Dato for udgivelse
19 dec 2023 09:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 sep 2023 08:01
SKM-nummer
SKM2023.611.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-7805/2023-KBH
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Virksomheder + Virksomhedsregistrering og ændring i registreringsforhold + Indberetning, regulering og efterangivelse + Processuelle bestemmelser
Emneord
Skønsmand - Skatteligning - Virksomhedsregistrering
Resumé

Sagen drejer sig om bedømmelse af om udviklet software og om der skulle rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) eller (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1-by med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag. 

Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra (red.universitet.nr1.fjernet).

Byretten bestemte ved kendelse af 26. september 2023, at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at (red.institut.nr1.fjernet) var bedst egnet som forslagsstiller, til at bringe en egnet skønsmand i forslag. 

Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2-Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1-by skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.  

Reference(r)

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

Ligningslovens § 8 X, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2023-2, afsnit A.A.11.2.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten.

Senere instans:  SKM2023.612.ØLR

Parter

A

(advokat IU)

mod

Skattestyrelsen

Der er fremlagt anmodning om isoleret bevisoptagelse med supplerende bemærkninger fra A samt processkrift 1 til 3, Skattestyrelsens bemærkninger og processkrift A og B.

Retten afsagde

KENDELSE

Rekvirenten, A har anmodet om syn og skøn til brug for en verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen. Klagesagen skal afgøres af Landsskatteretten og er en prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2022.

Klagesagen angår, om udgifter afholdt af A i indkomstårene 2019 og 2020 forbundet med udvikling af mobilspillet, (red.spilnavn.nr1.fjernet) , skal anses for at være "forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv" i medfør af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1.

Parterne er uenige om, hvem der skal rettes henvendelse til for at få bragt en syns- og skønsmand i forslag.

A har anmodet om, at (red.universitet.nr1.fjernet) anmodes om at bringe en syns- og skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen har anmodet om, at (red.institut.nr1.fjernet) anmodes om at bringe en syns- og skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen har endvidere protesteret mod, at rekvirentens bilag 4 - en udtalelse fra associate professor SM, (red.universitet.nr1.fjernet) , (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet), (red.afdeling.nr1.fjernet), (red.afdeling.nr2.fjernet) for (red.afdeling.nr1.fjernet), og som "(red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet)" dermed er (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet) for afdelingen (red.afdeling.nr1.fjernet), (red.afdeling.nr2.fjernet) som hører under (red.institut.nr2.fjernet), idet erklæringen er ensidigt indhentet.

Retten finder, at (red.institut.nr1.fjernet) ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, er bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag. Der er herved lagt vægt på, at den skønsmand, der skal vælges, særligt skal udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, og at fokus ikke er spiludvikling som sådan. Hertil kommer endvidere, at associate profsessor SM, (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet), (red.afdeling.nr1.fjernet), (red.afdeling.nr2.fjernet) for (red.afdeling.nr1.fjernet) allerede har udtalt sig i sagen jf. bilag 4. Såfremt (red.universitet.nr1.fjernet) foreslår en ansat i (red.institut.nr2.fjernet) som skønsmand, vil den pågældende skulle foretage en vurdering som den pågældendes leder allerede har udtrykt sin holdning til.

Uanset at bilag 4 er en ensidigt indhentet erklæring finder retten, at denne kan fremlægges i sagen.

THI BESTEMMES:

(red.institut.nr1.fjernet) kan anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag.

Bilag 4 kan fremlægges.

Sagen udsat.