Sag BS-34602/2020-KBH
A
(v/ advokat Holger Fabian-Jessing)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af dommer Karsten Henriksen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 4. september 2020.
Sagen drejer sig om tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Y1-land til Y2-by.
H1 har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal tilbagebetale det af H1 betalte momsbeløb på 288.199 kr. med renter i henhold til renteloven fra den 16. december 2014.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2020 fremgår:
"…
SKAT Kundeservice Told har pålagt H1 at betale 288.199 kr. i importmoms.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Møde mv.
Repræsentanten for H1 (selskabet) og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har drøftet sagen på et møde. Selskabets repræsentant og Toldstyrelsen har endvidere haft lejlighed til at fremlægge sagen for Landsskatterettens medlemmer.
Faktiske oplysninger
Klagen skyldes, at selskabet ikke mener, at der er opstået en forpligtelse til at betale importmoms for to kolli varer, der ankom til Y3-by fra Y4-by i Y1-land den 8. april 2014.
Selskabet havde aftalt med G1 i Y1-land, at det skulle fragte 2 kolli "[red. fjernet]" og "[red. fjernet2]" fra G2 i Y5-by, Y1-land, til G3 i Y2-by, Y9-land.
Selskabets chauffør ankom med de 2 kolli til Y3-by den 8. april 2014, hvor han henvendte sig hos de danske toldmyndigheder i Y3-by.
Chaufføren havde hverken en importdeklaration eller et T1-dokument ved ankomsten.
Ifølge SKAT fik chaufføren at vide, at han skulle have toldpapirer, før han måtte forlade grænsen.
Chaufføren forlod grænsen. Han vendte tilbage til kontoret i Y3-by den 10. april 2014.
Selskabet har fremlagt følgende i forbindelse med klagen til Landsskatteretten:
- En delivery note (side 1 af 3) fra G1, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal leveres 2 kolli af i alt 10.600 kg fra shipping point G2, til G4 i Y6-land. Varerne er købt den 5. december 2013, og leveringsdatoen er angivet til den 22. april 2014.
- En faktura dateret den 25. marts 2014 fra G1, der vedrører en kolli med "[red. fjernet]" og en kolli med "[red. fjernet] transport", i alt 10.600 kg, som skal til Y6-land.
- En deklaration EX 1 dateret den 3. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at G1 vil sende "1 X" af 10.600 kg til en værdi af 214.881,75 USD til G5.
- Et transportdokument, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet skal hente 2 kolli af 10.600 kg hos G2 den 8. april 2014 og fragte dem til G3 i Y2-by.
- Et bill of lading-dokument dateret den 28. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at G1 sender 2 kolli med uindpakket olieboringsudstyr, der vejer 10.600 kg, til G5 med skibet [red. fjernet skibsnavn].
- EX 1-deklarationen af den 3. april 2014 stemplet med "Export" og et ikke læsbart stempel.
- En udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G1 Denmark, filial af det norske selskab G1.
SKAT Kundeservice Tolds afgørelse
SKAT Kundeservice Told har pålagt selskabet at betale 288.199 kr. i importmoms.
Afgørelsen er begrundet med følgende:
"Lorry entering EU without application to the customs office at the external border (...11)
The truck (...11) which arrived at Y3-by by the ferry [red. fjernet skibsnavn2] from
Y4-by in Norway on the 08th April 2014, did apply to the customs office in Y3-by, Denmark. The goods were not followed by a T1 document, nor were the any import declaration; therefore the chauffeur was told, that before leaving the boarder, he should have made customs papers.
As the time limit now has expired and SKAT have not received documentation that the goods are declared into the EU, SKAT charges your company duty and VAT, according to Council Regulation (EEC) No 2913 of 12. October 1992, article 38 to 41, 202 and article 215.
Following amount is charged:
| Duty 0 % | |
| VAT 25 % of 1.125.797 DKK | 288.199,00 DKK |
| H1 total of: | 288.199,00 DKK |
For further reasons I refer to the enclosed finally statement of claim."
Af "statement of claim" fremgår bl.a.:
| The facts of the case: | One of your company's lorries, according to the CMR, with the registration number - ...11 arrived the 08th H1pril 2014 at Y3-by from Y4-by in Norway with the ferry [red. fjernet skibsnavn2]. When crossing the border the driver apply at the customs office, but he did not have any customs papers. The driver was told to get some customs |
papers (import declaration or a T1 document). The driver did not return to the customs office.
According to the manifest of the ferry the consignment was 10.600 kilos of [red. fjernet], and the driver of the lorry was named KA.
On the 10th April 2014, the driver retuned to the customs office in Y3-by, with the goods. The driver explained that he was told to drive to Germany (Y8-by), but he did not get any customs paper, so he drove back to Denmark (Y3-by).
As the rules, for importing goods from a third country not has been followed, SKAT will collect tax and duty of the goods. A draft to a statement of claim was made and handed out to the driver, and a copy of the statement was sent to our company. Both letters was dated the 10th of April 2014. (…)
| In support of the decision: | lf goods are imported into EU in a non-fulfilment way SKAT have the right and the obligation to collect customs debt according to Council Regulation (EEC) No 2913 of 12th October 1992, articles 38 to 41 and article 202 and 215. |
lf the goods are accompanied by a transit declaration the carrier is obligated to fill in a transit advice note to the customs authorities at the external border of EU according to Commission Regulation (EEC) No 2454/ 93 of 2. July 1993, article 359 and the Convention on a common transit procedure of 20. Mai 1987, appendix I, article 32.
lf an import declaration has not been delivered to Customs SKAT have the right to make a declaration ourselves either on a statistical basis and on a rough estimated basis to fix customs value and customs debt according to The Danish Customs law, § 13, no 2.
The customs value is according to invoice: No.
80034563 from 25th March 2014, (USD 214.881,75 at
5,3648) = 1.152.797,00 DKK
Tariff code 8431.43.00
Duty 0 % (…)"
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar nedsættes med 288.199 kr. til 0 kr.
Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at sagens hjemvises til fornyet behandling i Toldstyrelsen.
Repræsentanten har begrundet sin klage således:
"Ved SKATs afgørelse er der afkrævet min klient 25% moms af DKK 1.152.797 svarende til DKK 288.199.
Der er ingen toldskyld.
På min klients vegne nedlægger jeg påstand om, at Landsskatteretten ophæver den af SKAT trufne afgørelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. (...)
Min klient H1 havde som udførende international landevejstransportør påtaget sig befordring af to enheder [red. fjernet] og [red. fjernet2] tilhørende det norske selskab G1, X1 Y7-by, på strækningen fra læssestedet i Y1-land hos G2, X2 Y5-by, Y1-land, til modtager G3, X3, Y2-by, i forbindelse med godsets salg og levering til G5. Den norske sælger og den Y6-landske køber tilhører begge G5.
Som bilag 2 vedlægges G1s Delivery Note dateret den 22. april 2014, og som bilag 3 vedlægges G1s faktura af 25. marts 2014.
Det omhandlede gods blev udførselsbehandlet i Y1-land af speditionsfirmaet G11, Y7-by, og der blev i den forbindelse udfærdiget udførselsangivelse EX 1 dateret den 3. april 2014, der vedlægges som bilag 4.
Som følge af en misforståelse blev der ikke i Y1-land påbegyndt transitforsendelse T1 under den fælles forsendelsesordning.
Som led i den internationale landevejstransport blev der udstedt CMR-fragtbrev dateret den 8. april 2014 på strækningen fra Y5-by, Y1-land, til Y2-by. CMRfragtbrevet vedlægges som bilag 5.
A's chauffør KH1 læssede med lastkøretøj ...11 hos G2 Y5-by og kørte til Y4-by, hvor køretøj med ladning med G6-færgen [red. fjernet skibsnavn2] blev transporteret til Y3-by, hvor chaufføren meldte sig på SKATs toldkontor i Y3-by, hvor han angiveligt fik at vide, at han skulle have et T1-dokument. Chaufføren havde imidlertid den opfattelse, at han allerede havde dette dokument, idet han forvekslede et T-dokument med den udførselsangivelse EX 1, han havde med fra Y1-land.
Han kørte et kort stykke videre til en rasteplads, og da der opstod tvivl om, hvorvidt den nødvendige toldbehandling i Y3-by var blevet opfyldt, returnerede han til Y3-by, hvor det imidlertid viste sig, at SKATs medarbejdere lagde til grund, at der var opstået toldskyld.
