Sagens parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mattias Chor)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Anders Thøgersen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. september 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015.

A har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 1.015.820.

A har under hovedforhandlingen frafaldet en subsidiær påstand om hjemvisning.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse af det opsparede overskud i virksomhedsordningen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at A drev virksomheden G1 i personligt regi. Sagen angår skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten traf den 10. juni 2020 afgørelse om blandt andet, at virksomhedens overskud blev ændret til 909.842 kr. mod det selvangivne overskud på 687.138 kr. Afgørelsen herom er ikke indbragt for domstolene.

Ved samme afgørelse traf Landsskatteretten endvidere afgørelse om, at virksomhedsskatteordningen ikke kunne anvendes, og at der skulle ske beskatning af et opsparet overskud på 1.015.820 kr. Af denne del af Landsskatterettens afgørelsen, som er det, som er til prøvelse i denne sag, fremgår:

"20. Virksomhedsordningen

Klageren har i en årrække anvendt virksomhedsordningen vedrørende virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens regler. Klageren har i den forbindelse opsparet en del af overskuddet i ordningen til foreløbig beskatning. Klageren har for indkomståret 2015 ligeledes indsendt en selvangivelse, hvor virksomheden fortsat anvender virksomhedsordningen.

I selvangivelsen for 2015 indgår en formueopgørelse pr. 31. december 2015, hvor virksomhedens aktiver og passiver tilsyneladende er oplistet særskilt under overskriften "virksomhedsordningen." Det fremgår heraf, at der i virksomhedsordningen indgår en ejendom til 2.514.552 kr. Ifølge oplysningerne på klagerens R75-kontrolblanket er der tale om en ejerlejlighed beliggende på Y1-adresse, Y2-by. Der indgår endvidere prioritetsgæld vedrørende F1-bank med 1.368.137 kr. Der forligger ikke nogen ejerboligfordeling vedrørende ejendommen, hvor klageren i øvrigt har bopæl. Endvidere fremgår det af formueopgørelsen, at der i virksomhedsordningen indgår 100 stk. aktier i (red. navn på aktie fjernet) til en værdi af 68.773 kr. samt anparter i G2 ApS til 80.670 kr. Endelig er der i to forskellige kolonner anført henholdsvis 272.083 kr. og- 133.333 kr. som "passiver i virksomhed"

Der forligger endvidere en anden balanceopgørelse med overskriften "virksomhedsordningen", hvor aktiver og passiver er oplistet på en anden måde, hvilket giver et kapitalindestående på kun 16.595 kr.

Klageren har fremlagt en opgørelse med specifikationer til virksomhedsordningen, hvor indskudskontoen primo og ultimo er medtaget til 0 kr. Kapitalafkastgrundlaget primo fremgår ikke af regnskabet, men kapitalafkastgrundlaget ultimo er opgjort til 486 kr. Endvidere fremgår det, at årets relevante hævninger er på 520.341 kr. Der er ikke fremlagt nogen løbende bogført hævekonto, der dokumenterer årets kontante hævninger på 520.341 kr. jf. specifikationerne til regnskabet. Der fremgår således ikke umiddelbart nogen hævekonto af de fremlagte "finans kontokort".

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt, at klageren kan anvende virksomhedsordningen, hvorfor der skal ske beskatning af et opsparet overskud på 1.015.820 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

Du er for indkomståret nægtet deltagelse i virksomhedsordningen, da du ikke har tilrettelagt bogføringen således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Endvidere skal beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Ifølge Bogføringsloven skal bogføringen ske løbende, alt efter virksomhedens art og omfang. SKAT mener ikke, at bogføringen er sket løbende. Dette er begrundet med at du har oplyst, at du har lavet hensættelser og anslået beløb fordi du mangler at afstemme banken/mastercard pga. manglende tid.

Endvidere har SKAT ikke kunne opgøre de kontante hævninger vedrørende virksomhedsordningen på 520.341 kr. ud fra bogføringen og der er fundet private udgifter som er fratrukket i regnskabet.

