Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Kim Rasmussen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 12. april 2022.

Sagen drejer sig om en klage over afgørelse fra Landsskatteretten.

A har fremsat følgende påstand:

"Påstand ændres til at Skatteministeriet skal anerkende at A skattepligtige indkomst nedsættes med 204051,-kr for året 2017. beløbet fremkommer af 3 advokatregninger på 15000,- 25000,- og 164051,- kr. (bilag 2017-6 og 2017-7)

Skatteministeriet skal ligeledes anerkende at der er et lån til F1-bank, overtaget i forbindelse med køb af ejendom Y3-adresse

Landsrettens afgørelse vedrørende indkomst år 2013, 2014, 2015 og 2016 påklages ikke p.g.a. For små beløbs størrelse og der derved for resursekrævende, og at der er givet delvis medhold.

…

Vedr. ændret påstandsdokument på anerkendelse af den skattepligtige indkomst nedsættes med 204.051 for året 2017, værdien af sagen udgør 46% af de 204.051,-kr. Hvilket er 93863,- kr."

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 2022 er anført:

Forklaringer

Der blev afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af PA.

A har forklaret, at han har kørt en sag mod G1-virksomhed. Han mener, at sagen startede op i 2012. Sagen varede til 2017. Han havde anlagt sagen, fordi han ikke kunne få lov til at købe minkfoder hos dem. Han havde taget et sabbatår i 2010, men startede op igen. I den forbindelse ville de ikke levere minkfoder. Han havde købt dyr. Han fik ret ved Retten i Y1-by og senere ved Vestre Landsret. Han skulle herefter have en erstatning. Ved byretten fik han 225.000 kr. i erstatning. I landsretten fik han ikke noget i erstatning. Han har været i retten med sagen i alt fire gange. Det var R1, der repræsenterede ham i alle sager. Det er korrekt, at han har udlejet fast ejendom, herunder Y2-adresse. Han husker ikke de eksakte årstal. Han havde indtægt fra denne udlejning. Han var ikke klar over, at han selv kunne have ændret tallene hos SKAT. Det er PA, som SKAT har skrevet med. Han var ikke klar over, at ligningsfristen ikke var udløbet. Det er nok rigtigt, at han ikke havde indberettet nogen indtægter. Huset brændte i 2017. Han kan ikke huske, hvad han gjorde, da han fik afgørelsen, og kunne se, at fristen ikke var udløbet.

PA har forklaret, at han er uddannet (red. information 2 fjernet). Han har bl.a. været regnskabskonsulent i en landboforening. I 1973 blev han landskonsulent i skatteret for de samvirkende landboforeninger. (red. information 1 fjernet). Efterfølgende har han også fungeret som skatterådgiver. For Y3-adresse er der et lån på 450.000 kr. Han har taget købsdokument og tingsbogsattest med, som han udleverede. A har gennem ca. 20 år haft med minkproduktion af gøre. I maj 2011 blev hans foderlevering opsagt. Det blev indbragt for Retten i Y1-by, der i april 2016 gav ham medhold. (red. information 3 fjernet) indbragte sagen for Vestre Landsretten, hvor (red. information 3 fjernet) fik medhold i januar 2017. I mellemtiden måtte A skaffe foder andet steds fra. I marts 2017 opstod en brand, der ødelagde regnskaberne. I januar 2022 afsagde Landsskatteretten afgørelse i sagen. De lægger Danmarks Statistisk tal om privatforbrug til grund. De anvender også årsopgørelserne. Dette anser han for rigtigt. Men for 2017 foreligger der en forkert årsopgørelse og Landsskatteretten får ikke de udgifter oplyst, A har haft, herunder primært udgifterne til retssagen. Fradraget er på 204.051 kr., hvilket fremgår af saldobalancerne. Her mener han, at statsskattelovens § 6, kommer ind i billedet, som er et retssikkerhedsgrundlag. Af denne bestemmelse fremgår, at udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indtjeningen i en virksomhed, er fradragsberettiget. Han har medbragt en kopi af den juridiske vejledning, som han udleverede. Denne vejledning giver helt klart A fradragsret.

