Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at ombytning af 700 stk. X-ADR til 5.600 stk. X-aktier den 13. oktober 2021 ikke skal anses for en skattemæssig afståelse af ADR-beviserne?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren har i 2021 foretaget en ombytning af værdipapirer i selskabet X Holding. X er en koncern uden for EU, som er specialiseret i […]. X Holding, der det øverste holdingselskab i koncernen […]. Aktierne i X Holding er noteret som ordinære aktier i Y-land som X-aktier med fondskode […].  

Selskabets aktier er derudover noteret gennem udstedelse af ADR-beviser på børsen i New York (NYSE) som X-American Depositary Receipt/Shares (ADR/ADS) med fondskode (X-ADR).  Der er tale om et sponsoreret program, hvorved selskabet har indgået en aftale med en amerikansk depotbank om deponering af ordinære aktier hos Depotbanken, der herefter har udstedt ADR-beviser på baggrund af de deponerede aktier, og som i dette tilfælde er noteret på NYSE. Ombytningsforholdet er 8:1. Dvs. at 1 ADR-bevis svarer til 8 deponerede aktier. Citibank er Depotbank. Som Custodian er udpeget […].

Den indgåede deponeringsaftale mellem X Holding og Citibank og ADR-holderne er dateret den […]. Aftalen er, ligesom aftalerne for en række øvrige sponsorerede ADR-ordninger, tilgængelig på U.S. Securities and Exchange Commisions hjemmeside www.sec.gov og kan også fremsøges på en browser, hvis man indtaster selskabets navn + deposit agreement.

Af den omhandlede aftale af […] fremgår bl.a., at:

“Section 1.4 “American Depositary Share(s)" and “ADS(s)" shall mean the rights and interests in the Deposited Property (as hereinafter defined) granted to the Holders and Beneficial Owners pursuant to the terms and conditions of the Deposit Agreement and, if issued as Certificated ADS(s) (as hereinafter defined), the ADR(s) issued to evidence such ADSs.

[…] Each ADS shall represent the right to receive, and to exercise the beneficial ownership interests in, the number of Shares specified in the form of ADR attached hereto as Exhibit A (as amended from time to time) that are on deposit with the Depositary and/or the Custodian, subject, in each case, to the terms and conditions of the Deposit Agreement and the applicable ADR (if issued as a Certificated ADS) […]."

Definitionen af ADR-indehaver fremgår af Section 1.23, hvoraf følger at:

 “Holder(s)" shall mean the person(s) in whose name the ADSs are registered on the books of the Depositary (or the Registrar, if any) maintained for such purpose. A Holder may or may not be a Beneficial Owner. If a Holder is not the Beneficial Owner of the ADS(s) registered in its name, such person shall be deemed, for all purposes hereunder, to have all requisite authority to act on behalf of the Beneficial Owners of the ADSs registered in its name."

Beneficial owner er defineret i Section 1.7, hvoraf det fremgår, at:

 “Beneficial Owner" shall mean, as to any ADS, any person or entity having a beneficial interest deriving from the ownership of such ADS. Notwithstanding anything else contained in the Deposit Agreement, any ADR(s) or any other instruments or agreements relating to the ADSs and the corresponding Deposited Property, the Depositary, the Custodian and their respective nominees are intended to be and shall at all times during the term of the Deposit Agreement be, the record holders only of the Deposited Property represented by the ADSs for the benefit of the Holders and Beneficial Owners of the corresponding ADSs. The Depositary, on its own behalf and on behalf of the Custodian and their respective nominees, disclaims any beneficial ownership interest in the Deposited Property held on behalf of the Holders and Beneficial Owners of ADSs. […]

A Beneficial Owner shall be able to exercise any right or receive any benefit hereunder solely through the person who is the Holder of the ADSs owned by such Beneficial Owner. Unless otherwise identified to the Depositary, a Holder shall be deemed to be the Beneficial Owner of all the ADSs registered in his/her/its name. […]."

