Parter

A

(v/advokat Phillipp Nanning Quedens)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Alexander Rosendal Boisen)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Cecilie Boel Winther.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. december 2019.

Sagen angår, om A skal beskattes af maskeret udlodning i indkomstårene 2014 og 2015.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's aktieindkomst for 2014 nedsættes med kr. 191.602,00, og at hans aktieindkomst for 2015 nedsættes med kr. 115.483,00, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 9. september 2019 fremgår:

"…

                  I afgørelsen har deltaget:      MS, NR og DN

                  Klager:                                      A

                  Klage over:                               SKATs afgørelse af 11-07-2017

                  Cpr-nr.:                                     (red. cpr-nummer fjernet)

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2014 Aktieindkomst Hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udlodning	191.602 kr.	0 kr.	191.602 kr.
2015 Aktieindkomst Hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udlodning	115.483 kr.	0 kr.	115.483 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i G1-Virksomhed fra 1. maj 2012 til 31. december 2017, hvor selskabet blev overdraget til klagerens far. Selskabet blev stiftet 1. januar 2009 af G2-Virksomhed.

Klagerens far var direktør i selskabet fra 29. maj 2009 til 13. februar 2018.

Selskabet havde i perioden 20. juni 2012 til 12. februar 2018 ifølge CVR til formål at drive håndværker-virksomhed samt drive handel med fast ejendom for egen regning, finansiering og investering, udlejning af fast ejendom samt handel med immaterielle aktiver og finansiel rådgivning.

Det fremgår af kontoudskrifter fra selskabets erhvervskonto, at selskabet i perioden 13. januar 2014 til 29. juni 2015 har betalt udgifter på i alt 307.086,82 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom i Y1-Land, som er beliggende Y2-Gade.

I perioden 13. januar 2014 til 31. december 2014 er der hævet i alt 191.602,95 kr. I perioden 1. januar 2015 til 29. juni 2015 er der hævet i alt 115.483,87 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår, at betalingerne i selskabets bogføring er krediteret på kontoen X1-Konto "(red. tekst fjernet)" og debiteret på kontoen X2-Konto "Samlekonto debitorer". På "Samlekonto debitorer" er tilgodehavenderne bogført med posteringsteksten "G3-Virksomhed".

Der er fremlagt et ikke underskrevet brev af 30. juni 2015 skrevet på selskabets brevpapir og stilet til G4-Virksomhed Af brevet fremgår, at en række fordringer og debitorer overdrages. Herunder "Fordring vedr. G3-Virksomhed Y1-Land - oprindelig saldo 322.740 dkk- fordringen må anses for vanskelig at inkassere, hvorfor overdrages til kursværdi dkk 100.000 - Y5-Valuta 10.000". Der er med håndskrift foretaget en rettelse af beløbet på 322.740 kr. til 313.892,31 kr. Af SKATs afgørelse fremgår, at selskabets bogføringskonto X2-Konto "Samlekonto debitorer" samme dag blev krediteret med 313.892,31 kr. og debiteret med overdragelsessummen, og at nedskrivningen blev posteret på konto X3-Konto "Avance salg ejd.".

Det fremgår af selskabsrapporten vedrørende G4-Virksomhed, at det blev registreret som et private limited company i Y4-By 4. oktober 2012 med hjemsted i Y5-Land og Y6-Land. Klageren er anført som anpartshaver, og klagerens far er registreret som direktør.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens forældre overfor de danske myndigheder har oplyst, at de bor på ovenstående adresse i Y1-Land. Det fremgår videre, at de er fraflyttet Y11-Land henholdsvis 1. marts 2012 og 10. juli 2015.

På adressen ligger en villa i to plan med fem dobbeltværelser. Ejendommen omtales som "(red. bolignavn fjernet)" og ejes ifølge de foreliggende oplysninger af et Y1-Landsk, G3-virksomhed. SKAT har indhentet oplysninger fra det Y1-Landske "(red. Register fjernet)", hvoraf det fremgår, at G3-Virksomhed’et, herunder ejendommen, i 2006 var ejet af to selskaber; 90 % af G5-Virksomhed og 10 % af G6-Virksomhed

Det fremgår af G3-virksomhed’ vedtægtsdokument, som er dateret til 18. juli (red. cpr-nummer fjernet), at klagerens far underskrev på vegne af G5-Virksomhed, mens klagerens mor underskrev på vegne af G6-Virksomhed Klagerens halvbror KM underskrev dokumentet i sin egenskab af forretningsfører i G3-Virksomhed’et.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 samt 115.483 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse er anført:

"Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere (…)

Det fremgår endvidere af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, at hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten".

SKAT finder det efter det om ejendommen oplyste ubetænkeligt at lægge til grund, at de af selskabet afholdte udgifter vedrørende "G3-Virksomhed" må anses rettelig at udgøre private udgifter.

Der er herved lagt vægt på, at selskabet ikke er ejer af ejendommen beliggende Y2-Gade, og at der ikke er grundlag for at antage, at de omhandlede udbetalinger eller overførsler er foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.

De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses for afholdt i kraft af din bestemmende indflydelse i G1-Virksomhed.

SKAT finder herefter, at du som eneanpartshaver i selskabet skal beskattes af maskeret udbytte i indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 191.602 kr. og 115.483 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet du anses for at have modtaget et beløb svarende til de foretagne hævninger vedrørende "G3-Virksomhed" på selskabets erhvervskonto i F1-Bank, reg.nr. X4-Konto, kontonummer X5-Konto.

SKAT finder det uden betydning for bedømmelsen af sagen, om det formelt er din far, der i sin egenskab af direktør i G1-Virksomhed, har foretaget hævningerne i selskabet, idet det er sket i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. september 2010, offentliggjort i SKM2010.623.VLR.

De omhandlede beløb må anses at have passeret din økonomi, og de skal derfor medregnes som skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den omstændighed, at fordringen ifølge bilag 20289 blev overdraget til G4-Virksomhed, Y14-Gade, Y15-By, EC2M 4YF, for 10.000 Y5-Valutaden 30. juni 2015, kan efter SKATs opfattelse ikke føre til andet resultat.

Der er henset til, at fordringen ikke er erhvervet som led i selskabets næringsvirksomhed, at aftalen om salg af fordringen er indgået mellem interesseforbundne parter, og at aftalen (der er tabsgivende for G1-Virksomhed) efter SKATs opfattelse afviger fra normale forretningsmæssigt begrundede dispositioner i en sådan grad, at den må tilsidesættes i skattemæssig henseende.

Udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1."

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med henholdsvis 191.602 kr. og 115.483 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Der er nedlagt mest subsidiær påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med lavere beløb for indkomstårene 2014 og 2015.

