Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at levering af CSGO Empire coins mod vederlag er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

2. Det ønskes bekræftet, at gevinster ved handel med CSGO Empire coins er skattepligtige, men at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gevinster.

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst, at "CSGO Empire coins" er en coin, der kan bruges som valuta til enten at spille med (indgå væddemål med såsom roulette og "match betting" på hjemmesiden www.CSGOempire.com) eller til at købe Counter Strike skins med.

Et skin er et grafisk download, som ændrer udseende af karakterer eller figurer i videospil, som spillere normalt betaler for med gængs valuta, og jo sjældnere det pågældende skin er, des mere er det værd.

"CSGO Empire coins" kan også anvendes til anskaffelse af kryptovaluta, men kun hvis man er godkendt som KYC (Know Your Customer), dvs. som godkendt finansiel kunde.

"CSGO Empire coins" bliver opbevaret online dog således, at man kun kan komme i besiddelse af det, hvis man logger ind med sin steam-konto, altså sin steam bruger, som man selv opretter, og som man kun selv har adgang til.

"CSGO Empire coins" kan købes af andre private eller på selve hjemmesiden csgoempire.com, hvor det kan købes med kryptovaluta eller gængs valuta, gennem kortoverførsler, bankoverførsler eller gennem andre hjemmesider.

 "CSGO Empire coins" kan sælges i form af anvendelse som betalingsmiddel til køb af kryptovaluta, Counter Strike skins til brug i spil, men det kan dog også sendes P2P, altså person-to-person, imellem to brugere på hjemmesiden. Dette skal gøres med et Steam ID, som kun er koblet op på ens egen steam-bruger, og som ikke kan kopieres eller bruges af andre. Herudover kan "CSGO Empire coins" anvendes til at indgå væddemål med på hjemmesiden www.CSGOempire.com. Der kan f.eks. spilles på roulette og "match betting". Ved "match betting" væddes der om udfaldet af en Counter Strike kamp. Indsatsen ved væddemålet er "CSGO Empire coins" ligesom eventuelle gevinster udbetales i "CSGO Empire coins".

Der kan kun handles gennem P2P på siden, hvis man gerne vil have danske kr., ellers er køb af kryptovaluta en mulighed.

"CSGO Empire coins" kan ikke tilbagesælges til sælgers hjemmeside i den forstand, at pengene vil komme ind på ens kort/bankkonto. Men det kan godt omveksles til kryptovaluta eller skins, som så efterfølgende kan videresælges igen.

"CSGO Empire coins" kan således bruges til kryptovaluta, skins eller blive videresolgt for danske kr. til private forbrugere.

Spørgers formål med anskaffelsen af "CSGO Empire coins" er at videresælge disse. Det forventes, at der vil blive solgt for omkring XX-XX coins om måneden til en profit på X-X kr. pr coin, hvilket svarer til en månedlig fortjeneste på omkring XX kr. til XX kr.

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at Spørger ikke kan se nogle moms- eller skatteregler vedrørende "CSGO Empire coins", hvorfor Spørger gerne vil vide mere om det, inden Spørger beslutter sig for at gå i gang.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at salg af "CSGO Empire coins" ikke er momspligtigt, da disse kan karakteriseres som en form for valuta, hvorfor det også kan beskrives som en slags kryptovaluta.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at levering af "CSGO Empire coins" mod vederlag er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.

Begrundelse

Spørger påtænker at levere "CSGO Empire coins". "CSGO Empire coins" kan anvendes som betalingsmiddel til køb af kryptovaluta, køb af Counter Strike skins til brug i spil eller indgåelse af væddemål på hjemmesiden www.csgoempire.com. "CSGO Empire coins" kan også sendes P2P, altså person-to-person, imellem to brugere på hjemmesiden. Dette skal gøres med et Steam ID, som kun er koblet op på ens egen steam-bruger, og som ikke kan kopieres eller bruges af andre.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers påtænkte levering af "CSGO Empire coins" sker med henblik på indtægter af en vis varig karakter og derfor er Spørger en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Udgangspunktet er derfor, at leveringen er momspligtige, jf. momslovens § 4.

Momsfritaget er imidlertid finansielle aktiviteter bestående af transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e.