Om stemmerettigheder fremgår det af section 4.10 i deponeringsaftalen, at Depotbanken uden ugrundet ophold skal videreformidle oplysninger til ADR-indehaveren om møder, hvor ADR-indehaveren er berettiget til at stemme. ADR-indehaveren instruerer Depotbanken i, hvordan stemmerettighederne skal udøves. Hvis der ikke er afgivet en erklæring om udøvelse af stemmerettighederne inden en bestemt frist, kan Depotbanken overlade stemmebeføjelserne til en person, der er udpeget af det underliggende selskab. Der kan dog ikke ske en overladelse af stemmebeføjelserne til 3. mand, hvis selskabet modsætter sig dette, der er væsentlig modstand imod dette, eller der er tale om emner, der indebærer indholdsmæssige ændringer af rettighederne for ADR-indehaverne.

Videre fremgår det bl.a., at:

“Neither the Depositary nor the Custodian shall under any circumstances exercise any discretion as to voting and neither the Depositary nor the Custodian shall vote, attempt to exercise the right to vote, or in any way make use of, for purposes of establishing a quorum or otherwise, the Deposited Securities represented by ADSs, except pursuant to and in accordance with the voting instructions timely received from Holders or as otherwise contemplated herein […]"

Derudover fremgår det af Deponeringsaftalens section 2.7, at ADR-indehaveren er berettiget til at få leveret den eller de underliggende aktier, som det pågældende ADR-bevis (ADS) repræsenterer, i det omfang ADR-beviset (ADS’en) repræsenterer et antal hele aktier. Af bestemmelsen fremgår bl.a. nærmere, at:

"The Holder of the ADSs shall be entitled to Delivery […] of the Deposited Securities at the time represented by the ADSs upon satisfaction of each of the following conditions: (i) the Holder […] has duly Delivered ADSs to the Depositary at its Principal Office […] (iv) all applicable fees and charges of […] have been paid […].

Upon the satisfaction of each of the conditions specified above, the Depositary (i) shall as promptly as commercially practicable cancel the ADSs Delivered to it […] and (iii) shall direct the Custodian to Deliver […] without reasonable delay, the Deposited Securities represented by the ADSs so canceled […]

The Depositary shall not accept for surrender ADSs representing less than one (1) Share."   

Om udbytter mv. fremgår det af section 4.1., at:

“[…] Upon receipt of confirmation from the Custodian of the receipt of any cash dividend or other cash distribution on any Deposited Securities, or upon receipt of proceeds from the sale of any Deposited Property held in respect of the ADSs under the terms hereof, the Depositary will […] (iii) distribute promptly the amount thus received (net of (a) the applicable fees and charges of, and expenses incurred by, the Depositary and (b) taxes withheld) to the Holders entitled thereto as of the ADS Record Date in proportion to the number of ADSs held as of the ADS Record Date. […]."

Af section 4.2. følger videre, at: “Whenever the Company intends to make a distribution that consists of a dividend in, or free distribution of, Shares, the Company shall give timely prior notice thereof to the Depositary specifying, inter alia, the record date applicable to holders of Deposited Securities entitled to receive such distribution. […]"

Derudover fremgår det af section 4.4., at: “Whenever the Company intends to distribute to the holders of the Deposited Securities rights to subscribe for additional Shares, the Company shall give timely prior notice thereof to the Depositary specifying, inter alia, the record date applicable to holders of Deposited Securities entitled to receive such distribution and whether or not it wishes such rights to be made available to Holders of ADSs.

Upon the timely receipt of a notice indicating that the Company wishes such rights to be made available to Holders of ADSs, the Depositary shall consult with the Company to determine, and the Company shall assist the Depositary in its determination, whether it is lawful and practicable to make such rights available to the Holders. The Depositary shall make such rights available to Holders only if (i) the Company shall have timely requested that such rights be made available to Holders, […]".

Deponeringsaftalen indeholder en pre release-klausul.

