Parter

A

(v/ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af

kst. dommer Lise Troelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 17. februar 2021, angår, om sagsøger, A, har løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2020 om skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

SKAT meddelte i afgørelse af 25. august 2015 A, at hans skattepligtige indkomst for 2011 blev forhøjet med 1.914.845 kr. Det fremgår af afgørelsen, at forhøjelsen var baseret på navnlig en beregning af As privatforbrug, herunder omkostningerne forbundet med opførelsen af en af ham på daværende tidspunkt ejet ejendom på Y1-adresse i Y1-by.

A påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 20. november 2020 nedsatte SKATs skøn over forhøjelsen for indkomståret 2011 til  1.522.416 kr. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"…

Beløb til rådighed for brug i 2011 og 2012

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klageren i 2011 havde 1.040.872 kr. til forbrug og i 2012 havde 464.740 kr. til forbrug.

Ved beregningen af det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 på baggrund af de foreliggende oplysninger har SKAT taget højde for skattepligtig indkomst i henhold til årsopgørelserne for 2011 og 2012, betalte skatter i 2011 og 2012, overskydende skatter i 2011 og 2012, gebyrer/låneomkostninger, erstatning byggematerialer G7, erstatning kuffert G7, kursregulering prioritetsgæld, stigning i offentlig ejendomsværdi og beskæftigelsesfradrag.

SKAT har fejlagtigt ved beregning af beløb til forbrug i 2012 anvendt en formue ultimo på -885.331 kr. Beløbet skulle rettelig være -942.991 kr.

SKAT har anvendt skattepligtige indkomster fra årsopgørelserne efter beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag skal indgå i beregningen med det faktisk betalte bidrag i året og indgår allerede i beløbet betalte skatter. Ved beregningen anvendes derfor skattepligtige indkomster før arbejdsmarkedsbidrag.

Det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 opgøres på det foreliggende grundlag således:

Da SKATs forhøjelse vedrørende multimediebeskatning, som ikke er påklaget, ikke er indeholdt i ovenstående skattepligtige indkomst foretages der ingen regulering herfor.

Indkomståret 2011

Udgifter afholdt af klageren i indkomståret 2011 i henhold til klagerens revisor:

Opførelse af ejendom	900.000 kr.
Genkøb af materialer iflg. Revisor	100.000 kr.
leasing udgift [RED. FJERNET BILMODEL]	104.000 kr.
Lån af motorcykel	20.000 kr.

Derudover foreligger der oplysninger om følgende udgifter i indkomståret 2011:

         Ejendomsskat                                                      20.499 kr.

          Betalt børnebidrag uden fradragsret                    822 kr.

På det foreliggende grundlag har klagerens privatforbrug således allerede med de af revisoren oplyste udgifter været negativt. SKAT ses at have været berettiget til af foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Da klageren fra juni 2011 ud fra de foreliggende folkeregisteroplysninger har haft en samlever, skal der ved skønnet tages højde herfor. Samleverens økonomiske forhold er dog ikke kendte og klageren har ikke specificeret husstandens privatforbrug.

Husstanden var på 5 personer, 2 voksne og 3 børn fra juni 2011.

Opførelse af ejendom i 2011

Der foreligger en entreprisekontrakt med efterfølgende justeringer. Entreprisen efter reguleringer udgør i alt 1.233.500 kr.

Betalingen er oplyst at skulle erlægges således:

1.  rate  Betalt kontant i år 2010   13.500 kr.

2.  rate  "Modsvarende tilbagehold/garanti    185.000 kr.

3.  - 5. rate                 Betalt i året 2011 (29/7, 7/10 & 14/12 2011

                                            (3 x 300.000 kr.)                                      900.000 kr.

          Slutrate                                                                                      135.000 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, at dele af entreprisesummen skulle være eftergivet af entreprenøren eller at klageren skulle have modsat sig at betale på grund af mangler. Der er således ingen dokumentation for tvister om fejl eller mangler mellem klageren og entreprenøren eller at nogen af parterne har gjort retskrav gældende mod den anden part.

Entreprenøren QO har ved udateret skrivelse fremsendt af klagerens repræsentant under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen på ny bekræftet entreprisekontraktens indhold og kontraktsummen, uden at kommentere betalingen heraf.

På det foreliggende grundlag anses klageren i indkomståret 2011 at have afholdt udgift på 1.220.000 kr. til betaling af entreprisen.

Klageren har udover entreprisen selv afholdt udgifter til klinker og fliser i bad, køkken, montering af køkken, en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tagpap, pudsning af indvendige vægge, klinker og gartnerarbejdet.

Det var ved den justerede entreprisesum indregnet, at klageren skulle deltage ved byggeriet som arbejdsmand i et aftalt tidsrum.

Køkken

Af bekræftelse fra LS fra G1 fremgår, at han i oktober 2010 har tegnet køkken for klageren, og efter de havde styr på detaljerne, henviste han klageren til sin kontakt i G2. Klageren har ikke dokumenteret udgiften til køkkenet og har ikke dokumenteret levering og betaling af køkkenet ved en faktura eller bankoverførsel. At køkkenet er tegnet og eventuelt bestilt i slutningen af indkomståret 2010 dokumenterer ikke, at klageren har betalt køkkenet i 2010.

På det foreliggende grundlag anses køkkenet for betalt i indkomståret 2011. Der er herved henset til, at huset blev opført i 2011. Ved udgangen af indkomståret 2011 manglede primært udearealerne. Af det foreliggende billedmateriale er der den 2. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved billedet den 13. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at køkkenet er leveret eller betalt i indkomståret 2010. Det er sædvanligt, at der er leveringstid fra bestillingen af et køkken.

Klinker

Af bekræftelse fra OB, G3 fremgår, at de har solgt fliser 200 m2 … 60x60 lap til adressen Y1-adresse. Der er tale om klinker. Det fremgår, at klinkerne er købt i 2010 i 10. md. Klageren har ikke dokumenteret købet ved en faktura eller bankoverførsel. Klageren har ikke ved objektiv konstaterbare forhold dokumenteret, at klinkerne er leveret i indkomståret 2010. Det er ikke dokumenteret, at klinkerne er betalt i 2010.

På det foreliggende grundlag anses klinkerne for betalt i indkomståret 2011. Der er herved henset til, at huset blev opført i 2011. Af det foreliggende billedmateriale er der den 2. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved billedet den 13. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at klinkerne er leveret eller betalt i indkomståret 2010.

Det oprindelige tilbud, som ikke indeholdt udgifter til køkken, opsætning af køkken, klinker, bryggers, badeværelsesmøbler og hvidevarer udgjorde 1.763.750 kr. inkl. moms. Heraf udgjorde 125.000 kr. gartnerarbejde.

Klageren har ikke dokumenteret køb af materialer og eventuel arbejdskraft i forbindelse med de arbejder, som er udeladt fra entreprisen efter justering af aftalen i form af en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap, pudsning af indvendige vægge.

Gartnerarbejdet er ved faktura fra G4 dokumenteret afholdt i 2012 og 2013.

På det foreliggende grundlag skønnes klagerens udgift i indkomståret 2011 til opførelse af huset eksklusiv gartnerarbejde at udgøre 2.200.000 kr.

Der er ved skønnet henset til entreprisekontrakten på 1.220.000 kr., eksklusiv betaling i 2010 på 13.500 kr.

Hertil lægges et skøn over udokumenterede udgifter til en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap og pudsning af indvendige vægge. Udgifterne skønnes som minimum at udgøre 100.000 kr. inkl. moms særligt henset til de opnåede besparelser i forhold til det oprindelige tilbud. Der er herved taget højde for klagerens egen arbejdsindsats.

Der tillægges skøn over udokumenterede udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers med et samlet skøn på 900.000 kr. inkl. moms. Der er ved skønnet henset til plantegningen, hvoraf fremgår, at der er 2 badeværelser og et bryggers med skabsmøbler og bordplader med vaske. Der er et køkken med skabe, bordplade og højskabe langs to vægge samt en køkkenø. Et G2 køkken er et kvalitetskøkken, produceret af kvalitetsmaterialer og høj håndværksmæssig standard. På det foreliggende grundlag anses et samlet skøn på 900.000 kr. for udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers for rimeligt. Der er ved skønnet taget højde for klagerens egen arbejdsindsats.

…

Privatforbrug

Klagerens privatforbrug kan herefter opgøres således:

Erstatning fra G7 på 228.367 kr. vedrørende stjålne materialer er medregnet i beløbet til forbrug i 2011. Som sagen foreligger oplyst, er det klageren, som har modtaget erstatning og genkøbt materialerne. Genkøb af materialer indregnes derfor som en udgift i klagerens privatforbrug. Udgiften er af klagerens revisor skønnet til 100.000 kr., hvilket i det konkrete tilfælde lægges til grund. At forsikringssummen først er udbetalt den 27. december 2011, betyder ikke, at klageren ikke kan have afholdt udgifter til genanskaffelser på et tidligere tidspunkt. Der er herved henset til, at byggeriet stort set står færdigt ved udgangen af 2011.