Til støtte for de nedlagte påstande er gjort gældende:

"I. Ugyldighedsindsigelsen/lov om retssikkerhed; i den påklagede afgørelse er der på side 9 anført følgende:

"Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen. Det kan vi ikke afgøre i vores afdeling.

Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage over vores afgørelse er udløbet.

Du vil få et brev fra SKATs straffesagsenhed, når vi har vurderet, om du har overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen."

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 og af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, at SKAT udtrykkeligt skal informere klageren om, at klageren ikke er forpligtet til at afgive oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, idet der i modsat fald er risiko for, at klageren vil kunne inkriminere sig selv.

Dette har SKAT undladt.

De citerede lovbestemmelser er en garantiforskrifter af strafferetlig karakter og idet SKAT har tilsidesat disse forpligtelser, gøres det gældende, at afgørelsen er ugyldig.

II. Indkomståret 2014/indkomståret 2015 - betalinger fra G1-Virksomhed; af den påklagede afgørelse fremgår det, at klagerenes aktieindkomst for årene 2014 & 2015 er blevet forhøjet med i kr. 191.602,- for 2014 og kr. 115.483,- for 2015.

Forhøjelsen, der i alt udgør kr. 307.085,-, er begrundet med at selskabet G1-Virksomhed har betalt disse beløb til brug for drift af en ejendom beliggende Y2-Gade, Y1-Land.

Herom bemærkes følgende:

Ad. Ejendommen beliggende Y2-Gade, Y1-Land; denne ejendom ejes 100 % af G3-virksomhed.

G3-virksomhed ejes for 50 % vedkommende af EØ under konkurs. De restende 50 % ejes af KM, der er klagerens halvbror.

Klageren har med ord ingen form for indflydelse hverken på den nævnte ejendom eller på det selskab, der ejer denne.

 

Betalingerne af ejendomsudgifterne er forretningsmæssigt begrundet med, at G1-Virksomhed har udlagt disse beløb for G4-Virksomhed, idet dette selskab som modydelse opnår ret til at foretage udstykning og videresalg af nogle byggegrunde, beliggende på ejendommen samt i øvrigt at modtage indtægterne fra ejendommen.

Afgørende i denne forbindelse er, at betalingerne ikke på nogen måde er kommet klageren til gode - det er ikke således klageren selv har modtaget disse betalinger, som det ellers fremgår af den påklagede afgørelse.

Det gøres derfor gældende, at disse betalinger ikke påvirker klagerens skattepligtige indkomst og at SKAT ikke har hjemmel til at beskatte disse betalinger.

SKAT henviser i den påklagede afgørelse til en dom afsagt af Vestre Landsret af 9. september 2010.

Denne afgørelse fremlægges som bilag 1. Som det fremgår, vedrører den af SKAT citerede landsrets-afgørelse et andet forhold end i nærværende sag, og denne afgørelse kan derfor ikke påberåbes til støtte for, at klageren skule være skattepligtig af de anførte betalinger.

III. Indkomståret 2015 - overførsler af privat karakter; som det fremgår af den nedlagte mere subsidiære påstand anderkendes forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for 2015 med kr. 15.358,- hidrørende fra de an førte forhold om overførsler af privat karakter."

SKATs høringssvar

SKAT har anført følgende til klagen:

"Vi har følgende kommentarer til repræsentantens indsigelser:

Advokat SS fra Advokatfirmaet G9-Virksomhed. har i brev af 5. oktober 2017 blandt andet gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat oplysningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, hvorefter en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Den manglende vejledning herom strider ifølge repræsentanten også mod Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6.

SKAT indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes.

Til ugyldighedsindsigelsen bemærkes, at der ikke er indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet, og at den påberåbte bestemmelse i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, derfor er uden betydning for gyldigheden af skatteansættelserne.

Der er heller ikke sket en krænkelse af Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

For så vidt angår sagens materielle indhold bemærkes, at der ikke i forbindelse med klagen er fremkommet nye dokumenterede oplysninger.

SKAT finder derfor ikke anledning til at kommentere klagen yderligere."

 

Landsskatteretten afgørelse

Ugyldighed

Det følger af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Princippet er videreført i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hvis der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser om oplysningspligt til myndigheden ikke, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

SKAT har ikke indhentet oplysninger fra klageren på et tidspunkt, hvor der har været konkret mistanke om et strafbart forhold. Vejledningspligten i retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, fandt derfor ikke anvendelse.

Allerede af denne grund er SKATs afgørelse ikke ugyldig.

Hævninger i selskabet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), at et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at der for indkomstårene 2014 og 2015 er afholdt udgifter til ejendommen, som er ejet af G3-virksomhed, og beboet af klagerens forældre. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt som led i et låne-forhold mellem selskabet og G3-virksomhed, idet der ikke er fremlagt lånedokument, aftale eller lignende til dokumentation for, at selskabet skulle afholde udgifter for G3-virksomhed. Det fremlagte brev vedrørende overdragelse af fordringer til G4-Virksomhed anses ikke i sig selv for dokumentation for et låneforhold. Selskabets bogføring er i den forbindelse ikke tillagt afgørende vægt.

Der anses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for selskabets afholdelse af udgifterne. Derimod anses udgifterne at være afholdt på vegne af klagerens forældre som led i deres forhold til G3-virksomhed omkring leje af ejendommen.

De omhandlende midler fra selskabet må anses for at have passeret klagerens økonomi, da disse er afholdt som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet. 

Klageren skal dermed beskattes for indkomståret 2014 med i alt 191.602 kr., som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A. Klageren skal videre beskattes for indkomståret 2015 af i alt 115.483 kr., som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes.

…"

Forklaringer

KW har afgivet forklaring.

KW har forklaret, at han og CA sammen har fællesbarnet A. Han har herudover særbarnet KM, der var voksen i 2014 og 2015.

Det Y1-Landske selskab G3-virksomhed erhvervede ejendommen beliggende i Y1-Land på adressen Y2-Gade i 2006. G3-Virksomhed’et blev stiftet i forbindelse med erhvervelse af den pågældende ejendom. Det var KM, der stiftede selskabet. Senere kom ØE ind som investor. ØE var vidnets forretningspartner. Han havde en del forretninger sammen med ØE indenfor ejendomme. Den senere långiver F1-Bank vurderede, at ØE var økonomisk stærk, og det var årsagen til, ØE kom ind som investor i det Y1-Landske selskab. Han trådte ind som investor som en form for vennetjeneste. ØE er senere gået konkurs. Vidnet er ikke helt bekendt med, om konkursboet efter ØE fortsat er medejer af G3-Virksomhed’et.

