Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 263.176 kr., idet Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden H1 (herefter virksomheden) blev stiftet den 1. januar 2011. Virksomhedens indehaver er A (herefter indehaveren).

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomheden er registreret under branchekoden 931900 Andre sportsaktiviteter.

Virksomhedens formål er stutteri- og væddeløbsvirksomhed gennem drift af væddeløbsheste med henblik på at købe og sælge heste samt deltage i væddeløb og herved opnå præmieindtægter.

Virksomhedens besætning af heste bestod i perioden 2013 til 2017 af følgende:

Herudover avlede virksomheden yderligere 4 føl på hesten Hest-3. 1 føl i hhv. 2017, 2018, 2019 og 2020, hvoraf 1 af føllene blev aflivet i 2019.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at virksomhedens indtægter fra 2013 til 2019 omfattede følgende:

I 2019 solgte virksomheden hesten Hest-4. Salget fremgår ikke af virksomhedens regnskaber for det pågældende år. Virksomheden har fremlagt en faktura udstedt til G1 v/[navn udeladt] den 22. oktober 2019 vedrørende salget af hesten. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 131.250,00 kr., heraf 26.250 kr. i salgsmoms.

Regnskabsposten "Salg af væddeløbsheste" vedrører virksomhedens salg af hesten Hest-5 i 2017. Virksomheden har fremlagt en faktura udstedt til en svensk køber den 7. august 2017. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 400.000 svenske kroner, heraf 0 kr. i salgsmoms.

Regnskabsposten "Præmieindtægter" vedrører præmiepenge indvundet af virksomhedens heste gennem hestevæddeløb.

Regnskabsposterne "Erstatning" og "Forsikring" vedrører et erstatnings- og forsikringsbeløb, som indehaveren modtog i forbindelse med at væddeløbshesten Hest-4 blev udelukket fra løb i 4 måneder i 2017 på grund af doping, som ikke skyldtes indehaveren.

Af virksomhedens angivelser vedrørende købsmoms for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017 fremgår følgende:

Periode	2015 kr.	2016 kr.	2017 kr.	I alt kr.
1. halvår	43.894	58.039	60.335
2. halvår	30.260	41.715	28.933
I alt	74.154	99.754	89.268	263.176

Virksomheden angav i samme periode salgsmoms på i alt 0 kr.

Virksomheden har fremlagt en række fakturaer fra årene 2013-2015 vedrørende virksomhedens udgifter.

Der har den 17. maj 2020 været afholdt syn og skøn. Det fremgår blandt andet af skønserklæringen, at skønsmanden vurderede, at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt og under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har den 3. juli 2022 forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 263.176 kr., idet Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"(…)
Skattestyrelsens endelige afgørelse
Vi mener ikke, at du har sandsynliggjort, at H1 er en nystartet virksomhed i 2013 eller at H1 har udsigt til rentabel drift.

Vi fastholder derfor, at virksomheden ikke kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, da virksomheden ikke kan udvise et resultat på omkring 0 kr. før renter, eller på længere sigt har udsigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Vi fastholder yderligere, at vi ikke kan anse virksomheden for nystartet, hverken i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2011.

Vi fastholder, at driften af travstalden ikke er tilrettelagt med det formål at generere overskud. Travstalden har været drevet som hobbyvirksomhed siden 1997, der er ikke foretaget ændringer i aktiviteten, der begrunder, at virksomhedens erhvervsmæssige sigte på ny skal vurderes i 2013. Vi mener ikke, at der på noget tidspunkt har været udsigt til, at travstalden på sigt vil kunne blive rentabel, og derfor kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand. Se også SKM2009.24.HR og SKM2005.308.VLR.

Vi fastholder, at styresignalet SKM2011.282.SKAT ikke ændrer praksis i sådan en grad, at eksisterende væddeløbsstalde fra 2011 på ny skal behandles som var de i en opstartsfase, og at der ikke skal foretages den generelle vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand.

(…)

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er en forudsætning for momsfradrag efter momslovens § 37, at indkøb skal anvendes fuldt ud til momspligtige aktiviteter. Ved spørgsmålet om fradragsret for moms skal der således foretages en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige virke.

