Indhold
Dette afsnit beskriver reglen, der giver kommunerne mulighed for at give fritagelse for betaling af grundskyld for ejendomme af samfundsmæssige hensyn.
Først beskrives fritagelsesreglen og betingelsen for fritagelse. Derefter beskrives varigheden af fritagelserne samt kompetencen til at træffe afgørelse.
Reglerne om fritagelse for betaling af grundskyld for de i afsnittet omhandlede ejendomme findes i ESL § 8.
Det er valgfrit for kommunen, om den vil give mulighed for fritagelse efter denne bestemmelse.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelse for fritagelse
- Fritagelsens varighed
- Afgørelseskompetence.
Se også
Se også afsnit
- C.H.4.3.3.1 Obligatoriske fritagelser
- C.H.4.3.3.2 Bevillingsmæssige fritagelser for grundskyld
- C.H.4.3.3.4 Fritagelse for stigning som følge af ændret plangrundlag
- C.H.4.3.3.5 Fritagelse for stigninger som følge af ændret plangrundlag med mulighed for opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg
- C.H.4.3.3.6 Ejendomme, der er fritaget for vurdering
- C.H.4.3.3.7 Henstand for visse landbrugsejendomme.
Regel
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn ønsker, at private grunde ikke bebygges, eller at en bebyggelse bevares. Fritagelsen sker for en vurderingsperiode efter ejendomsvurderingsloven ad gangen. Se ESL § 8, stk. 1.
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af § 9, stk. 1, 1. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.
Det antages, at fritagelsesmuligheden bliver anvendt i begrænset omfang. Den tidligere bestemmelse i § 9, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat har efter den udvidede byplan- og zonelovgivning mv. alene haft begrænset betydning.
Betingelse for fritagelse
Det er en betingelse for fritagelse, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke at foretage ændringer af grundens udnyttelse uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Se ESL § 8, stk. 2, 1. pkt.
Hvis ejeren uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretager bygningsforanstaltninger på grunden, som strider imod de fastsatte betingelser for fritagelsen, bestemmer kommunalbestyrelsen, om og da i hvilket omfang fritagelsen bortfalder. Se ESL § 8, stk. 2, 2. pkt.
Fritagelsen ophører herefter med virkning fra og med førstkommende 1. januar. Se ESL § 8, stk. 2, 3. pkt.
ESL § 8, stk. 2, er en videreførelse af § 9, stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med sproglige ændringer og med den ændring, at det ikke længere vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, fra hvilket tidspunkt fritagelsen ophører.
Fritagelsens varighed
Fritagelsen gælder for en vurderingsperiode ad gangen. Ved en vurderingsperiode ad gangen forstås efter ejendomsvurderingsloven perioden fra og med den 1. januar og 2 år frem eller 1 år frem, hvis der er sket en omvurdering efter EVL § 6.
Efter EVL § 5 ansættes der en ny grundværdi hvert andet år, medmindre der er foretaget en ny ansættelse af grundværdien i forbindelse med en omvurdering efter EVL § 6.
Bemærk
Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter EVL § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter EVL § 87 b. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme og visse ejerboliger efter EVL § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter EVL § 88 a.
Det betyder, at hvis den af ejeren påtagne forpligtelse ikke giver anledning til en omvurdering af grunden, vil en vurdering, som ikke tager højde herfor, blive indekseret til brug for vurderingen i henholdsvis 2024-2025 og 2025-2026 og anvendt til beskatning i henholdsvis 2025-2026 og 2026-2027. Er der ikke taget højde for forpligtelsen i disse vurderinger, vil fritagelsen derfor fortsat kunne gives, indtil der er foretaget en ny vurdering, hvor forpligtelsen indgår.
Afgørelseskompetence
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt en ejendom skal fritages efter ESL § 8, stk. 1.
Det er desuden kommunalbestyrelsen, der foretager en fordeling af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del i forhold til grundskyld.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, i hvilket omfang fritagelsen for grundskyld bortfalder i tilfælde, hvor ejeren uden tilladelse foretager bygningsforanstaltninger på grunden, der strider imod de betingelser, som gælder for fritagelsen.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages i det administrative system på skatteministeriets område. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene.