Parter:

(1. afdeling)

A

(v/ advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren) og

(1. afdeling)

B

(v/ advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)

Retten i Helsingør har den 23. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS10501/2019-HEL).

Landsdommerne Jon Fridrik Kjølbro, Jacob Waage og Jesper Kirstein (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at appellantens resultat af virksomhed for indkomståret 2006 nedsættes med 7.725.346 kr.

Appellanten, B, har nedlagt påstand om, at appellantens resultat af virksomhed for indkomståret 2006 nedsættes med 12.470.346 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af appellanternes fradrag for driftsunderskud og afskrivninger vedrørende vindmøller i indkomståret 2006.

Forklaringer

KL har afgivet supplerende forklaring.

KL har forklaret supplerende blandt andet, at vindmølleparken blev erhvervet den 29. december 2006 af A og B personligt, hvilket var en fredag. Vidnet kan ikke huske, om han var på arbejde den dag, men han mener, at brødrene var på ferie på Y1-by. Derfor blev dokumenterne underskrevet i henhold til fuldmagt og sendt til de Y2-landske sælgere.

Vidnet blev i januar 2007 kontaktet af økonomichef NE, der oplyste, at A og Bs ønskede, at ejerskabet af vindmølleparken skulle ligge i et kommanditselskab. Vidnet kontaktede derfor KC, der var revisor for A og B. A og B var en stor klient, og hvis de ønskede noget, blev det gjort med det samme. Det var ikke noget, der fik lov til at ligge og vente. Vidnet omtalte spørgsmålet om fradragskonto på grund af regler om hæftelse, idet det ikke er muligt at opnå fradrag, medmindre der foreligger hæftelse.

Vindmølleparken skulle overdrages fra brødrene personligt til kommanditselskabet, hvilket kunne ske med tilbagevirkende kraft, uden at udløse skat. Det var hensigten, at driften skulle køre i kommanditselskabet lige fra starten.

Stiftelsesdokumentet vedrørende oprettelse af kommanditselskabet blev udarbejdet efter henvendelsen fra økonomichef NE, altså i januar 2007. Som vidnet husker det, var han ikke direkte involveret i stiftelsen af kommanditselskabet, ud over at hans navn figurerer på stiftelsesdokumentet. Det er nok advokat SAs sekretær LH, der har stået for det praktiske, herunder for anmeldelse.

Alle dokumenterne vedrørende stiftelse af kommanditselskabet og komplementarselskabet, herunder stiftende generalforsamlinger, er skrevet i 2007, selv om de fremstår som dateret og underskrevet i 2006.

Det er rigtigt som anført i e-mail af 7. marts 2007, at det var sælgerne, der mente, at der skulle udfærdiges en tillægsaftale til den oprindelige aftale om overdragelse af vindmølleparken.

Supplerende sagsfremstilling

Det er for landsretten oplyst, at A og B fra 2007 har påtaget sig personlig og fuld hæftelse for G1-virksomhed, og at de derfor fra 2007 har afskrevet fuldt ud, således at denne sag alene drejer sig om et spørgsmål om periodisering, altså om de også kan foretage afskrivninger i 2006.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A og B har yderligere anført, at det er ubestridt, at de købte G3-virksomhed personligt i 2006. Det må påhvile Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at de videreoverdrog ejendomsretten til vindmølleparken allerede i 2006, og ikke som erkendt og forklaret i 2007. Uagtet hvad der fremgår af dateringen i stiftelsesdokumenter og selskabsvedtægter, blev kommanditselskabet G1-virksomhed og komplementarselskabet G2-virksomhed først stiftet i 2007, hvilket understøttes af mailkorrespondancen mellem advokat og revisor og af tidspunktet for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da kommanditselskabet ikke eksisterede i 2006, kan det ikke have erhvervet vindmølleparken allerede i 2006, uanset hvad der i øvrigt måtte være oplyst til Y2-landske og danske skattemyndigheder og i regnskaber. Tillægsaftalen til den oprindelige aftale fra 2006 blev først udarbejdet i 2007, således som det fremgår af korrespondancen og den underskrevne aftale. Det kan derfor lægges til grund, at kommanditselskabet først blev stiftet og erhvervede vindmølleparken i 2007.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A og B videreoverdrog ejerskab af vindmølleparken allerede i 2006, og det var derfor kommanditselskabet G1-virksomhed, der var ejer ved udgangen af indkomståret 2006. Det fremgår af stiftelsesdokumenter og selskabsvedtægter, at kommanditselskabet og komplementarselskabet blev stiftet den 29. december 2006. Kommanditselskabets første årsrapport omfatter perioden fra den 29. december 2006 til den 31. december 2007. Der er indgivet Y2-landsk selvangivelse og udarbejdet Y2-landske regnskaber for kommanditselskabet for 2006. Det er uden betydning, at kommanditselskabet først er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2007. A og B kunne videreoverdrage vindmølleparken uden at ændre den oprindelige købsaftale og uden at involvere andre end dem selv, idet de var sælgere og samtidig repræsenterede køber. Det må komme dem bevismæssigt til skade, at der ikke er udarbejdet en skriftlig aftale om overdragelse af vindmølleparken til kommanditselskabet, hvilket må anses for ganske usædvanligt. A og B har selvangivet til skattemyndighederne, at vindmølleparken var ejet af kommanditselskabet i 2006. De har således konsekvent oplyst og ageret som om, at kommanditselskabet blev stiftet i 2006, og at vindmølleparken blev overdraget til kommanditselskabet i 2006. Endvidere er udgifterne til erhvervelsen af vindmøllerne blevet afholdt af kommanditselskabet. Under disse omstændigheder må det påhvile A og B at føre et sikkert bevis for, at vindmøllerne først blev overdraget til kommanditselskabet i 2007. Henset til de oplysninger, de har givet til myndigheder, og til at der er tale om interesseforbundne parter, findes de hverken ved mailkorrespondancen, de afgivne forklaringer eller tillægsaftalen fra 2007 at have ført et sådant sikkert bevis.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at A og B den 29. december 2006 personligt erhvervede adkomst til den omhandlede vindmøllepark i Y2-land. Det er endvidere ubestridt, at de overdrog vindmølleparken til det af dem oprettede kommanditselskab G1-virksomhed, men der er uenighed om, hvornår denne overdragelse fandt sted.