Det fremgår af Styresignalet SKM2011.282.SKAT, at praksis forud for styresignalets udgivelse var, at virksomhed med væddeløbsheste ikke var omfattet af momslovens regler. Styresignalet ændrer praksis så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens regler.

Vi har ikke anset H1 for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand.  Se punkt 4.4

Vi mener yderligere ikke, at H1 kan anses for at drive økonomisk virksomhed med travheste, da virksomheden hverken træner egne eller andres heste, og dermed ikke har momspligtige indtægter heraf, det vil sige, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed, se C-432/15 (Bastova). At der lejlighedsvis er salg af heste der ikke indgår i erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, mener vi ikke har betydning for denne vurdering.

Travhesteholdet mener vi alene sker med det hovedformål, at hestene deltager i hestevæddeløb for at fremme dine personlige interesser i travsport og spil, se også C-230/94 (Renate Enkler) om godets udnyttelse. Hovedformålet er derfor at opnå præmieindtægter. Der skal ikke betales moms af indtægter i form af løbspræmier, da sådanne præmier ikke anses for vederlag for levering af en ydelse.

Udgifterne ved driften af væddeløbshestene har derfor ikke en direkte og umiddelbart tilknytning til en økonomisk virksomhed. Se også C-97/90 - Lennarts om godets art.

Præmisserne 43, 48, 51 og 55 i C-432/15 beskriver præcis disse forhold for et travhestehold, der i sin helhed bliver anset for økonomisk virksomhed, fordi der er momspligtige indtægter ved træning af andres heste.

H1 har alene indtægter fra private heste, og indtægter som ikke er momspligtige. Derfor mener vi ikke, at der er tale om økonomisk virksomhed.

Som følge heraf mener vi ikke, at H1 er omfattet af momslovens regler omkring fradrag for købsmoms. Dette er i overensstemmelse med den praksis der forligger for travhestehold, der ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Forholdet medfører, at vi ikke kan godkende fradrag for moms efter momslovens § 37.

Vi har tidligere foreslået dig følgende ændringer af momsen.

Periode	2014 kr.	2015 kr.	2016 kr.	2017 kr.	I alt kr.
1. halvår		43.894	58.039	60.335
2. halvår	42.756	30.260	41.715	28.933
I alt	42.756	74.154	99.754	89.268	305.932

Efter skatteforvaltningslovens § 31 kan vi ikke foretage ændringen for 2. halvår 2014 efter 2. juni 2018.

Derfor foretager vi alene ændringerne sådan:

Periode	2015 kr.	2016 kr.	2017 kr.	I alt kr.
1. halvår	43.894	58.039	60.335
2. halvår	30.260	41.715	28.933
I alt	74.154	99.754	89.268	263.176

(…)"

Under sagens behandling har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

"(…)
Vi fastholder, at H1 efter en konkret vurdering efter retningslinjerne i styresignal i SKM2011.282.SKAT for perioden 2013-2016 ikke har kunnet eller kan anses som rentabel på sigt, og derfor ikke kan anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Vi fastholder, at uanset de øvrige retningslinjer i styresignalet, er det primære krav for, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, at virksomheden kan opfylde kravet om rentabilitet. Vi mener ikke, at det er sandsynliggjort, at de samlede driftsresultater fremadrettet over en årrække har udsigt til at kunne vise rentabilitet.

Vi mener ikke, at de enkeltstående overskud i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 56.109 kr. og 30.061 kr. sandsynliggør rentabilitet på sigt, når underskuddene i 2015 og 2016 udgør henholdsvis 282.880 kr. og 346.415 kr. Endvidere er vi ikke enige i opgørelsen af hverken virksomhedens resultat for indkomståret 2017, eller det budget som skatteyder har indsendt til Skatteankestyrelsen. Vi henviser til vores bemærkninger nedenfor og til vedlagte bilag 1, hvor vi har foretaget de rettelser, vi mener er nødvendige, for at regnskab og budget kan ligge til grund for en bedømmelse af virksomhedens rentabilitet.

Vi gør opmærksom på, at H1s avlshoppe er værdiansat til 2.900.000 kr. i 2016. Værdien af denne følhoppe vil over et begrænset tidsrum skulle nedskrives til 0 kr., da den alene kan anvendes som avlshoppe. Vi henviser til vores begrundelse nedenfor. Den nedskrivning mener vi, der også skal tages højde for, ved bedømmelse af, om virksomheden kan anses for at være rentabel.

