Indhold
Dette afsnit beskriver nærmere de processuelle regler ved administrationen af indtægtsloftet
Afsnittet indeholder:
- Oversigt
- Kompetence og tavshedspligt mv.
- Sagsfremstilling og agterskrivelse
- Frister mv. vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift
- Forældelse
- Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav
- Digital kommunikation
Oversigt
Oversigten viser de henvisninger til skatteforvaltningsloven, der er i ITL § 16, stk. 1, 1. pkt.
kap. 6 | § 14 - § 18 | Kompetence og tavshedspligt m.v. |
kap. 7 | § 19 - § 20 | Sagsfremstilling og agterskrivelse |
kap. 11 | § 31 - § 32 | Frister m.v. vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift |
kap. 12 a | § 34 a - § 34 b | Forældelse |
kap. 12 b | § 34 c | Forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter |
kap. 13 | § 35 | Digital kommunikation |
Reglerne i oversigten og regler udstedt i medfør heraf gælder for Skatteforvaltningens administration af indtægtsloftsloven. Se ITL § 16, stk. 1, 1. pkt.
Kompetence og tavshedspligt mv.
Skatteforvaltningslovens regler om kompetence og tavshedspligt i SFL § 14 - § 18 gælder også ved administrationen af indtægtsloftsloven. Se nærmere herom i afsnit A.A.6.1. Tavshedspligt
Sagsfremstilling og agterskrivelse
Skatteforvaltningslovens § 19 og § 20 om sagsfremstilling og agterskrivelse gælder også ved administration af indtægtsloftsloven. Se nærmere herom i afsnit A.A.7.4.5. Høring.
Frister mv. vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift
Skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 om frister gælder også ved administration af indtægtsloftsloven. Se nærmere om fristregler i afsnit A.A.8.
Bemærk
Har klima-, energi- og forsyningsministeren truffet en afgørelse efter ITL § 15, regnes fristerne i SFL § 31 fra tidspunktet for denne afgørelse og ikke angivelsesfristens udløb. Se ITL § 16, stk. 1, 2. pkt.
Forældelse
Skatteforvaltningslovens regler om forældelse i SFL § § 31 og § 32 gælder også ved administration af indtægtsloftsloven. Se nærmere om forældelse af fordringer afsnit A.A.9.
Bemærk
Krav afledt af fastsættelse af betaling efter SFL § 31 og § 32 forældes efter reglerne i forældelsesloven.
Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav
Skatteforvaltningslovens § 34 c gælder også ved administration af indtægtsloftsloven. Se nærmere om forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav i afsnit A.A.15.
Digital kommunikation
Skatteforvaltningslovens § 35 om digital kommunikation gælder også ved administration af indtægtsloftsloven Se nærmere om digital kommunikation i afsnit A.A.7.6.