Indhold
Dette afsnit indeholder
- Regel
- Hvordan fastslås det, hvor Sælgeren skal anses for hjemmehørende?
- Skattemæssigt hjemsted har ingen betydning
- Brug af identifikationstjeneste.
Regel
Oplysninger, der indberettes om enhver Sælger, der skal indberettes om, skal indeholde oplysning om den eller de EU-medlemsstater, hvor Sælgeren skal anses for hjemmehørende. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 2, litra d, og stk. 3, litra d.
Allerede af formuleringen fremgår, at en Sælger godt kan blive anset for hjemmehørende i to eller flere EU-medlemsstater samtidig. I sådanne tilfælde skal platformsoperatøren ikke søge at fastslå, til hvilken af disse stater tilknytningen er stærkest. I stedet skal begge eller alle stater indberettes.
Bemærk
Der skal for indberetningsperioder omfattende kalenderåret 2023 ikke indberettes oplysninger om Sælgere, der er hjemmehørende uden for EU, men platformsoperatøren har pligt til at gennemføre due diligence for at sikre sig, at en Sælger rent faktisk er hjemmehørende uden for EU. Der vil blive givet yderligere vejledning, i det omfang ikke-EU-lande tilslutter sig og igangsætter OECD’s DPI MCAA. Se afsnit A.B.1.2.8.6.1.2 herom.
Hvordan fastslås det, hvor Sælgeren skal anses for hjemmehørende?
BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 34 fastslår, at
- En Sælger skal anses for hjemmehørende i den EU-medlemsstat, hvor Sælgeren har sin Primære Adresse. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.2 og afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.3 om den Primære Adresse for henholdsvis fysiske personer og Enheder.
- Hvis EU-medlemsstat har udstedt et skatteregistreringsnummer til Sælgeren, og denne medlemsstat ikke er den samme som den, hvor Sælgeren har sin Primære Adresse, skal Sælgeren anses for også at være hjemmehørende i den medlemsstat, der har udstedt skatteregistreringsnummeret, og i givet fald altså at være hjemmehørende i to medlemsstater samtidig. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.2 og afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.3 om skatteregistreringsnumre for henholdsvis fysiske personer og Enheder.
- Hvis en Sælger, der er en Enhed, har oplyst at have et fast driftssted i en EU-medlemsstat, skal Sælgeren anses for at være hjemmehørende i denne medlemsstat. Hvis Sælgeren selv er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er Sælgeren således hjemmehørende i to medlemsstater samtidig. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.3 om fast driftssted.
Bemærk
Hvis Sælgeren har flyttet sin Primære Adresse fra land A til land B i løbet af en Indberetningspligtig Periode (kalenderår), skal platformsoperatøren indberette på grundlag af den Primære Adresse i land B. Det er dog en forudsætning, at platformsoperatøren er blevet bekendt med adressen i land B senest den 31. december i det pågældende kalenderår, idet den 31. december er skæringsdag for gennemførelsen af due diligence-procedurer. Se afsnit A.B.1.2.8.6.7.2.3.
Skattemæssigt hjemsted har ingen betydning
Det har ingen betydning, hvor Sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende. Der stilles ikke krav om, at platformsoperatøren skal vide eller undersøge dette.
Bemærk
Selv hvis Sælgerens skattemæssige hjemsted er kendt af platformsoperatøren og afviger fra Sælgerens Primære Adresse, må platformsoperatøren ikke vælge at indberette det skattemæssige hjemland som alternativ til at indberette det land, hvor Sælgeren har sin Primære Adresse. Hvis Sælgeren opgiver et skatteregistreringsnummer udstedt af myndighederne i det skattemæssige registreringsland, skal Sælgeren dog indberettes som hjemmehørende i begge lande. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 34, stk. 1 og 2.
Brug af identifikationstjeneste
Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde, hvor Primær Adresse tillægges afgørende betydning for fastlæggelsen af en Sælgers hjemsted, gælder ikke fuldt ud, hvis platformsoperatøren har benyttet en identifikationstjeneste som beskrevet i afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.4. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 35. Hvis en identifikationsservice har været benyttet, skal platformsoperatøren anse Sælgeren for hjemmehørende i den medlemsstat, som har stillet identifikationstjenesten til rådighed.
Bemærk
Pr. 1. januar 2023 har EU ingen identifikationstjeneste, og Danmark er det eneste land, der overvejer at stille en identifikationstjeneste til rådighed. Se afsnit A.B.1.2.8.6.6.2.3.3.4. og indberetningsvejledningen.