Ud fra ovenstående er du nægtet deltagelse i virksomhedsordningen og som konsekvens af dette bliver du beskattet af det samlede opsparet overskud for tidligere år efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, ifølge virksomhedsskattelovens § 15b med 1.015.820 kr. Endvidere kan der ikke godkendes opsparing i indkomståret.

SKATs bemærkninger efter indsigelse:

SKAT fastholder punktet.

Du forklarede, at der var nogle erhvervsmæssige udgifter på dit privat mastercard som du ikke havde fået opgjort. Derfor har du anslået et beløb som du har udgiftsført. Derfor mener SKAT ikke at bogføringen sker løbende, vedrørende indtægter og udgifter i virksomheden.

SKAT har endvidere konstateret, at der på de indsendte faktura vedrørende A's selskab G2 ApS fremgår, at der henvises til samme kontonummer som også bruges til As enkeltmandsvirksomhed. Dermed er kravet om opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi ikke opfyldt. SKAT mener, at der sker en sammenblanding af økonomien når selskabets økonomi går ind på samme konto som enkeltmandsvirksomheden.

( ... )"

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har tilrettelagt bogføringen således, at der regnskabsmæssigt er sket en tilstrækkelig opdeling af klagers privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. En regnskabsmæssig opdeling er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1.

Der er endvidere konstateret mange mangler i dokumentationen og specifikationerne til virksomhedsordningen, hvor det bl.a. ikke er fremlagt nogen løbende bogført hævekonto. Yderligere er konstateret, at faktura vedr. G2 ApS henviser til samme kontonummer som klagers enkeltmandsvirksomhed.

Formueopgørelsen for virksomheden viser, at der i virksomhedsordningen indgår 100 stk. aktier i (red. navn på aktie fjernet), samt anparter i G2 ApS. Dette kan ikke indgå i virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 og Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2.

Yderligere indgår prioritetsgæld vedrørende F1-bank med 1.368.137 kr.

Ejendomme der benyttes både privat og erhvervsmæssigt kan kun indgå i virksomhedsordningen såfremt der foreligger en konkret vurderingsfordeling af ejendommens private og erhvervsmæssige del jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. En sådan ejerboligfordeling er ikke fremlagt.

Efter en samlet vurdering findes ikke, at klager opfylder regnskabskravene for at kunne anvende virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf beskattes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg ad dertil svarende virksomhedsskat for tidligere år jf. Virksomhedsskatteloven § 10 stk. 3 jf. § 15 b. Opsparet overskud på 1.015.820 kr. beskattes.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2015. Klageren har som begrundelse herfor i klagen anført følgende:

"(...)

I relation til benyttelse af virksomhedsskatteordningen bestrides det, at bogføringen er uegnet til anvendelse heraf, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Det er muligt via bogføringen at foretage en klar opdeling mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Det fremgår med klarhed af sagen, at SKAT har været i stand til at foretage eventuelle rettelser, der måtte være i relation til bogføringen og fradragsretten for konkrete udgifter ved en efterfølgende kontrol. Dette indebærer, at der er en tilstrækkelig og retvisende bogføring, der kan danne baggrund for benyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Det følger af virksomhedsskatteloven og forarbejderne hertil, at såfremt det er muligt at gennemføre rettelser og ændringer af skatteansættelsen, vil det som udgangspunkt ikke medføre, at retten til at benytte virksomhedsskatteordningen nægtes. Alene i tilfælde af groft misbrug eller decideret og absolut uegnede regnskaber og bogføring, vil benyttelse af virksomhedsskatteordningen skulle nægtes. Dette er på ingen måde tilfældet i nærværende sag.

(…)"

Klageren har som indsigelse til SKATs forslag til afgørelse anført følgende:

"(...)

Omsætning som er firmaets vigtigste bogføringsdel sammen med betalinger af salgsfakturaerne er begge bogført løbende Det er IKKE muligt at udskrive en faktura i (red. navn på bogføringsprogram fjernet) UDEN at fakturaordren er bogført, og når en faktura er bogført kan den kun annulleres vha en kreditnota.