Transporten til Y2-by skete herefter uden problemer, og den omhandlede forsendelse blev leveret som forudsat hos G3, og udskibning og dermed udførsel af fællesskabernes område skete herefter med G7, [RED. FJERNET SKIBSNAVN], i henhold til [red. fjernet] af 28. april 2014, der vedlægges som bilag 6.
I forbindelse med udførslen blev den norske udførselsangivelse EX 1 afstemplet af de Y9-landske toldmyndigheder med autoriseret embedsstempel. Den afstemplede udførselsangivelse vedlægges som bilag 7.
Det omhandlede gods antages i mellemtiden at være leveret hos modtager i Y6-land.
SKAT har i sin afgørelse som toldskyldsgrundlag henvist til, at der opstår toldskyld i medfør af Toldkodeksens artikler 38-41, 202 og 215, såfremt indførsel i EU sker ikke-forskriftsmæssigt.
Endvidere har SKAT henvist til, at transportøren er forpligtet til at indlevere en grænseovergangsattest til toldmyndighederne ved EU's ydre grænse, såfremt godset følges af en transitangivelse.
Endelig har SKAT henvist til, at SKAT er berettiget til at udfærdige en toldangivelse på statistisk og groft anslået grundlag med henblik på fastsættelse af toldværdien og toldskylden, såfremt fortoldning ikke er indgivet til SKAT.
Som tidligere oplyst er der uomtvistet ingen told på de omhandlede varer. SKAT har uden nærmere begrundelse rejst krav overfor H1 om betaling af dansk moms med DKK 288.199.
Det bestrides, at H1 har indført varerne ikke-forskriftsmæssigt og dermed er blevet toldskyldner i medfør af Toldkodeksens artikel 202.
Det bestrides herunder også, at artikel 202 finder anvendelse, når chaufføren faktisk har henvendt sig til SKAT i Y3-by og har forsøgt at frembyde varerne.
Som anført forvekslede chaufføren udførselsangivelsen EX 1 med forsendelsesangivelse T1.
H1 havde ikke kendskab til, at chaufføren ikke fra Y1-land havde forsendelsesangivelse T1 med sig. Man blev først senere opmærksom på, at bilen ikke havde T1-dokumentet med, og da man i samme forbindelse blev opmærksom på, at chaufføren uden instruks havde forladt tolden i Y3-by, sendte man omgående køretøjet retur til Y3-by af hensyn til toldkontrollen.
H1 har således hverken vidst eller burdet vide, at godset blev indført ikkeforskriftsmæssigt eller unddraget toldtilsyn.
Det omhandlede gods er ikke bragt i momspligtig omsætning i Danmark.
"Importen" til Danmark er alene sket rent toldteknisk som følge af, at varerne ikke var blevet angivet til forsendelsesprocedure T1 som tilsigtet med henblik på transitering af EU's toldområde til videreforsendelse ad søvejen fra Y2-by.
Da den norske sælger G1 er etableret i Danmark med en momsregistreret filial, G1 Denmark, Filial af det norske selskab G1, med CVRnr. ...12 (udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedlægges som bilag 8), ville en momshæftelse for fragtføreren skulle behandles efter det såkaldte udlægsprincip, således at G1 Denmark ville kunne opnå fradrag for den i givet fald af H1 udlagte moms i selskabets momsmellemværende med SKAT.
Momssystemet skal nemlig af bl.a. konkurrencemæssige årsager fungere neutralt, således at varer, der indføres til og atter udføres fra Danmark ikke belastes endeligt med importmoms.
Dette neutralitetsprincip følger af reguleringen i henhold til momssystemdirektivet i momsloven.
Statskassen bør således ikke kunne opkræve og endeligt beholde et momsbeløb, når de pågældende af opdragsgiveren for transporten G1 er udført af Danmark og af EU.
En momshæftelse for fragtføreren vil under disse forudsætninger, såfremt momsen ikke holdes neutral, få en pønal karakter, hvilket ikke er tilsigtet med momssystemet.
Da SKAT efter gældende praksis ikke opkræver sådan moms hos en "importør", men alene forudsætter, at momsen af bogholderimæssige grunde medtages importørens momsmellemværende som neutrale posteringer, gøres det gældende, at momsen ikke burde være afkrævet H1 og den foretagne opkrævning derfor bør ophæves.
Subsidiært bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på særskilt behandling af momsproblematikken og formulering af korrekt og klart begrundet afgørelse."
SKATs udtalelse
SKAT har bemærket følgende til klagen:
"SKAT forudsætter, at klagers repræsentant med udtrykket "det såkaldte udlægsprincip" sigter til den i Den juridiske vejlednings afsnit D.A.11.1.3.3.2 beskrevne praksis.
Denne praksis giver imidlertid alene mulighed for, at importmoms, som skal betales af personer, som ikke ejer varerne, i forbindelse med fejl og utilsigtede hændelser mv. ("hæftelsesmoms"), i visse tilfælde kan betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler på baggrund af udlægsopgørelsen fra ekspeditøren og den vedlagte dokumentation for ekspeditørens betaling af importmoms.
Praksis indebærer imidlertid ikke, at SKAT undlader at opkræve importmomsen i de omhandlede situationer."
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Repræsentanten har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens forslag:
"(...) Det bemærkes i øvrigt, at de af sagen omhandlede varer var solgt på [red. fjernet] og at afskibning skulle ske fra Y2-by, der således var leveringsstedet i henhold til købeaftalen.
Varerne var således under sælgers/G1' kontrol og risiko fra afsendelsesstedet i Y1-land til levering i Y2-by.
Toldteknisk blev der udfærdiget udførselsangivelse EX 1 i Y1-land med sælger som eksportør.
Udførselsangivelsen tjente tillige som udførselsangivelse for udførslen fra EU's toldområde via Y2-by den 16. maj 2014, hvor udførselsangivelsen blev afstemplet af de Y9-landske toldmyndigheder.
Varerne blev indført EU's toldområde via Y3-by som led sælgers levering af varerne Y2-by.
Det var antageligvis oprindeligt tilsigtet, at varerne skulle transitere EU som T1-varer under gældende forsendelsesordning, men som følge af misforståelser og sprogproblemer for klagers chauffør kørte denne, efter at han havde henvendt sig på toldstedet i Y3-by, fra toldstedet uden forståelse af, at der manglede et T1 dokument.
Klager bestrider, at det var oplyst chaufføren - i hvert fald tilstrækkeligt klart - at han skulle have et T1-dokument, før han måtte køre videre, og det kan således ikke efter klagers opfattelse lægges til grund, at SKAT gav chaufføren sådan oplysning.
Det blev i denne sammenhæng heller ikke oplyst chaufføren, at han skulle henvende sig hos en lokal grænsespeditør for assistance.
Der henvises til, at de toldfrie varer ligeså vel ville have kunnet været indfortoldet af sælger G1, der var og er etableret i Danmark med filialen G1 Denmark, filial af datterselskabet G1, CVR-nr. ...12, og herefter genudført af sælger.
Chaufføren vendte ubestridt tilbage til Y3-by, efter at klager var blevet opmærksom på misforståelsen. Baggrunden for, at chaufføren kørte mod Y8-by, var, at der i Y8-by var grænsespeditører, som man i tidligere tilfælde havde benyttet. Klager omdirigerede dog chaufføren retur til Y3-by.
Der blev ikke ved chaufførens henvendelse i Y3-by gennemført nogen egentlig toldekspedition eller givet mulighed herfor. Varerne forblev så at sige uden defineret toldmæssig status og blev med SKATs billigelse transporteret til Y2-by, hvor den toldmæssige udførselsekspedition fandt sted på grundlag af den norske udførselsangivelse.
Klager havde som den, der rådede over køretøjet, alene en hæftelse for indførselsmomsen. Varerne burde imidlertid mest naturligt være betragtet som indført og reeksporteret af sælger G1, der dermed ville være berettiget til momsfradrag, hvorved neutralitetsprincippet i momssystemet ville have været opretholdt.
Til sagens formalitet bemærkes endeligt, at der er enighed mellem klager og SKAT om, at SKATs begrundelse, nemlig henvisningen til Toldkodeksens artikel 202, er forkert, samt at SKAT har forsømt i afgørelsen at begrunde SKATs krav om hæftelse for indførselsmoms.
Uagtet den i afgørelsen anførte parallelitet mellem de regler, der begrunder toldskyldens opståen - i dette tilfælde juridisk set fiktivt, idet toldsatsen var 0 - er der en betydelig forskel mellem told og moms, ikke mindst fordi toldskyld er af en ganske anden karakter end momsskyld henset til, at momsen er en omsætningsafgift, der som system betragtet bl.a. indrømmer momsregistrerede virksomheder fradragsret i forbindelse med erhvervelse og import, hvorimod der normalt ikke vil være en fradragsret for skyldig told.
Grundlæggende er der således efter klagers opfattelse ikke parallelitet mellem de regler, der begrunder toldskyldens opståen og de regler, der begrunder forpligtelsen til at betale moms ved indførsel af varer fra lande udenfor EU.
Det i øvrigt i klagesagen anførte fastholdes."
Toldstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Toldstyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens forslag:
"Toldstyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen indstillede om, at SKATs afgørelse har været mangelfuld, men at manglerne ikke kan anses for så væsentlige, at de skal føre til afgørelsens ugyldighed. Toldstyrelsen er endvidere enig i, at afgørelsens henvisning til toldkodeksens artikel 202 ikke har betydning for sagen.
Toldstyrelsen har på det foreliggende grundlag ikke yderligere at bemærke til Skatteankestyrelsens indstilling."
Landsskatterettens afgørelse
Der skal betales importmoms af varer, der indføres i Danmark fra steder uden for EU. Hvis varen ved indførslen f.eks. henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring eller ekstern forsendelse, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en sådan ordning. Det fremgår af § 12 i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 106 af den 23. januar 2013).
Reglerne om told findes i den dagældende forordning fra Rådet, Rfo nr. 2913 af den 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer.
Varer, der indføres i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn, og kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser. De forbliver under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fællesskabsvarers vedkommende indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres.
Det fremgår af EF-toldkodeksens art. 37.
Varer, der indføres i Fællesskabets toldområde, skal frembydes for toldvæsenet af den person, der har indført varerne. Det fremgår af art. 40.
Ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for dem. Det fremgår af art. 48.
I denne sag skulle varerne efter planen transporteres fra Y3-by til Y2-by i Y9-land, hvorfra de skulle sejles til deres bestemmelsessted i Y6-land. De skulle således behandles som en ekstern forsendelse, jf. art. 91. Varerne skulle derfor følges af et T1-dokument.
Varer, der er frembudt for toldvæsenet, og som afventer angivelse til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, får status af varer under midlertidig opbevaring. Sådanne varer må kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne og på betingelser, som de fastsætter. Det fremgår af art. 50 og 51.
Toldskyld ved indførsel opstår bl.a., når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Den person, der har unddraget varen fra toldtilsyn, er debitor for toldskylden. Det fremgår af art. 203, stk. 1 og 3.
Selskabets chauffør henvendte sig til toldmyndigheden i Y3-by umiddelbart efter ankomsten til Danmark, og varerne er derfor frembudt i overensstemmelse med art. 40. Det lægges til grund, at chaufføren fik oplyst, at han skulle have et T1-dokument, før han kørte videre, at han uanset dette kørte fra stedet uden dokumentet, og at han først vendte tilbage 2 dage senere.
Unddragelse omfatter enhver handling eller undladelse, der medfører, at toldmyndighederne hindres i - også selv om det kun er midlertidigt - at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens art. 37, stk. 1. Det fremgår af dommen C66/99, Wandel, præmis 47.
Det er uden betydning, at varerne er bestemt til genudførsel, jf. dommen C-337/01, Hamann International, præmis 32. Når varen først er unddraget toldtilsynet, kan den således ikke efterfølgende bringes under tilsyn igen, selv om toldtilsynet genetableres. Ved unddragelsen er toldskylden med andre ord endeligt opstået.
Det er uden betydning, om unddragelsen fra toldtilsyn er sket uden forsæt, jf. C-66/99, Wandel, præmis 48.
I det øjeblik chaufføren i den foreliggende sag forlod grænsen uden et T1-dokument, blev varerne således unddraget toldtilsyn.
Selskabet er debitor for den toldskyld, der opstod som følge af unddragelsen, jf. art. 203, stk. 3, 1. pind.
Der er opstået toldskyld, selv om toldsatsen i den foreliggende sag var 0 % af varernes værdi. Der kan henvises til dommen C-66/99, Wandel, præmis 54 og 57.
Der er endvidere opstået pligt til at betale importmoms, jf. § 12 i den dagældende momslov.
Det fremgår af momslovens § 26, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel.
Afgiftsgrundlaget ved indførsel af varer fra steder uden for EU er toldværdien tillagt evt. told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen med tillæg af forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU. Det fremgår af momslovens § 32.
Afgiftssatsen er 25 %, jf. momslovens § 33.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU af andre end registrerede virksomheder, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4. Det fremgår af momslovens § 61.
Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, der transporterer varer, hvoraf der ikke er betalt told eller afgifter, hæfter for ikke betalt told og afgifter. Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4.
Det er uden betydning, om SKAT evt. kunne have rettet sit krav mod andre end selskabet.
Det er således Landsskatterettens opfattelse, at SKAT med rette har opkrævet moms af selskabet.
Sagens formalitet (…)
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…"
H1 har fremlagt følgende yderligere dokumenter under sagens behandling for retten:
- To meddelelser fra toldmyndighederne i Y6-land (toldkontoret i Y10-by) udstedt den 4. juli 2014 om toldbehandling af varer, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli med olieboringsmateriel, i alt 10.600 kg, er importeret den 11. juni 2014 og kan frigives fra toldvæsenet uden forudgående inspektion til G5, og at transportdokumentnummeret er [red. fjernet nr.]. Den ene meddelelse er forsynet med stempel fra toldmyndighederne og den anden med stempel fra toldmyndighederne og skattepolitiet.
- Et opkrævningsdokument fra skattemyndighederne i Y6-land dateret den 30. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at G5 har betalt i alt 272.577 [red. fjernet valuta] i afgifter for toldtjenesteydelser.
- En meddelelse om toldansættelse fra toldmyndighederne i Y6-land dateret den 20. juni 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at G5 skal betale i alt 272.577 [red. fjernet valuta] i afgifter for toldtjenesteydelser vedrørende varer indført den 11. juni 2014 (enhedsdokument X).
- Et "Enhedsdokument" ( [ulæseligt]) dateret og underskrevet og stemplet den 20. juni 2014 af "bemyndiget speditør". Af dokumentet fremgår, at afsender er G1, at modtager er G5, at dokumentet vedrører 2 kolli med olieboringsmateriel med en nettovægt på 10.070 kg, at materiellet er indført den 11. juni 2014 og afsendt fra "X" og modtaget i Y6-land, at varens oprindelsesland er Y1-land, at transportdokumentnummeret er [red. fjernet nr.], at transportregisternummeret er X, og at den totale afgift for toldbehandlingen er 272.576 [red. fjernet valuta].
- Et Bill of Lading dokument dateret den 28. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår, at G1 sendte 2 kolli med uindpakket olieboringsudstyr, der vejer 10.600 kg, til G5 med skibet [red. fjernet skibsnavn] (rejsenummer X), at olieboringsudstyret er "shipped on board MV [red. fjernet skibsnavn] at Y2-by on 28/04/2014", og at dokumentet den 11. juni 2014 er forsynet med et stempel fra G8 Y6-land.
- Et dokument af 16. maj 2014 fra H1 i Y6-land, hvoraf bl.a. fremgår, at 2 kolli olieudstyr, der vejer 10.600 kg, fra G1 (leverandør) til G5 (importør) er afskibet fra Y2-by i Y9-land den 28. april 2014 med [RED. FJERNET SKIBSNAVN] (rejsenummer X) med forventet ankomst i Y11-by i Y6-land den 29. maj 2014.
- Et "Midlertidigt Enhedsdokument" fra Handelsministeriet i Y6-land.
- En faktura af 25. marts 2014 fra G1 vedrørende salg af "1 [red. fjernet] for deepwater vertial clu" og "1 [red. fjernet] transport skid" til G5.
- En "Erklæring om tilsagn om eksklusivitet" dateret den 13. maj 2014 vedrørende indførsel af olieboringsmateriel.
- En "Delivery Slip" af 16. maj 2014 fra G9, G11 Y6-land, der er underskrevet den 9. juli 2014.
- En mailkorrespondance mellem OW og JF fra 21. og 24. januar 2022.
Forklaringer
OW har forklaret, at han er direktør for G11. Selskabet har domicil i Y12-land og filialer i en række europæiske lande. Selskabet ejer ca. 40 lastbiler. Selskabet har mange underleverandører. Den omhandlede transportopgave er udført af en underleverandør i Y13-land. Fotoet i bilag 9 viser den lastbil, som underleverandøren benyttede til opgaven. Underleverandøren kører under G11s "flag", og har derfor ret til at benytte navnet G11 på deres lastbiler. Der er tale om en form for franchising.
G11 fik transportopgaven fra en speditør, G12. Opgaven gik ud på at hente noget gods i Y1-land og transportere det til Y9-land. Chaufføren skulle få alle dokumenter på plads i Y1-land, når han afhentede godset. Da chaufføren havde lastet lastbilen, ringede han til vidnet og fortalte, at han var klar til at køre mod Y9-land. Vidnet spurgte, hvilke papirer han havde fået. Chaufføren svarede, at han havde fået en leverandørseddel og et EX1-dokument. Vidnet spurgte, om det var et grønt T1-dokument, og chaufføren, der var en [red. fjernet nationalitet], svarede ja. Vidnet sagde til chaufføren, at han skulle ringe igen, når han kørte af færgen i Y3-by. Det kan godt være rigtigt, at chaufføren ankom med færgen til Y3-by den 8. april 2014, men han er ikke sikker på datoen. Så vidt han husker, ringede chaufføren en eller to dage efter. Chaufføren befandt sig nu ved den dansk-Y14-landske grænse i nærheden af Y15-by. Chaufføren havde en tablet i bilen, og vidnet kunne se chaufførens dokumenter på tabletten. Vidnet kunne se, at der manglede et T1-dokument. Vidnet frygtede derfor, at godset ikke ville kunne blive afskibet fra Y2-by til Y6-land. De forsøgte via speditionsfirmaet at skaffe et T1-dokument, men det var ikke muligt. De besluttede derfor, at lastbilen skulle køre tilbage til Danmark. Vidnet var i kontakt med speditionsfirmaet, der kontaktede det danske skattevæsen. Vidnet har ikke selv talt med det danske skattevæsen. Speditionsfirmaet meddelte, at der ikke var noget at gøre, da chaufføren ikke burde have forladt havneområdet. Der blev ikke foretaget nogen kontrol af godset ved returneringen til Danmark. Efter 2 dage besluttede de, at lastbilen skulle køre direkte til Y2-by uden T1-dokumentet. I Y2-by var der ingen problemer med at få afskibet godset til Y6-land med de papirer, chaufføren havde. Det var derfor en stor fejl, at de besluttede, at lastbilen skulle vende tilbage til Y3-by.
Transportdokumentet, bilag 5, er en kvittering for, at godset er ankommet til Y2-by. Stemplet i nederste højre hjørne er en kvittering for, at godset er læsset af lastbilen i havnen med henblik på at blive transporteret videre til Y6-land. Chaufføren har ikke læsset noget af undervejs til Y2-by.
Godset, der blev transporteret, var udstyr til anvendelse offshore i olieindustrien. Han ved ikke yderligere om godsets anvendelsesmuligheder, herunder om det er specielt tilvirket. Selskabet har tidligere transporteret gods for G1 i Y1-land, men i det aktuelle tilfælde havde de fået opgaven fra speditøren. G1 har betalt for fragten, da godset blev leveret i Y2-by, dog med 3 dages forsinkelse.
Vidnet har ikke været involveret i fremskaffelse af EX 1- dokumentet. Chaufføren fik dokumentet, da han afhentede godset i Y1-land. Da godset blev afleveret i Y2-by, fik de en kopi af dokumentet som bevis for, at godset var afleveret retmæssigt. Han tør ikke sige, hvor stemplet på dokumentet stammer fra, men han går stærkt ud fra, at det stammer fra tolden i Y2-by. Vidnet har fået dokumentet fra speditionsfirmaet, og han går ud fra, at speditionsfirmaet har fået dokumentet fra tolden i Y2-by. Det er det eneste dokument, de har fået fra speditionsfirmaet. Vidnet fandt på et tidspunkt, mens han arbejdede hjemme under Coronaepidemien, en mailadresse på JF i Y6-land, som han skrev til. Tre dage senere fik han til sin overraskelse sendt de komplette toldpapirer vedrørende forsendelsen af det omhandlede gods til Y6-land. Korrespondancen med JF er fremlagt som bilag 12. Det fremgår af mailen, at alt er foregået efter reglerne, og at vidnet kunne henvende sig til speditionsfirmaet, hvis han havde yderligere spørgsmål. Vidnet henvendte sig ikke til speditionsfirmaet, men sendte papirerne til advokaten.
Vidnet er bekendt med den eksterne forsendelsesprocedure i EU, og at det omhandlede gods var omfattet af denne procedure, da det kom fra et ikke-EUland. Derfor spurgte han chaufføren, om han havde fået et T1-dokument. Chaufføren burde have fået et T1-dokument i Y1-land. Han prøvede at sikre sig, at chaufføren havde fået dette dokument ved at spørge til dokumentet. Den tablet, som chaufføren havde i lastbilen, var koblet til forsendelsessystemet, men vidnet havde ikke mulighed for at tjekke dokumenterne på tabletten, mens chaufføren var i Y1-land, da det på det tidspunkt ikke var muligt at roame uden for EU. Han forstår ikke, hvordan lastbilen kom med færgen uden T1-dokumentet.
Chaufføren kom formentlig til Danmark den 8. april 2014, men han er ikke sikker. Han husker ikke, om han var i kontakt med chaufføren denne dag eller en eller to dage senere. Chaufføren kørte til Y15-by eller Y8-by. Vidnet befandt sig under transporten af godset i Y14-landområde, men han kunne følge lastbilen via lastbilens GPS og via kontakten med chaufføren. Han ved derfor med 100 procents sikkerhed, at godset blev afleveret i Y2-by og afskibet til Y6-land. Han ved ikke, hvornår skibet med godset afsejlede. Da godset var læsset af i havnen, var deres opgave afsluttet.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
Der er mellem parterne enighed om og lagt til grund af Landsskatteretten, at de omhandlede sværgodsvarer til anvendelse i off-shore industrien blev frembudt for de danske toldmyndigheder straks ved indpassage i EU hos SKAT i Y3-by.
H1 bestrider, som anført ovenfor, at chaufføren af SKATs medarbejdere blev gjort bekendt med, at der enten skulle ske indfortoldning i EU eller, at der skulle udfærdiges T1 forsendelsesangivelse.
H1 gør gældende
- At varernes identitet var bekendt for SKATs medarbejdere, da chaufføren frembød varerne med forelæggelse af den norske udførselsangivelse "EX 1", der viste hvilket gods, der var på bilen samtidig med, at chaufføren indgav den sædvanlige deklaration for lastbiler.
I hvert fald efter chaufførens returnering til Y3-by den 10. april 2014 kunne SKAT ved sin kontrol, hvor der blev foretaget fotografering af køretøj og gods gøre sig bekendt med detaljerne vedrørende godset.
Godset var kun midlertidigt borte fra Y3-by og befandt sig stedse på samme køretøj og alle data var SKAT bekendt, ligesom SKAT var bekendt med at godset skulle føres i transit til Y2-by.
SKAT havde ikke gjort chaufføren klart, at godset ikke måtte fjernes fra toldpladsen i Y3-by
Toldmyndighederne kunne til enhver tid mellem den 8. og 10 april 2014 have foretaget kontrol, men tog ikke skridt hertil efter frembydelsen.
H1 gør gældende
- At H1 på tidspunktet for den hævdede unddragelse fra toldtilsyn den 8. april 2014 ikke havde fysisk kontrol over varerne, ligesom beslutningen om at køre fra toldpladsen i Y3-by alene var chaufførens. H1 havde ingen indflydelse herpå.
En unddragelse jf. Toldkodeks artikel 203, stk. 1, kunne således alene udløse en toldskyld for den person, der havde umuliggjort toldkontrollen, men ikke for H1, der hverken medvirkede eller havde viden om det passerede.
Det gøres således gældende, at Landsskatteretten med urette i sin begrundelse har henvist til, at H1 er debitor for den toldskyld som opstod som følge af unddragelsen, jf. artikel 203, stk. 3, 1. pind.
H1 bestrider som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT og returneringen til Y3-by, at der er sket unddragelse, jf. artikel 203, stk. 1.
Det anføres af Landsskatteretten, at det følger af dommen C-66/99 - Wandel, præmis 54 og 57, at toldskyld er opstået selvom toldsatsen var 0 % af varernes værdi. Problemstillingen i sagen Wandel var anderledes end i den foreliggende sag, idet spørgsmålet i Wandel-sagen var, om debitor for toldskylden kunne påberåbe sig en præferencetoldsats, når varerne blev unddraget fra toldtilsyn og toldskyld opstod efter artikel 203 i Toldkodeksen.
Såfremt der måtte være opstået toldskyld, ville dette kun kunne ske i medfør af toldkodeksens artikel 204, stk 1, idet en forpligtelse ved varens midlertidige opbevaring blev misligholdt.
Det gøres gældende,
- At en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring, jfr. gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 artikel 859,
- At H1 sendte køretøjet retur til Y3-by, hvor toldekspedition blev gennemført og hvor chaufføren fik tilladelse til at gennemføre transporten til Y2-by
Da spørgsmålet om toldskyld, for så vidt angår betaling af told, kun er af teoretisk interesse i den foreliggende sag, vil spørgsmålet alene kunne tillægges betydning ved bedømmelsen af forpligtelsen til at betale importmoms.
(…)
Idet det gøres gældende
- At der ikke er sket unddragelse, var der hverken toldskyld eller pligt til at betale importmoms som følge af den skete frembydelse af varerne for SKAT.
Såfremt retten måtte nå frem til, at H1 blev forpligtet til at betale importmoms, gøres det overordnet gældende, at momsopkrævningen i forbindelse med indførsel i EU af en vare, der ubestridt og med SKATs billigelse var bestemt for genudførsel og faktisk blev genudført, strider mod det af Momssystemdirektivet følgende neutralitetsprincip, der foreskriver, at moms ved genudførsel bør neutraliseres ved tilbagebetaling/fradrag.
- At momsbetalingspligten i forbindelse med indførsel kan bringes i fradrag og i hvert fald udskydes i det tilfælde hvor varen reeksporteres.
Endvidere gøres det gældende
- At varerne må anses at være betragtet af SKAT som værende videresendt under en sædvanlig procedure på strækningen fra Y3-by til Y2-by, men uden kendelig toldstatus for de implicerede herunder H1.
- At toldmyndighederne havde forståelsen af, at varerne var bestemt for transitering af EU og at skulle forlade EU’s toldområde i Y2-by
Det bemærkes herved,
- At de Y9-landske toldmyndigheder ekspederede varerne alene på grundlag af den norske udførselsangivelse, der frem til nærværende retssag ubestridt af
SKAT/Toldstyrelsen blev afstemplet på tolden i Y2-by,
- At den danske statskasse ikke er endeligt provenuberettiget i en sådan situation.
- At varerne, der efter deres art (brugte løfterammer til olieboringsudstyr) var ganske uegnede hertil, ikke blev bragt i fri omsætning
- At det omhandlede gods ikke på noget tidspunkt har kunnet antages at være optaget i Unionens økonomiske kredsløb herunder i Danmark og dermed kan have været genstand for forbrug
- At godsets karakter ganske simpelt ikke tillader en sådan antagelse, da der ikke er tale om en forbrugsvare, hvor omsætning umiddelbart kan finde sted.
Det bemærkes yderligere, at godset var solgt på CIF-vilkår og at H1 var ejer og bar risikoen for godset frem til afskibning i Y2-by, og at indførslen i fællesskaberne derfor i givet fald skete for den norske sælger som led i gennemførslen af salget til den Y6-landske køber.
Afslutningsvist gøres det gældende
- At Landsskatterettens henvisning til Toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, der ikke ses at udgøre en del af Landsskatterettens retlige begrundelse for kravet overfor H1, ikke bør tillægges betydning, - At H1 ikke var ejer af køretøjet.
Det bemærkes herved yderligere, at det er H1’s opfattelse, at hæftelsesbestemmelsen i Toldlovens § 39 grundlæggende strider mod den udtømmende regulering af, hvem der er debitor i henhold til Toldkodeksen og derfor strider mod EU-retten, jf. afgørelsen C-414/02 - Spedition Ulustrans.
H1 gør endelig gældende
- At det ikke er foreskrevet noget krav om, at der skulle foretages fysisk kontrol af godset ved udpassagen i Y2-by
- At udførsel derfor uden betænkelighed kan lægges til grund samt
- At det momsretlige neutralitetsprincip dermed er krænket ved den skete opkrævning
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3.1 Varerne blev unddraget toldtilsyn
Varer, som indføres på EU’s område, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn, jf. EU’s toldkodeks (Rådets forordning nr. 2913/1992 med senere ændringer), artikel 37, stk. 1. Ikke-fællesskabsvarer forbliver under toldtilsyn, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres, jf. kodeksens artikel 37, stk. 2.
Hvis en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, opstår der toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og den person, der har unddraget varen toldtilsyn, er debitor for toldskylden, jf. artikel 203, stk. 3, første led.
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at begrebet "unddragelse fra toldtilsyn" i toldkodeksens artikel 203 omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, jf. bl.a. EU-Domstolens domme i sag C337/01, Hamann, præmis 31, og sag C-319/14, B & S Global Transit Center, præmis 28, samt fra dansk retspraksis SKM2016.507.VLR og SKM2021.180.BR.
Landsskatteretten fandt, at de omhandlede varer i forbindelse med indførslen blev frembudt over for SKAT i overensstemmelse med artikel 40 i toldkodeksen. Ved denne frembydelse blev SKAT underrettet om varernes tilstedeværelse, men det blev ikke angivet, hvilken toldprocedure varerne skulle henføres til, herunder om varerne skulle registreres under proceduren for ekstern forsendelse, jf. toldkodeksens artikel 91.
Ifølge toldkodeksens artikel 47 måtte varerne herefter ikke fjernes fra
grænsen ved Y3-by uden toldmyndighedernes tilladelse.
Sagsøgerens chauffør fraførte imidlertid varerne fra grænsen, da han, uden tilladelse fra SKAT og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, kørte fra grænsen, og først vendte tilbage to dage senere.
SKAT blev ved denne fraførelse af varerne frataget muligheden for - selv om det blot var midlertidigt - at få adgang til varerne og gennemføre kontrolforanstaltninger. Varerne blev herved unddraget toldtilsyn, hvorved der er opstået toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, jf. tilsvarende SKM.2016.507.VLR. For at fastslå, at der er sket unddragelse fra toldtilsyn, er det tilstrækkeligt, at varerne objektivt set har været unddraget eventuel kontrol, uafhængigt af om denne kontrol faktisk blev foretaget af den kompetente myndighed, jf. EU-Domstolens dom i sag C-319/14, B & S Global Transit Center, præmis 29, og uafhængigt af om unddragelsen var uforvarende, jf. EU-Domstolens dom i sag C-66/99, Wandel, præmis 48. Det er desuden uden betydning, at varerne var bestemt til genudførsel, jf. C-337/01, Hamann, præmis 32. Der er således opstået toldskyld for varerne i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 1, og sagsøgeren er debitor for toldskylden i medfør af artikel 203, stk. 3, første led. Der er imidlertid ikke opkrævet told af varerne, da toldsatsen var 0 pct.
3.2 Der er opstået pligt til at betale importmoms af varerne
Det fremgår af momslovens § 1,2. pkt., at indførsel af varer fra steder uden for EU, er afgiftspligtig.
Af momslovens § 12, stk. 1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, følger, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten indtræder på indførselstidspunktet, jf. § 26, 1. pkt., der gennemfører direktivets artikel 70.
Af § 12, stk. 2, der gennemfører direktivets artikel 71, fremgår, at såfremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen eller varen ved indførslen oplægges i Y15-havn eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Afgiftspligten indtræder på dette tidspunkt, jf. § 26, 2. pkt., der ligeledes gennemfører direktivets artikel 71.
En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordningen ekstern forsendelse, som er en ordning, der på visse betingelser undtager ikke-fællesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal udføres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b.
Bestemmelserne i momslovens § 12, stk. 1 og 2, skal fortolkes i overensstemmelse med de principper, der følger af EU-Domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express.
Det følger af dommen, at den omstændighed, at der er opstået toldskyld af importafgiftspligtige varer - hvilket er tilfældet i den foreliggende sag - ikke automatisk fører til, at der også skal opkræves importmoms af varerne.
Af dommen fremgår følgende om sammenhængen mellem toldskyld og opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis 44-45 og 47-44:
"44. Ifølge Domstolens praksis kan der ud over toldskylden ligeledes ske opkrævning af moms, såfremt det på baggrund af den ulovlige adfærd, som førte til, at toldskylden opstod, kan antages, at varen er optaget i Unionens økonomiske kredsløb og dermed har kunnet være genstand for forbrug, hvilket udløser den begivenhed, der pålægges moms (dom af 2.6.2016, Eurogate Distribution og DHL Hub Leipzig, C226/14 og C-228/14, EU:C:2016:405, præmis 65, og af 1.6.2017, Wallenborn Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 54).
45. Domstolen har navnlig fastslået, at i tilfælde hvor importafgiftspligtige varer unddrages toldtilsyn inden for en frizone og ikke længere befinder sig i denne zone, skal det i princippet antages, at varerne er optaget i Unionens økonomiske kredsløb (dom af 1.6.2017, Wallenborn Transports, C-571/15, EU:C:2017:417, præmis 55)."
"47. Hvad for det andet angår de omhandlede varer, der blev unddraget toldtilsyn, ophørte disse i Y14-land med at være dækket af den toldordning, hvorunder de var blevet henført. Følgelig skal det, i betragtning af den i denne doms præmis 44 og 45 nævnte retspraksis, tillige antages, at disse varer blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i denne medlemsstat.
48. Som generaladvokaten har anført i punkt 56 og 68 i forslaget til afgørelse, kan denne formodning imidlertid anses for at være afkræftet, hvis det - på trods af, at der er sket en tilsidesættelse af toldlovgivningen, hvorved der opstår en toldskyld ved indførsel i den medlemsstat, hvor tilsidesættelsen fandt sted - godtgøres, at varen er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, hvor den var bestemt til forbrug. I dette tilfælde indtræder pligten til at betale importmoms i denne anden medlemsstat."
I den foreliggende sag er der utvivlsomt opstået toldskyld for de omhandlede varer, idet varerne blev unddraget toldtilsyn som følge af, at sagsøgeren fraførte varerne fra grænsen i Y3-by uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT.
Det følger af Federal Express-dommens præmis 47, at det i en sådan situation skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms, jf. dommens præmis 44.
Som det følger af dommens præmis 48, foreligger der således en formodning for, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, som kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb.
Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde sagsøgeren.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er i det hele udokumenteret, hvor sagsøgerens lastbil med de omhandlede varer måtte have befundet sig i perioden fra den 8. april 2014 til den 10. april 2014, hvor sagsøgerens chauffør returnerede til grænsen ved Y3-by, og sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at varerne i denne periode ikke blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark. Det bestrides, at de omhandlede varer efter deres art - brugte løfterammer til olieboringsudstyr - ikke var "sædvanligt omsætteligt gods" som hævdet af sagsøgeren (replikken, side 1, nederst).
Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at varerne som hævdet af sagsøgeren først blev kørt til Y8-by i Y14-land, herefter retur til Danmark, og dernæst fra Danmark til Y9-land. Sagsøgeren har som dokumentation for, at varerne blev udskibet fra havnen i Y2-by med Y6-land som bestemmelsessted, alene fremlagt en udførselsangivelse, som angiveligt er afstemplet af de Y9-landske toldmyndigheder den 16. maj 2014, altså mere end en måned efter, at chaufføren anden gang henvendte sig til toldekspeditionskontoret i Y3-by. Denne udførselsangivelse dokumenter ikke, at de omhandlede varer er blevet udført af Unionen ved udskibning fra Y2-by. Udførselsangivelsen og påstemplingen heraf er ikke dokumentation for, at de Y9-landske toldmyndigheder foretog fysisk kontrol af varerne, og der er ikke tale om en behørig afslutning af en ekstern fællesskabsforsendelse, jf. toldkodeksens artikel 92.
Det må derfor for sagens afgørelse lægges til grund, at varerne blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark, med den følge at der skal opkræves importmoms som sket, jf. Federal Express-dommen, præmis 44.
Sagsøgeren bærer, som den der har bevisbyrden, risikoen for den usikkerhed, der er om, hvorvidt varerne blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb, eller om varerne i deres helhed faktisk blev udført fra Danmark og enten blev optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, eller blev udført fra Unionen. Det var da også sagsøgeren, som i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgeren var årsag til unddragelsen fra toldtilsyn, var nærmest til at sikre sig bevis for, at varerne ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark.
3.3 Sagsøgeren hæfter for importmomsen
Sagsøgeren hæfter for importmomsen i medfør af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4. Toldlovens § 39 finder anvendelse på told, importmoms og punktafgifter af importafgiftspligtige varer, jf. U.2013.16/2 H. Hæftelsesreglerne i § 39 er i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR.
Af momssystemdirektivets artikel 201 følger, at ved indførsel af varer til en medlemsstat påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige. Det fremgår af bestemmelsens tilblivelseshistorie, jf. 8. betragtning til Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv), for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften, at medlemsstaterne er frit stillet med hensyn til at bestemme, hvem betalingspligten for importmomsen påhviler. Af den 8. betragtning til affattelsen ved ændringsdirektivet af 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 4 (der blev videreført ved momssystemdirektivets artikel 201) fremgår således, at "Medlemsstaterne bør ligeledes opretholde deres beføjelser med hensyn til at bestemme, hvem der er betalingspligtig for importafgiften".
Af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, fremgår, at for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer, transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel. Sagsøgeren rådede som transportør over lastbilen med hvilken der skete transport af de ikke afgiftsberigtigede varer.
Sagsøgeren gør uden nærmere begrundelse gældende, at toldlovens § 39 strider mod EU-retten, idet bestemmelsen strider mod reguleringen af, hvem der er debitor i henhold til toldkodeksen, jf. EU-Domstolens dom i sag C-414/02, Spedition Ulustrans. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at selskabet ikke er debitor for toldskylden, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, fordi selskabet på tidspunktet for unddragelsen ikke havde fysisk kontrol over varerne, og beslutningen om at forlade grænsen i Y3-by alene var den pågældende chaufførs.
Den foreliggende sag angår ikke hæftelse for toldskyld, da der som nævnt ikke er opkrævet told hos sagsøgeren, men derimod betalingspligt (hæftelse) for importmoms, der ikke er reguleret af toldkodeksen, men af momssystemdirektivets artikel 201 og 202. Allerede af den grund er sagsøgerens synspunkt om modstrid mellem toldlovens § 39 og toldkodeksen ikke relevant for det foreliggende hæftelsesspørgsmål. Skatteministeriet fastholder dog, at sagsøgeren også var debitor for toldskylden, jf. afsnit 3.1, ovenfor, hvortil følgende yderligere bemærkes:
Spedition Ulustrans-sagen angik en situation om ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer efter toldkodeksens artikel 202, stk. 1, litra a, idet de omhandlede varer ikke var blevet frembudt for toldmyndighederne ved indførelsen. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, indeholder imidlertid en hæftelsesbestemmelse, der svarer til artikel 203, stk. 3, første led.
Af dommen fremgår følgende om debitorbegrebet i toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, jf. præmis 26 og 29:
"26. Først omhandler toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, den "person", der har ført den pågældende vare ind i Fællesskabets toldområde, uden at det præciseres, om denne person er en fysisk person, såsom en virksomheds arbejdstager, eller en juridisk person, såsom det selskab, der står bag den ikke forskriftsmæssige indførsel af varerne. For så vidt denne bestemmelse under alle omstændigheder kan finde anvendelse på en arbejdstager, der foretager den fysiske indførsel, kan en arbejdsgiver derfor også anses for debitor for toldskylden, hvis vedkommende er en "person" i denne bestemmelses forstand, dvs. hvis arbejdsgiveren kan anses for ved sin adfærd at have givet anledning til den ikke forskriftsmæssige indførsel af varen.
(…)
29. Det fremgår af gennemgangen af toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første, andet og tredje led, at fællesskabslovgiver har sondret mellem de tilfælde, der er omhandlet i første led, og de tilfælde, der er omhandlet i andet og tredje led. I de tilfælde, der er omhandlet i første led, kan arbejdsgiveren anses for selv at have indført varerne på ikke forskriftsmæssig måde og er derfor debitor for toldskylden alene eller solidarisk med sin arbejdstager. I de tilfælde, der er omhandlet i andet og tredje led, har arbejdsgiveren blot "medvirket" til den ikke forskriftsmæssige indførsel og kan kun anses for solidarisk debitor, hvis de subjektive betingelser er opfyldt."
Af dommens præmis 31, fremgår det generelt, at debitorbegrebet skal fortolkes bredt:
"31. Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, tilsigter at definere begrebet debitor bredt i overensstemmelse med reglen om solidaritet mellem debitorer, der skal betale en og samme toldskyld, som fastsat i kodeksens artikel 213. Den gør imidlertid ikke automatisk en arbejdsgiver til meddebitor for den arbejdstagers toldskyld, der har indført en vare på ikke forskriftsmæssig måde."
EU-Domstolen har i sag C-679/15, Ultra-Brag videre taget stilling til, i hvilket omfang en arbejdsgiver hæfter for toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, i en situation, hvor toldskylden er opstået som følge af en medarbejders tilsidesættelse af pligter i forbindelse med de opgaver, han var betroet.
Det fremgår af dommens præmis 29-31 og 34, at:
"29. Den omstændighed, at en ansat indfører varer i EU’s toldområde på en ikke-forskriftsmæssig måde, er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at det kan udelukkes, at den fysiske eller juridiske person, som er den ansattes arbejdsgiver, ikke kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne ikke-forskriftsmæssige indførsel, i henhold til kodeksens artikel 202, stk. 3, første led.
30. Det skal i denne henseende bemærkes, at når en ansat i en situation som den i hovedsagen omhandlede foretager en ikke-forskriftsmæssig indførsel under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, som han i dette øjemed er blevet givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagelsen af sine egne opgaver, handler den førstnævnte ansatte blot inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.
31. Når den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varer i EU’s toldområde foretages af en ansat i arbejdsgiverens navn og for dennes regning, skal sidstnævnte imidlertid anses for at være den person, som ved sin adfærd har givet anledning til denne ikke forskriftsmæssige indførsel (jf. i denne retning dom af 23.9.2004, Spedition Ulustrans, C-414/02, EU:C:2004:551, præmis 29).
(...)
34. Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 202, stk. 3, første led, skal fortolkes således, at en juridisk person, hvis ansatte - som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant - har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af en vare i EU’s toldområde, kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, der i dette øjemed er givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagelsen af sine egne opgaver, og således har handlet inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning." (Understreget her).
I nærværende sag var chaufføren ansat af sagsøgeren og havde til opgave at transportere varerne fra Y1-land via Y3-by til Y2-by i Y9-land. Efter det i stævningen oplyste var det alene misforståelser, og fordi chaufføren ikke var blevet udstyret med de korrekte toldpapirer i Y1-land, der førte til, at chaufføren kørte fra grænsen i Y3-by uden en registrering af toldprocedure, jf. stævningen, side 2, 3.-4. afsnit. Chaufføren fulgte da også omgående sagsøgerens instruks om at returnere til Y3-by, jf. stævningen, side 3, 6. afsnit. På den baggrund kan det lægges til grund, at chaufføren handlede under sagsøgerens instruks og indenfor rammerne for den opgave, som han blev betroet.
Det må tilskrives sagsøgeren, at der ikke var opstartet en ekstern fællesskabsforsendelse, og at chaufføren åbenbart ikke var blevet instrueret i at sørge for opstart af en sådan forsendelse. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ifølge det i stævningen, side 1, nederst, oplyste var en international landevejstransportør, dvs. en professionel transportørvirksomhed, som havde påtaget sig befordringen af varerne fra Y1-land til Y2-by. Det påhvilede sagsøgeren som professionel international transportørvirksomhed at sørge for en forskriftsmæssig indførsel af varerne til Danmark og for opstart af en sædvanlig ekstern fællesskabsforsendelse, så de ufortoldede (ikke-afgiftsberigtigede) varer kunne transporteres fra Danmark til Y9-land. Sagsøgeren kan ikke være ubekendt med de gældende toldregler ved indførsel af importafgiftspligtige varer fra tredjeland til EU.
Sagsøgeren var ansvarlig for, at varerne blev korrekt registreret under den toldprocedure, der skulle anvendes i det foreliggende tilfælde.
Sagsøgeren var endvidere ansvarlig for, at sagsøgerens chauffør åbenbart ikke blev forsynet med korrekte toldpapirer, og at man ikke på tilstrækkelig vis instruerede sin chauffør om ikke at forlade grænsen i Y3-by uden de korrekte toldpapirer og uden at have fået tilladelse fra de danske toldmyndigheder.
Det er derfor ikke chaufføren, der hæfter for tolden, som sagsøgeren hævder, da chaufføren alene har gennemført transporten af varerne i overensstemmelse med sagsøgerens instruktioner og indenfor rammerne den opgave, som han blev betroet, og har gjort dette i sagsøgerens navn og for sagsøgerens regning. At chaufføren har handlet under sagsøgerens instruks og indenfor rammerne af den opgave, som han blev betroet, understøttes desuden af, at chaufføren omgående fulgte sagsøgerens instruks om at returnere til Y3-by, jf. stævningen, side 3, 6. afsnit.
På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren er debitor for toldskylden i medfør af toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, idet sagsøgeren må anses for "den person", der har unddraget varerne toldtilsyn.
Som nævnt angår denne sag hæftelse for importmoms og ikke for toldskyld. Opkrævningen af importmoms er ikke som hævdet i stævningen, s. 5, femte afsnit, i strid med det momsretlige neutralitetsprincip, da varerne ved deres optagelse i Unionens økonomiske kredsløb anses for at være forbrugt.
Sagsøgeren har ikke som anført i stævningen, s. 5, midten, krav på fradrag for importmomsen i medfør af momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, da varerne ikke er anvendt af sagsøgeren til brug for den momspligtige transportørvirksomhed, jf. hertil EU-Domstolens dom i sag C-187/14, DSV Road, vedrørende fortolkningen af den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, litra e. Domstolen fastslog (præmis 48-51), at artikel 168, litra e, ikke er til hinder for, at en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed, nægtes fradrag af importmoms, som opkræves hos transportøren.
3.4 SKATs afgørelse er gyldig
(…)
…"
H1 har yderligere anført:
"…
Sagsøger har som Bilag 10 fremlagt dokumentation for, at de af sagen omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Y2-by til Y11-by, Y6-land i henhold til det som bilag 6 fremlagte konnossement blev indført, fortoldet og toldberigtiget i Y6-land af den Y6-landske varemodtager G5. Bilag 10 indeholder de Y6-landske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter samt modtagelseskvittering fra den Y6-landske varemodtager.
Det af sagen omhandlede gods må således utvivlsomt betragtes som udført af EU og ikke indgået i EU’s almindelige økonomiske kredsløb.
…"
Skatteministeriet har yderligere anført:
"…
Sagsøgeren har (…) anført, at de dokumenter, der er fremlagt som bilag 10, er dokumentation for, at de omhandlede varer efter afsluttet søtransport fra Y2-by til Y11-by, Y6-land, blev indført, fortoldet og toldberigtiget i Y6-land. Ifølge sagsøgeren indeholder bilag 10 de Y6-landske toldmyndigheders kvittering for betaling af opkrævede afgifter og modtagelseskvittering fra den Y6-landske varemodtager. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke af de tilsyneladende 11 forskellige dokumenter i bilag 10, der udgør sådanne kvitteringer, og dette er da også svært gennemskueligt, da de fleste af dokumenterne så vidt ses er på portugisisk, som er det officielle sprog i Y6-land.
Skatteministeriet fastholder - jf. ministeriets sammenfattende processkrift af 10. januar 2022, s. 6, andet afsnit - at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de omhandlede varer ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb.
Det er således heller ikke ved det fremlagte bilag 10 dokumenteret, at varerne som hævdet af sagsøgeren blev kørt til Y8-by i Y14-land, herefter retur til Danmark, dernæst fra Danmark til Y2-by i Y9-land og endelig fra Y9-land til Y6-land. Det kan således ikke på grundlag af det fremlagte materiale anses for dokumenteret, at de pågældende varer nogensinde har forladt Danmark.
Det kan ikke udledes af de fremlagte dokumenter, at det er de (samme) varer, som blev indført til Danmark, som er udført til Y6-land. Da varerne på intet tidspunkt har været undergivet toldtilsyn, efter at de blev indført til Danmark, har Toldstyrelsen ingen oplysninger om varerne under den hævdede transport fra Danmark til Y9-land, eller om at varerne blev udført fra Y9-land til Y6-land.
Derudover bemærkes:
Af flere af dokumenterne i bilag 10 fremgår, at bruttovægten af varerne er 10.600 kg., og at der er tale om dele til (bl.a.) boring henhørende under kode X eller X, og at tarifkoden er X (bilag 10, s. 5, "X"). Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside tarif.skat.dk, under fanen "X", at kode X omfatter "Dele til maskiner og apparater til boring, henhørende under underpos. X eller X". Kode "X" er ligeledes anført på den norske udførselsdeklaration (bilag 7).
Det fremgår af udførselsdokumentet (bilag 4 og 7), at der er tale om "1 kolli (1 X)", medens der på andre dokumenter er anført "2 kolli" (eksempelvis bilag 10, s. 1). Der er således ikke overensstemmelse mellem angivelserne af antal kolli i de fremlagte dokumenter.
Det er endvidere ikke med materialet i bilag 10 dokumenteret, at der på noget tidspunkt har været foretaget toldkontrol af varerne, hverken i Y9-land eller Y6-land, som kan bekræfte, at det er de samme varer, der er beskrevet i de fremlagte bilag.
For så vidt angår materialet i bilag 10 fremgår det - efter ministeriets egen oversættelse - således af dokumentet på s. 1 og 2 i bilag 10 ("X") i første linje under overskriften, at de nævnte varer kan frigives fra toldkontrol uden at foretage inspektion ("X"). Dette må betyde, at de beskrevne varer ikke har været genstand for en nærmere inspektion i Y6-land.
Der foreligger desuden en række uoverensstemmelser mellem de angivne datoer i sagsøgerens bilag, som skaber uklarhed om det tidsmæssige forløb fra indførslen til Danmark og den hævdede udførsel fra Y9-land til Y6-land.
Det fremgår af en "Bill of Lading" (bilag 10, s. 6, midtfor), at de pågældende varer er lastet i og sejlet fra Y2-by den 28. april 2014 ("X"). Dokumentet er underskrevet af shippingfirmaet G7 den 28. april 2014 og stemplet den 11. juni 2014 (tilsyneladende) i Y6-land. Det fremgår ligeledes af dokumentet på s. 7 i bilag 10 (benævnt
"Y6-land X"), at dato for læsning af varerne ("date of loading") var den 28. april 2014, medens forventet ankomsttidspunkt ("ETA") er angivet som den 29. maj 2014. Dokumentet er dateret den 16. maj 2014 og valideret den 21. maj 2014. Samme forventede ankomsttidspunkt fremgår af det leveringsbevis ("Delivery Slip"), der fremgår på sidste side i bilag 10.
Det bemærkes, at den under bilag 10 fremlagte Bill of Lading (s. 6) ikke er den samme Bill of Lading som den udgave, der er fremlagt som bilag 6, idet eksempelvis dateringen i bunden er angivet forskelligt i de to dokumenter, og da feltet i midten af dokumentet i bilag 10 (s. 6) indeholder en anden tekst - herunder en dato for "shipped", jf. ovenfor - end i dokumentet fremlagt som bilag 6.
Den norske udførselsdeklaration (bilag 7) er ifølge sagsøgeren stemplet i Y9-land den 16. maj 2014, dvs. 18 dage efter at varerne ifølge oplysningerne på andre af de som bilag 10 fremlagte dokumenter skulle være lastet og sejlet fra Y2-by (den 28. april 2014) som beskrevet ovenfor. Dette tyder på, at deklarationen ikke er stemplet i forbindelse med varernes udførsel fra Y9-land. Datoerne stemmer ikke overens.
Toldstyrelsen har på Skatteministeriets forespørgsel om deklarationen i bilag 7 oplyst, at det ikke er - og ikke har været - normal procedure, at toldmyndighederne stempler et andet lands udførselsdokument. Normalt vil man i forbindelse med eksport stemple f.eks. Bill of Lading eller fakturaen. Desuden stemples bagsiden og ikke forsiden af dokumentet. Toldstyrelsen har ikke verificeret stemplet hos de Y9-landske toldmyndigheder.
Som bilag F fremlægges en udskrift der viser, hvordan de Y9-landske toldstempler ser ud i dag. Disse er ikke identiske med stemplet på bilag 7.
Det fremgår af dokumentet på s. 4 i bilag 10 (benævnt "X"), at importdatoen ("X") er 11. juni 2014. Det samme fremgår af dokumentet på s. 1 og 2 (benævnt "X"). Denne ankomstdato ville - hvis varerne var sejlet fra Y9-land den 16. maj 2014 som anført af sagsøgeren - indebære en sejlads på 26 dage, hvilket ikke stemmer med en sejltid fra Y2-by til Y11-by, Y6-land, som ville være ca. 17,5 dage med det pågældende skib, der ifølge et dokument på shippingfirmaets egen hjemmeside (bilag G) sejler med 13,5 kn., jf. print af søgning af sejltiden på hjemmesiden X (bilag H). Der er således ikke overensstemmelse mellem datoerne for den hævdede afgang fra Y9-land og den hævdede ankomst i Y6-land.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som landsskatteretten har anført, finder retten, at varerne, der ankom til Danmark den 8. april 2014, utvivlsomt er unddraget toldtilsynet, hvorfor der er opstået toldskyld for H1, jf. EF-kodeksens artikel 203, stk. 1 og 3, første led.
Spørgsmålet er herefter, om der skal betales importmoms af varerne, og hvis dette er tilfældet, om H1 hæfter herfor.
Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår, at der skal betales moms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU (importmoms). Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel, jf. momslovens § 26, 1. pkt.
Af momslovens § 12, stk. 2, fremgår, at såfremt varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Y15-havn eller toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.
En af de toldordninger, som er omfattet af momslovens § 12, stk. 2, er ordningen ekstern forsendelse. Denne ordning undtager på visse betingelser ikke-fællesskabsvarer og fællesskabsvarer, der skal udføres til et land udenfor EU, for importafgifter og andre afgifter, jf. toldkodeksens artikel 91, stk. 1, litra a og b.
Af EU-domstolens dom C26/2018, Federal Express, fremgår, at den omstændighed, at der er opstået toldskyld af importafgiftspligtige varer, ikke automatisk fører til, at er skal opkræves importmoms af varerne. Det følger dog af dommens præmis 44-45 og 47, at det i en situation som den foreliggende, hvor der er opstået toldskyld for de omhandlede varer, idet varerne er blevet unddraget toldtilsyn som følge af, at H1 fraførte varerne fra grænsen i Y3-by uden tilladelse fra SKAT, og uden at varerne forinden var blev angivet til en toldprocedure og frigivet af SKAT, skal antages, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, hvilket udløser opkrævning af importmoms.
Det følger af dommens præmis 48, at formodningen for, at varerne er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb, kan afkræftes, men det forudsætter, at det godtgøres, at varen ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb.
Bevisbyrden for at godtgøre dette påhviler den virksomhed, som har unddraget varerne toldtilsyn, dvs. i dette tilfælde H1.
Af de grunde, som Skatteministeriet har anført i relation til de dokumenter, der er fremlagt af H1 til dokumentation for, at varerne ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb, finder retten, at der på det foreliggende grundlag er en sådan usikkerhed om, hvorvidt de varer, som er udført til Y6-land, er de samme varer, som den 8. april 2014 blev indført til Danmark, at H1 ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort, at varerne ikke er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb i Danmark.
Som følge heraf er der i henhold til momslovens § 12, stk. 1 og 2, opstået pligt til betaling af importmoms.
Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, at føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told- eller afgifter eller betinget told- eller afgiftsfri varer, transporteres, hæfter for de told- og afgiftsbeløb, der hviler på varerne, og at tilsvarende gælder for den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.
Da H1 utvivlsomt havde rådighed over det befordringsmiddel, hvor varerne blev transporteret, og da retten lægger til grund, at hæftelsesbestemmelserne i toldloven, herunder toldlovens § 39, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 201 og 202, jf. SKM2013.408.ØLR og SKM2014.278.ØLR, hæfter H1 for den importmoms, der er pålagt varerne.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.