BEK nr. 1253 af 06/09/2022 indeholder en definition af begrebet "Indberettende Platformsoperatør i § 5: "Ved "Indberettende Platformsoperatør" forstås enhver anden Platformsoperatør end en Undtaget Platformsoperatør, som er i en eller flere af følgende situationer: ---"
Begrebet er videre defineret gennem beskrivelse af tilknytning til et eller flere EU-lande, men der behøver ikke at være tale om Danmark. Det betyder, at det ikke er alle Indberettende Platformsoperatører, som er indberetningspligtige til Danmark.
I dette afsnit beskrives for det første, hvilke Indberettende Platformsoperatører som skal indberette til Danmark. Se afsnit A.B.1.2.8.6.8.2.
Reglerne i DAC7 og den danske implementering heraf i BEK nr. 1253 af 06/09/2022 hindrer ikke i sig selv, at der kan forekomme tilfælde af dobbeltindberetning. Ved dobbeltindberetning forstås her helt overordnet, at samme oplysninger om den samme Relevante Aktivitet hos samme Sælger bliver indberettet to gange. Der indgår dog i regelsættet mekanismer, der sigter på at begrænse forekomsten af dobbeltindberetning. Disse regler er gennemgået nedenfor i afsnit A.B.1.2.8.6.8.3.
Se også afsnit A.B.1.2.8.6.3.3 om begrebet Platformsoperatør og underbegreberne hertil.