De to Y2-Landske selskaber, G5-Virksomhed og G8-Virksomhed, blev oprindeligt stiftet med henblik på, at disse selskaber skulle eje G3-Virksomhed’et. Det endte imidlertid med, at der som nævnt blev lavet en finansiering baseret på, at KM og ØE blev ejere af G3-Virksomhed’et med 50 % hver. De to nævnte Y2-Landske selskaber eksisterede kun på papiret i ganske kort tid.

Forespurgt hvilken virksomhed G1-Virksomhed drev, forklarede KW, at selskabet handlede. Han fratrådte som direktør for selskabet i 2018, og selskabet er senere gået konkurs. Han har ikke længere noget med selskabet at gøre, og han ved ikke, om konkursen er afsluttet.

Forespurgt om G1-Virksomhed afholdt udgifter til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende ejendommen i Y1-Land, forklarede vidnet, at hvis det fremgår at sagens bilag, så er det rigtigt. Der var løbende samhandel mellem G4-Virksomhed, som han var direktør i, og G1-Virksomhed. De fordringer, som G1-Virksomhed herved havde på G4-Virksomhed, blev efterfølgende overdraget til den værdi, han vurderede, fordringerne havde på overdragelsestidspunktet. Det var som led i samhandlen, at G1-Virksomhed’ fordringer blev overdraget. Han huskede ikke den præcise modydelse for disse fordringer, men der blev gennem tiden skaffet mange handler som led i den løbende samhandel. Det kunne eksempelvis være en ret til en ejendomshandel, der indgik i nogle penge mellem G4-Virksomhed og G1-Virksomhed. Der gik ydelser den ene vej og ydelser den anden vej.

Vidnet har haft bopæl på den pågældende ejendom i Y1-Land i en længere periode. CA har også boet der i perioder. A var med dernede 2-3 uger hvert år, når familien var dernede, men A har aldrig boet der og har ikke gået i skole i Y1-Land. Der er ikke andre, der beboede ejendommen, ud over at ejendommen har været udlejet i meget begrænset omfang. Han og CA har ikke betalt leje for at bo i huset, men han har brugt meget tid på vedligeholdelse og at få ejendommen til at fremstå i forsvarlig stand.

A er født den 4. december 1997 og blev således 18 år i 2015. Vidnet var direktør i og ejede på et tidspunkt selskabet G1-Virksomhed, men han vidste ikke noget om selskabet. Vidnet var gået konkurs i 1980, og han blev rådgivet af en advokat til, hvordan han kunne komme vider, herunder at vidnets søn KM og hans søster OL have nogle anparter i et selskab. Han snakkede med advokaten om, hvorvidt han kunne pådrage børnene ansvar ved på denne måde at inddrage dem i selskaberne. Han blev rådgivet om, at børnene ikke kunne drages til ansvar, idet han som værge for børnene havde det fulde ansvar.

Han huskede ikke, hvornår A blev indsat som direktør i selskabet G1-Virksomhed, men det fremgår af dokumenterne i sagen. Vidnet huskede ikke, om Ahavde skrevet under på noget som helst, men han havde ikke deltaget i generalforsamlinger eller underskrevet regnskaber. Hvis der er sket noget forkert, er det vidnets ansvar. Da A var 16-17 år, gik han i 10. klasse og/eller gymnasiet. Vidnet havde ikke søgt Statsforvaltningen om tilladelse til erhvervelse af anparterne i selskabet. Han havde ikke kendskab til, at man skulle søge om tilladelse hertil.

Forespurgt af advokat Alexander Rosendal Boisen forklarede vidnet, at han var direktør i G1-Virksomhed, og at det var ham, der betalte selskabets regninger mv. Selskabet afholdt udgifter til ejendommen i Y1-Land. Som han prøvede at forklare før, havde der løbende været en samhandel mellem G4-Virksomhed og G1-Virksomhed. Indimellem havde det været G4-Virksomhed, der havde nogle ydelser, der skulle tilgodeses hos G1-Virksomhed og vise versa. Der var ikke en præcis skillelinje. Ejendommen var ikke ejet af G4-Virksomhed Ejendommen var ejet af G3-Virksomhed’et, der var ejet af KM og ØE, og så lå der en mellemregning mellem G3-Virksomhed’et og G4-Virksomhed løbende. Pengetransaktionen gik fra G1-Virksomhed til G4-Virksomhed og fra G4-Virksomhed til G3-Virksomhed’et. På et tidspunkt var mellemregningen af en vis størrelse, og der var usikkerhed omkring værdien af fordringen. Han lavede derfor en aftale mellem G3-Virksomhed’et og G4-Virksomhed om at overdrage fordringen til underkurs. Fordringen blev overdraget til en kurs, som han anså som dens værdi på overdragelsestidspunktet. Fordringens værdi havde ikke noget med ØEs konkurs i 2009 at gøre. Foreholdt at den sidste betaling til ejendommen skete den 29. juni 2015, og at fordringen blev overdraget dagen efter til en markant mindre værdi, hænger det sammen med deres setup, hvorefter alle mellemregninger gik gennem G4-Virksomhed G1-Virksomhed havde tjent penge på G4-Virksomhed gennem årene. Når der er en løbende samhandel, er der nogle ting, der er bedre end andre. Han mener, at der fortsat er en fordring mellem G4-Virksomhed og G3-Virksomhed’et.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

DE PROCESSUELLE FORHOLD

Sagsøgeren i sagen er A, født den 4. december 1997.

Sagsøgte er Skatteministeriet.

Sagen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøger med rette kan pålægges de i påstanden nævnte beløb som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 2, dækkende de i bilag B nævnte posteringer i perioden 13. januar 2014 til 18. maj 2015 dækkende faktiske udgifter på en ejendom beliggende i Y1-Land og betydningen af spørgsmålet om umyndighed for skatteyderen.

SAGENS FOROLD

Sagsøger var som det fremgik ved at kombinere sagsøgers fødselsdag med den periode betalingerne var sket i de 2 skatteår 16-17 år gammel i perioden og således umyndig.

Der er enighed om, at en umyndig kan være et selvstændigt skattesubjekt, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 4. Spørgsmålet i sagen er blandt andet, om den umyndige hæfter for en værges handlinger i skattemæssig forstand, dvs. hæfter for de skattemæssige konsekvenser af en værges handlinger som direktør.

Ejendommen:

Den i sagen omhandlede ejendom er beliggende i Y1-Land, benævnt Y7-Gade og med adressen Y8-Gade.