Af (red. e-mail-konto fjernet) fremgår det tydeligt at salgsfakturaer & kreditnotaer er afsendt løbende til klienterne

Firmaets eneste bankkonto bliver løbende ført & afstemt,hvilket også fremgår af skatteoplysningerne for 2015 ( R75 fra tast selv skat.dk borger) så forstår ikke hvad JJ mener når JJ skriver at A mangler at afstemme banken, mastercard mm ? G1 girokonto - og eneste bankkonto - er afstemt løbende og Mastercard er A's private mastercard. De bankkonti A nævnte på mødet i november som ikke var afstemt var udelukkende A' s private bankkonti.

Alle private hævninger i G1 fremgår af G1 girokonto hvor A gør sig megen umage for at benytte oplysende tekster, således at der let kan skelnes mellem om der er tale om en G1 hævning eller en privat hævning. Såfremt JJ ønsker det, kan A udlæse girokontoens poster via csv-fil og sorterer dem i et excelark så JJ kan få en opgørelse af de private hævninger på anden vis end den i kontokortene fra (red. navn på bogføringsprogram fjernet) oplistede i datoorden.

Forekommer som om, at JJ nægter fradrag for de fleste af G1 reelle og nødvendige udgifter med postulat om at udgifterne er private for bla med denne begrundelse at nægte deltagelse i virksomhedsordningen.

A kan derfor på ingen måde hverken accepterer eller godkende ikke at få lov til at deltage i virksomhedsordningen for skatteåret 2015 og at det opsparede overskud fra tidligere år udløses til beskatning.

( ... )"

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at aktier m.v. som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, med mindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Ifølge aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2, finder loven ligeledes anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Endvidere fremgår det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at en ejendom, som benyttes både privat og erhvervsmæssigt, kun kan indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis der er foretaget en konkret vurderingsfordeling af ejendomme på den private og erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det er yderligere en betingelse, at den skattepligtige har udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. lovens § 2, stk. 1. Såfremt der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal de beløb bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4.

Den skattepligtige skal desuden oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparede overskud jf. §§ 3 og § 10 stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8 jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 8, at virksomhedens kapitalafkastgrundlag, skal opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb som er afsat efter §§ 4 og § 10 stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a, beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Kapitalafkastgrundlaget primo 2015 fremgår imidlertid ikke af klagerens regnskab.

SKAT mener ikke, at bogføringen er sket løbende, og SKAT har ikke kunne opgøre de kontante hævninger vedrørende virksomhedsordningen på 520.341 kr. ud fra bogføringen. Klageren har ikke i klagen konkret redegjort for årets hævninger, og der er ikke fremlagt nogen løbende bogført hævekonto, der dokumenterer årets kontante hævninger på 520.341 kr. jf. specifikationerne til regnskabet. Herudover er der jf. behandlingen af ovenstående klagepunkter sket en betydelig sammenblanding af private og erhvervsmæssige udgifter i virksomhedens regnskabsføring.

I selvangivelsen for 2015 indgår to formueopgørelser pr. 31. december 2015, hvor virksomhedens aktiver og passiver er oplistet forskelligt særskilt under overskriften "virksomhedsordningen." I den ene opgørelse fremgår det klart, at nogle aktier, anparter og en privat ejendom er medtaget i virksomhedsordningen, hvilket er i strid med virksomhedsskattelovens regler, jf. ovenstående. Der er endvidere i opgørelsen anført to forskellige beløb på henholdsvis 272 .083 kr. og 133.333 kr. for de samlede passiver i virksomheden. I den anden balanceopgørelse er aktiver og passiver oplistet på en anden måde, hvilket giver en meget rodet fremstilling af, hvilke aktiver mv. der indgår i virksomheden. lndskudskontoen primo og ultimo er medtaget til 0 kr.

Landsskatteretten finder på ovenstående baggrund, at klageren ikke har tilrettelagt bogføring således, at der regnskabsmæssigt er sket en tilstrækkelig opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. lovens § 2, stk. 1. Der er endvidere mangler i dokumentationen og specifikationerne til virksomhedsordningen. Efter en samlet vurdering finder retten således, at klageren ikke opfylder regnskabskravene for at kunne anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2015.