Derfor mener vi ikke, at driften fremadrettet har udsigt til løbende overskud, men udsigt til, at driften enkelte år vil medføre begrænsede overskud, der ikke kan modsvare andre års betydelige underskud, og derfor samlet set ikke vil medføre rentabilitet på sigt. Alene det forhold, at virksomheden ikke har udsigt til rentabel drift på sigt, medfører, at virksomheden ikke kan anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Kommentar til det indsendte regnskab for 2017:
Vi mener, at det selvgivne overskud af virksomhed på 30.685 kr. for indkomståret 2017 skal ændres med henholdsvis 40.529 kr. i præmieindtægter og -193.000 kr. i vedrørende værdiregulering.

Resultatet for indkomståret 2017 er herefter et underskud på 121.785 kr.

Præmieindtægter:
Der er i regnskabet oplyst præmieindtægter i 2017 med 15.881 kr. Af trav.dk fremgår, at Hest-4 som virksomheden ejer 100%, har vundet 56.410 kr. i 2017.

Der er medregnet indtægter fra erstatninger og forsikringer. Skatteyder har ikke vedlagt dokumentation for disse indtægter, og det er ikke yderligere specificeret, hvad det vedrører. Vi gør opmærksom på, at der kan være tale om enkeltstående indtægter, som ikke kan tillægges vægt i en rentabilitetsvurdering uden yderligere dokumentation.

Der er i 2017 medregnet 308.400 kr. som indtægt ved salg af heste. A har tidligere oplyst, at Hest-5 er solgt for 400.000 kr. Vi har ingen oplysninger om, hvad Hest-6 er solgt til, og om der har været et tab på hesten svarende til differencen.

(…)"

Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens drift af stutteri og avl af væddeløbsheste skal anerkendes som selvstændig økonomisk virksomhed, og at virksomheden derfor er berettiget til fradrag for købsmoms på i alt 263.176 kr. for den omhandlede periode.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført følgende:

"(…)
Indledningsvis skal jeg redegøre for, at As virksomhed efter den generelle praksis opfylder de kriterier, der skal fører til, at hans virksomhed også i skattemæssig forstand er erhvervsmæssig i årene 2014, 2015 og 2016.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med hensigt til at opnå et overskud. Det er en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang.

Det er ved vurderingen helt uden betydning, om den skattepligtige har indkomst som lønmodtager ved siden af sin virksomhed. A er i øvrigt administrerende direktør i egen virksomhed.

Som sådan findes der i dansk lovgivning ikke en egentlig definition på, hvad en erhvervsmæssig virksomhed er. I statsskattelovens § 4 nævnes eksempler på, hvad der er omfattet af begrebet erhvervsmæssig virksomhed, men denne er langt fra udtømmende. Afgrænsningen bygger som bekendt primært på praksis, som den nu har udviklet sig.

Når man generelt skal foretage en vurdering af om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, skal der foretages en samlet konkret vurdering af den pågældende virksomhed. Dermed kommer det helt an på omstændighederne i den konkrete sag ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig. Der skal således foretages et konkret skøn over virksomhedens forhold.

Dette vil dog kun være relevant i det tilfælde, at virksomheden ikke er rentabel, idet en rentabel virksomhed som udgangspunkt anerkendes som værende erhvervsmæssig. Derimod vil det under tiden give anledning til nærmere undersøgelse, når der er tale om en underskudssituation, idet erhvervsmæssige- og ikke-erhvervsmæssige virksomheder ikke behandles på samme måde, når der er tale om en underskudssituation.

Derfor er det væsentligt at bemærke, at As virksomhed i 2017 og 2018 gav og vil give et overskud.