Deponeringsaftalen kan ophæves af Depotbanken med 30 dages varsel. ADR-holderne og beneficial owners bevarer de kontraktlige rettigheder i disses helhed indtil ophørsdatoen. Depotbankens forpligtelser i relation til udeståender på ADS’er bortfalder efter ophørsdatoen, idet Depotbanken dog skal fortsætte med at modtage indbetalinger i relation til eventuelle resterende underliggende aktier mv. og overdrage deponerede aktier inklusive udbytter mv. mod tilbagelevering af ADS’er.

Spørgeren har […] valgt at ombytte sine ADR-beviser i X Holding til aktier i samme selskab den 13. oktober 2021. Ombytningsforholdet er 1:8. 1 stk. X-ADR, der ombyttes til 8 stk. X-aktier. Der er således den 13. oktober 2021 ombyttet i alt 700 stk. X-ADR til i alt 5600 stk. X-aktier. Ombytningen er foretaget hos et fransk pengeinstitut, som ombyttede værdipapirerne via en Depositary bank (efter deres valg), der har mandat til at lave selve ombytningen. På ombytningsdatoen d. 13. oktober 2021 var der et urealiseret tab på værdipapirerne.

Ifølge den amerikanske myndighedsside www.sec.gov er ADR-beviser negotiable værdipapirer, som beviser ejerskab i ADS’er, der repræsenterer en ejerinteresse (aktierne) i et ikke-hjemmehørende selskab, og hvor de ordinære aktier er deponeret i en amerikansk depotbank. Et ADR-bevis kan repræsentere en underliggende aktie 1:1, men kan også repræsentere en mindre andel af en aktie. ADR-programmer kan være såkaldt sponsorerede eller usponsorerede og kan både handles OTC eller være noteret på en børs.

Et sponsoreret program er et ADR-program, hvor der er indgået en aftale mellem det underliggende selskab og depotbanken og eventuelt også indehaverne af ADR-beviserne. Et såkaldt level 2-ADR-program omfatter sponsorerede programmer, hvor der sker notering af ADR-beviserne på en amerikansk børs. I modsætning til level 3-programmer kan level 2-programmer ikke benyttes til at rejse kapital i forbindelse med nyudstedelse af aktier i det underliggende selskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren har anmodet om at få besvaret, om den pågældende ombytning kan betragtes som en reel ombytning, eller om der er tale om et salg og køb. Dette med henblik på at der kan ske en korrekt oplysning på årsopgørelsen for indkomståret 2021.

Spørgeren er af den opfattelse, at der er tale om en reel ombytning, som foretages ved, at X-ADR indleveres til Depotbanken, som annullerer disse, hvorefter det tilsvarende stykantal X-aktier aktier frigives og indsættes på aktionærens depot. Der er vedhæftet en beskrivelse af ombytningsprocessen: Depositary Notice, Citibank, November 18, 2019.

Der fremgår pt. 700 stk. ADR-beviser på årsopgørelsen 2021, som formentlig bør ændres til 5600 stk. X-aktier, således at beholdningen på årsopgørelsen svarer til Spørgerens faktiske aktiebeholdning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at ombytning af 700 stk. X-ADR til 5.600 stk. X-aktier den 13. oktober 2021 ikke skal anses for en skattemæssig afståelse af ADR-beviserne.

Begrundelse

Spørgsmålet i sagen vedrører, hvorvidt Spørgerens ombytning af ADR-beviser i X Holding til aktier i dette selskab i bytteforholdet 1:8 skal anses for en skattemæssig afståelse af ADR-beviserne, og om en sådan afståelse i givet fald skal anses for en afståelse af strukturerede fordringer eller aktier.

Der skal indledningsvist tages stilling til, om de pågældende ADR-beviser (X-ADR) skal anses for bevis på ejerskab af aktier i det underliggende selskab X Holding, eller om der er tale om strukturerede fordringer.