På baggrund af ovenstående forhøjes klageren indkomst med 1.522.416 kr. vedrørende for lavt privatforbrug. Der henvises til statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse, hvor klagerens indkomst er forhøjet med 1.912.345 kr. ændres og klagerens indkomst nedsættes med 389.929 kr.

…"

Der er under sagen foretaget syn og skøn ved skønsmand Allan Giesel.

Forklaringer

A, QO og LS har afgivet forklaring.

A har forklaret bl.a., at han er 43 år gammel og har to børn. Han har haft mange forskellige jobs, bl.a. har han været maler og murer, ligesom han har drevet et transportfirma, som bragte mad ud for kommunen. Han har endvidere arbejdet som portør. Gennem tiden har han renoveret nogle ejendomme, og det er det, som han arbejder med i dag.

I 2007 købte han ejendommen på Y1-adresse i Y1-by. Han havde forinden kigget meget på, hvad der var til salg i området, da det er der, han er opvokset. Der var tale om et dødsbo, og ejendommen var sat ned fra 2,5 mio. kr. til 2,1 mio. kr. Det var kun muligt at få finansieret 40 %, da ejendommen var i så ringe stand. Han afgav et lavt bud og fik ejendommen. Pengene havde han fra salget af en ejendom på Y9-adresse. Han var kun interesseret i grunden og havde mulighed for selv at rive det eksisterende gasbetonhus ned. Han ønskede at bygge et nyt hus på grunden, da beliggenheden var god.

Han antog G5 som entreprenør, da han kendte direktøren, QO, via en fælles bekendt. Det var fra starten tanken, at han selv skulle deltage aktivt i arbejdet, da han havde mulighed for det, og da han havde købt en del byggematerialer i perioden fra 2007 og frem. Han havde derfor en dialog med QO om, hvad det skulle koste at få opført et nyt hus. QO kom med tilbuddet af 19. august 2009, som lød på 1.763.750 kr. Han sagde ikke ja til tilbuddet, men fortsatte forhandlingerne med QO. Den endelige aftale lød på 1.233.500 kr. I forhold til tilbuddet var der trukket en række ting ud, hvor der var foretaget besparelser, herunder i form af ting han selv skulle lave. Den fremlagte entreprenøraftale er hans kopi, og hans underskrift er derfor ikke påført. Der er også en version, som de begge har underskrevet, men han ved ikke, om han har et eksemplar heraf.

Han stod selv for at lave en del ting, som ikke var inkluderet i entrepriseaftalen, f.eks. bortskaffelse og afhentning af materialer. Han var dagligt på byggepladsen og boede der store dele af tiden. Han stod selv for køkkenet. LS, som ejede G6 i Y2-by, havde kontakt til en person i Y3-by, der kunne skaffe ham et udstillingskøkken. Han købte i oktober 2010 hvidevarerne til køkkenet af LS for 40.000 kr. og udstillingsmodellen af den anden person for 120.000 kr. Han havde udstillingskøkkenet opmagasineret på paller et sted i Y4-by sammen med de andre ting, som han havde købt til huset.

Som det fremgår af erklæring af 3. juni 2014 fra R1 til SKAT, betalte han den første rate for byggeriet på 13.500 kr. i 2010. Byggeriet gik godt, indtil terrændækket begyndte at sprække ved kanten, fordi det var lagt forkert. Det var derfor nødvendigt at skyde jern ind hele vejen rundt. Da man gjorde dette, ramte man gulvvarmeslangerne, så der opstod utætheder. Tidsplanen skred således allerede fra starten. Der var også problemer med nogle tagrender, hvor faldet ikke var lavet rigtigt, så det dryppede ind. Der var tillige problemer med faldet på fliserne på badeværelset. Han måtte selv ordne slangerne til gulvvarmen, reparere tagrender og lægge fliser, da QO ikke havde folk til det. Han betalte som følge af problemerne ikke den anden rate. I 2011 betalte han rate tre, fire og fem på 900.000 kr. Han betalte ikke yderligere beløb, da han indgik et forlig med QO på grund af problemerne med byggeriet.

Der var i entreprisekontrakten aftalt AB 92, men de fandt en anden mindelig løsning, da det ville koste både ham og QO penge, hvis tingene trak ud. Aftalen om afslag i entreprisesummen som følge af mangler og forsinkelse blev indgået mundtligt. Det kan godt være, at de skrev nogle mails om det. De skønnede i fællesskab, at manglerne og forsinkelsen skulle føre til et afslag på 135.000 kr. Det skyldtes alene forhold vedrørende finansieringen, at huset blev færdigmeldt i 2011 og er angivet sådan i BBR-meddelelsen, men reelt var byggeriet forsinket.

Det blev stjålet nogle kasser med lamper, el- og vvs-artikler fra badeværelset i huset. Døren blev brudt op om natten, mens han var hjemme. Han anmeldte tyveriet til G7, og taksator var ude for at se på det den 14. december 2011. Han sendte et tilbud til forsikringsselskabet på det, som han købte som erstatning. Det var ikke det samme, han bestilte. G7 godtog, at han sendte tilbud i stedet for fakturaer, selv om forsikringsselskabet anmodede herom i mail af 15. december 2011. Han kunne ikke købe de nye materialer, før han fik pengene, og han købte derfor først de nye ting i 2012.

LS var i 2013 ude hos ham for at sælge ham nogle skabe, noget til et bryggers og nogle badeværelsesmøbler. De aftalte på det tidspunkt, at LS efterfølgende skulle hjælpe med at opdatere køkkenet.

I 2014 skiftede han via LS de hårde hvidevarer i køkkenet ud med hvidevarer fra G8, ligesom han på det tidspunkt også fik bl.a. en corian-bordplade og en Quooker.

Der blev i årene efter husets opførelse foretaget en række ændringer i forhold til den oprindelige plantegning. Der var ved opførelsen ikke badekar eller skabe, ligesom køkkenet så anderledes ud de første par år, før han fik installeret en køkkenø. Det oprindeligt planlagte vinskab fik han først lavet senere. Der var heller ikke på opførelsestidspunktet to brusehovedet på badeværelset. På badeværelset blev også lavet en halvvæg og nogle vaske på bagsiden af denne. Pejsen blev først købt senere. Han lavede i perioden fra 2012-2014 også nogle ændringer af huset ved hoveddøren og gangen, så der blev flere m2, og han opnåede mere plads i entréen.

Han solgte senere ejendommen til TA. Der har ikke været en sag om mangler i forlængelse af salget. Han ved ikke, hvad hun har oplevet vedrørende mangler, men der var på et tidspunkt nogle spørgsmål i relation til et forsikringsselskab om vandindtrængen fra taget. Der var også problemer med vandindtrængen inden salget, hvor han fik et tagfirma til at ordne tingene.

QO har forklaret bl.a., at han er entreprenør og murermester og siden 2004 har arbejdet forskellige steder. Han var tidligere direktør i G5, som blev lukket i forbindelse med G9’ konkurs i 2013. Han kender A, fordi han udførte et byggeri for ham.

Han har udarbejdet tilbuddet af 19. august 2009 fra G5 til A. A ønskede et nyt arkitekttegnet hus opført og rettede i den forbindelse henvendelse til ham for at indhente et tilbud. Tilbuddet er lavet i et program fra G10, hvor enhedspriserne trækkes ind.

Den udaterede entreprisekontakt mellem G5 og A var den endelige aftale. A har skrevet under på den version, han har liggende, og han ville ellers ikke være gået i gang med arbejdet. Kontrakten blev udfærdiget ved anvendelse af det samme program fra G10, der i systemet kan konvertere et tilbud til en kontrakt. Der blev lavet nogle ændringer i forhold til tilbuddet, hvilket ikke er unormalt. Når der laves en sparerunde, går man sammen med bygherre ind og finder de mulige besparelser, hvilket f.eks. kan være ved, at bygherre selv bortskaffer affald, er medhjælper eller lignende. Der var ikke noget unormalt ved ændringerne eller disses omfang, og prisen svarede til, hvad et normalt parcelhus koster. Et almindeligt parcelhus uden tilvalg koster 1,2-1,3 mio. kr.

 

Han blev betalt for entreprisen via de fakturaer, der blev fremsendt. Han husker ikke, at der var problemer med betaling fra A.

De overholdt ikke tidsplanen. Forsinkelsen skyldtes, at han samtidig havde en række større byggerier, herunder opførelsen af Y5-lokation, arbejder for [red. fjernet] på en række boligblokke i Y6-by. De andre entrepriser var på flere mio. kr., og han måtte derfor prioritere disse i stedet for det omhandlede byggeri.

Der var desuden to ret afgørende mangler ved byggeriet, idet der ikke var lagt Polystyren ved terrændækket, hvilket bevirkede, at gulvene sprang i kanten, og idet der var vand i tagkonstruktionen.

Ingen af dem anvendte de aftalte regler i AB 92. Der blev ikke afholdt byggemøder, og A fremkom ikke med skriftlige indsigelser.

A betalte som følge af manglerne og forsinkelsen ikke den fulde entreprisesum, men omkring 150.000 kr. mindre, ligesom A tilbageholdt garantien. Garantien var i forvejen As, så afslaget var kun de ca. 150.000 kr. Han gik med til at yde afslaget, da  han så kunne bruge tiden på de andre byggerier, som gav en større fortjeneste. Han skulle ikke spørge nogen om lov for at kunne indgå aftalen om afslaget. Det viste sig at være en god aftale for ham, da der hos den nye ejer af ejendommen blev konstateret skimmel i tagkonstruktionen. Det var blevet dyrere, hvis der skulle være lavet en stadeforretning, og han og A var ved at være trætte af hinanden. De aftalte blot, at afslaget blev givet, og at A selv overtog.

Det var sparerunden, som han henviste til i sin erklæring, da han angav, at "Den oprindelige pris 1.763.750 ind. moms blev herefter aftalt til 1.233.500 incl. moms". Han er sikker på, at erklæringen ikke er fra 2019, da han ikke talte med A på det tidspunkt.

LS har forklaret bl.a., at han siden 2007 har været selvstændig inden for boligindretning. Aktuelt ejer han G1, som laver indretning af dyre boliger og udvikler nye produkter til køkkener. Forinden var han tilknyttet bl.a. G6.

Han kender A fra byen. De er begge opvokset i Y7-område og kom på G11 for nogle år siden. De ses ikke privat. Han kender mest A som en god kunde.

A henvendte sig i starten af 2010 til ham for at købe et køkken til en ejendom i Y1-by. Han henviste A til en kollega, KL, fra G2, som han vidste havde et køkken stående. Hun solgte nogle køkkenelementer til A. A købte på samme tidspunkt nogle hvidevarer af ham for ca. 40.000 kr., som primært var fra G12.

I forbindelse med, at han sendte mail af 11. oktober 2019 til A, undersøgte han, at det var i oktober 2010, at han hjalp A med at skaffe G2-køkkenet. Køkkenet fra G2 var en lidt billigere model til 120.000 kr. i hvid laminat, og der var tale om en udstillingsmodel med slitage. Ved udstillingsmodeller betaler man almindeligvis med det samme. Han kan ikke sige, om der blev købt noget ekstra i forhold til udstillingsmodellen.

I 2011 solgte han nogle småting til A, bl.a. nogle hylder.

A købte i starten af 2012 en masse lamper fra G13. Det var ikke ham, der solgte lamperne, men han henviste A til forhandleren. Købet var relateret til en tyverisag.

I 2013 solgte han nogle almindelige hvide garderobeskabe og nogle hvidevarer for ca. 165.000 kr. til et bryggers til A.

 

Han ved, at A senere skiftede hvidevarerne i køkkenet ud, fordi han i 2014 solgte ham hvidevarer fra G8 i form af to ovne, en emhætte og vist nok en varmeskuffe, ligesom han solgte ham en corian-bordplade og et vinskab. Prisen for G8-hvidevarerne og vinskabet var ca. 180.000 kr.

Når han ser tilbage, kan han se, at det passede med, at A købte noget hvert år. Han ved ikke, hvordan han kan huske, hvad A købte. Han kan også huske den slags for så vidt angår andre kunder. Han kan ud fra sin erfaring sjusse sig frem til, hvad de enkelte ting kostede, som A købte, og han er lidt autistisk, når det kommer til at huske priser. Han kan derfor huske, hvad A købte og for hvilke beløb, selv om han ikke solgte alle tingene til ham. For så vidt angår hvidevarer har han været nødt til at slå priserne op, da priserne er ændret siden købstidspunktet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Landsskatterettens skøn er baseret på forkerte forudsætninger, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt, hvorfor sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på et fornyet skøn.

RETSGRUNDLAGET

Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen, og reglerne for udøvelse af et skatteskøn er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er baseret på almindelige bevisretlige principper.

Der findes dog positiv lovhjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som giver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

Af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, fremgik følgende:

"Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt" Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

Det er i praksis fast antaget, at Skattestyrelsen ligeledes kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt Skattestyrelsen kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.

Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler således Skattestyrelsen.

Denne bevisbyrde kan Skattestyrelsen i praksis bl.a. løfte ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser og på denne måde indirekte påvise, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst.

En skønsmæssig ansættelse tilsidesættes efter fast domstolspraksis, såfremt skønnet er baseret på forkerte forudsætninger, eller såfremt skønnet er urimeligt, jf. blandt andet TfS 2011.467 og TfS 2014.550.

I nærværende sag anfægter sagsøger ikke, at Skattemyndighederne er berettigede til at skønne.

Stridspunktet er således alene, hvorvidt det af Landsskatteretten udøvede skøn er baseret på forkerte forudsætninger eller urimeligt.

SKØNNET ER BASERET PÅ FORKERTE FORUDSÆTNINGER

Landsskatteretten har bl.a. baseret den skønsmæssige forhøjelse af As skatteansættelse på en forkert forudsætning om, at A afholdt omkostninger på i alt kr. 2.200.000 vedrørende opførelsen af huset i 2011, samt på den forkerte forudsætning, at A afholdt omkostninger til genkøb af materialer på kr. 100.000 i 2011.

I det følgende vil jeg uddybe, hvorfor forudsætningerne er forkerte.

OPFØRELSESOMKOSTNINGER I 2011

Det samlede beløb på kr. 2.200.000, som Landsskatteretten har lagt til grund i afgørelsen, består af følgende:

1                     Betaling af entreprenør, kr. 1.220.000

2                     VVS-artikler, malerentreprise, tagpap og pudsning af indvendige vægge, kr. 100.000

3                     Klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers, kr. 900.000.

Pkt. 1 og 3 er omtvistede, idet det er sagsøgers opfattelse, at der alene blev betalt et mindre beløb til entreprenøren i 2011, ligesom det er sagsøgers opfattelse, at Landsskatterettens skøn over udgifterne til køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers er åbenbart forkert.

For så vidt angår pkt. 3 henvises til bemærkningerne nedenfor vedrørende skønsrapporten.

HELE ENTREPRISESUMMEN BLEV IKKE BETALT

Det er forkert, når Landsskatteretten lægger til grund, at A i 2011 betalte kr. 1.220.000 til entreprenøren.

Som det fremgår af As bankkontoudtog, betalte han i 2011 i alt kr. 900.000 ved tre bankoverførsler til entreprenøren.

Der er således ingen dokumentation for, at A skulle have betalt yderligere til entreprenøren i 2011.

Tværtimod har entreprenøren bekræftet for Landsskatteretten, at han ikke modtog yderligere betaling i 2011.

Det er således dokumenteret, at Landsskatterettens forudsætning om, at hele entreprisesummen blev betalt, er forkert.

Det bemærkes i den forbindelse, jf. nærmere nedenfor, at den indhentede skønsrapport ikke har betydning i relation til de dele af entreprisen, der er omfattet af entreprisekontrakten.

FORUDSÆTNINGEN OM GENKØB AF MATERIALER

Som ovenfor nævnt fremgår det af Landsskatterettens privatforbrugsberegning for 2011, at A afholdt en udgift på kr. 100.000 vedrørende genkøb af materialer, der var blevet stjålet.

Imidlertid er det dokumenteret i sagen, at A først modtog den erstatning, han brugte til at foretage genkøbene med, i december 2011. Af As bankkonto, jf. bilag 6, fremgår således, dels at pengene blev modtaget den 27. december 2011, og dels at der ikke blev foretaget nogen hævninger fra bankkontoen resten af året.

Det er således dokumenteret, at Landsskatterettens forudsætning om genkøb i 2011 ikke er korrekt.

1 SKØNSRAPPORTEN AF DEN 6. SEPTEMBER 2022

1.1 Overordnet om skønsrapporten

Det bemærkes overordnet, at skønserklæringen alene har betydning, der hvor der er egentlig usikkerhed omkring de faktiske forhold, ligesom skønserklæringen i sagens natur alene har værdi, i det omfang den er baseret på korrekte forudsætninger mv., jf. bl.a. SKM2015.646.Ø.

Det gøres overordnet gældende, at skønserklæringens oplysninger vedrørende de dele af entreprisen, der var omfattet af entrepriseaftalen med G5, ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning, da der allerede foreligger en konkret entreprisekontrakt samt dokumentation for betaling mv.

I skønsrapporten, jf. bilag G har skønsmanden anslået de samlede omkostninger til opførelsen af huset på ejendommen Y1-adresse, 2650 Y1-by, herunder både omkostninger til materialer, arbejdsløn og et 2 pct.-tillæg for byggepladsindretning og -drift.

Skønsmanden har i sin prissætning taget udgangspunkt i prisindekset fra 1. kvartal 2011, jf. bilag G, side 3.

Ifølge besvarelsen af spørgsmålene 2, 4, 6, 7, IB, IC og ID er priserne, der indgår i skønsmandens prissætning, "købspriser", der er baseret på prisbøgerne fra Molio Prisdata og skønsmandens erfaring.

Skønsmanden har på denne baggrund anslået de samlede omkostninger til huset, carporten og udhusets opførelse til kr. 3.141.825 inklusive moms, jf. svaret på spørgsmål IB.