I Den Juridiske Vejledning fremgår blandt andet nogle af de kriterier, der i praksis lægges til grund, når man skal generelt skal vurdere, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig. Det der efter fast praksis skal tillægges betydning er:

•         Om der er udsigt til, at virksomheden giver overskud og dermed bliver rentabel.
•         Om virksomhedens underskud er forbigående, eller man i stedet ligger til grund, at den skattepligtige har indtægter fra anden sige, der medfører, at underskuddet fra virksomheden over en lang periode vil blive neutraliseret.
•         Om man forud for virksomhedens start har undersøgt, om der er udsigt til, at virksomheden kan få en rentabel drift. Der lægges endvidere vægt på, om der er blevet udarbejdet budgetter i den forbindelse.
•         Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.
•         Om ejeren har de særlig faglige forudsætninger, der er nødvendige for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med dennes eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv.
•         Om virksomheden har formål, der ikke kun er erhvervsmæssige.
•         Om skatteyderen har haft mulighed for at kunne benytte virksomhedens aktiver til privat brug.
•         Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse.
•         Om den driftsform som anvendes i denne virksomhed, er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.
•         Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv.

Som bilag 3 vedlægges regnskaber samt bilag til belysning af drift og økonomi

De virksomheder, der anses for erhvervsmæssig virksomhed, er virksomheder, der drives med den hensigt at opnå et overskud. Erhvervsmæssig virksomhed beskrives som sædvanligvis efter praksis som værende indrettet med systematisk indtægtserhvervelse som det afgørende formål. Således skal det være ønsket om at generere overskud, der driver virksomheden. Dermed er spørgsmålet om rentabilitet af betydning.

En erhvervsmæssig virksomhed kan efter fast praksis godt give underskud i nogle år, men fortsætter virksomheden med at være underskudsgivende, uden at dennes drift omlægges eller lukkes, vil man efter praksis efter en 5-13-årig periode formode, at der må ligge personlige interesser til grund, idet der ikke vil være andre grunde til at drive en underskudsgivende virksomhed videre. Denne formodning kan i sagens natur afkræftes, såfremt der er opstået ekstraordinære forhold.

Giver virksomheden underskud, men der er udsigt til, at virksomheden vil skabe overskud, anses denne efter fast praksis for erhvervsmæssig.

Sammenfattende skal det under denne sag derfor vurderes, om der i relation til H1 foreligger en udøvelse af en professionel og systematisk virksomhed af økonomisk karakter, og hvor formålet med virksomheden er at opnå et overskud, ligesom virksomheden skal drives for egen regning og risiko. Dette sker ved at påvise, at A ved tilrettelæggelse og drift af virksomheden opfylder samtlige de kriterier, der efter fast praksis skal lægges vægt på. Foruden de i sagen fremlagte bilag vil et syn- og skøn konkret teknisk/fagligt kunne belyse virksomhedens erhvervsmæssighed.

Endvidere opfylder As virksomhed de særlige kriterier, der er opremset i den særlige praksis, der netop giver virksomheder som H1 et retskrav på at blive anset som erhvervsmæssig, jf. det nedenfor omtalte Styresignal.

I 2011 blev der udsat et styresignal fra SKAT angående den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier. Af dette Styresignal fremgår, at de generelle retningslinjer, der er oplistet i Den Juridiske Vejledning, også gælder for denne type virksomhed ved vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig.

Baggrunden for styresignalet var dog primært, at de overordnede skattemyndigheder var blevet gjort bekendt med, at der hos skattemyndighederne havde været tilbageholdende med at anse denne type virksomhed for erhvervsmæssig, idet de lokale skattemyndigheder ofte fandt, at disse virksomheder blev drevet af "personlige interesser". Styresignalet blev udsendt for at redegøre for, hvordan vurderingen af virksomheden skal foretages og for at tilskrive, at der ikke efter Styresignalets offentliggørelse er grundlag for en særlig tilbageholdende praksis på dette område.

I styresignalet er der oplistet en række betingelser for, at virksomhed med væddeløbsheste og stutterier kan anses for erhvervsmæssig. Blandt betingelserne bliver der omtalt, at virksomheden skal være drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt, hvilket kendes fra den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Desuden fremgår, at etableringsfasen for denne type af virksomhed typisk er 5-7 år, og derefter skal virksomheden være overskudsgivende. Det fremgår videre at antallet af heste ikke i sig selv er afgørende for, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Der er desuden med Styresignalet sket en praksisændring, idet man tidligere skulle anse væddeløbsheste og stutteri som værende to virksomheder, hvorimod der nu skal foretages en konkret vurdering af, om de to driftsaktiviteter kan anses som værende en samlet virksomhed.