Skatterådet har ved to afgørelser af 21. juni 2022 fundet, at ADR-beviser i de konkrete tilfælde skulle anses for beviser på ejerskab af aktier i de underliggende selskaber, og at beviserne skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Sagerne er offentliggjort som henholdsvis SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR. Der blev ved vurderingen af de pågældende ADR-beviser taget udgangspunkt i de konkrete deponeringsaftaler.

Det lægges til grund, at der i den foreliggende sag er tale om et level 2-program i modsætning til de to offentliggjorte sager, hvor der var tale om level 3-programmer. I relation til et level 2-program kan der alene udstedes ADR-beviser på baggrund af eksisterende aktier i modsætning til level 3-programmer, der kan anvendes ved nytegning af kapital. Derudover er deponeringsaftalen i denne sag ikke er fuldt identisk med deponeringsaftalerne i de to nævnte afgørelser. Det bemærkes, at der ej heller er tale om samme depotbank.

Generelt om beskatning af depotbeviser

Indehaveren af et ADR-bevis besidder et depotbevis, der følger prisudviklingen i aktier opbevaret i det pågældende depot, og vil derfor som udgangspunkt have erhvervet et finansielt instrument, hvor værdien er afledt af de underliggende aktier. ADR-beviser er selvstændige værdipapirer med eget ISIN-nummer adskilt fra de underliggende aktier.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det tilfælde, hvor et ADR-bevis anses for en finansiel kontrakt eller struktureret fordring, så er Depotbanken aktionæren i det underliggende selskab, og værdien af den finansielle kontrakt eller den strukturerede fordring følger værdien af aktien i det underliggende selskab, der i dette tilfælde ikke vil være overført til ADR-beviset i sin helhed.

Skattestyrelsen bemærker dog, at de foreliggende ADR-beviser tillige med de beviser, der var til prøvelse i SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR, bærer en række karakteristika for aktier. Det skal derfor vurderes, om det er ADR-indehaveren, der skal anses for skattemæssig aktionær i det underliggende selskab, og om beviserne i det foreliggende tilfælde udgør bevis på ejerskabet af de underliggende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

Den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviserne

Det fremgår af SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR, at der ved den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser skal ske en vurdering af, om indehaveren af ADR-beviset faktisk og retlig kan anses for aktionær i det underliggende selskab.

Det skattesubjekt, der besidder en konkret ejerandel i et kapitalselskab, er aktionær i selskabet. Selskabsretligt er aktionæren den, der ejer en eller flere kapitalandele, mens en kapitalandel er en aktie eller anpart, se selskabslovens § 5, nr. 14 og 15. Man kan i relation til ADR-beviser ikke løsrive den skatteretlige vurdering af kvalifikation af værdipapiret fra aktionærbegrebet.

Afgørelsen af, om indehaveren af et ADR-bevis besidder et bevis på ejerskabet til aktier i det underliggende selskab beror på, om det pågældende værdipapir kan anses for at repræsentere et bevis på ejerskab af en ejerandel i selskabet, sammenholdt med om indehaveren af det pågældende værdipapir kan anses for aktionær i relation til den pågældende ejerandel.

Hvorvidt et ADR-bevis kan anses for at være et bevis på ejerskab af de underliggende aktier må i første led afhænge af en konkret vurdering af aftaleforholdet mellem Depotbanken og indehaveren af ADR-beviset og det underliggende selskab. I den forbindelse skal der efter administrativ praksis lægges vægt på, hvilken part der har de forvaltningsmæssige såvel som økonomiske rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie, jf. SKM2022.333.SR og SKM 2022.334.SR.

Det fremgår bl.a. heraf, at det som udgangspunkt er Depotbanken, der skal anses for aktionær i relation til de underliggende aktier i ADR-programmer, når banken i øvrigt besidder forvaltningsmæssige rettigheder vedrørende aktierne.