Det fremgår af praksis, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i momssystemsdirektivets artikel 135, stk. 1, skal fortolkes indskrænkende, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Fortolkningen af disse udtryk skal imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne, og overholde de krav, der følger af princippet om afgiftsneutralitet, der er uadskilleligt forbundet med det fælles momssystem. Reglen om en indskrænkende fortolkning betyder således ikke, at de udtryk, der anvendes til at definere de fritagelser, som er fastsat i nævnte artikel 135, stk. 1, skal fortolkes således, at de fratages deres virkning, jf. EU-Domstolens dom i sag C-264/14, David Hedqvist præmis 34 og 35.

I denne henseende fremgår det af EU-Domstolens praksis, at formålet med de i artikel 135, stk. 1, litra d)-f), indeholdte fritagelser bl.a. er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, jf. C-264/14, David Hedqvist, præmis 36.

Desuden er de transaktioner, der er fritaget for moms i medfør af disse bestemmelser, efter deres art finansielle transaktioner, selv om de ikke nødvendigvis skal foretages af banker eller finansinstitutter, jf. C-264/14, David Hedqvist præmis 37.

EU-Domstolen har i sag C-264/14, David Hedqvist slået fast, at momsfritagelsen i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e) (der er implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d) omfatter veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt. Det fremgår af præmis 49 af EU-Domstolens dom, at transaktioner vedrørende ikke-traditionelle valutaer, dvs. andre valutaer end den møntfod, som er et lovligt betalingsmiddel i en eller flere medlemsstater, udgør finansielle transaktioner, såfremt disse valutaer er blevet accepteret af parterne i en transaktion som et alternativt betalingsmiddel til et lovligt betalingsmiddel og ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel. Det var i hovedsagen ubestridt, at den virtuelle valuta "bitcoin" ikke har noget andet formål end at blive anvendt som betalingsmiddel, og at visse erhvervsdrivende accepterer den i dette øjemed.

Skatterådet har i SKM2016.83.SR - i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse i sag C-264/14, David Hedqvist - fastslået, at køb og salg af enheder i bitcoins mod traditionel valuta er momsfritaget. Denne praksis fremgår ligeledes af Den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.11.7.2 Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter.

Det er med baggrund heri Skattestyrelsens samlede og konkrete vurdering, at Spørgers påtænkte levering af "CSGO Empire coins" ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d. Skattestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at "CSGO Empire coins" ikke kun kan anvendes som betalingsmiddel til køb af skins og veksling til kryptovaluta, men også til at indgå væddemål med, såsom roulette og "match betting". "CSGO Empire coins" virker således - foruden at blive anvendt som betalingsmiddel - også som en adgangsgivende virtuel "polet" til at indgå væddemål med på hjemmesiden www.CSGOempire.com. "CSGO Empire coins" har således også andre formål end at blive anvendt som betalingsmiddel.

Det har ikke betydning for vurderingen, at Spørger ikke selv anvender "CSGO Empire coins" til brug for indgåelse af væddemål, idet det er arten af "CSGO Empire coins", der er afgørende for vurderingen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at gevinster ved handel med "CSGO Empire coins" er skattepligtige, men at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gevinster.

Begrundelse

På baggrund af det oplyste, hvorefter der er ejerskab til de omhandlede "CSGO Empire coins", idet disse kan købes og sælges efter eget ønske, og at CSGO Empire coins værdi ikke reguleres på baggrund af noget andet aktivs værdi, indeks m.m., er det Skattestyrelsens opfattelse, at CSGO Empire coins udgør formuegenstande omfattet af statsskattelovens § 5.

Der er ikke afgivet oplysninger om Spørgerens øvrige økonomiske forhold, hvorfor det lægges til grund, at det rejste spørgsmål alene knytter sig beskatningen af gevinster realiseret ved køb og salg af "CSGO Empire coins".

Det er således endvidere lagt til grund, at det rejste spørgsmål alene knytter sig til fortjeneste i forbindelse med køb og salg af "CSGO Empire coins" og således ikke indgår i spil eller anden skattemæssig aktivitet.

Da de omhandlede "CSGO Empire coins" skal anskaffes med det formål at blive videresolgt med fortjeneste, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de er anskaffet med spekulationshensigt. Se hertil Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3 om spekulation, hvor bl.a. følgende fremgår: "Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand."