Ejendommens ejerforhold:

Det fremgår af det fremlagte bilag 2, at ejendommen i den relevante periode var ejet af et G3-Virksomhed (Y1-Landsk ejendomsselskab) med de bagvedliggende ejere, KM født i Y9-By og ØE født i Y12-By, og at dette dækkede ejerforholdene i hele den relevante periode.

KM var forretningsfører (direktør) i det Y1-Landske G3-Virksomhed og denne er halvbror til sagsøger. Den anden medejer ØE var en investor.

Øvrige selskaber:

Der er i sagen angivet 2 øvrige selskaber, G1-Virksomhed og G4-Virksomhed Disse selskaber har som kapitalejer haft sagsøger, uanset at denne på tidspunktet for indtræden var mindreårig, idet dennes forældre har handlet på dennes vegne som værger.

SAGENS PROBLEMSTILLING

Problemet i sagen er, i hvilket omfang sagsøger som kapitalejer i G4-Virksomhed hhv. G1-Virksomhed, som mindreårig, skal beskattes af, at disse selskaber til det Y1-Landske G3-Virksomhed eller for dette selskabs regning har betalt udgifter i 2014 med kr. 191.602,00 og i 2015 frem til maj måned med kr. 115.483,00, og hvorvidt disse beløb i forhold til sagsøger skal anses for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A samt hvorvidt det har betydning, at sagsøger i hele den relevante periode med betalinger til ejendommen var umyndig, da han ikke var fyldt 18. år i perioden betalingerne fandt sted.

FORHOLDET MELLEM G4-Virksomhed OG G1-Virksomhed

Det fastholdes, at disse 2 selskaber, jf. bilag 3, har haft en løbende samhandel i den anførte periode, dvs. fra 31. december 2012 til 30. juni 2017. Denne samhandel har vedrørt en række forhold og ikke blot forholdet vedrørende ejendommen ejet af det Y1-Landske G3-Virksomhed.

Det kan lægges til grund, at det Y1-Landske G3-Virksomhed, som ejer af ejendommen (red. bolignavn 2 fjernet), i perioden har været ejet af KM og ØE med hver 50% (som endelige legale ejere).

Der er enighed om, at ejendommen i hvert tilfælde delvist har været anvendt af sagsøgers forældre i dele af perioden, dette efter aftale med ejerne af ejendommen (her særligt KM, sagsøgerens fars ældste søn).

Det kan efter sagsøgers opfattelse lægges til grund, at sagsøgerens forældre på intet tidspunkt har haft nogen økonomisk forbindelse til ejendommen, dvs. ikke har ejet denne, men alene har anvendt denne i perioder.

Det forhold, at sagsøgers forældre for år tilbage, dvs. i 2006, hvor sagsøger var 9 år gammel, bistod KM med at erhverve ejendommen samt foretog den nødvendige løbende vedligeholdelse og istandsættelse af ejendommen, jf. oversættelserne bilag K og L, viser alene, at forældrene via 2 Y2-Landske selskaber bistod sønnen med at erhverve ejendommen og at der i denne forbindelse i 2006 skete en overdragelse af anparter til ØE og KM således, at disse hver ejede halvdelen af anparterne i det Y1-Landske G3-Virksomhed via de Y2-Landske selskaber nu overdraget til KM og ØE, dette i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af ejendommen.

Der er således ikke i den aktuelle periode stiftet et retsforhold til sagsøger i nærværende sag i relation til ejendommen.

Det kan efter sagsøgers opfattelse forudsætningsvist ubestridt lægges til grund, at sagsøger aldrig har haft bopæl på ejendommen, og det kan oplyses, at han alene har være på ejendommen i sin barndom i den aktuelle periode i forbindelse med afholdelse af ferie for forældrene ind imellem, når ejendommen skulle vedligeholdes.

OVERDRAGELSEN AF FORDRINGEN

Det fremgår af sagens dokumenter, at den samlede fordring, summen af de 2 udlæg i de 2 skatteår, blev overdraget den 30. juni 2015 for Y5-valuta 10.000,00, dvs. ca. kr. 105.000,00, hvilket var de pågældende selskabers skøn over værdien af fordringen.

SAGSØGERS ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at det forhold, at G1-Virksomhed har afholdt udgifter vedrørende den Y1-Landske ejendom i skatteårene 2014 og 2015 er udgifter afholdt til brug for ejendommens drift forudsætningsvist efter aftale med ejerne af ejendommen, her de endelige legale ejere KM og ØE. Afholdelse af udgifterne må anses for at være et lån til det Y1-Landske G3-Virksomhed, evt.de pågældende legale ejere, og således ikke et forhold en 16-17-årig dreng har haft nogen som helst interesse i, hvorfor det på denne baggrund bestrides, at der foreligger maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Der henvises herefter til forarbejderne anført i svarskriftet side 4, øverst, og hvori anføres et af de centrale punkter om, hvorvidt betalingerne var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at en fordel tilfaldt de berørte. I nærværende sag har det pga. aktionærens alder og det forhold, at denne ikke har haft nogen teknisk indflydelse (ledelses- eller beslutningsmulighed i selskabet) eller nogen interesse i at gennemføre dispositionerne, det resultat, at der ikke kan statueres maskeret udlodning.

Det er således efter sagsøgers opfattelse ikke korrekt når Skat anfører, at sagsøger som eneanpartshaver i selskabet, ejer mv. havde en bestemmende indflydelse på selskabets og dets dispositioner, idet sagsøger på daværende tidspunkt var mindreårig og således ikke havde nogen mulighed for at træffe nogen beslutninger. Det kunne alene værgen (her sagsøgers forældre).

Der er muligt tale om et lån til det Y1-Landske G3-Virksomhed, men det er ikke en beslutning, som sagsøger har truffet eller har haft noget kendskab til.

Det fastholdes således, at udlæggene fra G1-Virksomhed er et økonomiske engagement imellem dette selskab og det Y1-Landske G3-Virksomhed, men ikke noget der er sket i sagsøgers økonomiske interesse, idet der her igen skal lægges afgørende vægt på sagsøgers alder samt at denne som umyndig ikke har kunnet foretage nogen personlige dispositioner i skattemæssigt henseende i relation til ejendommen eller i relation til selskabet, hvori han ikke har været direktør på noget tidspunkt.

SPØRGSMÅLET OM UMYNDIGHED

Det kan faktuelt lægges til grund, at sagsøger i perioden fra 1. januar 2014 frem til 3. december 2015 var 16 - 17 år gammel, og at alle betalinger, som sagen vedrører, ligger i tidsperioden fra 1. januar 2014 til 13. maj 2015 og således alle i den periode, hvor der forelå umyndighed.