For at en virksomhed kan statueres som erhvervsmæssig, skal det således tillægges betydning, om virksomheden er rentabel. At virksomheden er rentabel, udelukker dog ikke nødvendigvis den situation, hvor en virksomhed giver underskud gennem en årrække, blot der er udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel. Dette vil ofte være tilfældet i opstartssituationer.

Når man skal vurdere rentabiliteten af en virksomhed, vil der være tre krav, som man vil skulle forholde sig til:

•         At virksomheden gennem den primære drift skal udvise et overskud.
•         At der skal være tale om at virksomheden giver en rimelig forrentning af den investerede kapital. Dette gælder også en eventuel fremmedkapital.
•         Såfremt der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, skal der være tale om en rimelig løn til den selvstændig erhvervsdrivende (driftsherreløn) - dette er ikke relevant i denne sag, idet A ikke selv arbejder i virksomheden.

Ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet, er det virksomhedens primære drift, som man skal fokusere på.

Det er tilstrækkeligt, at virksomhedens overskud er 0, til at den efter praksis kan betegnes som rentabel.

Endvidere fremgår det, at virksomheden skal give en rimelig forrentning af den investerede kapital. Det er uafklaret, hvor stor en rimelig forrentning er, og hvad der gør forrentningen rimelig. Udsigten til hvorvidt en virksomhed er i stand til at give overskud, er derfor et vigtigt parameter, når man skal vurdere en virksomheds rentabilitet.

På landbrugsområdet lægges der efter fast praksis ligeledes vægt på udsigten til overskud, når man vurderer, om en landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssig. Denne særlige ligningspraksis bygger blandt andet på TfS 1994,364 H samt TfS 1994,583 DEP, ligesom også den efterfølgende dom SKM2004.455.HR er af særlig afgørende betydning. At landbrugsvirksomheder vurderes efter en særlig ligningspraksis betyder, at der kigges på nogle bestemte kriterier, når man skal vurdere, om et landbrug er erhvervsmæssig eller ej.

Tidligere anså man væddeløbsheste og stutterivirksomhed som to forskellige driftsaktiviteter og dermed skulle der foretages en opdeling af disse, når man vurderede, om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Efterfølgende er der sket en praksisændring, og i styresignalet SKM2011.282.SKAT uddyber skattemyndigheden, at der skal foretages en konkret vurdering af, om væddeløbsheste og stutteri skal anses for en samlet virksomhed eller to forskellige virksomheder. Af styresignalet fremgår desuden nogle forhold, der kan tale for, at der er tale om en samlet driftsaktivitet, og at driftsaktiviteterne dermed skal anses for en samlet virksomhed. Disse forhold er:

•         Om der er heste, der overgår fra stutterivirksomheden til væddeløbsstalden inden et efterfølgende videresalg.
•         Om der er hopper, der overgår fra stutterivirksomheden til væddeløbsstalden for efterfølgende at tilgå til stutteriet med avl for øje efter endt væddeløbskarriere.
•         Om der sker opkøb af hopper til væddeløbsstald med henblik på efterfølgende at overgå til stutterivirksomheden.
•         Om der foretages fælles indkøb mv. til både væddeløbsstalden og stutterivirksomheden.
•         Om der er fælles administration og regnskabsføring mellem disse.
•         Om der foretages saldoafskrivninger under et.

Er nogen af disse forhold til stede, skal de pågældende driftsaktiviteter anses som værende en samlet virksomhed, idet de er så nært tilknyttede, at de ikke ville være naturligt at skille dem ad.

I indkomståret 2017 er realiseret et overskud på 30.685 kr. for indkomståret 2018, budgetteret med et overskud på 81.500 kr., bilag 4.

I vurderingen af en virksomheds erhvervsmæssige karakter tillægges det endvidere i almindelighed en vis vægt, om indehaveren har haft til hensigt, at driften skulle være erhvervsmæssig, jf. U 1978.614 H.

SKAT gør i sin afgørelse af 3. juli 2018 gældende, at As drift af stutteri samt avl af væddeløbsheste gennem selskabet H1, ikke opfylder de generelle principper for erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT argumenterer for, at As engagement i H1 sker med henblik på at fremme hans personlige interesse for travsport og spil. Endvidere mener SKAT ikke, at A har sandsynliggjort, at virksomheden H1 vil være overskudsgivende. SKAT vurderer på den baggrund, at virksomheden H1 skal betragtes som hobbyvirksomhed.