Hvis Depotbanken imidlertid helt har fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de underliggende aktier via ADR-programmet, kan dette konkret medføre, at aktierne skattemæssigt skal anses for at tilhøre indehaveren af ADR-beviset. Indehaveren af ADR-beviset skal i så fald anses for at være aktionæren i skattemæssig henseende.

For at et ADR-bevis kan anses for omfattet af reglerne for beskatning af aktier, skal der således være tale om en de facto overførsel af de konkrete, eksisterende forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder på den underliggende aktie med den virkning, at Depotbanken reelt er afskåret fra at råde over den underliggende aktie.

Ved vurderingen heraf skal det især tillægges vægt, om ADR-beviset reelt udgør bevis på ejerandelen i et kapitalselskab, og i denne forbindelse hvilken part der har de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til den pågældende aktie.

Der skal således bl.a. henses til, om ADR-beviset svarer til en ordinær aktie i det underliggende selskab, om banken har foretaget en reel stemmeoverførsel til indehaveren af ADR-beviset, om de økonomiske rettigheder er overført, og om banken forbeholder sig rettigheder i forbindelse med ændringer i det aktieudstedende selskab, som påvirker ADR-beviset, fx ændringer af kapital, rekonstruktioner og lignende, herunder om ADR-indehaveren vil få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af Depotbankens konkurs.

Konkret vurdering af de foreliggende ADR-beviser

I det foreliggende tilfælde er ADR-beviserne depotbeviser i form af notede omsætningspapirer, der udstedes af en amerikansk depotbank på baggrund af 8 korresponderende, deponerede aktier, og som giver indehaveren en ret til udlevering af de deponerede aktier i det underliggende selskab.

ADR-beviset er det certifikat, der udstedes på baggrund ADS’erne. ADS’erne er de rettigheder i de underliggende, deponerede aktier, der som følge af deponeringsaftalen tilkommer holders (her: indehaverne) og beneficial owners (som dette defineres efter deponeringsaftalen) i henhold til ADR-beviserne.

Derudover fremgår det af deponeringsaftalen, at som civilretlig ejer af ADR-beviset anses den hos Depotbanken registrerede ejer af ADS’en (ADR-beviset), ligesom ADR-indehaveren skal anses for beneficial owner af alle ADS’er registreret i den pågældende indehavers navn, såfremt andet ikke er godtgjort overfor Depotbanken. Hvis der ikke er sammenfald mellem indehaver og beneficial owner, kan beneficial owner alene udøve sine eventuelle rettigheder igennem indehaveren af beviset (ADS’en). Det lægges til grund for vurdering af denne sag, at Spørgeren er såvel indehaver (holder) som beneficial owner som defineret i deponeringsaftalen i relation til de omhandlede ADR-beviser. Det bemærkes, at det følger af deponeringsaftalen, at Depotbanken og the Custodian direkte har fraskrevet sig eventuelle beneficial owner-rettigheder i relation til de deponerede aktier.

Det lægges derudover til grund, at den pågældende Depotbank ikke aktuelt anvender eller har anvendt pre-release i forhold til de konkrete ADR-beviser. Det bemærkes i forlængelse heraf, at deponeringsaftalen forudsætter, at Depotbanken kan levere de underliggende aktier uden ugrundet ophold, hvilket ses at være til hinder for, at der kan udstedes ADS’er, der ikke rent faktisk er afdækket af aktier. Det lægges endvidere til grund på baggrund af deponeringsaftalen, hvor alt udbytte mv. videreføres til ADR-indehaverne, at ADR-indehaveren har retten til likvidationsprovenu.

Det konkrete ADS-program er et såkaldt sponsoreret program, der er indgået mellem et ikke-hjemmehørende holdingselskab, en amerikansk Depotbank og ADR-indehaverne, og hvor der er udstedt noterede ADR-beviser på baggrund af de deponerede aktier i forholdet 1:8. Depotbanken har i det foreliggende tilfælde kontraktligt fraskrevet sig den reelle indflydelse og rådighed over de deponerede aktier. ADS’erne træder således i realiteten i stedet for de underliggende aktier og bærer de selskabsretlige og økonomiske rettigheder til de deponerede aktier, herunder retten til udbytte og øvrige udlodninger, herunder likvidationsprovenu, samt de facto stemmerettighederne i overensstemmelse med bestemmelserne i deponeringsaftalen.

I nærværende tilfælde er der således tale om, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder overføres fra de underliggende aktier til ADS’erne, at Depotbanken konkret har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og alene agerer som forvalter, og at Spørgeren som ADR-indehaver direkte agerer som aktionær i det underliggende selskab, herunder at det må lægges til grund, at Spørgeren har mulighed for at få udleveret de underliggende aktier i tilfælde af Depotbankens konkurs.

På dette grundlag og idet det forudsættes, at aktierne i depotet ikke afstås, udlånes eller på anden vis overføres til 3. mand, at der altid er mindst en underliggende aktie svarende til hvert udstedt ADR-bevis, at der de facto ikke sker pre-release, og at ADR-beviserne/ADS’erne vedbliver at bære rettigheder svarende til de underliggende aktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende ADR-beviser i realiteten udgør bevis på kapitalandele(ne) i det underliggende kapitalselskab.

De pågældende ADS’er (ADR-beviser) skal på denne baggrund anses for bevis på ejerskab af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, således at Spørgeren som den registrerede ADS-indehaver (ADR-indehaver) må anses for aktionær i det underliggende selskab med de rettigheder, der følger af ejerskabet af aktierne.

Det forhold, at en ADS (ADR-bevis) svarer til 8 aktier i det underliggende selskab, ses ikke at kunne føre til et andet resultat, så længe rettighederne i relation til de 8 underliggende aktier i deres helhed er overført til ADR-beviset, se hertil endvidere SKM2022.333.SR, hvor en ADS repræsenterede 14 aktier i selskabet.

Dette indebærer tillige, at Spørgeren den 13. oktober 2021 ikke har afstået strukturerede fordringer og erhvervet aktier, men derimod har ombyttet X-ADR-beviser, der må anses for beviser på ejerskab af de ordinære aktier i X Holding, med netop de ordinære aktier i det pågældende selskab.

Afståelsesbegrebet efter aktieavancebeskatningsloven omfatter som udgangspunkt ombytning af aktier. I det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om veksling (her benævnt ombytning) af ADR-beviser, der er bevis på ejerskabet til de deponerede, ordinære aktier i X Holding. med de ordinære aktier i samme selskab - angiveligt på baggrund af bestemmelsen i deponeringsaftalens section 2.7 om levering af de underliggende aktier - og idet der i øvrigt ikke ses at være tale om en ændring af rettigheder eller ske en forskydning mellem aktionærerne, ligesom der ikke sker en ændring i ejendomsretten til de underliggende aktier, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. De ordinære aktier skal herefter anses for anskaffet på det for de omhandlede ADR-beviser oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den for ADR-beviserne oprindelige anskaffelsessum.

Det indstilles på baggrund heraf, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Stk. 1. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Selskabslovens § 5

I denne lov forstås ved:

1. Aktieselskab: Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet. […]

14. Kapitalandel: En aktie eller anpart, jf. §§ 45-49. 15. Kapitalejer: Enhver ejer af en eller flere kapitalandele. […]

Selskabslovens § 78

Enhver kapitalejer har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. dog § 84, stk. 1.

Selskabslovens § 79

Ejes en kapitalandel af flere i forening, kan de til kapitalandelen knyttede rettigheder over for kapitalselskabet kun udøves gennem en fælles fuldmægtig.

Selskabslovens § 80

Stk. 1. Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Stk. 3. Har fuldmægtigen modtaget fuldmagter fra flere kapitalejere, kan fuldmægtigen stemme forskelligt på vegne af de forskellige kapitalejere.

Stk. 4. Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal stille en skriftlig eller elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen, og der skal tilbydes aktionærerne mindst en metode til underretning af aktieselskabet om udpegningen af en fuldmægtig ad elektronisk vej. Udpegningen af en fuldmægtig, underretningen af aktieselskabet om udpegningen og udstedelsen af eventuelle stemmeinstrukser til fuldmægtigen må kun være underlagt de formelle krav, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionæren og fuldmægtigen samt sikre, at indholdet af stemmeinstrukserne verificeres, og kun i et omfang, hvor de står i et rimeligt forhold til disse mål. Tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af fuldmagt.

Selskabslovens § 84

Stk. 1. I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, fastsættes en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.

Stk. 2. En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettighed opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af de kapitalejerforhold, der er registreret i ejerbogen, samt de meddelelser om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Stk. 3. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse skal være anmeldt til aktieselskabet. Anmeldelsen af deltagelse er ikke til hinder for, at aktionæren, efter at anmeldelse har fundet sted, beslutter at lade sig repræsentere ved fuldmægtig. […]

Forarbejder

Lovforslag L 78, FT 2005/96

Almindelige bemærkninger

2.4 Afståelse m.m.

[…]

Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen. […]

Specielle bemærkninger til § 30 (aktieavancebeskatningsloven).

[…]

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktie-ombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne […].

Praksis

TfS 1996, 66 ØLR

En skatteyder indgik med sin far en aftale om køb af faderens aktier i et selskab, hvori faderen var hovedaktionær. Købesummen skulle berigtiges ved, at sønnen til faderen betalte en aftægtsydelse på 240.000 kr. årligt i faderens levetid. Som sikkerhed for betalingen gav sønnen sin far aktierne i håndpant, og håndpantsætningen omfattede tillige stemmeretten, der således forblev hos faderen. Skattemyndighederne og Landsskatteretten nægtede sønnen fradrag for betalingen, 240.000 kr., med henvisning til, at overdragelsen var således betinget, at der ikke var sket en reel overdragelse, idet såvel aktierne som stemmeretten forblev hos faderen. Fradrag anerkendtes kun for et beløb på 10.000 kr., jf. begrænsningen i ligningslovens § 12, stk. 4. Landsretten bemærkede, at faderen ved overdragelse af aktierne til sin søn beholdt så vidtgående beføjelser, at aftalen ikke kunne anses at være således gensidigt bebyrdende, at aftægtsydelserne kunne fratrækkes efter ligningslovens § 12, stk. 8, jf. stk. 1. Ansættelsen blev herefter godkendt.

TfS 1989, 110 ØLR

En skatteyder solgte i 1981 - inden aktieavancebeskatningslovens ikrafttræden - nom. 300.000 kr. af en aktiekapital på 320.000 kr. til sine mindreårige børn og sin broder. Ved aktiesalgene forbeholdt han sig uden tidsbegrænsning stemmeretten på aktierne, som ifølge vedtægterne ikke kunne omsættes uden godkendelse af den samlede bestyrelse, hvor skatteyderen i kraft af sin stemmeret havde hele indflydelsen. Landsretten fandt, at aktieoverdragelserne var betinget på en sådan måde, at de ikke kunne begrunde fradrag for tab i skatteyderens almindelige eller særlige indkomst.

SKM2022.127.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen, for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, hovedaktionæren havde indskudt i selskabet.

Af begrundelsen fremgår bl.a.:

"ADR-beviser Landsskatteretten bemærker, at nogle af de omhandlede værdipapirer ikke ses at være egentlige aktier, men American Depositary Receipts (ADR). Et ADR-bevis er et omsætteligt værdipapir udstedt af en amerikansk depotbank, og som repræsenterer et nærmere bestemt antal aktier i et udenlandsk selskab. For at tage stilling til den skattemæssige kvalifikation af de pågældende ADR-beviser skal der foretages en gennemgang af det udbudsmateriale m.v., der ligger til grund for de respektive ADR-programmer for de relevante indkomstår. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser undergives en egentlig førsteinstans sagsbehandling, hvorfor dette punkt hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Da ADR-beviserne alt andet lige ikke skal indgå i opgørelsen af selskabets beholdning af aktier efter aktieavancebeskatningsloven, skal der ligeledes foretages en fornyet opgørelse og beskatning efter reglerne herom."

