Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte at, Spørgeren kan trække et realiseret kurstab fra som negativ kapitalindkomst, når det realiserede tab opstår som følge af hævning af USD (eller anden fremmed valuta) fra USD-bankkonti f.eks. i forbindelse med køb af aktier mv., bortgivelse af gaver, betaling af regninger, almindeligt forbrug ved anvendelse af kreditkort knyttet til pågældende USD-konto mv.?
- Kan Skatterådet bekræfte, at selv om pengene bliver i USD, men bliver helt eller delvist flyttet fra en USD-fordring til en anden USD-fordring, dvs. f.eks. ved at flytte USD fra en USD-konto i en bank til en USD-konto i en anden bank, så medfører det en skattepligtig kursgevinst hhv. fradragsberettiget kurstab?
- Kan Skatterådet bekræfte, at det skaber en skattepligtig/fradragsberettiget transaktion, når Spørgerens USD bliver vekslet til DKK, EURO eller andet valuta end USD, men bliver i samme bank/finansiel institution på f.eks. en DKK-konto eller EURO-konto som har de samme "Terms and Conditions" (dvs. vilkår i relation til rente, bindingsperiode, gebyrer, evt. kreditkort-muligheder mv.) som den oprindeligt USD-konto?
- Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke indebærer en skattepligtig/fradragsberettiget kursgevinst/-tab, hvis USD flyttes fra en USD-konto i en bank til en anden USD-konto i den samme bank/finansiel institution, hvis de to konti har de samme "Terms and Conditions"?
Svar
- Ja, se dog indstilling og begrundelse.
- Ja
- Ja
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren ønsker et svar angående sine konkrete forhold. Spørgeren er bosiddende her i landet og har ikke kun bankkonti i Danmark, men også i USA i USD. Derfor indberetter Spørgeren hvert år disse penge på det danske oplysningskort (selvangivelse) og laver også danske kursgevinst/-tab beregninger med anvendelse af et FIFO-princip i henhold til den danske kursgevinstlov. Hvert år bliver resultatet af kursgevinst/-tab beregning rapporteret på Spørgerens oplysningskort i rubrik 434, Anden kapitalindkomst
I 2022 er kursen på USD steget meget, og Spørgeren kommer til at have kursgevinster på sine realiserede USD-transaktioner. Resultatet af disse gevinster kommer han igen i år til at rapportere som Anden Kapitalindkomst, på Rubrik 434.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1.
Spørgeren har skattepligtige/fradragsberettigede kursgevinst/-tab på hævningstransaktioner på sine USD-konti og vil derfor gerne have bekræftet, at han indrapporterer disse korrekt. Er det rigtig forstået, at fordi han ifølge kursgevinstskatteloven skal indrapportere realiseret positiv kursgevinst som Anden kapitalindkomst, at han også må trække et eventuelt realiseret kurstab fra som negativ kapitalindkomst, når de realiserede gevinster og de realiserede tab opstår som følge af hævning af USD (eller anden fremmed valuta) fra USD-bankkonti f.eks. i forbindelse med køb af aktier mv., bortgivelse af gaver, betaling af regninger, almindeligt forbrug ved anvendelse af kreditkort knyttet til pågældende USD-konto mv.?
Forventet svar.
Jeg mener, at svaret på dette spørgsmål skal være ja, idet jeg forstår, at indestående på en bankkonto betragtes som en fordring imod banken, således at jeg ved hver hævning af fremmed valuta fra kontoen indfrier en fordring, og ved hver indsætning etablerer en fordring, som er omfattet af den dansk kursgevinstslov, og jeg forstår, at gevinst og tab ved indfrielse af sådanne fordringer er skattepligtige og fradragsberettigede i Danmark.
Spørgsmål 2.
Spørgeren har haft skattepligtig/fradragsberettigede kursgevinst/-tab ved flytningstransaktioner på USD-konti og vil gerne vide, at han indrapporterer disse korrekt. Er det også rigtig forstået, at selv om pengene bliver i USD, men bliver flyttet fra en USD-fordring til en anden USD-fordring, dvs. f.eks. ved at flytte USD fra en USD-konto i en bank til en USD-konto i en anden bank, at det skaber en skattepligtig kursgevinst hhv. fradragsberettiget kurstab?
Forventet svar.
Jeg forventer, at svaret på dette spørgsmål er ja, idet jeg forstår, at et skattepligtigt/fradragsberettiget "kursgevinst/-tab" ikke kræver, at USD bliver vekslet de facto til DKK eller andet valuta (dog vil det selvfølgelig også skabe en skattepligtig/fradragsberettiget kursgevinst/-tab), men bare at det er en flytning af USD til en anden bank, selvom pengene bliver i USD hele vejen igennem, idet hvert indestående i USD anses for at være en fordring, som henholdsvis indfries og etableres ved hævning henholdsvis indsættelse.
Spørgsmål 3.
Jeg har konkrete og løbende behov for at veksle USD til DKK og eventuelt anden valuta. Skaber det en skattepligtig/fradragsberettiget transaktion, hvis USD bliver vekslet til DKK, EURO eller andet valuta end USD, men bliver i samme bank/finansiel institution på f.eks. en DKK-konto eller EURO-konto, som har de samme "Terms and Conditions" (dvs. vilkår i relation til rente, bindingsperiode, gebyrer, evt. kreditkort-muligheder mv.) som den oprindeligt USD-konto?
Forventet svar.
Jeg forventer, at svaret på dette spørgsmål er ja, idet jeg formoder, at ændring af valuta ved at flytte fra en USD-konto til en DKK-konto eller EURO-konto (eller konto i anden valuta) er en ændring, som anses for at medføre en indfrielse af USD-fordringen og etablering af en ny fordring i DKK eller EURO mv., uanset at de øvrige vilkår på de to konti i den samme bank er de samme.
Spørgsmål 4.
Skabes der en skattepligtig/fradragsberettiget kursgevinst/-tab, hvis USD flyttes fra en USD-konto i en bank til en anden USD-konto i den samme bank/finansiel institution, hvis de to konti har de samme "Terms and Conditions"?
Forventet svar.
Jeg forventer, at svaret på dette spørgsmål må være nej, idet jeg ikke kan se, hvordan det skulle være en indfrielse af en fordring og samtidig etablering af en ny fordring, når alle vilkår er de samme, og debitor overfor mig (dvs. banken) også er den samme, dvs. pengene flyttes blot rundt mellem USD-konti med samme vilkår hos samme debitor, og dermed er fordringen ikke indfriet, og ingen ny fordring etableret. Situationen kunne f.eks. være, at jeg ønsker at sammenlægge to ens konti med samme vilkår. Eller eksempelvis jeg kunne ønske at opdele nogle af mine penge på konti med samme vilkår, fordi jeg har forskellige formål med pengene og derfor ønsker at holde dem adskilt af administrative årsager.
NB1: For god ordens skyld skal det nævnes, at jeg har styr på anvendelse af mit FIFO-arkiv for minudenlandsk valuta, så jeg kan beregne den rigtig kursgevinst/-tab, så spørgsmålet er ikke et teknisk/praktisk spørgsmål, men rettere et spørgsmål angående minkonkrete situation.
NB2: Mens spørgsmålene er skrevet fra et USD/DKK-perspektiv, vedrører spørgsmålene i praksis ikke kun USD, men alt andet valuta end DKK også.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgeren må trække et realiseret kurstab fra som negativ kapitalindkomst, når de realiserede tab opstår som følge af hævning af USD (eller anden fremmed valuta) fra USD-bankkonti f.eks. i forbindelse med køb af aktier mv., bortgivelse af gaver, betaling af regninger, almindeligt forbrug ved anvendelse af kreditkort knyttet til pågældende USD-konto mv.
Begrundelse
Kursgevinstloven omfatter som udgangspunkt alle pengefordringer, uanset deres art, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det afgørende er, om der er et retligt krav på betaling af et pengebeløb. En kontantbeholdning udgør ikke en pengefordring, og gevinst og tab på kontantbeholdninger af valuta falder dermed ikke under reglerne i kursgevinstloven. Derimod anses et indestående på en bankkonto for en fordring for kontoindehaveren, som er omfattet af kursgevinstloven. Dette gælder uanset om fordringen er i danske kroner eller udenlandsk valuta. Gevinst og tab på det omhandlede indestående på en bankkonto i USA er derfor omfattet af reglerne i kursgevinstloven.
Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, omhandler hovedreglen for personers gevinst og tab på fordringer. Det følger heraf, at gevinst og tab på fordringer som hovedregel medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fysiske personer, uanset om fodringen er i danske kroner eller fremmed valuta. Dette gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 samt gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig henholdsvis hele tabet fradragsberettiget. Gevinst og tab henføres til kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.
Det er en betingelse for fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at der er tale om et tab, der kan henføres til en pengefordring, som er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Fysiske personers gevinst og tab på fordringer medregnes som udgangspungspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor gevinsten realiseres, se kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Tab skal været endeligt konstateret, før der kan foretages fradrag.
Skattestyrelsen er enig med Spørgeren i, at såfremt der foreligger et endeligt konstateret kurstab som følge af en hævning på den omhandlede konto, vil der som udgangspunkt kunne foretages et skattemæssigt fradrag herfor. Adgangen til fradrag er dog betinget af, at årets nettogevinster og -tab som anført i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, ikke ligger under bagatelgrænsen på 2.000 kr.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at selv om pengene bliver i USD, men bliver helt eller delvist flyttet fra en USD-fordring til en anden USD-fordring, dvs. f.eks. ved at flytte USD fra en USD-konto i en bank til en USD-konto i en anden bank, så medfører det en skattepligtig kursgevinst hhv. fradragsberettiget kurstab.
Begrundelse
Sker der væsentlige ændringer af de eksisterende vilkår for en fordring, anses den oprindelige fordring for realiseret og en ny fordring for stiftet, se i denne forbindelse Landsskatterettens afgørelser SKM2021.36.LSR og SKM2019.37.LSR samt forarbejderne til kursgevinstlovens § 25, jf. lovforslag L 194, FT 1996/97, hvoraf bl.a. fremgår at:
"[…] Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. […]"
Et debitorskifte (skyldnerskifte) indebærer, at der overdrages en gæld til en ny debitor, der overdrager betalingsforpligtelsen på den pågældende gæld til kreditor. Debitorskifte kræver samtykke fra kreditor. Debitorskifte udgør som hovedregel en sådan vilkårsændring, at debitorskiftet vil medføre, at der anses for at være stiftet en ny fordring/gæld.
I relation til den foreliggende situation, hvor Spørgeren foretager en overførsel fra sin bankkonto hos én aftalepart (bank) til en bankkonto hos en anden/ny aftalepart (bank), er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ikke er tale om et debitorskifte, men en hel eller delvis indfrielse af en fordring med den første aftalepart (bank) og nystiftelse af en fordring ved indskud på en eksisterende konto i en anden bank eller ved indskud i forbindelse med etablering af en ny konto i en anden bank. Skattestyrelsen er således enig med Spørgeren i, at gevinst og tab på de overførte beløb fra den første bankkonto er en realisering af en fordring, der vil skulle beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens §§ 1, 14 og 25.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at det skaber en skattepligtig/fradragsberettiget transaktion, når Spørgerens USD bliver vekslet til DKK, EURO eller andet valuta end USD, men bliver i samme bank/finansiel institution på f.eks. en DKK-konto eller EURO-konto som har de samme "Terms and Conditions" (dvs. vilkår i relation til rente, bindingsperiode, gebyrer, evt. kreditkort-muligheder mv.) som den oprindeligt USD-konto.
Begrundelse
Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om det udløser beskatning af gevinst og tab efter kursgevinstloven, når der overføres et beløb fra Spørgerens ene konto i USD til Spørgerens anden konto i DKK eller Euro i samme bank, og hvor betingelser og vilkår udover møntfoden er enslydende.
Spørgeren er af den opfattelse, at transaktionen udløser beskatning. Spørgeren bemærker til støtte herfor, at der må være tale om en ændring, som anses for at medføre en indfrielse af USD-fordringen og etablering af en ny fordring i DKK eller EURO mv.
Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at gevinst og tab på fordringer som hovedregel medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fysiske personer. Valutakursgevinster og -tab ved omveksling af indestående på Spørgerens bankkonto i forbindelse med overførsel af et beløb i en valuta og indsættelse på en ny konto i en anden valuta er derfor også omfattet af beskatningen, jf. kursgevinstlovens §§ 1, 14 og 25. Videre bemærkes, at ændring af valuta i øvrigt må anses for stiftelse af en ny fordring eller gæld, jf. forarbejderne til kursgevinstlovens § 25, lovforslag L 194, FT 1996/97.
Skattestyrelsen bemærker, at der alene kan anses for at være sket realisering for så vidt angår det overførte (hævede) beløb. Det må forudsættes at være et vilkår for selve fordringen (bankkontoen), at der kan ske hævninger, uden at dette medfører, at restfordringen anses for realiseret. Der er således ikke tale om en ændring af de aftalte vilkår for restfordringen.
Det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at det ikke indebærer en skattepligtig/fradragsberettiget kursgevinst/-tab, hvis USD flyttes fra en USD-konto i en bank til en anden USD-konto i den samme bank/finansiel institution, hvis de to konti har de samme "Terms and Conditions".
Begrundelse
Det er spørgsmålet, om der skal ske en beskatning af gevinst og tab på Spørgerens indestående på en konto, når indeståendet overflyttes til en konto med fuldstændigt enslydende vilkår, herunder valuta, i samme bank.
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål 2 og 3. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at som forholdet er beskrevet, hvor debitor og kreditor samt vilkår og betingelser for det pågældende indestående forbliver uændret, er der ikke tale om sådanne vilkårsændringer, der medfører, at der kan anses for at være sket en realisering af indeståendet på den første bankkonto og nystiftelse af et mellemværende i skatteretlig henseende. Skattestyrelsen er derfor enig med Spørgeren i, at der ikke skal ske beskatning af gevinst og tab i den pågældende situation.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 - 4
Lovgrundlag
Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1
Denne lov omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
Kursgevinstlovens § 12
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.
Kursgevinstlovens § 14, stk. 1
Stk. 1. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.
Kursgevinstlovens § 25
Stk. 1. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.
Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og på gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. […]
Personskattelovens § 4
Stk. 1. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
[…]
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
[…]
Forarbejder
Specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 25, lovforslag L 194, FT 1996/97
[…]
Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller en gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld.
[…]
Praksis
SKM2021.716.ØLR
Landsretten fandt bl.a., at vilkårene for nogle låneaftaler ikke undergik sådanne ændringer i 2011, at der dermed var tale om stiftelse af ny gæld i kursgevinstlovens forstand med den konsekvens, at skattepligten rettelig vedrørte skatteåret 2011, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
SKM2021.36.LSR
Landsskatteretten fandt bl.a., at en rekonstruktionsmodel med omlægning af en del af et eksisterende banklån til ansvarlig lånekapital indebar så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af det eksisterende banklån, der blev omlagt, måtte anses for indfriet og et nyt lån stiftet. Der blev herved særligt henset til de ændrede rente- og indfrielsesvilkår samt til den manglende sikkerhedsstillelse for de ansvarlige lån. Landsskatteretten fandt endvidere, at de ansvarlige lån på grund af vilkårsændringerne havde en lavere kursværdi end de eksisterende lån, således at der var tale om en delvis gældseftergivelse, uanset at der ikke skete en ændring af den nominelle gæld. Debitorerne opnåede i udgangspunktet derfor en kursgevinst ved den pågældende omlægning af gæld.
SKM2019.37.LSR
En del af klagerens gæld var blevet omlagt til ansvarlig indskudskapital, der havde en lavere kursværdi end den oprindelige gæld, og som kunne indfries til kurs 50 under visse betingelser. Skatterådet havde fundet, at klageren havde erhvervet en ikke skattepligtig kursgevinst ved omlægningen, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Omlægningen var endvidere af Skatterådet anset for at medføre begrænsning i adgangen til fremførsel af underskud, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, og de skattemæssige konsekvenser af adgangen til eventuel indfrielse til kurs 50 var anset for at indtræde straks og ikke først ved indfrielsen. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse.
SKM2013.337.LSR
Landsskatterettens kendelse omhandler bl.a. valutakurstab efter den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 16. Af kendelsens præmisser fremgår bl.a., at:
"Vedrørende valutakurstab/-gevinster
Det fremgår af kursgevinstlovens § 16, at gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af kursgevinster og har fradrag for kurstab i det af SKAT angivne omfang. Retten har herved lagt vægt på, at klageren har fået indsat løn fra sin arbejdsgiver i USD på kontoen på Jersey, og at lønnen i medfør af kursgevinstlovens § 16 skal kursreguleres, således at indsætninger på kontoen anses for anskaffelser, medens hævninger anses for afståelser. Endvidere har retten henset til, at klageren ikke har haft bemærkninger til hverken omfanget eller størrelsen af SKATs kursreguleringer.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt."
SKM2009.287.SR
Garantbeviser blev anset for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven.
Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.3.4.2 Beskatning af selskabers gevinst og tab på gæld - KGL § 6
[…]
Bemærk
Ikke-næringsskattepligtige selskaber skulle ikke medregne gevinst og tab på gæld i den skattepligtige indkomst, hvis gælden var stiftet før den 27. december 1990. Se KGL § 41, stk. 6.
KGL § 41, stk. 6 blev ændret ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 § 3. Gevinst og på gæld i fremmed valuta, stiftet før 27. december 1990, blev igen skattepligtig. Tab på gæld i fremmed valuta blev igen fradragsberettiget. Ændringen har virkning for gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der konstateres i indkomståret 2002 eller senere. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. […]
Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.7.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer
[…] Fravigelse af realisationsprincippet - Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta
Personer og dødsboer har mulighed for at vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Muligheden har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Se KGL § 25, stk. 2.
Valg af lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at valutakursændringer på alle personens henholdsvis dødsboets fordringer og gæld i fremmed valuta omfattes af lagerprincippet. Dette omfatter også obligationer i fremmed valuta, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Vælges lagerprincippet for obligationer optaget til handel på et reguleret marked, skal gevinst og tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for obligationernes erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Opgørelsen sker rent praktisk ved, at det er den historiske valutakurs på anskaffelsestidspunktet, der skal anvendes, når den aktuelle værdi i fremmed valuta skal omregnes til den værdi, som skal indgå i danske kroner ved lagerbeskatningen. […]