Dato for udgivelse
25 Jan 2023 13:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Jan 2023 12:50
SKM-nummer
SKM2023.34.HR
Myndighed
Højesteret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-14654/2022-HJR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Bonus, medlemmer, aktieindkomst, personlig indkomst
Resumé

 Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer.

Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst.

Landsretten var kommet til samme resultat. Skatteministeriet fik dermed medhold.

Reference(r)

Personskatteloven § 4 a, stk. 1 nr. 1

Ligningslovens § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, C.B.3.5.1 

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2, C.B.2.1.3.1

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Skatterådets bindende svar er ikke offentliggjort.

Afgørelse fra Landsskatteretten jr.nr. 17-0990820, offentliggjort som SKM2020.133.LSR.

Afgørelse fra Landsretten SKM2022.189.ØLR

Appelliste

Højesterets dom kan tilgås via dette link: DOM