Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret "Ja, se dog begrundelse" til følgende spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at eksterne produktionsomkostninger, inventar på udstillinger og reklameomkostninger afholdt i forbindelse med udstillinger momsmæssigt anses som fællesomkostninger med deraf følgende virkning, at Spørger har delvist fradrag for moms af disse omkostninger ud fra en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38, stk. 1? 

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar af 21. maj 2019.

[…]

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skatterådet har svaret "Ja, se dog begrundelse" til følgende spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at eksterne produktionsomkostninger, inventar på udstillinger og reklameomkostninger afholdt i forbindelse med udstillinger momsmæssigt anses som fællesomkostninger med deraf følgende virkning, at Spørger har delvist fradrag for moms af disse omkostninger ud fra en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38, stk. 1?

Der skal således tages stilling til, om de af fonden afholdte udgifter til produktion, inventar og reklame i forbindelse med udstillinger, hvortil fonden ikke modtager indtægter fra sponsorater, kan anses for at være anvendt både til fondens momsfritagne transaktioner og til fondens momspligtige transaktioner, jf. momslovens § 38, stk. 1, som anført af fondens repræsentant, eller om udgifterne er direkte og umiddelbart knyttet til fondens momsfritagne transaktioner, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist, som anført af Skatterådet.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (uddrag), fremgår der, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

"Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil…"

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår der følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Af momslovens § 38, stk. 1 (uddrag), fremgår der følgende:

"For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden…"

Momslovens §§ 37, stk. 1, og 38, stk. 1, gennemfører blandt andet momssystemdirektivets artikel 168, litra a), og artikel 173, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Art. 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a)       den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

…
Art. 173
For så vidt angår varer og ydelser, som af en afgiftspligtig person benyttes både til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af artikel 168, 169 og 170, og til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den forholdsmæssige andel af momsen, der kan tilskrives den førstnævnte form for transaktioner.
Pro rata-satsen for fradraget beregnes i overensstemmelse med artikel 174 og 175 for samtlige transaktioner, som udføres af den afgiftspligtige person."

Det følger af EU-Domstolens praksis, at såfremt en bestemt indgående transaktion har en direkte og umiddelbar tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der ikke ske fradrag af den indgående afgift, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 44.

EU-Domstolen fastslog i sag C-268/83 (Rompelman), at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

[…]

For så vidt angår fondens fradragsret for købsmoms af udgifter til produktion, inventar og reklame afholdt i forbindelse med udstillinger, finder Landsskatteretten i overensstemmelse med Skatterådet, at fonden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved henset til, at udgifter til varer og ydelser indkøbt til brug for udstillinger har en direkte og umiddelbar tilknytning til fondens momsfritagne transaktioner.

Landsskatteretten bemærker hertil, at fonden ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne til indkøbene indgår i prisfastsættelsen for fondens momspligtige levering af varer og ydelser, og at fonden ikke i øvrigt har godtgjort, at de indkøbte varer og ydelser bliver anvendt til brug for fondens momspligtige levering af varer og ydelser.

Der består dermed ikke den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem udgifterne til varer og ydelser til produktion, inventar og reklame afholdt i forbindelse med udstillinger og fondens momspligtige aktiviteter, hvorfor fonden ikke har fradragsret for købsmomsen af udgifterne til produktion, inventar og reklame afholdt i forbindelse med udstillinger som følge af disse aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.

Det af repræsentanten anførte om, at udstillingerne anvendes til at skabe opmærksomhed og dermed generere indtægter fra fondens momspligtige aktiviteter og de af fonden gennemførte tiltag herfor, ændrer ikke herved. Det forhold, at udstillingerne er indrettet med en sti, der leder besøgende til cafeen, ændrer ej heller herved.

Der er henset til, at disse tiltag efter Landsskatterettens opfattelse ikke etablerer en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de omhandlede indkøb af varer og ydelser til udstillingerne og fondens momspligtige aktiviteter.

For så vidt angår sag C-126/14 (Sveda) bemærker Landsskatteretten, at EU-Domstolen fastslog, at Sveda alene havde afgiftspligtige aktiviteter og dermed udøvede én samlet og integreret aktivitet, hvorved købsmomsen af de afholdte udgifter følgelig kunne fradrages fuldt ud. Det er Landsskatterettens opfattelse, at dommen ikke er sammenlignelig med den foreliggende sag, idet fondens aktiviteter udøves særskilt.

Det er således med rette, at Skatterådet har svaret "Ja, se dog begrundelse" til spørgsmål 1.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1.