Udgangspunktet for tilblivelsen af "Styresignalet for væddeløbssporten" blev taget i 2010. Det politiske ønske var at skabe vækst indenfor dansk travhesteavl og travvæddeløbsheste, fordi hestesporten, herunder travsporten, er så stor i Danmark, og den økonomi som den kaster af sig, er vigtig for samfundsøkonomien i Danmark. Travsporten beskæftiger ca. 3.000 personer hver dag. Alene As travinvesteringer holder 2 årsværk i gang hver dag.

Formålet med Styresignalet var at sikre at ligningsmyndigheden foretog en individuel vurdering af virksomheder som H1 og ikke satte "skøn under regel".

A startede H1 pr. 1.1.2013 ud fra ønsket om at investere i travavl af meget høj kvalitet. Dette havde A ikke gjort tidligere og havde først mulighed for at gøre det pr. 1.1.2013, fordi A først på dette tidspunkt opfyldte samtlige Styresignalets betingelser. Hestene var ikke tidligere registreret under DTC, som er en forudsætning for, at man kan opnå retskrev efter Styresignalet.

SKAT anfører i afgørelsen, at det ikke er sandsynligt at kunne avle kvalitetsheste med det i budgettet anførte pris for hingsten (sæden). Dette er ikke korrekt.
SKAT bemærker på side 35, at: "H1 sker for at fremme dennes personlige interesse for travsport og spil". Der er intet grundlag for en sådan antagelse.

At spille på travheste har intet med at investere i stutterivirksomhed at gøre. Stutterivirksomhed er for A en investering. Det er hovedårsagen til, at H1 blev etableret.

A har iøvrigt investeret i flere forskellige typer af virksomheder. Dette for at sørge for en fornuftig risikospredning af investeringerne. Da A som tidligere oplyst bor i en lejlighed [i Hovedstadsområdet] og investerer i hestene via professionelle trænere og stort set ikke er i berøring med travhestene i dagligdagen, er det afkræftet, at investeringerne er drevet af personlige interesser.

Sammenfattende gøres det gældende, at H1 opfylder samtlige krav i Styresignalet, herunder også de generelle krav, og derfor ubetinget er en erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende.

Opmærksomheden henledes på, at baggrunden for udstedelse af Styresignalet er, at der i forbindelse med ligningen har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse stutterier og væddeløbsstalde som erhvervsmæssige i skattemæssig henseende. Dette betyder, at det er Skattemyndighederne der skal løftebevisbyrden for at virksomheden ikke skulle være erhvervsmæssig. Under alle omstændigheder opstiller Styresignalet en formodning for, at virksomheden er erhvervsmæssig såfremt en skatteyder møder de oplistede betingelser. Det gør As virksomhed:

•         A har overholdt samtlige anvisninger m.m. fra DTC, som er travsportens brancheorganisation
•         Den anførte periode omfatter indkomstårene 2014 - 2016, og her har H1 haft overskud i ét år (2014), og underskud i 2 år (2015 - 2016), og der er herefter opnået overskud væsentlig tidligere end Styresignalets anvisninger om en periode på 5 - 7 år.
•         Dertil kommer, at resultaterne i 2015 - 2016 er mærket af bl.a. en skade og dopingsager m.m., som er redegjort for i skattemyndighedernes afgørelse bilag 1.
•         SKAT anser ikke virksomheden for erhvervsmæssig, da aktiviteten er begrundet i "private interesser for travheste og spil på travheste". Hestene er opstaldet i [en anden del af Danmark], og hverken A eller nogle af hans familiemedlemmer rider, hvorfor det ikke giver mening at tale om en privat interesse.
•         Virksomheden på ny giver overskud i 2017, og at der er budgetteret med overskud i 2018 og 2019.

Det er således min opfattelse, at As virksomhed H1 skal betragtes som erhvervsmæssig.
(…)"

Under kontormødet den 3. marts 2022 har repræsentanten blandt andet anført følgende:

"(…)
[Repræsentanten] indledte kontormødet med at forklare problemstillingen i klagesagen, og skønsmandens konklusion i syn- og skønserklæringen. I den anledning anførte repræsentanten, at han var uenig i Skatteankestyrelsens argument om, at der kunne ses bort fra erklæringen ved vurderingen af, hvorvidt virksomheden var erhvervsmæssig.

Repræsentanten oplyste, at alt der var fremført i den sammenholdte skattesag ligeledes fremføres i momssagen, ligesom erklæringen også kunne lægges til grund i momssagen.

I den forbindelse bekræftede repræsentanten, at virksomhedens påstand i momssagen var følgende: "As drift af stutteri samt avl af væddeløbsheste anerkendes som selvstændig økonomisk virksomhed, og virksomheden således er berettiget til fradrag for købsmoms for perioden den 1. januar 2014 til den 31. december 2017." Videre bekræftede repræsentanten, at de i klagen anførte anbringender tillige var fremført i momssagen.

Endvidere bekræftede repræsentanten, at virksomheden alene havde to former for aktiviteter, herunder præmieindtægter fra væddeløb og indtægter fra salg af heste.

Repræsentanten oplyste i øvrigt, at regnskabsposten "Forsikring", som fremgår af virksomhedens årsrapport for 2017, vedrører samme forhold som regnskabsposten "Erstatning".
(…)"

Endvidere har repræsentanten den 7. marts 2022 blandt andet anført følgende:

"(…)
Skatteankestyrelsen er i sit "forslag til afgørelse" af 7. februar 2022 kommet frem til at min klients virksomhed ikke var en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-16.

Dette er jeg ikke enig i. Virksomheden er erhvervsmæssig i skatte - og afgiftsmæssig forstand.

Der har i sagen været afholdt et syn og skøn. Skønsmanden har vurderet, at min klient H1 inden for nogle få år kan opnå en indtjening på 0 kr. eller derover på den primære drift. Dette er jf. en lang og fast praksis et afgørende moment når det skal vurderes om en virksomhed er erhvervsmæssig.

Når det tages i betragtning, at skattemyndighederne har været part i det afholdte syn og skøn, har stillet spørgsmål til skønsmanden og undladt at stille supplerende spørgsmål er det overraskende, at Styrelsen finder at der skulle være grundlag for at se bort fra det afholdte skønsforretnings klare vurderinger, der er foretaget af fagfolk med reelt indsigt i branchen.

Jeg henholder mig til mine bemærkninger af 4. september 2020. Endvidere skal jeg gøre opmærksom på følgende:

Et syn og skøn er et meget stærkt bevismiddel. Såvel skattemyndighederne som domstolene lægger derfor som alt overvejende hovedregel et afholdt syn og skøn og skønsmandens konklusioner til grund for en sags afgørelse. Dette bør også ske ved afgørelsen af denne sag, hvor der endvidere ikke er på vist væsentlige fejl eller mangler i tilvejebringelsen eller i skønsrapportens forudsætninger. Skattestyrelsens har da ej heller stillet supplerende spørgsmål efter fremkomsten af skønsrapporten hvilket ville have være relevant såfremt man fandt at faktum ikke var tilstrækkeligt belyst og så meget desto mere såfremt myndighederne måtte mene at der var faktuelle fejl.

Da der således ikke er fremkommet tungtvejende oplysninger om fejl eller andet, der rokker ved syns- og skønserklæringen, skal denne lægges til grund ved sagens afgørelse. Den faglige vurdering, der er fremkommet ligger indenfor skønsmandens kompetenceområde og alt andet lige udenfor de kompetencer, der sædvanligvis findes hos skattemyndighederne. Dette er hele ideen med at alle har været enige om at afholde et syn og skøn i denne sag og tilføre sagen de fornødne kompetencer.

Det gøres således gældende, at der ikke er et grundlag for at Landsskatten skal sætte sit eget skøn i stedet for skønsmandendens.
(…)" 

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 29. juni 2022 udtalt, at Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

Skattestyrelsen har anført følgende:

"(…)
Klager drev i de påklagede momsperioder virksomhed med 1-2 travheste/væddeløbsstald og opdræt med 1 avlshoppe. Ifølge oplysninger fra CVR er virksomheden opstartet den 1. januar 2011. Det fremgår af sagens oplysninger, at klager før 2013 også har haft aktiviteter med væddeløbsheste.

I påklagede periode har klager drevet væddeløbsstald med ekstern opstaldning og træning, og der er således ikke nogen ejendoms- og bygningsfaciliteter i tilknytning til væddeløbsstalden.

Det fremgår af regnskaberne for 2013-2019, at klager har haft årlige indtægter fra væddeløbspræmier.

Der har i tilknytning til væddeløbsstalden i begrænset omfang været salg af heste.

Skattestyrelsen har i påklaget afgørelse af 3. juli 2018 nedsat det af klager angivne momsfradrag med 263.176 kr.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den af klager drevne aktivitet med henblik på at opnå præmieindtægter ikke udgør selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, hvorfor klager ikke er berettiget til fradrag for moms efter momslovens § 37 til omkostninger forbundet med aktiviteten.

Væddeløbspræmier anses således ikke for at udgøre vederlag for levering af en tjenesteydelse. Se EU-domstolens udtalelse i sag C-432/15 (Bastova), "at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgør en levering af en ydelse mod vederlag i denne bestemmelses forstand i tilfælde af, at den ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. "

Skattestyrelsen fastholder, at klagers ikke har sandsynliggjort, at virksomheden er udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter fra salg af heste, hvilket underbygges af klagers salg af heste har været af begrænset omfang.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse i sagsnr. 18-0006759 anser vi endvidere ikke klagers aktivitet for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Hvorfor klagers aktiviteter heller ikke i henhold til styresignalet SKM2011.282.SKAT kan anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at selskabet ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i de påklagede år jf. momslovens § 3, stk. 1. Da selskabets aktivitet ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde er selskabet ikke berettiget til momsfradrag.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed.
(…)"

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Repræsentanten har den 5. juli 2022 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse og Skattestyrelsens udtalelse ikke giver anledning til yderligere indlæg. Videre fastholder repræsentanten det tidligere anførte i sagen.

Retsmøde
Virksomheden fastholdt tidligere fremsatte påstand og anbringender. Virksomheden gjorde således gældende, at virksomhedens drift af stutteri og avl af væddeløbsheste skal anerkendes som selvstændig økonomisk virksomhed, og at virksomheden derfor er berettiget til fradrag for købsmoms på i alt 263.176 kr. for den omhandlede periode.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 263.176 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 9 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af den pågældende bestemmelse i direktivet fremgår blandt andet:

"Art. 9

Stk. 1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at (daværende) sjette direktivs artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. dommens præmis 24.

Det er således virksomheden, der skal godtgøre, at den har til hensigt at drive afgiftspligtig virksomhed.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

"Stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet."

Momslovens § 4, stk. 1, er en implementering af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og litra c, hvorefter det følger:

"Art. 2
(…)
a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.
(…)
c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab."

EU-Domstolen har i sag C-432/15 (Baštová) fastslået, at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb, ikke udgør levering af en ydelse mod vederlag i de tilfælde, hvor tilrådighedsstillelsen ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning og i de tilfælde, hvor det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, jf. præmis 40.

Heraf følger således, at præmieindtægter fra hestevæddeløb, som ikke kan anses for levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2013 til 2019, at virksomheden i denne periode havde årlige indtægter fra væddeløbspræmier. Virksomheden har ikke fremlagt oplysninger om, at virksomheden har modtaget deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i disse væddeløb.

De af virksomheden modtagne præmieindtægter udgør derfor ikke levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1. Indtægterne falder således uden for momslovens anvendelsesområde.

Virksomhedens salg af to væddeløbsheste i henholdsvis 2017 og 2019 kan ikke tillægges vægt, idet denne aktivitet efter Landsskatterettens opfattelse har været af begrænset omfang.

Videre kan det af virksomheden og skønsmanden anførte om, at virksomheden har udsigt til rentabel drift på sigt, og derfor kan anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, ikke tillægges vægt, uanset styresignalet SKM2011.282.SKAT. Landsskatteretten henviser til, at virksomhedens resultat er uden betydning for, om virksomheden kan anses som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Virksomheden har dermed ikke godtgjort, at den har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, i den påklagede periode.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at det var med rette, at Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.