Skønsmanden har overordnet opgjort de samlede omkostninger på følgende måde:

Det er bemærkes, at der er tale om et standardiseret overslag over, hvad de samlede omkostninger kan have været ved opførelsen af huset på ejendommen Y1-adresse, hvis alle arbejderne blev udført under ét.

Der er således ikke heri taget højde for konkrete rabatter, som A har fået ved sine indkøb af materialer, jf. bilag 16, og at A selv har stået for en væsentlig del af arbejdet og herudover selv hjalp til med byggeriet som arbejdsmand, jf. bilag 15.

Herved har A således opnået en væsentlig besparelse i forhold til den samlede anslåede udgift til arbejdsløn ved opførelsen af huset.

Endvidere indgår der i de samlede anslåede omkostninger fx en udgift til "Tagpap" på kr. 63.736 (inklusive moms), som A ikke har afholdt, idet han havde en væsentlig mængde i forvejen, som blev anvendt til byggeriet, jf. bilag 15.

Det bemærkes videre, at skønsmandens samlede opgørelse over omkostningerne til opførelsen af bygningen ikke tager højde for, at ikke alle arbejderne er udført på samme tid. Som det vil fremgå nedenfor, er en del af arbejderne og materialerne ikke udført eller anskaffet i 2011.

Som følge heraf har omkostningerne hertil naturligvis heller ikke kunnet påvirke As privatbrug i 2011, uanset om den konkrete omkostning i skønsrapporten indgår som en del af de samlede omkostninger til opførelsen af huset.

Skønsmandens samlede skøn over de anslåede omkostninger til opførelsen af huset på Y1-adresse1 kan derfor ikke uden videre lægges til grund, for vurderingen af hvilke udgifter A reelt har haft i forbindelse med opførelsen af huset i 2011.

Hertil kommer, at A som bygherre har indgået en entrepriseaftale med en uafhængig tredjemand som entreprenør om husets opførelse. Uanset hvad skønsmanden i skønsrapporten har anslået omkostningerne til, kan der ved opgørelsen af, hvad huset reelt har kostet A at opføre, ikke ses bort fra, hvad parterne har aftalt, og hvad A reelt har betalt i henhold til den indgåede aftale, jf. nærmere nedenfor.

1.2 Erklæringsbilag nr. 2

I erklæringsbilag nr. 2 til skønsrapporten er de anslåede samlede omkostninger til lønninger og materialer fordelt ud på enkelte afgrænsede arbejder.

Hvert af de enkelte arbejder, der ifølge skønsrapporten blev udført som led i opførelsen af huset, har en fortløbende nummerering fra nr. 1 til 178, hvoraf 1 til 112 vedrører boligen, 113 til 144 vedrører carporten, og 145 til 178 vedrører udhuset.

Til de enkelte numre (arbejder) er der opgjort en "mængde", en "bruttomaterialepris" og en "arbejdsløn inklusive materiel". "Bruttomaterialepris" og "arbejdsløn inklusive materiel" udgør den "samlede enhedspris", der ganget med den anførte "mængde" udgør den samlede anslåede pris for det udførte arbejde under det enkelte nummer (eksklusive moms).

1.3 As egne indkøb i forbindelse med opførelsen af huset

A har ifølge sagens oplysninger købt en række materialer til husets opførelse, der ikke blev leveret som en del af entrepriseaftalen.

A erhvervede således selv fliserne hos G3 i forbindelse med husets opførelse, jf. bilag 17.

Endvidere blev køkkenet købt i G2, hvor A fik rabat, jf. bilag 16.

Skønsmanden har anslået følgende standardiserede købspriser for henholdsvis klinker, køkken og hårde hvidevarer (de anførte beløb er uden "arbejdsløn" og er således kun "bruttomaterialepris" ganget med "mængde" inklusive moms):

Herudover blev materialerne til brug for malerarbejdet indkøbt af A.

Udgiften til materialer forbundet med "malerbehandling" er ifølge skønsrapporten anslået til følgende beløb:

De udgifter, der er undtaget i henhold til entrepriseaftalen med G5, pkt. 5, 8 og 9, herunder "malerentreprisen" og materialerne til klinker, lim og fuge, kan ifølge skønsmandens overslag opgøres til henholdsvis kr. 34.668 og kr. 84.409 (inklusive moms).

Herudover kan As egne tilkøb af køkkeninventar samt hårde hvidevarer ifølge de af skønsmanden anslåede omkostninger opgøres til kr. 431.746 (inklusive moms).

Hvis skønsmandens opgørelse af anslåede omkostninger i forbindelse med opførelsen af huset lægges til grund, har A haft yderligere omkostninger ud over entreprisesummen i henhold til entrepriseaftalen på kr. 550.823 (inklusive moms).

1.4 Indkøb og arbejder, der blev foretaget efter 2011

Ifølge A blev det øvrige inventar i badeværelset, bryggerset og værelserne anskaffet løbende i 2012-2013.

A har således ikke haft udgifter til anskaffelsen heraf i 2011.

Ifølge A blev spabadet, der ikke var omfattet af VVS arbejdet i entreprisen, og den indbyggede pejs først købt og installeret senere.

Spabadet eller pejsen fremgår da heller ikke af de oprindelige tegninger over huset, jf. bilag G, side 1, erklæringsbilag 1 "Beskrivelse af huset".

Da der således ikke har været omkostninger hertil i 2011, kan As privatforbrug for 2011 under alle omstændigheder heller ikke være påvirket heraf.

1.5 Arbejdsløn

Som anført i stævningen, side 5, blev den del af opførelsen af ejendommen, som ikke var en del af entreprisen med G5, udført af A. A stod fx selv for malerarbejdet i huset, jf. bilag 13 og 15.

Herudover stod A også selv for monteringen af fliserne i badeværelserne, som heller ikke var omfattet af entreprisen, jf. bilag 15.

A har som følge heraf ikke haft udgifter til arbejdsløn til montering af inventar og hårde hvidevarer i køkkenet i 2011.

1.6 Entreprisekontrakt med G5

De øvrigt angivne arbejder i henhold til skønsrapportens erklæringsbilag 2 må anses for omfattet af entreprisekontrakten med G5, jf. bilag 13.

Erklæringsbilagets pkt. 1 ("Bygningsbasis") er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 3 og 4 ("Kloak arbejde" og "Terrændæk").

Erklæringsbilagets pkt. 2 ("Primære bygningsdele") er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 5, 6 og 7 ("Indvendige vægge", "Opmuring af ydervægge" og "Tagkonstruktion").

Erklæringsbilagets pkt. 3 ("Komplettering") er ligeledes omfattet af entrepriseaftalens pkt. 7 og til dels pkt. 11 ("Døre og vinduer" og "Blik").

Erklæringsbilagets pkt. 4 omfatter "overflader", herunder "tagpap", "malerbehandling", "gulvklinker" mv., der som nævnt ovenfor var uden for entreprisesummen.

Erklæringsbilagets pkt. 5 ("VVS-anlæg") er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 11 ("Vvs"). Som anført ovenfor var installationen af spabadet ikke omfattet af entreprisen.

Erklæringsbilagets pkt. 6 ("El- og mekaniske anlæg") er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 10 ("El-arbejde. incl. montering af kamera"). Installationen af solcelleanlægget var ikke omfattet entreprisen.

1.7 Entreprisesummen og betalingen heraf

Som anført i stævningen endte A med alene at betale kr. 900.000 ud af den aftalte entreprisesum på kr. 1.233.500 (inklusive moms) i henhold til den fremlagte entrepriseaftale, idet det afleverede arbejde var mangelfuldt.

At huset efter opførelsen faktisk var mangelfuld, støttes af følgende udsagn fra As køber af huset, TA, i svaret på spørgsmål IA i skønsrapporten, jf. bilag 29, side 9:

"TA oplyser, at have udbedret flere konstruktionsfejl i hendes tid som ejer, men der er ikke bygget ud med flere kvadratmeter siden 2011." (min understregning)

Også forud for afholdelse af skønsforretningen har køberen af ejendommen, TA, oplyst, at huset var behæftet med fejl:

"Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor du ikke ved det. Jeg var meget tydelig i min formulering om, hvorfor A ikke kan være på matriklen

.

Jeg skriver gerne en indvending. Sagens kerne er, at han har solgt os et sminket lig, og vi nu har brugt to år på at rette op på bare nogle af alle de fejl, der er i huset - og han har vidst det." (min understregning)

E-mail af den 14. december 2021 fra TA fremlægges som bilag 29.

Uanset at parterne i øvrigt i henhold til den fremlagte entreprisekontrakt generelt havde aftalt anvendelsen af AB 92, var der ikke noget til hinder for, at parterne konkret fandt en løsning på deres mellemværende uden at gå frem efter regelsættet i AB 92 - fx ved at aftale et forholdsmæssigt afslag i den aftalte entreprisesum til dækning af manglerne.

Det kan lægges til grund, at huset var fejlbehæftet ved opførelsen, og at det derfor ikke er bemærkelsesværdigt, at der konkret blev aftalt et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen.

Det bestrides således, at det skal komme A bevismæssigt til skade i nærværende tilfælde, at han ikke kan fremlægge yderligere dokumentation for det efterfølgende forløb omkring manglerne ved opførelsen af huset, når det bekræftes af As efterfølgende køber, at huset var behæftet med "flere konstruktionsfejl".

Om G5 eventuelt har solgt entreprisen for billigt i forhold til skønsmandens anslåede samlede omkostninger til husets opførelse i henhold til skønsrapporten, kan heller ikke lægges A til last.

Hvordan G5 finansierede sine udgifter til arbejdsløn, eventuelle underentrepriser og materialer, kommer ikke A ved, idet han i sin egenskab af bygherre havde overdraget arbejdet til G5 som entreprenør og derved ikke skulle bekymre sig om, hvorvidt G5 i sidste ende tjente penge på entreprisen.

Det fastholdes således, at A ikke har haft en højere udgift til udførelsen af arbejdet i henhold til den fremlagte entreprisekontrakt end det betalte beløb på kr. 900.000, og at det er dette beløb, der skal lægges til grund ved vurderingen af As privatforbrug.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at der konkret er sket yderligere betaling ud over beløbet på kr. 900.000 for det udførte arbejde omfattet af entreprisekontrakten.

Denne bevisbyrde er ikke løftet ved den indhentede skønserklæring.

1.8 As omkostninger ved opførelsen af Y1-adresse i 2011

På baggrund af skønsrapporten gøres det gældende, at As omkostninger ved opførelsen af Y1-adresse i 2011 maksimalt kan have udgjort følgende beløb:

Det fastholdes således, at Landsskatterettens samlede skøn over omkostningerne ved husets opførelse på ejendommen Y1-adresse på kr. 2.200.000 er udøvet på et urigtigt grundlag og endvidere har medført et urimeligt resultat.

I forlængelse heraf er den skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 ligeledes udøvet på et forkert grundlag og har medført et urimeligt resultat.

Følgelig skal As skatteansættelse for indkomståret 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

BEMÆRKNINGER TIL SKATTEMINISTERIETS PROCESSKRIFT A

Det antages, at der er tale om en slåfejl, når Skatteministeriet anfører, at "den samlede værdi af opførelsen af huset inkl. carport og udhuset beliggende på Y1-adresse inklusive carport og udhus udgør 3.073.533 kr. inkl. moms", jf. side 2. Så vidt ses, kommer Skatteministeriet frem til denne værdi ved at lægge de anslåede omkostninger til henholdsvis boligen på kr. 2.784.912, carporten på kr. 195.165 og "lønninger inkl. materiel" for carporten på kr. 93.456 sammen.

Som anført ovenfor i afsnit 1.1 skal det retfærdigvis nævnes, at skønsmanden har anslået de samlede omkostninger ved opførelsen af huset, carporten og udhuset til kr. 3.141.825 inklusive moms.

Endvidere er det ikke korrekt, når det anføres, at "[d]et vil sige, at boligen, carporten og udhuset tilsammen har kostet i alt 3.073.533 kr. at opføre".

Skønsmanden har på baggrund af "prisbøgerne fra Molio Prisdata" for 1. kvartal 2011 og sin erfaring anslået, hvad omkostningerne ved opførelsen af huset mv. kunne have været.

Det er klart, at de tilkøb, som A har foretaget ud over entreprisesummen, i mangel af andet grundlag, kan fastsættes skønsmæssigt til den af skønsmanden anslåede værdi.

Som anført ovenfor i afsnit 1.7 fastholdes det, at A ikke har betalt mere end kr. 900.000 for det arbejde, der blev leveret i henhold til entreprisekontrakten.

Allerede på denne baggrund er Landsskatterettens skøn over opførelsesomkostningerne udøvet på et fejlagtigt grund, idet Landsskatterettens skøn er baseret på den fulde entreprisesum, som aldrig blev betalt.

Hvis ikke beløbet på kr. 1.450.823 kan lægges til grund for opgørelsesomkostningerne for huset på Y1-adresse, jf. ovenfor i afsnit 1.8, kan omkostningerne alternativt opgøres på følgende måde:

Hvorvidt der i øvrigt er grundlag for at fravige Landsskatterettens samlede skøn over omkostningerne i forbindelse med husets opførelse på baggrund af skønsrapporten, afhænger af sagens helt konkrete omstændigheder.

Skønsmanden har ikke foretaget et skøn over ejendommens handelsværdi, der kan være behæftet med vis naturlig usikkerhed.

Skønsmandens samlede skøn over omkostningerne til husets opførelse er en summering af en lang række mindre poster, som i sig selv indeholder mindre skøn, men som er baseret på oplyste "købspriser" for en bestemt periode.

Skønsmandens samlede skøn over omkostningerne i nærværende sag er således egnet til at kunne opdeles på de enkelte afgrænsede arbejder. Hvis skønnet over omkostningerne i skønsrapporten skal finde anvendelse, må det ske på baggrund af skønnet over omkostningerne ved de enkelte arbejder, som ikke var omfattet af entreprisen.

…

Samlet set har A godtgjort, at Landsskatterettens skøn på afgørende punkter er forkert, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, således at styrelsen kan foretage et fornyet skøn på det korrekte grundlag.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af As (herefter "sagsøgeren") skatteansættelse som korrigeret af Landsskatteretten ikke kan tilsidesættes, idet sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssig forhøjelse af hans personlige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

3.1 Skønsmæssige forhøjelser

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens

§ 1.

Det følger af højesteretspraksis, at skattepligtig indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis privatforbruget er negativt eller usandsynligt lavt, jf. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.H.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse kan kun tilsidesættes, hvis den skattepligtige beviser, at grundlaget for skønnet er fejlagtigt eller har medført et urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Skattemyndighedernes skøn var baseret på en opgørelse af sagsøgerens privatforbrug. I privatforbrugsopgørelsen indgår, at Landsskatteretten skønsmæssigt har vurderet, at sagsøgeren har brugt 2,2 mio. kr. på at opføre et hus samt 100.000 kr. til at genkøbe stjålne materialer. Dette skøn er omtvistet, mens der ikke er fremsat øvrige indsigelser imod privatforbrugsopgørelsen, og det samlede skøn over den skattepligtige indkomst.

Sagsøgeren har heller ikke i øvrigt forsøgt at dokumentere, at skønnet skulle være forkert. F.eks. har sagsøgeren ikke dokumenteret, hvilken indkomst han faktisk har haft i indkomståret.

3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn

Landsskatteretten har skønnet, at entreprisesummen til opførelsen af sagsøgerens hus beliggende på Y1-adresse i Y1-by udgør i alt 2.200.000 kr. for indkomståret 2011. Heri indgår en entreprisekontrakt på 1.220.000 kr. eksklusiv en betaling på 13.500 kr. i 2010, betaling af klinker, køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers til 900.000 kr. samt 100.000 kr. til VVS-artikler, malerentreprise, tag-pap og pudsning af vægge (bilag 1, s. 52f).

Endvidere har Landsskatteretten ved sit skøn lagt til grund, at sagsøgeren har genkøbt stjålne materialer til en værdi af 100.000 kr. (bilag 1, s. 55, afsnit 9).

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de samlede skønnede udgifter til entreprisen og de genkøbte materialer hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

3.2.1 Det samlede skøn for opførelsen af huset

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten skønnede beløb til opførelsen af sagsøgerens hus beliggende på Y1-adresse i Y1-by til 2.200.000 kr., hvilket også understøttes af den udarbejdede skønserklæring i sagen, som kan anvendes til brug for vurderingen af As skatteansættelse i indkomståret 2011.

Huset på Y1-adresse er opført i ét plan på 232 m2, heraf 31 m2 carport og 14 m2 udhus (bilag 1, s. 2, afsnit 7), hvilket i henhold til Landsskatterettens skøn svarer til en pris på 9.483 kr. pr. m2 (2.200.000 kr./232 m2) eller til

11.764 kr. pr. m2, hvis der kun tages højde for G14realet (2.200.000 kr./187 m2).

Heroverfor har skønsmanden vurderet, at det samlet har kostet 3.073.533 kr. at opføre huset, dvs. ca. 900.000 kr. højere eller 40 % mere end Landsskatterettens skøn, og det er ikke er påvist, at skønserklæringen skulle være forkert eller fejlbehæftet, og erklæringen kan ikke anvendes i uddrag, sådan som sagsøgeren gør i store dele af processkrift 1.

Landsskatterettens skøn er derfor lempeligt sammenlignet med den af skønsmanden fastsatte værdi.

Ligeledes er det overordnede skøn i overensstemmelse med, at SKAT ved sin afgørelse indhentede vejledende eksempler på, hvad kvadratmeterprisen for opførelsen af et hus på samme størrelse koster (bilag 2, s. 6, tabellen). Heraf fremgik, at gennemsnitsprisen for opførelsen af et hus med et beboelsesareal på 187 m2 og 45 m2 udhus/carport var 2.554.409 kr. SKATs skøn var baseret på, at kvadratmeterprisen hos tre kendte byggefirmaer var mellem 11.986 kr. pr. m2 og 12.373 kr. pr. m2 (bilag 1, s. 10).

Også SKATs undersøgelser underbygger, at Landsskatterettens skøn er lempeligt.

Selv om sagsøgeren har udført arbejde på ejendommen selv, hvilket i øvrigt er udokumenteret, (stævningen s. 3) og angiveligt har skaffet billige materialer, hvilket ligeledes er udokumenteret, må Landsskatterettens skøn i lyset heraf betragtes for udøvet forsigtig/rummeligt, jf. også SKM2011.156.VLR, da sagsøgerens hus ikke er et "standardhus", men tværtimod har været dyrere at opføre.

Landsskatterettens skøn underbygges også af salgsprisen.

Y1-adresse blev i marts 2019 solgt til den nye ejer af til en værdi af 7.500.000 kr. (bilag A og bilag 30, s. 2, pkt. 3), hvilket udgør en kvadratmeterpris på 32.328 kr. (7.500.000 kr./232 m2).

Gennemsnitsprisen pr m2 for et hus i Y1-by udgjorde ifølge G14 til sammenligning 25.603 kr. på det tidspunkt (bilag B). Salgsprisen var således 26 % højere end gennemsnitsprisen i Y1-by, hvilket viser, at der er tale om et hus af en betydelig kvalitet - som dermed er dyrt at opføre - hvilket udover at være underbygget af skønsmandens erklæring og de af SKAT indhentede opførelsespriser, også understøttes af politiets billede af ejendommen både indvendigt og udvendigt af 26. februar 2015 (bilag C, bilag D og bilag E).

Det kan desuden lægges til grund, at huset ikke er blevet ombygget i perioden fra husets opførelse i 2011 til tidspunktet for det fremkomne politibilledmateriale i 2015, hvilket også nu er bekræftet på skønsforretningen, hvor husets nuværende ejer oplyste som svar på, om huset var ombygget siden 2011, at der ikke var bygget ud med flere kvadratmeter (bilag G, s. 9, 5. afsnit).

G14 viser desuden prisudviklingen over tid for boliger i Y1-by kommune.

Det fremgår heraf, at prislejet i 4. kvartal 2018 i Y1-by kommune var i gennemsnit 27.192 kr. i forhold til en gennemsnitspris på 19.437 kr. i 1. kvartal 2011, hvor huset blev opført. Priserne er således steget ca. 39,9 % i perioden. Husets salgspris på 7.500.000 kr. omregnet til 2011-niveau med denne faktor er således ca. 5,4 mio. kr. (7.500.000 𝑘𝑟.∗ 19.437 𝑘𝑟. 27.192 𝑘𝑟.). Sagsøgeren havde købt ejendommen i 2007 for 1,875 mio. kr. (bilag 1, s. 2, afsnit 5), hvor boligmarkedet var højere end i 2011 (bilag B). Værditilvæksten på ca. 3,525 mio. kr. (5,4 mio. kr. fratrukket 1,875 mio. kr.) må tilskrives opførelsen af det nye hus, der hovedsageligt skete i 2011, og opførelsen af have mv. i senere år.

Salgsprisen underbygger således - uanset den almindelige udvikling på boligmarkedet, og uanset at der også er foretaget havearbejde i de følgende år - at det forekommer lempeligt, at Landsskatteretten har skønnet de samlede opførelsesudgifter til ca. 2,2 mio. kr. i 2011.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet.

3.2.2 Del-elementer for skønnet over opførelsen af huset Skønnet var tredelt i opgørelsen:

1.                   Entreprisekontrakten

1.200.000 kr. (afsnit 3.2.1.1, nedenfor)

2.                   VVS-artikler, malerentreprisen, en væsentlig del af tagpap og pudsning af indre vægge

100.000 kr. (ikke bestridt)

3.                   Køkken, klinker, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers

900.000 kr. (afsnit 3.2.1.2, nedenfor)

Skatteministeriet fastholder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet uanset indsigelserne imod de enkelte elementer, allerede fordi det samlede skøn på 2,2 mio. kr. ikke kan tilsidesættes, men tværtimod er lempeligt, jf. afsnit 3.2.1, ovenfor.

Sagsøgerens specifikke indsigelser mod to af posterne behandles dog særskilt nedenfor.

3.2.2.1 Entreprisekontrakten

I opgørelsen over udgifter til opførelsen af ejendommen har Landsskatteretten lagt den af sagsøgeren fremlagte entreprisekontrakt til grund, jf. bilag 13. Kontrakten, som alene er underskrevet af entreprenør, QO, udgør 1.233.500 kr. inkl. moms (bilag 13, s. 2, pkt. 4).

Skatteministeriet fastholder, at denne entreprisesum, hvoraf 1.220.000 kr. er betalt i 2011, skal lægges til grund for privatforbrugsopgørelsen, som Landsskatteretten har gjort.

Ifølge sagsøgeren betalte han alene i 2011 900.000 kr. for entreprisen (bilag 22 s. 1, bilag 23 og bilag 24), idet 185.000 kr. blev tilbageholdt som følge af manglende rettidig aflevering af byggeriet i overensstemmelse med kontrakten, og da byggeriet fremstod med mangler, ligesom 135.000 kr. aldrig blev betalt, idet manglerne ikke blev udbedret, jf. stævningen s. 7, sidste afsnit.

Sagsøgeren har imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at han kun skulle have betalt et mindre beløb.

Det er usædvanligt, at der ingen dokumentation kan fremlægges for, hvorfor entreprisen skulle have kostet sagsøgeren 900.000 kr. i stedet for

1.220.000 kr., der i forvejen var lav i forhold til det oprindelige tilbud på 1.763.750 kr. inkl. moms (bilag 14, s. 2), og det er hans bevisbyrde, at entreprisen skulle være lavere end 1.220.000 kr., og denne bevisbyrde er skærpet.

Det bestrides, at Skatteministeriet skulle have bevisbyrden for, at der er sket betaling ud over 900.000 kr. i henhold til entreprisekontrakten. Tværtimod er det sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn kan tilsidesættes, og den har han ikke løftet. Videre har sagsøgeren bevisbyrden for, at entreprisesummen skulle være en anden end den aftalte i henhold til den underskrevne kontrakt.

Det oprindelige entreprisetilbud til opførelsen af sagsøgerens ejendom lød på 1.763.750 kr. inkl. moms svarende til en kvadratmeterpris på 7.602 kr. (bilag 14, s. 2), og var - i modsætning til den ovenfor nævnte kontrakt - underskrevet af QO og sagsøgeren.

Til trods for Skatteministeriets opfordring (1) om fremlæggelse af den endelige entreprisekontrakt underskrevet af begge parter, har sagsøgeren ikke fremlagt denne, hvilket skal komme ham bevismæssigt til skade.

I kontrakten (bilag 13, s. 2, pkt. 3, nr. 3) fremgår det, at AB92 er aftalt mellem parterne. AB92 er De almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, som fastsætter standardvilkår for entrepriseaftaler og indeholder regler for byggeprocessens afvikling samt pligter og rettigheder for bygherren og entreprenøren.

Hvis arbejdet bliver forsinket, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren skriftligt, jf. AB92 § 24, stk. 3, og hvis der foreligger mangler ved arbejdet, har entreprenøren ret og pligt til at udbedre dem i henhold til §§ 31 og 32. I henhold til stk. 2 i de to bestemmelser skal bygherren påberåbe sig manglerne skriftligt.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret - til trods for ministeriets opfordring (2) herom - at der skulle have været gjort mangelsindsigelser gældende, at entreprenøren skulle have undladt at udbedre påpegede mangler, eller at arbejdet var forsinket, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbet skulle være betalt på et senere tidspunkt.

Sagsøgeren har om denne opfordring oplyst, at det ikke er muligt at indhente dokumentationen så mange år efter, men SKAT havde imidlertid allerede ved brev af 1. september 2014 anmodet om specifikation af betalingerne i entreprisekontrakten (bilag 2, s. 5, næstsidste afsnit). En anmodning som sagsøgeren ikke imødekom, og sagsøgerens revisors oplysning om, at det fulde beløb i henhold til kontrakten ikke var betalt, da byggeriet ikke blev leveret rettidigt, er ikke dokumentation for, at det rent faktisk skulle være tilfældet.

SKAT skønnede jo allerede ved sin afgørelse af 15. august 2015, at entreprisesummen på 1.233.500 kr. ikke gav et retvisende billede af, hvad det faktisk har kostet at opføre ejendommen (bilag 2, s. 6, 1. afsnit), idet SKAT skønnede at omkostningerne var væsentligt højere.

Det fremgik altså allerede på tidspunktet for SKATs afgørelse, at der ikke ville blive lagt vægt på en udokumenteret forklaring om, at han på grund af mangler og arbejdets forsinkelse ikke ville betale entreprisesummen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsens i sin supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen under behandlingen af klagesagen, stillede sig undrende over for, at der ikke havde været noget juridisk efterspil mellem de uafhængige parter om den manglende betaling på 320.000 kr. (bilag 1, s. 47, 7. afsnit).

Der har altså i lang tid før denne retssag været grund til og mulighed for, at sagsøgeren indhentede den fornødne dokumentation, og den nu manglende dokumentation skyldes derfor alene sagsøgers forhold, idet sagsøgeren siden 2014 har haft lejlighed til at fremlægge dokumentation for fejl og mangler ved byggeriet.

Dertil kommer, at der også gælder ifølge § 29 i AB92, at parterne ved afleveringsforretningen skal udarbejde en afleveringsprotokol, hvori de påberåbte mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold påpeges af bygherren. Protokollen skal underskrives af både bygherre og entreprenør, jf. stk. 2. Dertil kommer også AB92’s regulering af afhjælpningsret/-pligt og forsinkelse, jf. svarskriftet, s. 5, 2.-4. afsnit.

Der er ikke fremlagt nogen dokumentation herfor i denne sag.

Det er tværtimod i det hele udokumenteret, at sagsøgeren ikke skulle have været forpligtet til og som følge heraf også skulle have betalt den aftalte entreprisesum, ligesom det ikke er bevist, hvorfor eller hvordan dele af entreprisesummen skulle være eftergivet af entreprenøren.

Endelig er TAs udtalelser om husets tilstand ikke dokumentation for, at entreprisen var forsinket eller mangelfuld, eller at der skulle være givet et forholdsmæssigt afslag på entreprisen.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der skulle være betalt mindre end det aftalte.

3.2.2.2 Køkken, klinker, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers

I entrepriseaftalen indgik ikke udgifter til montering af klinker og fliser i bad og køkken (bilag 15, afsnit 2). Landsskatteretten har i sit skøn vurderet, at de samlede omkostninger til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers udgør 900.000 kr. inkl. moms (bilag 1, s. 54, afsnit 5). Der er ikke grundlag for at tilsidesætte dette del-element i skønnet, ej heller efter skønsmandens erklæring.

Skønsmanden har opgjort den samlede værdi af klinkerne, køkkenmaterialerne, hårde hvidevarer, inventar i badeværelse, bryggers, værelser, entre samt montering af køkken og hårde hvidevarer til 716.4523 kr. inkl. moms.

Den forskel, der er til Landsskatterettens skøn, skal vurderes under hensyntagen til de usikkerheder, der måtte være om forskelle på opførelsestidspunktet og nu.

Under alle omstændigheder godtgør skønserklæringen i hvert fald ikke ud fra det foreliggende prisestimat, at skønnet er åbenbart urimeligt, idet der ikke er tale om en betydelig afvigelse, jf. også jf. UfR 1999.1178 H, hvor Landsskatterettens grundværdiansættelse blev opretholdt, selvom den afveg 23 % fra den i skønserklæringen opgjorte handelspris, og i TfS 1997, 416 VLR blev en grundværdiansættelse opretholdt, selvom den afveg cirka 17 % fra skønsmandens vurdering.

På baggrund af et opslag på G2s hjemmeside er det endvidere sagsøgerens opfattelse, at køkkenets pris starter på 200.000 kr., jf. stævningen s. 15, og at Landsskatterettens skøn over udgifter til klinker og badeværelsesmøbler af den grund er uantageligt, jf. stævningen, s. 15, afsnit 3.

Betragtningen om et G2-køkkenet er irrelevant, idet skønserklæringen har vist, at der er tale om et køkken baseret på G8-elementer (bilag G, s. 4, sidste afsnit).

Bryggers, badeværelse nr. 1 eller badeværelse nr. 2 er ligeledes ikke standardløsninger (bilag C s. 13-14), og det er udokumenteret, at spabadet skulle være installeret på et senere tidspunkt, jf. det anførte i processkrift 1, s. 6, 2. afsnit. Spabadet fremgår i øvrigt i badeværelset i 2015 i bilag C, s. 14, der er dateret 26. februar 2015.

Der er heller ikke noget grundlag for bemærkningen i stævningen om, at Landsskatterettens skøn er så højt, at klinker og badeværelsesmøbler må være lavet af ædelmetaller jf. stævning s. 15, og bemærkningen udgør i hvert fald ikke dokumentation for, at Landsskatterettens skøn på 900.000 kr. skal tilsidesættes.

Sagsøgeren har således ikke løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn over udgiftens størrelse hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Ifølge sagsøgeren er køkken og klinker desuden indkøbt i 2010 (bilag 16 og 17), og køkkenet er først blevet monteret i 2012 jf. stævning, nederst s. 5.

Det er udokumenteret.

Sagsøgeren har fremlagt to e-mails om køb af køkken og klinker i 2010, men de indeholder hverken fakturaer eller kvitteringer, men henviser blot til, at køb skulle være sket i 2010 (bilag 16 og 17). Bilag 16 og bilag 17 udgør ikke dokumentation for nogle af de af sagsøgeren hævdede rabatter, købstidspunkt eller priser for indkøb af materialer.

Disse mails er skriftlige erklæringer indhentet til brug for skattesagen, hvorfor de derfor har ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H. Dertil kommer, at disse mails ikke dokumenterer, at levering og betaling skulle være sket allerede i 2010.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at køkkenet først er blevet monteret i 2012, og der foreligger generelt ingen dokumentation for indkøb af inventar i huset.

Endelig bemærkes, at sagsøgeren på intet tidspunkt i sagen har fremlagt nogen fakturaer for indkøb af inventar i huset.

3.2.2.3 Genkøb af stjålne materialer

Landsskatteretten har i opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2011 skønnet, at der er afholdt udgifter til genkøb af en række stjålne materialer til 100.000 kr. (bilag 1, s. 55, afsnit 9). Der er ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Skønnet er lempeligt, idet G7 i en mail den 15. december 2011 til sagsøgeren oplyste, at den samlede forsikringssum af de stjålne materialer beløb sig til i alt 237.803,76 kr. (bilag 27), og der blev da også udbetalt 228.367 kr. (bilag 6, s. 4).

Det forhold, at erstatningen udbetales ultimo 2011, er ikke ensbetydende med, at udgifterne afholdt til at genanskaffe materialerne først afholdes i 2012. Dette gælder særligt henset til, at Y1-adresse ifølge det offentlige BBR-register er opført i 2011 (bilag 1, s. 17, afsnit 14), hvorfor det kan lægges til grund, at materialerne, der ifølge G7 bestod af VVS-materialer og lamper fra G6 (bilag 6), er genanskaffet til brug for opførelsen af huset i 2011.

Sagsøgeren har ikke ved f.eks. at fremlægge kvitteringer eller lignende løftet bevisbyrden for, at han ikke skulle have genkøbt materialerne i 2011, og han har dermed ikke bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Det er samlet set udokumenteret, at udgifterne til genkøb af VVS-materialer og lamper fra G6 først skulle være afholdt efter erstatningens udbetaling den 27. december 2011. Tværtimod fremgår det af mailen fra G7, at G7 havde foretaget besigtigelse, og at sagsøgeren skulle indsende faktura på genlevering af vvs-materialer og lamper fra G6 køkken, førend erstatningssummen kunne udbetales (bilag 27). Det må derfor have formodningen for sig, at sagsøgeren har genkøbt materialerne før den 14. december 2011, hvor besigtigelsen foregik, og i hvert fald før den 27. december 2011, hvor forsikringssummen blev udbetalt. Den bevismæssige usikkerhed må under alle omstændigheder komme sagsøgeren til skade, idet han ikke har fremlagt fakturaer eller lignende, som kun er i hans besiddelse.

Endelig bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren ikke skulle have midler til sin rådighed, som kunne dække genkøbet inden udbetaling af erstatningen, cf. replikken, s. 3, 6. afsnit:

•                    Huset på Y1-adresse var møbleret med blandt andet to vinkøleskabe og 9 stole, der ligner G15 læderbetrukne 7’er stole (Bilag C, s. 10). • Sagsøgeren fik i januar 2011 udbetalt 97.047,6 kr. fra Y10-bys Politis hittegodskontor, der havde udleveret en bortkommen sportstaske (bilag 1, s. 8, afsnit 1).

•                    I februar 2011 mistede sagsøgeren tre kufferter på en rejse til Y8-land, og G7 udbetalte i den forbindelse 40.575 kr. (bilag 1, s. 8, afsnit 2). Inventaret, sportstasken og forsikringssummen fra de mistede kufferter tegner tværtimod et billede af en person med et højt rådighedsbeløb.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

Parternes tvist

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. En indkomst, som en skatteyder har angivet, kan skønsmæssigt forhøjes af skattemyndighederne, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. herved bl.a. UfR 2009.163 H.

Parterne er enige om, at skattemyndighederne var berettigede til at skønne over As skattepligtige indkomst for 2011.

Parternes tvist angår, om den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2011 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Bevisbyrden for dette påhviler A.

As skattepligtige indkomst for 2011 blev i henhold til Landsskatteretttens afgørelse af 20. november 2020 forhøjet med 1.522.416 kr. vedrørende privatforbrug. Af Landsskatterettens opgørelse fremgår:

"…

…"

Parternes uenighed angår posten "Opførelse af ejendom" på 2.200.000 kr. og posten "Genkøb af stjålne materialer" på 100.000 kr.

Opførelse af ejendommen

Ejendommen på Y1-adresse i Y1-by er ifølge BBR opført i 2011 og består af et bebygget areal på 232 m2. Af de 232 m2 udgør carport 31 m2 og udhus 14 m2.

