Indhold 

Dette afsnit beskriver kommunernes mulighed for at give fritagelser for betaling af grundskyld for ungdomslejr, lejrplads eller feriekoloni. 

Reglen om fritagelse for betaling af grundskyld for de i afsnittet omhandlede ejendomme findes i ESL § 7, stk. 1, nr. 3. 

Afsnittet indeholder: 

  • Regel 
  • Betingelser for fritagelse. 

Se også 

Se også afsnit 

Regel 

Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der anvendes til ungdomslejr, lejrplads eller feriekoloni for børn, for grundskyld, når ejeren er en organisation, og hovedformålet med organisationen er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv. Se ESL § 7, stk. 1, nr. 3

Det betyder, at de ejendomme, der er opregnet i bestemmelsen, vil kunne fritages for grundskyld efter bevilling. Det er valgfrit for kommunen, om den vil fritage denne type af ejendomme i kommunen for grundskyld.

Se afsnit C.H.4.3.3.2.1 om, at det er valgfrit for kommunen. 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, litra b, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat. 

Betingelser for fritagelse 

Der gælder 2 betingelser for, at de nævnte ejendomme kan fritages for grundskyld: 

  • ejeren er en organisation og
  • hovedformålet med organisationen er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv. 

Fritagelsen gælder fx i tilfælde, hvor en spejderhytte ejes af en organisation, og spejderhytten anvendes til formål, der fremmer børns eller unge menneskers friluftsliv.