SKM2022.

SKM 2022.333.SR og SKM 2022.334.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs.

Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i ligningslovens §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier.

Videre fandt Skatterådet, at der i relation til selskabets køb af ADR-beviser ville være tale om tilbagesalg af noterede aktier til det udstedende selskab, hvilket ikke ville udløse dansk udbytteskat.

SKM2018.596.SR

Sagen omhandlede bl.a. investeringsbeviser i et nomineedepot. Skatterådet udtalte herom bl.a.:

"Repræsentanten har yderligere oplyst, at de egentlige investeringsbeviser lægges til opbevaring i et nominee depot, hvorefter investorerne har de fulde økonomiske rettigheder, men i praksis ikke kan udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, medmindre den enkelte investor gør et større stykke arbejde med at blive registreret hele vejen gennem "holde kæden". Henset til, at investorerne erhverver investeringsbeviser med en ISIN kode, der er ETF’ens ISIN kode (fondskode), og som derfor giver ret til de økonomiske- og forvaltningsmæssige rettigheder, der efter ETF’ens vedtægter er tilknyttet investeringsbeviserne, at eventuelle krav skal rettes mod ETF’en samt at investorerne vil få udleveret investeringsbeviserne, hvis depotbanken skulle gå konkurs, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i det konkrete tilfælde er tale om en investering direkte i de udstedte investeringsbeviser."

SKM2016.381.SR

Skatterådet bekræftede, at de såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuelt køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men derimod skulle behandles som aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2013.189.SR

Skatterådet bekræftede, at i den situation, hvor der blev byttet B-aktier med andre B-aktier, og der ikke blev flyttet værdier eller stemmer ved byttet, så ville det ikke medføre afståelsesbeskatning. Det afgørende ved byttet var, at den nom. værdi og stemmerne var det samme før og efter byttet. Skatterådet fandt, at et tilsvarende bytte, der kun omfattede A-aktier, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

SKM2007.251.SR

Skatterådet bekræftede bl.a., at en konvertering af C-aktier til almindelige aktier ikke ville blive anset for en afståelse. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

"Det fremgår af sagsfremstillingen, at aktierne, der påtænkes udstedt, vil blive udstedt som C-aktier, som vil have indbygget en konvertering til almindelige aktier, såfremt bestemte betingelser bliver opfyldt. Konverteringen vil være indbygget fra udstedelsen af C-aktierne.

Efter SKATs vurdering vil konverteringen ikke medføre en afståelse, da den vil være indbygget i aktierne fra start. Dvs. konverteringen vil være en del af aktien allerede på det tidspunkt, hvor de danske investorer erhverver C-aktierne.

Det fremgår yderligere af det oplyste, at der ikke er grundlag for at antage, at konverteringsforholdet vil kunne medføre formueforskydning fra en gruppe aktionærer til en anden gruppe.

SKAT finder på baggrund af ovennævnte oplysninger, at en konvertering ikke vil medføre afståelsesbeskatning."

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.2.1.1.1 Forklaring af aktie

Betegnelsen for deltagernes andelsret i et aktieselskab.

I denne vejledning vil begrebet aktie ofte blive anvendt i en bredere betydning, så begrebet også dækker andre værdipapirer, der beskattes på samme måde som aktier. Fx anparter.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.2.1.4.1 Hvad er afståelse?

[…]

Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se ABL § 30.

[…]

Den juridiske vejledning 2022-2, C.B.2.1.4.9 Ombytning af aktier

[…]

Hovedregel

En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med

• aktier i et andet selskab
• aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen

• En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C.D.6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C.D.7.4. om aktieombytning uden tilladelse.
• Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.
• Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab. Se C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer.

[…]