Se også SKM2018.130.SR, hvor bitcoins i et større omfang også blev anskaffet med det formål at blive videresolgt med fortjeneste.

Spekulationsgevinster er efter mangeårig praksis indkomstskattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, jf. § 5, og skal medregnes til den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Spekulationsgevinster er dog ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, og der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af gevinster ved handel med "CSGO Empire coins".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter."

Momssystemdirektivets artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b) […]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

[…]

Momssystemdirektivets artikel 9

1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter

[…]

Momssystemdirektivets artikel 14

1. Ved »levering af varer« forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

[…]

Momssystemdirektivets artikel 24

1. Ved »levering af ydelser« forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.

[…]

Momssystemdirektivets artikel 135

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse

[…]

Praksis

C-264/14, David Hedqvist

David Hedqvist havde til hensigt gennem et selskab at tilbyde tjenesteydelser i form af veksling af traditionelle valutaer til den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt.

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e), skal fortolkes således, at levering af ydelser, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til en margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør momsfritagne transaktioner i bestemmelsens forstand. EU-Domstolen udtalte i den forbindelse at det fremgår af praksis, at fritagelserne i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1 skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Dog skal fortolkningen af disse udtryk imidlertid være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne i momsdirektivets artikel 135, stk. 1. I denne henseende fremgår det af EU-Domstolens praksis, at formålet med de i artikel 135, stk. 1, litra d)-f), indeholdte fritagelser bl.a. er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af afgiftsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget.

SKM2016.83.SR

Skatterådet bekræftede, at der vil være momsfritagelse ved gennemførelse af køb og salg af enheder i bitcoins mod traditionel valuta. Skatterådet bekræfter ligeledes, at der skal betales lønsumsafgift af kommissionen, hvis spørger sælger Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at lønsumsafgiften skal betales efter lønsumsafgiftens hovedregel (metode 4). Der skal i stedet betales efter metode 2 (finansielle virksomheder).

Den juriske vejledning

D.A.5.11.7.2 Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter

Indhold

Dette afsnit handler om transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter
• Eksempler på ydelser, der er omfattet af momsfritagelsen
• Eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af momsfritagelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter

Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter består i, at valuta, pengesedler og mønter bliver

• udstedt
• overdraget
• ombyttet
• købt eller
• udlånt

fra en part til en anden mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår.

Eksempler på ydelser, der er omfattet af momsfritagelsen

Fritagelsen vedrørende pengesedler og mønter omfatter alene pengesedler og mønter, der kan anvendes som lovligt betalingsmiddel.

Fritagelsen vedrørende valuta omfatter også veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt. Se dommen i sag C-264/14, David Hedqvist.

Eksempler på ydelser, der ikke omfattes af momsfritagelsen

Som eksempel på ydelser, der ikke er omfattet af bestemmelsen, medmindre de leveres som led i valutatransaktioner, kan nævnes:

• Økonomisk informationsvirksomhed
• Økonomiske nøgletal
• Tekniske analyser af renteudviklingen
• Samleobjekter, herunder jubilæumsmønter og møntsæt.

[…]

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; 

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

§ 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

d) (Ophævet).

e) - - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.

Personskattelovens § 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage

Praksis

Den juridiske vejledning

Afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt skal medtages ved indkomstopgørelsen, og tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes. Se SL § 5, stk. 1, litra a.

Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes.

Bemærk

Spekulationsbeskatningen i SL § 5, stk. 1, litra a, er ophævet for:

aktiver, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven

aktiver, som er omfattet ejendomsavancebeskatningsloven

aktiver og passiver, som er omfattet af kursgevinstloven.

Afståelse af sådanne aktiver vil i stedet være omfattet af beskatningsreglerne i disse love.

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

I SKM2020.85.LSR fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at anse klagerens køb af bitcoins som spekulation. I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en lang række højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Bemærk

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser.

Eksempler

Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshensigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd. 1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. Se afsnit C.B.1 om øvrig spekulation i valuta, fx bankkonti i fremmed valuta, og afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

Spekulation i forhold til kryptovalutaer

Kryptovaluta er ikke entydigt defineret i skatteretten. Som betegnelsen antyder, bliver disse virtuelle valutaer brugt som betalingsmiddel blandt deltagere i virtuelle miljøer eller netværk. De er, i modsætning til gængs valuta som fx danske kroner og amerikanske dollars, ikke udstedt af en nationalbank eller en centralbank eller reguleret heraf.

