilfælde, hvor ejendommen anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for det ændrede plangrundlag, og betingelsen herom derfor ikke længere er opfyldt. Se ESL § 10, stk. 2, 2. pkt.

Skæringspunktet for, om en ejendom anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for det ændrede plangrundlag, er tidspunktet for ejerens færdigmelding af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Derved får færdigmeldingen effekt i forbindelse med den førstkommende vurderingstermin i forbindelse med en almindelig vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingsloven. Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Accura.

Konsekvensen af, at fritagelsen bortfalder, vil være, at kommunalbestyrelsen vil kunne opkræve grundskyld og dækningsafgift beregnet på grundlag af den grundværdi, der er opgjort under hensyntagen til de nye planforhold.

Afståelse

Kommunalbestyrelsens afgørelse om fritagelse bortfalder, hvis ejeren afstår ejendommen til andre end ejerens ægtefælle. Se ESL § 10, stk. 2, 2. pkt.

Fritagelsen bortfalder således i tilfælde, hvor ejeren afstår ejendommen ved fx salg, gave eller arv.

Ved afståelse af en del af ejendommen bortfalder fritagelsen for grundskyld og dækningsafgift af grundværdien af den del af grunden, der afstås. Se ESL § 10, stk. 2, 3. pkt. Det vil sige, at ejeren i tilfælde af delvis afståelse bevarer fritagelsen for grundværdien af den del af grunden, der ikke afstås. Dette er en præcisering i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i § 8 A, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, at fritagelsen for grundskyld vil bortfalde for den afståede del, hvis kun en del af ejendommen afstås.

Afståelse til ægtefælle

En fritagelse bortfalder ikke som følge af ejerens afståelse af ejendommen til sin ægtefælle.

Ægtefællen stilles derfor som ejeren, og dermed er det ikke afgørende, om ejendommen er afstået før eller efter, at ændringen af plangrundlaget er trådt i kraft. Det er således muligt at overdrage fx halvdelen af den fælles bolig efter det tidspunkt, hvor ændringen af plangrundlaget er trådt i kraft, uden at fritagelsen bortfalder.

Afgørelseskompetence

Det er desuden kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed til at administrere bortfald af fritagelse for stigninger i grundskyld og dækningsafgift.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages i det administrative system på skatteministeriets område. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene.