Parter

A

mod

Skatteministeriet

(v/ advokatfuldmægtig Veronica Lyneborg Vuust)

Denne afgørelse er truffet af

dommer Ivan Larsen.

Parternes påstande

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landsskatteretten.

 

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at følgende fordringer ikke har retskraft

Fordring	Af dato        Stor kr.
Misligholdt SU-lån 6	01-04-2004 148.564,00
Opkrævningsrenter 2013	01-01-2013     2.035,81
Opkrævningsrenter 2012	01-01-2012     4.092,82
Opkrævningsrenter 2011	01-01-2011       5.256,38
Opkrævningsrenter 2007	01-01-2007     3.139,40
Opkrævningsrenter 2006	01-01-2006     7.333,00
Opkrævningsrenter 2004	01-04-2004   20.603,44
Opkrævningsgebyr, DR	26-08-2008          27,58
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	14-03-2012     1.010,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	07-07-2011        760,00
Parkeringsafgift	13-03-2012        510,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	31-01-2012     1.010,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	30-12-2011     1.010,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	01-12-2011     1.010,00
Parkeringsafgift	01-12-2011        510,00
Parkeringsafgift	01-12-2011        510,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	03-10-2011     1.010,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	01-08-2011     1.010,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	01-07-2011        760,00
Parkeringsafgift+ opkrævningsgebyr	01-04-2011       760,00
Sagsomkostninger politiet	04-04-2012   14.250,00

Samt renter og gebyrer relateret til fordringerne, og eventuelle yderligere fordringer med forfaldstidspunkt før den 19. november 2012.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:

Over for As principale påstand:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Gældsstyrelsen.

Over for As subsidiære påstand:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Mere subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Gældsstyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatteretten kendelse af 18. november 2021 fremgår bl.a.:

"…

SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens diverse offentlige gæld.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 127, 29-56 og 59-65. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer derimod SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 28 og 57-58, idet disse fordringer var forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Det overlades til Gældsstyrelsen som første instans at tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende hel eller delvis indfrielse af fordring 55 og fordring 6 og 18.

…

Faktiske oplysninger

Den 5. februar 2016 anmodede klageren SKAT om en opgørelse over sine restancer hos SKAT.

Den 14. marts 2016 fremsendte SKAT en "Fordringsattest" til klageren, hvoraf det fremgår, at klagerens gæld til inddrivelse ved SKAT udgjorde i alt 274.318,44 kr. Fordringsattesten var vedlagt en specifikation.

Klageren skrev samme dag til SKAT, at størstedelen af fordringerne efter hans opfattelse var forældede og anmodede SKAT om at skrive fordringsattesten som en afgørelse.

Den 16. marts 2016 skrev SKAT til klageren, at fordringerne ikke var forældede.

Klageren skrev samme dag til SKAT, at han gik ud fra, at SKATs svar af 16. marts 2016 betød, at der nu var truffet afgørelse om, at fordringerne ikke blev anset som forældede. Klageren påklagede endvidere afgørelsen til Skatteankestyrelsen.

SKAT oplyste efterfølgende Skatteankestyrelsen om, at klageren blot havde fået en fordringsattest, og at der endnu ikke var truffet afgørelse. Ved afgørelse af 26. juli 2016 afviste Skatteankestyrelsen derfor at behandle klagen.

Efter den 30. juni 2016 at have partshørt klageren om sin påtænkte afgørelse, og efter den 15. juli 2016 at have modtaget klagerens svar på parts høringen, traf SKAT den 8. september 2016 "Afgørelse om fordringernes retskraftighed" (den i denne sag påklagede afgørelse).

…

Af det fra SKAT modtagne materiale fremgår endvidere følgende:

SKAT foretog den 3. november 2008 udlæg hos klageren. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld og licensgæld, og det fremgår af gældsoversigten, at studiegælden var på 201.860,39 kr., og at licensgælden var på 2.873,59 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet.

Udlægget ses ikke at være indbragt for fogedretten.

SKAT foretog endvidere udlæg hos klageren den 26. maj 2010. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet studiegæld og licensgæld, og det fremgår af gældsoversigten, at studiegælden var på 211.632,94 kr., og at licensgælden var på 308,61 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet.

Udlægget ses ikke at være indbragt for fogedretten.

Herudover foretog SKAT udlæg hos klageren den 7. august 2012. Det fremgår af fogedbogen, at der blev foretaget udlæg for restancer vedrørende blandt andet registreringsafgift, studiegæld, licensgæld og en lang række parkeringsafgifter, og at studiegælden var på 222.367,95 kr., at licensgælden var på 357,45 kr., og at parkeringsafgifterne var på i alt 9.870 kr. Det er på fogedbogen anført med håndskrift, at parkeringsafgifterne, inklusiv gebyr og afgift, og tillagt en parkeringsafgift af 1. marts 2012 på 1.010 kr. (510 kr. + 500 kr.) og et rykkergebyr af 20. juli 2012 på 250 kr., i alt var på 11.970 kr. Det fremgår endvidere, at orientering om klagevejledning blev givet, at klageren ikke kunne anerkende restancen vedrørende registreringsafgift, og at det blev aftalt med klageren, at sagen derfor blev sendt til fogedretten.

Ved ansøgning af 6. april 2013 søgte klageren om hel eller delvis "eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige". Det fremgår af ansøgningen, at klageren blandt andet havde følgende gæld, som han søgte om eftergivelse af:

"Studiegæld" til SKAT på 224.812,48 kr., stiftet "ca. 1994 og fremefter i perioder"

"Fakturagæld" til SKAT på 4.241,80 kr., stiftet "1996"

"Motorafgift" til SKAT på 13.772,79 kr., stiftet "1996"

"Politiet"-gæld til SKAT på 23.562,00 kr., stiftet "1996"

"SU-lån" til Statens Administration på 120.420,00 kr., stiftet "2009"

"Diverse gebyrer og afgifter" til Skattecenter Y3-by på 11.970,00 kr.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende begrundelse:

"Jeg søger her om hel eller eventuelt delvis eftergivelse af min offentlige gæld, herunder studiegæld.

Eventuelt ville jeg kunne afdrage med ca. 800-1000 kr. pr. måned på dele af gælden, så jeg eventuelt kunne afdrage gælden til politiet, eller en del af den.

…"

…

Gældsstyrelsen er den 11. december 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:

"…

Klagers indsigelser om, at fordring vedrørende sagsomkostninger til politiet (fordring 55) samt fordringer vedrørende SU-lån (fordring 6 samt 18) er helt eller delvist indfriet, vil blive besvaret separat til klager.

…

Herudover er fordring 18 delvist nedskrevet med indbetalinger via modregninger i overskydende skatter den 6. september 2013 samt den 2. juli 2014."

…

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er under klagesagens behandling fremkommet med indsigelser om, at fordring 55 ("Sagsomkostninger politiet") er betalt, at en del af SUlån (fordring 6 og 18) også er betalt, og at disse betalinger ikke ses at fremgå af SKATs opgørelser.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 8. september 2016 alene taget stilling til, om de af afgørelsen omfattede fordringer var forældede. SKAT har i afgørelsen derimod ikke taget stilling til indsigelser om, at de af afgørelsen omfattede fordringer er helt eller delvist indfriet.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Landsskatteretten i denne sag alene kan tage stilling til SKATs afgørelse af 8. september 2016, det vil sige til, om de af afgørelsen omfattede fordringer var forældede på tidspunktet for afgørelsen. Landsskatteretten kan i denne sag således ikke tage stilling til klagerens indsigelser om, at fordring 55 og en del af fordring 6 og 18 var betalt. Landsskatteretten kan heller ikke tage stilling til, om der eventuelt måtte være indtrådt forældelse efter tidspunktet for SKATs afgørelse, eller om fordringerne efterfølgende måtte være blevet helt eller delvist indfriet.

Det overlades til Gældsstyrelsen som første instans at tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende hel eller delvis indfrielse af fordringer.

…

Konklusion

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 1-27, 29-56 og 59-65. Fordringerne var således ikke forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

Landsskatteretten ændrer derimod SKATs afgørelse for så vidt angår fordring 28 og 57-58, idet disse fordringer var forældede på tidspunktet for SKATs afgørelse om retskraftighed.

…"

Der er vedrørende studielån fremlagt underskrevne kopier af gældsbreve vedrørende støtteår 1993, 1995 - 2002, 2005, 2006 og 2009. Det fremgår af gældsbrevene, at gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

(…)

 

Det fremgår af e-mail af 4. november 2008 fra pantefogeden, at A frafaldt kald og varsel, og at der blev foretaget udlæg for alt, hvad han skyldte. Der var vedhæftet en gældsoversigt af 4. november 2008 med opremsning af licensgæld, fakturagæld, motorafgift, gæld til politiet og studiegæld.