Kryptovaluta optaget til handel på en vekslingstjeneste eller anden krypto-platform er efter det for Skattestyrelsen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars eller EURO på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til anden kryptovaluta, fx bitcoins.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fysisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR.

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed, jf. også eksemplerne nedenfor.

Se dog hertil SKM2021.240.LSR, hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke blev anset for erhvervet med spekulationshensigt.

Landsretten fandt i SKM2021.443.VLR at skatteyderen allerede ved sine første erhvervelser af bitcoins, havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving og hermed var bevist om muligheden for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins. Landsretten fandt derfor, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Se i øvrigt om vederlagsnæring i afsnit C.C.2.1.3.3.2. Næring.

Spekulationshensigten kan opgives

Det antages i praksis, at en spekulationshensigt, som oprindeligt forelå ved erhvervelsen, kan opgives med den virkning, at der ikke kan gennemføres nogen beskatning ved afståelse.

En bortgivelse af spekulationsobjektet indicerer normalt, at den oprindelige spekulationshensigt må anses for at være opgivet.

Se LSRM 1967, 37 LSR og LSRM 1976, 129 LSR om bortgivelse. I LSRM 1969, 113 LSR blev spekulationsbeskatning dog gennemført, selv om aktivet blev foræret bort som en gave. (Afgørelserne vedrører den spekulationsbeskatning vedrørende fast ejendom, som blev afskaffet ved ejendomsavancebeskatningsloven).

Betingelse: Handelstab

Selvom købet af et aktiv er sket som led i spekulation, er det en betingelse for fradrag for et spekulationstab i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a, at der er tale om "et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed".

Eksempel: Ikke handelstab

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. Se afgørelserne i TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD. Tabet vil evt. kunne trækkes fra efter KGL § 14.

Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.

Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR om kryptovalutaerne bitcoins, bitcoin cash og ether, at opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovalutaer skulle foretages på baggrund af FIFO-princippet - og særskilt for hver type kryptovaluta. Baggrunden var, at anskaffelsessummen for de afståede kryptovalutaer ikke kan identificeres, da de forskellige typer kryptovaluta indgår i særskilte beholdninger, men med flere forskellige anskaffelsessummer, og da aktiverne inden for en kryptovalutabeholdning er ens. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger et identifikationsproblem for de afståede kryptovalutaer, fandt Skatterådet ikke anledning til at anvende FIFO-princippet. Landsskatteretten har i SKM2020.85.LSR stadfæstet Skatterådets afgørelse i SKM2018.288.SR, men har ikke taget stilling til opgørelsesmetoden. Landsskatteretten har i SKM2020.400.LSR stadfæstet Skattestyrelsens opgørelse af fortjeneste. Fortjenesten var opgjort efter FIFO-princippet. Se også SKM2019.67.SR.

Da spekulation ikke udgør erhvervsmæssig virksomhed, og da det ved spekulation er den enkelte anskaffelse, der konkret vurderes som erhvervet med spekulationshensigt, skal der ske opgørelse for hver enkelt type kryptovaluta. Dette indebærer, at der ikke kan foretages modregning med tab på fx ether i gevinst på bitcoins. Herved adskiller kryptovaluta sig ikke fra spekulation i fysiske aktiver.

Se dog SKM2021.682.SR hvor Skatterådet fandt, at de tre aktiviteter som Spørger udførte for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring, kunne anses for at erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed.

Fortjeneste beskattes som personlig indkomst, mens tab fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag

For personer beskattes fortjeneste ved spekulation som personlig indkomst, men da spekulation ikke er omfattet af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, vil der kun være fradrag for tab som ligningsmæssigt fradrag efter PSL § 3, stk. 2, modsætningsvis.

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved spekulation.

Se også:

Se også SKM2022.253.ØLR, der stadfæstede afgørelsen i SKM2020.229.LSR. Afgørelsen behandler spørgsmål om mining af bitcoins i relation til hobbyvirksomhed samt opgørelse af fortjeneste mv. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af spørgsmål 3, 4, 5 og 6 i SKM2019.7.SR. Se om afgørelsen i afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.