Værgemålslovens § 42 - den mindreårige selvstændige rådighed:

Den mindreårige kan jf. § 42, stk. 1, nr. 1, råde over selverhverv, jf. stk. 2, råde over det der er overladt til fri rådighed som gave eller friarv ved testamente, efter stk. 1, nr. 3 over det der er overladt til fri rådighed af værgen og efter stk. 2 indtægter, surrogater og gældsforpligtelser.

Det kan efter sagsøgers opfattelse lægges til grund, at det forhold, at sagsøger er blevet indsat som kapitalejer i det 2 selskaber uden nogen som helst viden herom og uden nogen mulighed for at råde må føre til, at ejerforholdet til de 2 selskaber ikke kan betragtes som værende forhold, der er omfattet af § 42.

Det fremhæves, at hele grundlaget for værgemålsloven jo netop er at beskytte de mindreårige imod situationer, hvor denne af tredjemand, og uden godkendelse, pålægges forpligtelser.

Det følger således at § 42, stk. 2., 2. pkt., at den rådighed der er ikke skaber en adgang for en mindreårig til at påtage sig gældsforpligtelser, i øvrigt jf. reglen i værge-målsbekendtgørelsens § 7, hvoraf fremgår, at værgen her skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld udover hvad der kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den der er under værgemål. Dette betyder, at der ikke kan stiftes gæld for en umyndig, og der kan således ej heller foretages dispositioner, hvor en umyndig som følge af dispositionerne (foretaget af værgen) pålægger den umyndige gældsforpligtelser. Sådanne dispositioner ville stride det beskyttelsesbehov, der er i forhold til mindreårige.

Værgemålslovens § 42, stk. 3 giver mulighed for at fratage den mindreårige rådighed over midler, herunder selverhverv.

Værgemålslovens § 43 - udøvelse af næring eller anden virksomhed:

§ 43 giver mulighed for at en mindreårig alligevel kan forpligte sig udadtil ved retshandler over sin egen formue, hvis denne får særskilt tilladelse hertil med Familieretshusets godkendelse samt naturligvis værgens godkendelse. Det kan lægges til grund, at en sådan tilladelse ikke er søgt i denne situation fra værgens side.

Det fastholdes på vegne af sagsøger, at der i den ganske omfangsrige praksis, der findes fra Familieretshusets side ikke findes nogen situationer, hvor der i en situation svarende til den i nærværende sag omfattede ville være givet tilladelse til drift af erhverv i selskabsform, dvs. muligheden for at en mindreårig kunne påtage sig hæftelser.

Værgemålslovens kap. 7 - retsvirkningen af ugyldige aftale:

Det gøres herefter på vegne af sagsøger gældende, at konstruktionen, hvorefter sagsøger som mindreårig blev indsat som kapitalejer i de 2 selskaber, der herefter, med værgen som direktør for selskaberne, foretog betalinger/dispositioner til det Y1-Landske G3-Virksomhed dækkende udgifter til ejendommen i Y1-Land i sin helhed er at betragte som en ugyldig konstruktion, hvilket betyder, at aftalen om overdragelse af anparter til den umyndige sagsøger tilbage før 2014 må betragtes som en ugyldig aftale, og dermed at der foreligger, som konsekvens af umyndigheden, en stærk ugyldighedsgrund.

Denne stærke ugyldighedsgrund kan herefter fastholdes overfor sagsøgte med den konsekvens, at der ikke kan gøres maskeret udbytte gældende overfor sagsøger i skatteårene 2014 og 2015.

Det er her sagsøgers standpunkt, at det er uden betydning, at Skat i denne situation må betragtes som en "tvangskreditor", dette naturligvis betinget af at Skat får medhold i, at der foreligger maskeret udbytte og således, at sikkerheden for den umyndige skal have prioritet frem for Skats krav på at foretage opkrævning af betalinger af skat for maskeret udbytte.

Værgemålslovens § 45 - det økonomiske opgør - ugyldig aftale:

Hvis en aftale for en mindreårig er ugyldig, reguleres det økonomiske opgør af § 45.

Det fastholdes her, at det kan lægges til grund, at sagsøger ikke har haft noget som helst kendskab til forholdene, betalingerne eller andet og ikke personligt har modtaget nogen værdi, og at det ikke kan lægges til grund, at den umyndige har modtaget noget, der kunne komme denne til nytte, idet enkelte ferieophold som barn i ejendommen ikke kan henføres under en økonomisk værdi.

Det bestrides derfor, at den umyndige har pådraget sig et ansvar til dækning af skatten af maskeret udbytte.

SAGEN ØKONOMISKE STØRRELSE

Sagens økonomiske størrelse kan beregnes som skatteværdien af de 2 i påstanden nævnte beløb.

2014	kr. 191.602,00
Bundfradrag (kr. 49.200,00 * 0,27)	kr. 13.284,00
Til rest (kr. 142.402,00 * 0,42)	kr. 66.928,94
I alt	kr. 80.212,94
2015	kr. 115.483,00
Bundfradrag (kr. 49.900,00 * 0,27)	kr. 13.473,00
Til rest (kr. 65.580,00* 0,42)	kr. 27.543,36
I alt	kr. 41.016,36
Samlet skat, svarende til sagen økonomiske værdi	kr. 121.229,30

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.    ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at G1-Virksomhed’ afholdelse af de omhandlede udgifter vedrørende den Y1-Landske ejendom i 2014 og 2015 udgør maskeret udlodning til sagsøgeren, der er eneanpartshaver i selskabet, med den følge at sagsøgerens aktieindkomst skal forhøjes med 191.602 kr. i indkomståret 2014 og med 115.483 kr. i indkomståret 2015 som sket.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes af et selskab til dets andelshavere, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 1. Udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Hvis et selskabs udgifter ikke er afholdt som led i selskabets drift, men afholdelsen af udgifterne derimod må anses for begrundet i andelshaverens interesse, beskattes udgiften hos andelshaveren som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende 1999/2000, tillæg A, spalte 6470-6471:

"Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksempel herpå kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens selskab til en fodboldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet direktør, ansås som maskeret udlodning til eneanpartshaveren. Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de berørte."

G1-Virksomhed afholdte i indkomstårene 2014 og 2015 en række udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. vedrørende en Y1-Landsk ejendom. Ejendommen er en stor luksusvilla med egen pool beliggende på Y10-Sted, jf. billeder af ejendommen fra 2016 (bilag F).

Udgifterne havde ingen tilknytning til G1-Virksomhed’ erhvervsmæssige virksomhed. Selskabet var ikke ejer af ejendommen, som udgifterne vedrører, og der er heller ikke i øvrigt nogen holdepunkter for, at afholdelsen af udgifterne er sket som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.

Sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet, og det påhviler derfor ham at godtgøre, at udgifterne afholdt af G1-Virksomhed vedrørende ejendommen i Y1-Land rent faktisk blev afholdt i selskabets interesse, og hvis sagsøgeren ikke løfter denne bevisbyrde, må beløbene anses for at være afholdt i sagsøgerens interesse i kraft af hans egenskab som eneanpartshaver, dvs. at der er tale om maskeret udlodning, jf. f.eks. U.2016.3592H, TfS 1999, 728 H, SKM2014.69.ØLR og SKM2007.719.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Tværtimod er der flere holdepunkter for, at udgifterne vedrørende den Y1-Landske ejendom er afholdt til gavn for sagsøgerens nærtstående:

For det første må det lægges til grund, at sagsøgerens forældre boede på ejendommen, der som nævnt var en luksusvilla, i den omhandlede periode, hvilket understøtter, at udgifterne vedrørende ejendommen, som sagsøgerens selskab har betalt, er afholdt til gavn for sagsøgerens nærtstående. Sagsøgerens far har således meldt sig til folkeregisteret som udrejst til Y1-Land til netop den adresse, hvor den omhandlede ejendom var beliggende, i perioden 1. marts 2012 - 1. juni 2017 og igen fra den 1. januar 2020, og tilsvarende gælder for sagsøgerens mor for perioden 17. februar 2014 - 12. juni 2014 og igen i perioden 10. juli 2015 - 1. september 2018, jf. udskrifter fra CPR-registeret (bilag G og bilag H).

Sagsøgerens oplysning om, at forældrene på intet tidspunkt har beboet ejendommen, da de "har boet i Y11-Land" (stævningen s. 2, tredjesidste afsnit), er altså i strid med de oplysninger, som sagsøgerens forældre selv har meldt til folkeregisteret.

Alene den omstændighed, at forældrene besluttede at istandsætte ejendommen, jf. herved stævningen (s. 2, næstsidste afsnit), selv om de ifølge sagsøgerens oplysninger ikke ejede ejendommen, understøtter, at de boede på ejendommen eller på anden måde havde en særlig (økonomisk) interesse i ejendommen.

Dertil kommer, at det også var sagsøgerens forældre, der (indirekte) stiftede G3-Virksomhed’et, som ifølge sagsøgeren ejede ejendommen.

På denne baggrund kan retten kan ved sin afgørelse lægge til grund, at sagsøgerens forældre havde en forbindelse til og særlig interesse i den Y1-Landske ejendom.

For det andet ejede sagsøgerens halvbror - ifølge sagsøgerens egne oplysninger - halvdelen af den Y1-Landske ejendom gennem selskabet G3-virksomhed. Også af denne grund må afholdelsen af udgifterne til ejendommen anses for at være sket til gavn for sagsøgerens nærtstående.

Det forhold, at der eventuelt måtte være tale om, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har beboet eller (indirekte) ejet ejendommen - hvilket Skatteministeriet ikke har mulighed for at bedømme rigtigheden af - kan ikke ændre på, at der er tale om maskeret udlodning. Det er således ikke afgørende, om det er sagsøgeren selv, der har opnået den økonomiske fordel ved udlodningen. Det afgørende er, at sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet, og at selskabets afholdelse af udgifterne vedrørende ejendommen ikke er sket i selskabets interesse, men til gavn for sagsøgerens nærtstående. I et sådant tilfælde anses midlerne fra selskabet nemlig for at have passeret eneanpartshaverens (sagsøgerens) økonomi, med den følge at der er tale om maskeret udlodning, jf. ovennævnte forarbejder og retspraksis samt eksempelvis TfS 1999, 728 H, SKM2004.106.HR, UfR 2006.2433 H, SKM2008.211.HR, SKM2010.623.VLR og SKM2022.53.VLR.

Det ændrer heller ikke på, at der er tale om maskeret udlodning, at sagsøgeren ikke var direktør i G1-Virksomhed. Det afgørende er, at sagsøgeren var selskabets eneejer. I øvrigt var selskabets registrerede direktør sagsøgerens egen far.

Det er endvidere uden betydning, om sagsøgeren på det tidspunkt, hvor dispositionerne blev foretaget, var umyndig, jf. også eksempelvis SKM2018.224.BR.

Mindreårige er selvstændige skattesubjekter, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 1, og derfor er det forhold, at han var under 18 år og dermed umyndig, ikke i sig selv til hinder for, at sagsøgeren kan beskattes af maskeret udlodning.

Det forhold, at der eventuelt måtte have været tale om, at sagsøgeren reelt ikke havde kontrol med selskabet, fordi denne kontrol var overladt til forældrene som værger for sagsøgeren (og faderen som direktør for selskabet), ændrer ikke på, at G1-Virksomhed’ midler, som gik til afholdelse af de omhandlede udgifter, må anses for at have passeret sagsøgerens økonomi som udbytte, jf. tilsvarende SKM2010.623.VLR og SKM2022.53.VLR. Det bemærkes herved, at forældrenes varetagelse af sagsøgerens rettigheder som ejer af selskabet skete på hans vegne, jf. værgemålslovens § 1, stk. 3.

3.1 Ad sagsøgerens forklaring om, at udgifterne blev afholdt som udlæg og den efterfølgende overdragelse af den herved opståede fordring

Sagsøgeren gør gældende, at de omhandlede udgifter blev afholdt som udlæg, og at fordringen herpå er "overdraget til G4-virksomhed af Selskabet" (stævningen s. 4, 1. afsnit).

Dette bestrides som udokumenteret.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der som hævdet er tale om reelle udlæg med tilbagebetalingspligt, og denne bevisbyrde er skærpet som følge af, at de hævdede udlæg er afholdt på vegne af en interesseforbundet part, jf. eksempelvis tilsvarende SKM2017.518.ØLR.

Sagsøgerens bevisbyrde skærpes yderligere af, at G1-Virksomhed - ifølge sagsøgerens oplysninger - den 30. juni 2015, dvs. blot dagen efter selskabets afholdelse af den sidste udgift vedrørende ejendommen, skulle have overdraget den fordring på G3-Virksomhed’et, som de hævdede udlæg hævdes at have resulteret i, til sagsøgerens eget helejede selskab G4-Virksomhed jf. selskabsrapport for selskabet (bilag I), til en betydelig underkurs, jf. herved Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 2, 5. afsnit) og replikken (s. 2, fjerdesidste afsnit).

Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Det forhold, at de omhandlede beløb måtte være blevet bogført i selskabet med posteringsteksten "G3-Virksomhed", jf. bilag 1, s. 2, 4. afsnit, dokumenterer under de foreliggende omstændigheder ikke, at der er tale om reelle udlæg.