Landsskatteretten har skønnet den samlede udgift for opførelse af ejendommen til 2.200.000 kr. Af beløbet udgør 1.220.000 kr. udgifter til entreprenøren, 100.000 kr. udgør udgifter til vvs-artikler, malerentreprise, tagpap og pudsning af indvendige vægge, og 900.000 kr. udgør udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers. Det bemærkes, at det samlede beløb på 2.200.000 kr. må anses for udtryk for en afrunding af beløbene.

Beløbet på 100.000 kr. til vvs-artikler, malerentreprise, tagpap og pudsning af indvendige vægge er ikke omtvistet, mens rigtigheden af de øvrige beløb bestrides af A.

Entreprisesummen

Af tilbud af 19. august 2009 fra G5 til A fremgår bl.a., at prisen for opførelse af ejendommen, ville være 1.763.750 kr. inkl. moms. I tilbudssummen er indeholdt udgifter til jordarbejde med 110.000 kr., kloakarbejde med 35.000 kr., terrændæk med 170.000 kr., indevægge med 134.000 kr., opmuring af ydervægge med 177.000 kr., vinduer og montering heraf med 110.000 kr., tagkonstruktion med 205.000 kr., indvending montering af klinker og fliser i bad med 55.000 kr., indvendigt malerarbejde med 25.000 kr., el-arbejde med 100.000 kr., vvs-arbejde med 130.000 kr., blikarbejde med 60.000 kr. og gartnerarbejde med 100.000 kr., alt med tillæg af moms.

Der er fremlagt en udateret entreprisekontrakt mellem G5 og A, som alene er underskrevet af QO på vegne af G5. I kontrakten er anført, at der i forhold til tilbuddet af 19. august 2019 var foretaget en sparerunde, således at den samlede entreprisesum udgør 1.233.500 kr. inkl. moms. Af dette beløb udgør opmåling, beregninger og myndighedskorrespondance 10.800 kr., kloakarbejde 35.000 kr., terrændæk 186.000 kr., indvendige vægge 112.000 kr., opmuring af ydervægge 122.000 kr., tagkonstruktion, døre og vinduer 205.000 kr., indvendig montering af klinker 55.000 kr., el-arbejde 100.000 kr., inkl. montering af kamera, og vvs- og blik 161.000 kr., alt med tillæg af moms. Endvidere er angivet, at der var aftalt AB 92, og at betalingen skulle ske i rater. 1. rate på 13.500 kr. skulle betales ved kontraktens indgåelse, og 2. rate på 185.000 kr. skulle holdes tilbage i garanti, men udbetales, hvis entreprenøren fremsendte en AB 92-garanti. Den øvrige betaling skulle ske i løbende rater efter udførelse og godkendelse af arbejdet. Det er angivet, at arbejdet skulle udføres i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 1. oktober 2010, og at der ved forsinkelse skulle svares dagbod eller erstatning.

Der er enighed om, at A i 2010 betalte 13.500 kr. til G5 i henhold til entreprisekontrakten. Der er endvidere enighed om, at A henholdsvis den 29. juli 2011, 7. oktober 2011 og 14. december 2011 betalte 300.000 kr. til G5, i alt 900.000 kr.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at entreprisesummen, bortset fra beløbet på 13.500 kr., skulle erlægges i 2011.

Retten finder efter bevisførelsen, at A ikke har godtgjort, at der var tvister mellem ham og G5, som bevirkede, at den fulde entreprisesum på 1.233.500 kr. ikke skulle betales. Retten har herved lagt vægt på, at forklaringerne fra A og QO om, at det blev aftalt, at der alene skulle ske betaling af en del af entreprisesummen, ikke er understøttet af objektive kendsgerninger. Det kan herunder ikke føre til et andet resultat, at TA, som købte ejendommen i november 2018, har oplyst, at ejendommen var behæftet med mangler.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse skattemyndighedernes skøn af, at udgifterne til entreprenøren i 2011 udgjorde 1.220.000 kr., for truffet på forkert grundlag eller urimeligt.

Klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers

Det var forudsat i entrepriseaftalen mellem G5 og A, at A selv skulle forestå visse arbejder og levere visse materialer til byggeriet.

Køkken, montering af køkken og hårde hvidevarer

Der foreligger ikke faktura vedrørende køb af køkkenet eller dokumentation for betaling herfor. Der foreligger ligeledes ikke faktura eller betalingsdokumentation vedrørende montering af køkkenet eller vedrørende køb af hårde hvidevarer.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder at huset er registreret som færdigopført i 2011, må det - idet A ikke har løftet bevisbyrden for det modsatte - lægges til grund, at udgifterne til køkken, montering af køkken og hårde hvidevarer er afholdt i 2011. Det bemærkes herved, at de af A og LS afgivne forklaringer ikke kan føre til et andet resultat, idet disse ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.

Skønsmanden har vurderet 2011-prisen for køkkenet og hårde hvidevarer til 431.746 kr. og montering af køkkenet til 10.875 kr., i alt 442.621 kr., hvilke beløb retten lægger til grund.

Klinker

Det fremgår af mail af 15. oktober 2019 fra G3, at virksomheden i 2010 i "10 mdr." solgte 200 m2 klinker til A. Der er ikke fremlagt faktura eller indbetalingsoplysninger vedrørende dette.

Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at klinkerne ikke blev betalt i 2011.

Skønsmanden har vurderet 2011-prisen for klinkerne til 62.189 kr., hvilket beløb retten lægger til grund.

Badeværelsesmøbler og bryggers

Efter de foreliggende oplysninger, herunder at huset er registreret som færdigopført i 2011, må det - idet A ikke har løftet bevisbyrden for det modsatte - lægges til grund, at udgifterne til badeværelsesmøbler og bryggers er afholdt i 2011. Det bemærkes herved, at de af A og LS afgivne forklaringer ikke kan føre til et andet resultat, idet disse ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.

Skønsmanden har vurderet, at 2011-prisen for inventaret i husets to badeværelser var 87.550 kr., og at markedsprisen for inventaret i bryggerset var 71.062,50 kr., i alt 158.612,50 kr., hvilke beløb retten lægger til grund.

Samlet vedrørende klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers

Det følger af det ovenfor anførte, at de samlede udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers må anses for afholdt i 2011 og ifølge skønsmandens vurdering udgør i alt 663.422,50 kr. Der er heri ikke indeholdt visse dele af den relaterede udgift til arbejdsløn.

Landsskatteretten har vurderet, at de samlede udgifter til arbejder og materialer i form af klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers, der ikke var omfattet af entrepriseaftalen, udgør 900.000 kr.

Retten finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten har herved lagt vægt på, at skattemyndighedernes skøn ikke kan anses for baseret på urigtige forudsætninger eller urimeligt, og at ikke enhver afvigelse fra skattemyndighedernes skøn vedrørende enkelte elementer indeholdt i skønnet medfører, at sagen bør hjemvises. Retten har herved tillige lagt vægt på det, som er anført netop nedenfor om skattemyndighedernes samlede skøn over udgifterne til ejendommen.

De samlede udgifter til ejendommen

Landsskatteretten har skønnet de samlede udgifter til opførelse af ejendommen til at udgøre 2.200.000 kr. Skønsmanden har vurderet, at opførelsen af ejendommen kostede 3.141.825 kr.

Landsskatterettens samlede skøn vedrørende ejendommen må således på denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger anses for retvisende og rimeligt.

Den omstændighed, at der i skønsmandens vurdering af de samlede udgifter indgår visse elementer, som ikke er omtalt i Landsskatterettens afgørelse, kan efter en samlet bedømmelse ikke føre til et andet resultat.

Genkøb af stjålne materialer

Det må lægges til grund, at A i 2011 fik stjålet nogle materialer fra ejendommen.

Af et brev, som A den 15. december 2011 modtog fra sit forsikringsselskab, G7, fremgår bl.a., at udbetaling af forsikringssummen ville ske efter fremsendelse af faktura på genudlevering af materialer.

A fik den 27. december 2011 udbetalt 228.367 kr. af forsikringsselskabet for de stjålne materialer. Det fremgår af en udskrift fra As konto, at der ikke blev hævet beløb vedrørende genkøb af materialer i de resterende dage af 2011.

 

Der foreligger ikke oplysninger fra forsikringsselskabet om, hvorvidt selskabet - således som forklaret af A - i strid med ordlyden af brevet af

15. december 2011 - accepterede at udbetale forsikringssummen alene mod fremsendelse af tilbud.

Herefter, og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder at A havde adgang til større kontantbeløb, finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn vedrørende genkøb af stjålne materialer i 2011 var baseret på urigtige forudsætninger. Den af LS afgivne forklaring kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatterettens skøn, hvorefter udgiften til genanskaffelse af materialer blev fastsat til 100.000 kr., er endvidere ikke urimeligt.

Konklusion

Da der på den ovenfor anførte baggrund ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2011, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Henset til sagens værdi, forløb og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 86.250 kr. inkl. moms til dækning af udgift til advokat, og 60.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til syn og skøn.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 146.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.