Spørgsmålet er herefter, om A og B havde videreoverdraget vindmølleparken til G1-virksomhed i 2006, så det var selskabet, der ved udgangen af indkomståret var ejer af vindmølleparken, eller om overdragelsen først fandt sted i begyndelsen af 2007.

Efter det oplyste blev der ikke indgået en skriftlig aftale mellem A og B og G1-virksomhed om overdragelse af vindmøllerne, herunder med angivelse af tidspunkt for overdragelse, uagtet at der er tale om aktiver, der i købsaftalen af 29. december 2006 blev overdraget for 14 mio. euro.

Det må derfor bero på en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder navnlig selskabsdokumenter og oplysninger afgivet til myndigheder, hvornår vindmøllerne kan anses for erhvervet af G1-virksomhed.

Landsretten lægger ligesom Landsskatteretten og byretten vægt på, at det fremgår af stiftelsesdokumenter og vedtægter, at både G1-virksomhed og G2-virksomhed er stiftet den 29. december 2006 og har til formål at være henholdsvis ejer af vindmøllerne og komplementar i det kommanditselskab, der skulle være ejer af vindmøllerne.

Landsretten lægger endvidere vægt på, at det fremgår af selvangivelse og regnskab for G1-virksomhed indgivet til Y2-landske skattemyndigheder, at kommanditselskabet i 2006 var ejer af vindmølleparken.

Det fremgår endvidere af personlige regnskaber og udvidede selvangivelser for A og B for 2006 og af det bilag, der var vedlagt deres selvangivelser for 2006, at G1-virksomhed var ejer af vindmølleparken i 2006.

Det fremgår endvidere af det første årsregnskab for G1-virksomhed, der vedrører perioden fra den 29. december 2006 til den 31. december 2007, at kommanditselskabet var ejer af vindmølleparken i 2006.

Det fremgår endvidere, at G1-virksomhed har afholdt udgifterne til erhvervelsen af vindmøllerne, herunder betalt faktura fra advokat KL for bistand ved erhvervelsen.

Landsretten lægger således til grund, at A og B i dokumenter vedrørende G1-virksomhed og til Y2-landske og danske skattemyndigheder har oplyst og i det hele handlet som om, at vindmølleparken blev overdraget af dem personligt til G1-virksomhed i 2006.

Det var først som svar på Skattecenter Y3-bys agterskrivelse af 28. april 2009, at revisor KC gjorde gældende, at virksomheden vedrørende vindmøllerne i 2006 var ejet og drevet af A og B personligt, og at den først i 2007 blev overdraget til G1-virksomhed.

Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at det påhviler A og B at godtgøre, at vindmølleparken ikke var overdraget af dem til G1-virksomhed i 2006 som anført i selskabsdokumenter, regnskaber og selvangivelser m.v., men først i 2007 som påstået af dem.

Ved vurderingen heraf finder landsretten ikke at kunne lægge vægt på tillægsaftalen fra marts 2007 til købs- og overdragelsesaftalen af 29. december 2006, idet denne efter sit indhold ikke vedrører en overdragelse af vindmølleparken fra A og B til G1-virksomhed, men derimod en instruks til den oprindelige sælger, G3-virksomhed, om konsekvenser af en sådan overdragelse. Herefter, og uanset indholdet af mailkorrespondancen og de afgivne forklaringer, findes A og B ikke at have ført tilstrækkeligt bevis for, at vindmølleparken først blev overdraget i 2007.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Efter sagens udfald skal B betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbene er til dækning af udgift til advokatbistand og indeholder moms.

Ved fastsættelse af sagsomkostninger har landsretten lagt vægt på de samme momenter som byretten, idet landsretten endvidere har lagt vægt på, at parternes anbringender for landsretten i det væsentlige har været en gentagelse af proceduren for byretten, ligesom hovedforhandlingen blev gennemført på en halv dag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.