Om baggrunden for de hævdede udlæg oplyste sagsøgeren følgende i sin klage til Landsskatteretten, jf. bilag J:

"Betalingerne af ejendomsudgifterne er forretningsmæssigt begrundet med, at G1-Virksomhed har udlagt disse beløb for G4-Virksomhed, idet dette selskab som modydelse opnår ret til at foretage udstykning og videresalg af nogle byggegrunde, beliggende på ejendommen samt i øvrigt at modtage indtægterne fra ejendommen." (min understregning)

Bortset fra, at denne forklaring er udokumenteret, giver forklaringen ikke mening, når forklaringen sammenholdes med sagsøgerens oplysning om, at det er G3-virksomhed (og altså ikke G4-Virksomhed), der ejede ejendommen.

Sagsøgeren er heller ikke under den foreliggende retssag kommet med nogen troværdig og dokumenterbar forklaring på, af hvilke driftsmæssige grunde G1-Virksomhed skulle afholde udlæg vedrørende en ejendom og på vegne af en part, som selskabet ikke har nogen relation til, bortset fra eneanpartshavers personlige relation. Selv hvis der som hævdet var tale om udlæg, er der altså under alle omstændigheder ikke grundlag for at anse udgiftsafholdelsen som foretaget i G1-Virksomhed interesse.

At den fordring, som de hævdede udlæg ifølge sagsøgeren resulterede i, skulle være blevet overdraget fra G1-Virksomhed til et interesseforbundet selskab (G4-Virksomhed) til en betydelig underkurs, cementerer blot, at den hævdede afholdelse af udlæg ikke skete i G1-Virksomhed interesse. Overdragelsen af fordringen til underkurs medførte således et betydeligt tab for G1-Virksomhed, der i forvejen ikke havde nogen driftsmæssig interesse i at afholde udlæggene.

Den omstændighed, at den fordring, som G1-Virksomhed hævdes at have fået i kraft af afholdelsen af de omhandlede udgifter, efterfølgende måtte være blevet overdraget til G4-Virksomhed til underkurs, ændrer ikke på, at selve udgiftsafholdelsen skal beskattes som maskeret udlodning. Udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16A udløses på tidspunktet, hvor selskabet har afholdt en udgift i sagsøgerens interesse. Det forhold, at der ifølge sagsøgeren angiveligt efterfølgende skulle være sket en værdiforringelse af den hævdede fordring, kan således ikke føre til en nedsættelse af udlodningsbeskatningen.

Sagsøgerens synspunkt om, at en del af fordringen var værdiløs, hvorfor denne del af beløbet under ingen omstændigheder udgør nogen form udlodning, jf. stævningen (s. 4, 4. afsnit), savner således mening, eftersom det ikke er den hævdede fordring eller overdragelsen heraf til G4-Virksomhed, som udgør maskeret udlodning, men derimod G1-Virksomhed’ betaling af udgifterne vedrørende den Y1-Landske ejendom, jf. ovenfor.

Det bestrides i øvrigt, at den hævdede fordring havde en så lav kursværdi som hævdet. Det giver således ikke mening, at G1-Virksomhed i perioden helt op til dagen før overdragelsen skulle afholde udlæg, for derefter at overdrage den hævdede fordring til en kraftig nedskrevet værdi. Der er ingen holdepunkter for, at debitor for den hævdede fordring fra den ene dag til den anden skulle have mistet sin betalingsdygtighed.

Skatteministeriet opfordrede (6) derfor i svarskriftet (s. 6, 1. afsnit) sagsøgeren til at oplyse og dokumentere, hvad der er sket med den hævdede fordring, efter at den som hævdet blev overdraget til G4-Virksomhed, herunder om fordringen er blevet indfriet og i givet fald hvornår og med hvilket beløb. Sagsøgeren har imidlertid ikke besvaret opfordringen, og det er altså fortsat uoplyst og udokumenteret, hvad der er sket med fordringen.

I øvrigt bemærkes om sagsøgerens forklaring om baggrunden for overdragelsen af fordringen til underkurs, at debitor for den hævdede fordring var det Y1-Landske selskab, G3-virksomhed, og altså ikke ØE, og at ØE ifølge sagsøgeren blev erklæret konkurs allerede i 2009. Det er på den baggrund uklart, hvordan ØEs konkurs skulle have påvirket fordringens kursværdi i 2014 og 2015, jf. modsat replikken (s. 2, 3.-7. afsnit).

Det korte af det lange er, at uanset hvordan man vender og drejer det, så var G1-Virksomheds’ afholdelse af udgifterne vedrørende den Y1-Landske ejendom ikke i selskabets interesse. Det må derimod som nævnt lægges til grund, at udgifterne blev afholdt for at tilgodese sagsøgerens nærmeste familie. Der er derfor som nævnt tale om maskeret udlodning, idet midlerne til betaling af udgifterne må anses for at have passeret sagsøgerens økonomi i kraft af hans egenskab som eneanpartshaver.

3.2 Ad sagsøgerens indsigelser vedrørende værgemålsloven og ugyldighed

De nye indsigelser vedrørende værgemålsloven og ugyldighed, som sagsøgeren har fremført i sit påstands-dokument (påstandsdokumentet s. 5-7), ændrer ikke på, at sagsøgeren skal beskattes af maskeret udlodning som sket, idet følgende bemærkes herom:

Det er som nævnt uden betydning, om sagsøgeren på det tidspunkt, hvor dispositionerne blev foretaget, var umyndig, jf. ovenfor s. 5.

Det bestrides, at sagsøgeren intet kendskab havde til de omhandlende forhold og dispositioner, herunder at han ejede anparterne i G1-Virksomhed, jf. modsat sagsøgerens påstandsdokument, s. 5, tredjesidste afsnit, og s. 6, sidste afsnit. Der er ingen oplysninger om, endsige dokumentation for, hvem der har foretaget de omhandlede dispositioner, og hvad sagsøgeren vidste eller ikke vidste herom.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens nye indsigelser vedrørende værgemålsloven og ugyldighed sådan, at sagsøgeren gør gældende, at overdragelsen af anparterne i G1-Virksomhed til sagsøgeren er en ugyldig aftale indgået i strid med reglerne i værgemålsloven, med den følge at sagsøgeren ikke i skatteretlig henseende skal stilles som om, at han var ejer af anparterne, jf. navnlig påstandsdokumentet s. 6 midt for.

Der er ingen oplysninger om, endsige dokumentation for, at sagsøgeren eller nogen anden part på noget tidspunkt civilretligt har anfægtet, at anparterne i selskabet blev overdraget til ham. Det må derfor lægges til grund, at overdragelsen af anparterne til sagsøgeren ikke er blevet anfægtet civilretligt, og at overdragelsen derfor (fortsat) er civilretligt gyldig.

Det forhold, at overdragelsen af anparterne til sagsøgeren eventuelt måtte kunne anfægtes som civilretlig ugyldig, fordi overdragelsen er sket i strid med værgemålsloven - hvilket bestrides - kan ikke i sig selv føre til, at sagsøgeren i skatteretlig henseende må anses for ikke at have været ejer af anparterne.

Så længe overdragelsen af anparterne ikke er anfægtet civilretligt, anses sagsøgeren nemlig for ejer af anparterne i civilretlig henseende. Det er således grundlæggende aftaleret, at en aftale, som kan anfægtes som ugyldig på grund af en ugyldighedsgrund, fortsætter uforstyrret, hvis aftalens gyldighed ikke anfægtes af en part, som kan gøre ugyldighedsgrunden gældende, jf. herved eksempelvis Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, "Aftaler og mellemmænd", 8. udgave, 2022, s. 116, og Mads Bryde Andersen, "Grundlæggende aftaleret, 5. udgave, 2021, s. 404. Det gælder uanset, om der er tale om en svag ugyldighedsgrund eller en stærk ugyldighedsgrund. Det bemærkes i den forbindelse, at den ugyldigheds-grund, som sagsøgeren påberåber sig, ikke kan føre til, at overdragelsen af anparterne til sagsøgeren må anses som en nullitet, hvilket sagsøgeren da heller ikke gør gældende, idet sagsøgeren gør gældende, at der er tale om en stærk ugyldighedsgrund (påstandsdokumentet s. 6 midt for).

Så længe sagsøgeren er civilretlig ejer af anparterne, må han som udgangspunkt også anses som ejer af anparterne i skatteretlig henseende. Skatteretten følger således civilretten.

Med andre ord kan sagsøgeren ikke i civilretlig henseende blive stillet som ejer af selskabets anparter, med de fordele det indebærer, men i skatteretlig henseende kræve at blive stillet som om, at han ikke var ejer af anparterne.

Allerede på denne baggrund kan sagsøgerens nye indsigelser vedrørende værgemålsloven og ugyldighed ikke føre til, at sagsøgeren som eneanpartshaver i G1-Virksomhed ikke skal beskattes af maskeret udlodning som sket.

Dertil kommer, at sagsøgerens indsigelser vedrørende værgemålsloven ikke giver mening.

Det følger af værgemålslovens § 1, at unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige, og at værgerne handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. § 1, stk. 1 og 3. Det må lægges til grund, at sagsøgerens værger er sagsøgerens far og mor, da det forudsættes, at de havde forældremyndigheden, jf. herved værgemålslovens § 2, stk. 2.

Sagsøgerens forældre kunne således som værger indgå aftaler og i øvrigt handle på sagsøgerens vegne.

De bestemmelser i værgemålslovens §§ 42 og 43 samt kapitel 7, herunder § 45, som sagsøgeren påberåber sig i sit påstandsdokument, angår ikke værgens muligheder for og ret til at indgå aftaler og i øvrigt handle på vegne af den umyndige, men den umyndiges selvstændige rådighed og indgåelse af aftaler på egen hånd. Da det ifølge sagsøgeren ikke er ham selv, der har foretaget de omhandlede dispositioner, men hans værge (far), er de påberåbte bestemmelser i værgemålsloven altså ikke relevante.

Skatteministeriet bemærker ex tuto, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgerens far som værge skulle have overskredet sin legitimation eller bemyndigelse efter loven til at handle på vegne af sagsøgeren, og at det endvidere ikke er godtgjort, at en sådan eventuel overskridelse medfører, at overdragelsen af anparterne i G1-Virksomhed kan anfægtes som ugyldig.

3.3 Om sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand

Til støtte for sagsøgerens subsidiære hjemvisningspåstand gør sagsøgeren gældende, hvis "retten finder, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et urimeligt resultat," skal sagen hjemvises (stævningen, s. 4, 5. afsnit).

Da der imidlertid ikke er tale om, at SKAT har udøvet noget skøn i den foreliggende sag, er der allerede af den grund ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i hans påstand om hjemvisning.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A var eneanpartshaver af G1-Virksomhed, og det påhviler ham at godtgøre, at udgifterne afholdt af G1-Virksomhed til terminer, ejendomsadministration og advokatudgifter mv. vedrørende ejendommen i Y1-Land blev afholdt i selskabets interesse.

Ved vurderingen af kravet til bevis indgår det, at det var på KWs foranledning, at A indtrådte som eneanpartshaver i G1-Virksomhed. Det var endvidere KW, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet G1-Virksomhed, herunder forestod at det var G1-Virksomhed, der afholdte udgifterne til ejendommen. KW var endvidere involveret i stiftelsen af selskabet G3-virksomhed, hvilket selskab ifølge KW var ejer af ejendommen i Y1-Land, ligesom han var involveret i, at det blev hans søn, KM, og hans forretningspartner, ØE, der efterfølgende blev ejere af selskabet. I vurderingen indgår endvidere, at KW i en årrække og i perioder også As mor, CA, var tilmeldt adressen på den omhandlende ejendom i Y1-Land, herunder også på tidspunktet for udgifternes afholdelse. Forældrene betalte ikke husleje for at bo på ejendommen, og KW forestod vedligeholdelse af ejendommen, uanset han ikke havde en direkte økonomisk interesse i ejendommen.

Retten finder på den baggrund, at beviskravet for, at der ikke er tale om maskeret udlodning til A, er skærpet.

Det er ubestridt, at G1-Virksomhed ikke var ejer af ejendommen, som udgifterne vedrørte, og det er ikke ved KWs forklaring godtgjort, at udgifterne til ejendommen er afholdt i selskabets interesse. Retten har lagt vægt på, at KWs forklaring om, at udgifterne blev afholdt som led i et låneforhold mellem G1-Virksomhed og G3-virksomhed, er uunderbygget.

Retten finder herefter, at udbetalingerne fra G1-Virksomhed har været betinget af As ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. A skal derfor indkomstbeskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning for sagens udfald, at A var mindreårig i 2014 og 2015, idet forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, jf. værgemålslovens § 1, stk. 3. Retten bemærker, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 1. Dét, A har gjort gældende om værgemålslovens §§ 42, 43 og 45 og kapitel 7, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Da Skatteministeriet har fået fuldt ud medhold i sin påstand, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.        

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.