Det kan godt være, at han repræsenterede A i sagen for Landsskatteretten. Det kan godt være, at Landsskatteretten har haft bilaget fra R1. Han husker ikke, om han blev gjort bekendt med at selvangivelsesfristen for 2017 ikke var udløbet. Måske har han ikke fremsendt den juridiske vejledning til Landsskatteretten.

Parternes synspunkter

A har anført:

"… Der er fejl i Landsskatterettens afgørelse på side 5 vedrørende Y3-adresse, hvor det er oplyst, at der ikke er lån, hvilket ikke er korrekt. Der er et lån i F1-bank på 450.000 kr., hvilket påvirker sagsøgers privatforbrug for årene 2014-2017.

Fradraget skal godkendes efter skattelovens § 6.

Jeg har også efter 1. december 2015 og herefter drevet udlejning af avlsbesætning af mink og udlejning af fast ejendom frem til ejendommen brændte i 2017.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst samt at kunne dokumentere sine indtægt- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, § 6, § 6 B og § 7.

Det er ubestridt, at A ikke har selvangivet overskud af sin virksomhed i indkomståret 2017. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte virksomhedens overskud skønsmæssigt til 15.000 kr., jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, og f.eks.

SKM2014.325.ØLR. Skønnet er baseret på tidligere års forskudsopgørelse og årsopgørelse (bilag A, s. 9, 6. afsnit og s. 13, 5. afsnit).

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR.2007.1007 H, UfR.2009.476/2H, UfR.2011.1458 H, SM2014.325.ØLR, SKM2015.615.H og SKM2021.150.ØLR. Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler A, og den bevisbyrde har han ikke løftet.

I tilknytning hertil bemærkes, at A alene har fremlagt en saldobalance (bilag 2, 7-10) samt faktura fra R1 (bilag 11-12), men de underliggende bilag til saldobalancen er ikke fremlagt. Hertil kommer, at det af saldobalancens resultatopgørelse (bilag 7) fremgår, at der muligvis indeholdes ikke-bogførte posteringer i kassekladderne. De omtalte kassekladder er heller ikke fremlagt, ligesom der ikke i øvrigt er fremlagt hverken kontoudskrifter eller andet bogføringsmateriale. Der mangler således helt grundlæggende dokumentation vedrørende virksomhedens forhold.

Det fremlagte materiale godtgør dermed ikke, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn for indkomståret 2017.

For så vidt angår As påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der er et lån til F1-bank, som A har overtaget i forbindelse med køb af ejendommen beliggende Y3-adresse, bemærkes, at dette ikke kan afstemmes med As skatteoplysninger for indkomståret 2014 (bilag B). Af hans skatteoplysninger fremgår alene, at hans gæld til realkreditinstitutter, reallån og øvrige pengeinstitutter er steget med i alt 151.953 kr. til forskel fra indkomståret før. A har alene fremlagt uddrag (2 ud af 15 sider) af købsaftalen vedrørende ejendommen (bilag 16 og 17), underskrevet af sælger den 31. januar 2014, og har ikke i øvrigt fremlagt anden dokumentation for, at han skulle have optaget det hævdede lån på 450.000 kr.

Det bemærkes imidlertid, at forhøjelsen for indkomståret 2017 - som nævnt ovenfor - ikke er baseret på en privatforbrugsberegning, men derimod på tidligere års resultat samt forskudsopgørelsen, hvorfor et eventuelt lån i 2014 er indkomståret 2017 uvedkommende.

Bilag 3 og 16-20 er tillige irrelevante for foreliggende sag, da de angår indkomstårene 2013 og 2014, og bilagene har ingen betydning for, om den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud til 15.000 kr. skal tilsidesættes.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke ført bevis for de ønskede fradrag eller i øvrigt fremført oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn. Herefter, og af de grunde, der er anført af Landskatteretten og da det, der i øvrigt er fremført for retten ikke kan føre til et andet resultat, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.