(…)

A ansøgte den 6. april 2013 om gældseftergivelse som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse.

SKAT meddelte den 20. december 2013 A bl.a. følgende:

"…

Modregning vedr. "registreringsafgift af motorkøretøjer" [red. fjernet bilmærke]: Jf. afgørelse fra G1 v/SP af 06.09.2012 er registreringsafgifterne forældet og skal afskrives.

Afskrivningen er desværre ved en fejl ikke sket i vores bogholderi. Modregningen er derfor uberettiget og det modregnede beløb overføres til modregning i anden gæld.

For meget modregnet:

Registreringsafgifter i alt	39.572,89
Gebyr	65,00
I alt	39.637,89

Jeg har d.d. bedt bogholderiet om straks at afskrive beløbet, og omkontere det modregnede beløb kr. 39.637,89 til dækning af anden restance.

…

Da gæld til politiet må anses for en byrdefuld gæld, er den modregning som uberettiget er anvendt til dækning af registreringsafgift overført til dækning af følgende gæld:

Politiet - bøder	10.812,00
Politiet - sagsomkostninger	14.250,00
Studiegæld	14.575,89
I alt	39.637,89

Den øvrige modregning er ikke ændret, da SKAT har anvendt modregningen til dækning af den ældste gæld.

…"

A modtog den 14. juli 2015 kvittering for flytteanmeldelse til udlandet fra Y1-by Kommune. Det fremgår, at udrejsedato er 13. juli 2015, og udlandsadressen er angivet til c/o JK, X 147/7, , Y2-ø.

Af personopslag i CPR foretaget efterfølgende fremgår alene, at udrejse fra 13. juli 2015 til 15. august 2015 er sket til Y2-ø.

SKAT meddelte den 16. marts 2016 A bl.a.:

"…

Da SKAT har afbrudt forældelsen ved udlæg den 07-08-2012 og 17-08-2012 samt, at du i perioden 13/7-2015-15-08-2015 var udrejst til Y2-ø uden kendt adresse (i CPR).

Derfor har SKAT et år fra den 15-08-2015 hvor der er en kendt adresse i CPR til at afbryde forældelsen. Så de fordringer som er oplyst på fordringsattesten fra den 14-03-2016 er ikke forældet.

…"

Forklaring

A har forklaret bl.a., at han har læst i mange år, men også lavet alt muligt andet. Han begyndte handelsskole i 1991. Han har haft problemer med at gennemføre uddannelser pga. ADHD og ordblindhed. Han har arbejdet som vognmand i mange år og begyndte at læse jura. Han gennemførte og er rent faktisk for 2 år siden blevet advokat. Der kan dog fortsat være problemer med at strukturere tingene, og derfor hang han ret langt tid i uddannelsessystemet.

Han var transportleder i egen virksomhed. Da måtte han ikke have offentlig gæld over 50.000 kr. Han fik oplyst en højere gæld og begyndte at undersøge gælden. På et tidspunkt ville SKAT foretage udlæg hos ham. Udlægsforretningerne var noget frygteligt rodet noget, hvor der ikke var styr på, hvad der var betalt og ikke betalt. Skattemedarbejderne var ikke lette at snakke med. Resultat blev noget frygteligt rod. På et tidspunkt bad han om aktindsigt og fik en pokkers masse papirer, hvoraf noget af det er fremlagt i dag.      

Han kan ikke 10-15 år tilbage huske datoerne for udlægsforretningerne, men kan huske at der har været nogle udlægsforretninger med års mellemrum. Han gjorde indsigelse undervejs.

Om en fogedforretning den 3. november 2008 er det korrekt, at han ikke var enig i beløbene, og han gjorde indsigelse undervejs i forløbet. Han mente, at fogedmødet i 2008 vedrørte noget moms og noget B-skat vedrørende hans firma. Han havde bemærkninger til studiegælden, men det blev der bare kørt hen over, og da han fik fogedbogen, kunne han ikke genkende beløbet eller det, der var foregået. Det fremgik ikke, at der var talt om hans firma, som han blev truet med ville blive afregistreret, såfremt der ikke blev betalt. Han fik ikke kopi af fogedbogen, før han fik aktindsigt. Han har ikke frafaldet kald og varsel som det fremgår.

Om en fogedforretning i 2010, hvor pantefogeden var hjemme hos ham på daværende adresse i Lyngby, står der igen at han frafaldt kald og varsel, hvilket han ikke har gjort. Indkaldelsen til pantefogeden var med et beløb på omkring 150.000 kr. Det kan godt passe med ca. 162.000 kr. Også i dette tilfælde talte fogeden mest om, at moms skulle betales rettidigt. Fogeden skrev ned, da han fortalte om, hvad der var galt, og skrev videre på bagsiden, som ikke er fremlagt.

Hvad der står der, ved han ikke, herunder om han alligevel ikke frafaldt kald og varsel. Der er nok skrevet om hans indsigelser på bagsiden.

På et tidspunkt var han i Skattecenter Y3-by og sad hos fogeden i 2012. Han husker det som en ret presset situation. Fogeden noterede på sin computer, og det var det. Der blev ikke skrevet noget i hånden, og der blev ikke printet noget som helst. Han så først fogedbogen i 2016, da han bad om aktindsigt.    

I 2013 prøvede han at få styr på nogle af tingene og søgte om gældseftergivelse. Det blev afvist, da han var arbejdsløs, så han fik ikke gældseftergivelse, da hans forhold var uafklaret, og der var noget kludder i SU lånene. I hans anmodning om gældseftergivelse er det højst sandsynligt ham, der har angivet beløbene, for han husker at have tastet noget. Han har nok set beløbene fra et eller andet sted. Han bestrider ikke at have udfyldt blanketten, men rettede da ikke henvendelse om beløbenes størrelse. Ønsket var at få gældssanering. Så han så det ikke som udtryk for en anerkendelse. Det ligner hans underskrift gevaldigt.

En fogedforretning, hvor han blev afkrævet registreringsafgift for en udenlandsk bil, medførte en sag, hvor retten sagde, at det hæftede han ikke for. Det vedrørte ca. nogle og tredive tusinde kr., som var blevet betalt, og som så blev omposteret til bl.a. betaling af ca. 14.000 kr. til politiet. Men det blev ikke registreret ordentligt i EFI. Det er nok også kikset i EFI med andre fordringer. Det poppede op, da han skulle have noget skat tilbage året efter, for da kom der en modregning for den gæld, der var blevet slettet vedrørende bilen. Han klagede over det, og SKAT omposterede det fra registreringsafgift til gælden til politiet.

I 2015 havde han i en periode ikke haft noget at lave og rejste til Y2-ø til en bekendt for at arbejde dernede. Det var for at prøve arbejdet af en måneds tid. Han registrerede det hos CPR, både da han rejste afsted, og da han kom tilbage.

Da han mente, at meget af gælden måtte være forældet, og på grund af modregningen med skat, klagede han i 2016. Han fik at vide, at gældens forældelse skulle være suspenderet, fordi han var udrejst til Y2-ø uden at have oplyst adresse. Men han har skaffet dokumentation for, at han havde oplyst adresse.

Han har efterspurgt bilagene i original for at kunne se dem efter og se det noterede på bagsiden af den ene fogedbog. Han har ikke undersøgt, om han har fået alt det studielån udbetalt, som der fremgår, så han har bedt om dokumentation for udbetalingerne. Han har haft stoppet sit uddannelsesforløb ad flere omgange, så der har været en del perioder, hvor SU har været stoppet, og også derfor har han bedt om dokumentation for, hvad der er blevet udbetalt.

Det var formentligt i 2016, at han fik aktindsigt og fik kopi af fogedbøgerne. Det var et stort antal bilag, som han fik elektronisk. Han mener, at han så fogedbøgerne da. Han gjorde gældende, at de ikke kunne være forældelsesafbrydende. Der er kun nærværende sag. Der var ikke noget sideløbende klageforløb.

Det er hans underskrift på gældsbrevene.

Om parkeringsafgifterne kan han sige, at han har fået nogle parkeringsafgifter, men datoerne siger ham ikke noget om, hvorvidt de er registreret korrekt. De er heller ikke vedlagt.

Fordring nr. 55 om sagsomkostninger til politiet husker han hvad vedrørte, men den er betalt med overskydende skat.

Parternes synspunkter

A har anført navnlig, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til en række af de indsigelser, der er gjort, primært om at fordringerne er betalt, og spørgsmålet om, hvorvidt fogedforretningerne har haft afbrydende virkning, og om fordringerne har retskraft. Der har Landsskatteretten henholdt sig til SKAT og til, at det ikke var omfattet af klagen, men det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at der er klaget over, at fordringerne var forældet, og at det er gjort gældende, at de ikke har retskraft, og det burde Landsskatteretten have tages stilling til. Landsskatteretten er en administrativ klageinstans, og Landsskatteretten skal tage stilling til retskraftspørgsmålet. Landsskatteretten kan ikke bruge forhandlingsmaksimen og kun tage stilling til meget snævert formulerede spørgsmål. På den baggrund, fordi der netop ikke er taget stilling til de her spørgsmål, og da Landsskatteretten har angivet, at man ikke har taget stilling til de spørgsmålet, men henskudt det til Gældsstyrelsen, bør der hjemvises til fornyet behandling. Gældsstyrelsen har ikke set på sagen igen, som Landsskatteretten anførte, at Gældsstyrelsen skulle.

Det nemmeste at slå ned på er betalingen af de 14.250 kr., sagsomkostninger til politiet, som der er alt mulig dokumentation på er betalt. Det kan ikke passe, at der ikke kan tages stilling til, at det beløb er betalt. At beløbet fremgår viser, at systemet ikke fungerer og opgøres som vinden blæser. EFI systemet virkede ikke, og det er almen viden. Det udmøntede sig bl.a. i en særlig bestemmelse om at udsætte forældelse af retskraftige fordringer. Det var på baggrund af, at EFI ikke virkede, og at der ikke var noget overblik over, hvad der var retskraftig og hvad ikke. Det kan ikke sige, hvad SKAT nærmere har afskrevet på, og derfor er fordringerne ikke klare.

På den baggrund kan man ikke sige, at fordringerne er retskraftige, eller at det ikke er noget, som Landsskatteretten skal tage stilling til. Derfor bør dette hjemvises til Landsskatteretten.

Der er fremlagt fogedbøger, der på ingen måde lever op til, hvad der skal være i en retsbog. De fremlagte kopier er svært læsbar, og der står bl.a. noget om fremtidig moms, som ikke har at gøre med pantefogeden. Pantefogeden er ikke underlagt instruktionsbeføjelse fra Gældsstyrelsen. Men den detalje kender pantefogederne desværre gennemgående ikke. Pantefogeden er underlagt retsplejelove og den lokale fogedret og skal agere derudfra.

Der er i fogedbøgerne skrevet ting, som ikke er sagt på mødet, og der er skrevet om frafaldet kald og varsel. Det gøres gældende, at det aldrig er sagt.

Som det fremgår af SKATs procesvejledning kræves der protokollering på retsmødet. Der kræves omhyggelig protokollering, og der er et højt dokumentationskrav, da det er retsbøger. Retsbøger skal behandles med den fornødne respekt, og det gælder protokollering og opbevaring og dokumentation. SKATs procesvejledning stiller også krav om at udlægsblade skal nummereres og gemmes under fogedmapper. Det fremgår videre, at de manuelle udlægsblade skal opbevares i A4 brevordnere og skal nummereres og registreres efter et system, ligesom der skal ske registrering af det manuelle udlægsblad i EFI. Endeligt skal fogedbøger gemmes og opbevares.

Også retsbøger skal efter bekendtgørelse nr. 253 af 13. maj 1976, jf. § 5, stk. 2, behandles således, at bladene løbende pagineres og indsættes i et løsbladssystem.

De originale fogedbøger er ikke fremlagt trods opfodringer under sagen. Skatteministeriet kan ikke undskylde sig, for de skal opbevares i original, og det er originalen, der tæller. Det må komme Skatteministeriet til skade, når fogedbogen ikke overholder noget som helst. Fogedbogen kan ikke lægges til grund, når den foreligger i en dårlig kopi og er ufuldkommen i øvrigt. Så kan den ikke have en forældelsesafbrydende effekt. Der er heller ikke tilsagt for de beløb, der er foretaget udlæg for.

Fogedbøgerne er ikke noget, der bliver udleveret, og han var ikke bekendt med, hvad der stod i dem, før han fik dem i 2016. Han har ikke været bekendt med, at der skulle være foretaget udlæg for mere, end der er tilsagt for, og der er ikke frafaldet kald og varsel. Han har ikke kunnet få prøvet sine indsigelser, da han ikke fik fogedbøgerne tilsendt.

Man kan ikke bruge hvad som helst til en udlægsforretning. Der skal være et fundament. Der er ikke noget som helst her. Gældsbrevene vedrørende SU lån foreligger ikke i original, og fogeden har ikke haft fundamentet eller undersøgt, om det skulle foreligge, og dermed er der også en fejl. Der skulle være sikret et fundament for udlægsforretningerne. Det er ligegyldigt, at der er udpantningsret, når man påberåber sig den 10 årige forældelsesfristen, ligesom fundamentet skal fremlægges ved en udlægsforretning.

Vedrørende udlægsforretningen i 2008 står der om studiegæld, men det er ikke rigtigt specificeret ud. Indkaldelsen er efterfølgende i dateringen. Der er i hvert fald ikke protokolleret under fogedforretningen, sådan som der skal.

Det fremgår vedrørende udlægsforretningen i 2010 ikke, hvad der er skrevet på bagsiden. Uden den fulde retsbog må det være en nullitet. Der står heller ikke noget om løsbladets bind og side i fogedbogen. Dette skal efter SKATs egne regler fremgå, ligesom protokollering skal ske under selve fogedforretningen og kan ikke ske efterfølgende. Der er ting, der ikke er skrevet, og ting, der er skrevet uden at være oplyst. Der er fordringer, der ikke har været på tilsigelsen.

Det fremgår vedrørende udlægsforretningen i 2012, at fogedbogen er udfærdiget på computer. Det blev ikke udskrevet og så udfyldt håndskrevnet under retsmødet. Men pantefogeden har lavet  noteringer i henholdsvis højre margin og ved siden af kolonnen. Det er noget, der er udfyldt efterfølgende og ikke under udlægsforretningen. Det er derfor en nullitet og har derfor ikke forældelsesafbrydende virkning. Når man begynder at rette i det efterfølgende, er det ikke er gyldigt retsdokument. Derfor er forældelsen indtrådt.

Selv hvis udlægsforretningerne i et eller andet omfang havde fristafbrydende virkning, er forældelse sket senest i 2015. SKAT har anført, at forældelse er afbrudt, fordi han var udrejst i 2015 og ikke skulle have haft oplyst adresse i udlande, men det er ikke korrekt, som det er dokumenteret.

Skattestyrelsen har selv anført, at der ikke er betalt fuld retsafgift af alle de her udlæg. Man kan så ikke foretage udlæg for mere, end der er betalt retsafgift af. Der henvises til Højesterets kendelse af 16. april 2020 [UfR 2020.2188 HK]. En fejl kan ikke skabe ret. Derfor kan udlægget kun være foretaget for det beløb, der er beregnet retsafgift af. Så her bortfalder den del af sagen, som der ikke er beregnet retsafgift af. Den del af sagen skal dermed tilbage til klagesagssystemet til Landsskatteretten, eller skal subsidiært kendes uden retskraft. 

En gældsanerkende kan ikke afbryde forældelsen for fordringer, der allerede er forældede. Og forældelsen er gennemgående forældet pr. 1.1. 2011 hvor forældelsen indtræder efter overgangsreglerne.

Skatteministeriet har anført navnlig, at gælden ikke var forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse i 2016. Landsskatteretten tog stilling til, om en lang række fordringer var forældede. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om fordringerne er betalt helt eller delvist, og det er dermed ikke omfattet af retssagen. Retssagen vedrører kun en del af de fordringer, som Landsskatteretten tog stilling til.

Der er for det første foretaget forældelsesafbrydende skridt ved tre foretagne udlæg. For det andet har ansøgningen om gældseftergivelse været forældelsesafbrydende for alle de nævnte fordringer, fordi A herved har erkendt at skylde disse fordringer. For det tredje betyder As udrejse, at fordringerne tidligst kan forældes i august 2016. Det er ikke påvist, at forældelsesfristerne ikke er afbrudt eller suspenderet.

Udlægsforretningerne er gennemført, og A deltog i udlægsforretningerne. Udlæggene har således været fristafbrydende for alle de fordringer, der er omfattet. Dette uanset As indsigelser.

A har gjort et nyt synspunkt gældende om, at der ikke kunne være foretaget udlæg, som ikke er omfattet af tilsigelsen. Ministeriet har ikke haft lejlighed til tage stilling til spørgsmålet, men der henvises til retsplejelovens § 493, stk. 3, som indebærer, at der ikke behøves indkaldelse.

Spørgsmålet om opbevaring af fogedbøger kan ikke ændre på forældelsesvurderingen i denne sag. De foretagne fristafbrydende udlægsforretninger er tilstrækkeligt dokumenteret ved de fremlagte bilag.

At der ikke er beregnet fuld retsafgift kan ikke tages til indtægt for, at der ikke er foretaget udlæg for det fulde beløb. Den manglende betaling af retsafgiften skyldes fejl i systemet, men det er ikke kommet A til skade. Indsigelser mod retsafgifter skal behandles efter retsafgiftslovens § 64. Det kunne i den forbindelse gøres gældende, at der var betalt for lidt i retsafgift.

As indsigelse om, at det er forkert,  hvad der fremgår af fogedbøgerne, herunder om frafald af kald og varsel, er et nyt synspunkt der ikke er gjort gældende under skriftvekslingen, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er sket noget andet, end det, der fremgår af fogedbogen. Indsigelser mod udlæggene skulle være rejst i forbindelse med udlægsforretningerne efter skatteinddrivelsesloven § 6, stk. 3. Det er fogedretten, der tager stilling til indsigelserne. Fristen for fremsættelse af indsigelse er 4 uger, maksimalt 1 år.

Det er ikke dokumenteret, at der er fremkommet indsigelse mod udlæggene, og en indsigelse vedrørende registreringsafgift er, som det fremgår af fogedbogen fra 2012, sendt til retten i Lyngby.

Hertil har A erkendt at skylde netop den gæld, der er omfattet af de tre udlæg. Den 6. april 2013 blev der søgt om gældseftergivelse. A kan ikke huske at have udfyldt beløbene, men det svarer nogenlunde til, hvad der var registreret. Det må lægges til grund, at ansøgning om gældseftergivelse har været forældelsesafbrydende for de fordringer, der er omfattet.

Vedrørende fraflytningen til Y2-ø fremgår det af udskrift fra CPR, at der var udrejst i perioden, men ingen adresse. Det er tilstrækkeligt, at SKAT har undersøgt CPR, jf. UfR 2015.32 H. Konklusionen er, at udrejsen har suspenderet forældelsen. Det kunne ikke forventes, at SKAT skulle tage kontakt til Y1-by

Kommune.

Efter denne gennemgang vedrørende forældelse har ministeriet anført vedrørende hjemvisningspåstanden, at A ses at gøre gældende, at  Landsskatteretten har undladt at tage stilling til, om fordringerne er betalt, om der foreligger gyldige retsfundamenter, og om fogedforretningerne har haft forældelsesafbrydende virkning.

Om fordringerne er betalt helt eller delvist har Landsskatteretten ikke taget stilling til, og allerede efter skattekontrollovens § 48 kan retten ikke tage stilling hertil. Det blev overladt til Gældsstyrelsen af Landsskatteretten ved afgørelsen. Det er ikke blevet konkretiseret før i dag, hvilke fordringer der skulle være betalt. Det er kun fordring 55, der skulle være blevet betalt. Det ligger inden for rammerne for Landsskatteretten at henvise dette spørgsmål til Gældsstyrelsen. Det er ikke nærmere begrundet, hvad det er for nogle fordringer, der skulle være modregnet i. Der er sket nedskrivning af gælden flere gang på mange af de fordringer, der foreligger. Der er også fordringer, der er betalt.

Vedrørende indsigelsen om, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til, om der er retskraftige fundamenter, er det noget, som fordringshaveren skal stå til mål for, ikke Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen er kun restanceinddrivelsesmyndighed.

Alle fordringerne er tillagt udpantningsret og har derfor udlægsfundament, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Landsskatteretten har ikke med urette undladt at tage stilling til om de foretagne pantefogedudlæg har afbrudt forældelse. Landsskatterettens stillingtagen fremgår af afgørelsen.

Sammenfattende er der ikke grundlag for at hjemvise sagen, da påstanden er baseret på en argumentation, der ikke er prøvet af Landsskatteretten, og til dels er hjemsendt til Gældsstyresen.

Der påstås afvisning for den subsidiære påstand. Efter skatteforvaltningslovens § 48 kan domstolene tage stilling til en afgørelse, men kan ikke behandle spørgsmål, som myndighederne ikke har taget stilling til. Renter og gebyrer relateret til fordringerne og retskraft af yderligere fordringer fra før 19. november 2012 har ikke været en del af sagen hverken for SKAT eller Landsskatteretten og kan ikke indbringes under denne sag. Hertil kommer, at de krav ikke kan identificeres med sikkerhed, og derfor ikke er tilstrækkelig konkrete til at indgå i en domskonklusion.

Rettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede den 18. november 2021 SKATs afgørelse af 8. september 2016 om, at bl.a. de fordringer, der er omfattet af denne sag, ikke var forældede.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, kan retten herefter prøve de spørgsmål, som Landsskatteretten har taget stilling til. Der er ikke ansøgt om tilladelse til behandling af andre spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, og betingelserne herfor ses i øvrigt ikke til stede.

Retten kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt fordringerne er betalt, eller hjemvise spørgsmålet til Landsskatteretten, idet spørgsmålet heller ikke forelå til afgørelse ved klagen til Landsskatteretten. Hertil kommer, at spørgsmålet i øvrigt henhører under fordringshaverne.

Bevisbyrden for forældelse hos A.

Ved bedømmelse af den fristafbrydende virkning af udlægsforretningerne afholdt i 2008, 2010 og 2012 bemærkes, at A ikke ved sin forklaring har bevist, at der forelå omstændigheder, der medførte, at forretningerne ikke var fristafbrydende. Det er ikke bevist, at kald og varsel ikke blev frafaldet, som noteret i fogedbøgerne, eller at udlæg ikke er foretaget for de fordringer, der er angivet. Dermed kan indsigelsen om, hvilke fordringer, der fulgte af indkaldelsen, ikke tages til følge, ligesom denne indsigelse skulle være fremsat på mødet eller over for fogedretten inden for de fastsatte frister efter lovbekendtgørelse 572 af 20. juni 2021 § 6, stk. 3. 

Indsigelserne om, at fogedbøgerne ikke er fremlagt i original, spørgsmålet om protokollering under retsmødet og fogedbøgernes paginering fører derfor ikke til et andet resultat. Fogedforretningerne har haft fundament efter retsplejelovens § 478, stk. 2, hvortil kommer fundament for underskrevne gældsbreve om SU lån efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5. Efter retsplejelovens § 488, stk. 2, kan fogedretten foretag udlæg uden originalt gældsbrev, hvis fogedretten finder det unødvendigt, hvilke regler ses at gælde for pantefogeder efter lovbekendtgørelse 572 af 20. juni 2021 § 5, stk. 1. Hertil kommer, at indsigelsen skulle være fremsat på mødet eller over for fogedretten inden for de fastsatte frister efter lovbekendtgørelse 572 af 20. juni 2021 § 6, stk. 3. Endelig kan det ikke antages, at udlægsforretningen mister forældelsesafbrydende virkning på baggrund af manglende fremlæggelse af originalt udlægsfundament under forretningen, når fundamentets eksistens fremgår.

At der ikke er betalt fuld retsafgift kan ikke indebære, at udlæg kun anses for sket for et lavere beløb. Situationen er usammenlignelig med UfR 2020.2188 HK, hvor udlægget er begrænset af fordringshaveren, og ikke af retten på baggrund af manglende retsafgiftsbetalingen.

Spørgsmål om retsafgift er i øvrigt et spørgsmål mellem den afgiftspligtige og den afgiftsberigtigende myndighed, og skal behandles efter retsafgiftslovens § 64.

Ansøgningen om gældseftergivelse af 6. april 2013 findes at have sædvanlig fristafbrydende virkning, og det er ikke bevist, at nogle af fordringerne var forældede forud herfor.

Herefter, og på baggrund af reglen i gældsinddrivelsesloven § 18a, findes forældelse ikke bevist indtrådt uanset spørgsmålet om udrejsen til Y2-ø, som retten herefter ikke tager stilling til.

Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til Landsskatteretten eller for den sags skyld Gældsstyrelsen.

Den del af den subsidiære påstand, som består i "Samt renter og gebyrer til fordringerne, og eventuelle yderligere fordringer med forfaldstidspunkt før den 19. november 2012", afvises, idet Landsskatteretten dels ikke har taget stilling hertil, jf. skattekontrollovens § 48, dels da påstanden er for ubestemt til at kunne indgå i en domskonklusion.

Retten finder ikke grundlag for at afvise den første, øvrige del af As subsidiære påstand, idet retten finder, at forældelsesspørgsmålet er en del af retskraftsspørgsmålet. Der frifindes derfor af de anførte grund for denne første del af den subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes for den principale påstand.

Skatteministeriet frifindes for den subsidiære påstand, idet påstanden dog afvises for så vidt angår "Samt renter og gebyrer til fordringerne, og eventuelle yderligere fordringer med forfaldstidspunkt før den 19. november 2012."

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.