Klageren skal i konsekvens heraf beskattes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat for tidligere år efter lovens § 10 stk. 3 jf. virksomhedsskattelovens § 15 b. Der skal ske beskatning af et opsparet overskud på 1.015.820 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

…"

Forklaringer

A og IH har afgivet forklaring.

A har forklaret, at opgaverne i G1 er løn, moms og skatteregnskaber. Det er i den kreative branche, og folk der går ikke meget op i tal og regnskaber. Hun oprettede G2 ApS for at selskabet skulle være support for G1.

Det var blandt opdatering af hendes (red. navn på socialt medie fjernet), som hun brugte til at kommunikere med G1s klienter, som G2 udførte. G2 havde ikke regnskabskunder, bortset fra i 2015-2016, hvor der var en enkelt regnskabskunde i G2 ApS.

Forevist fakturaer fra G2 ApS til G1, forklarede hun, at hun ikke kan huske, hvad fakturaerne er udtryk for. Hun lavede ikke specifiktioner af arbejdet på det tidspunkt. Hun lavede efterfølgende et aftalebrev, hvad det var G2 ApS udførte af ydelser for G1. Det kunne være specielle ting, som skulle laves, som ikke var løn moms eller skatteregnskaber. Det kunne være edb-support til f.eks. udtrækning af regnskabsoplysninger.

Forevist datoen den 31. oktober 2016 på fakturaen, forklarede hun, at det var ærgerligt, at hun ikke havde fået faktureret før. Pengene er afsat i 2015. Hun blev dobbeltbeskattet af det, fordi det skete sent. Hun havde nogle personlige udfordringer i sit privatliv, som gjorde, at der var en periode, hvor hun ikke fik lavet fakturering. Det er samme årsag, at selvangivelsen først er indleveret i december 2016.

Foreholdt, at det af Landsskatterettens afgørelse s. 9, fremgår: "Klageren ejer ligeledes selskabet G2 ApS. Klageren har overfor SKAT oplyst, at selskabet tillige beskæftiger sig med bogføringsopgaver. Som følge af sygdom har klageren oplyst, at der i indkomstårene 2014-2016 ikke har været fuldstændig styr på bilag og bogføring i forhold til en opdeling mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden.", forklarede hun, at det ikke er korrekt, at hun har forklaret, at det ikke var fuldstændig styr på det. Det har været fordi hun ikke kunne redegøre for, hvad "diverse arbejder" i fakturaerne fra G2 ApS var udtryk for.

G2 ApS havde sin egen bankkonto også i 2015. Hun har til fakturaen genbrugt et layout fra G1, hvor bankkontoen var anført som G1s kontonummer, og det har hun ikke fået ændret. Hvis det havde været en ekstern klient, havde hun fundet ud af, at det var indbetalt på en anden konto. Hun har gennemført betalingen af fakturaen ved at overføre fra G1s konto og til G2 ApS konto.

Regnskabsføringen og bogføringen i G1 blev lavet løbende.

Hun brugt (red. navn på bogføringsprogram fjernet), og fakturaerne er udsendt løbende via en (red. e-mail-konto fjernet) .

Udgifter er også ført løbende. Hvis der havde været udlæg på hendes private Mastercard-konto, kunne det blive bortført senere. Hendes private konti mener hun ikke skal være afstemt nøjagtigt. I hvertfald hvert halve år er alle bilag ført ind, bortset fra udlæg fra hendes privatkonti. Alt andet blev bogført løbende. Det var det, som var udgangspunktet.

Hendes revisor IH har været til møde hos hende den 12. december 2016, og indberetningen den 14. december 2016 er lavet af hende og revisor i fællesskab. Han havde nogle rettelser til hendes grundregnskab, og han kom med virksomhedsskatteordningsregnskabet. Bilag B er et udtræk fra revisors system. Hun betaler altid IH for at lave regnskab for virksomhedsskatteordningen.

Hun vidste ikke, hvordan IH kom frem til det, som fremgår som rubrik 149 og 152. Hun har siden sat sig ind i, hvordan det er beregnet. Hun kan ikke trække et kontokort ud fra (red. navn på bogføringsprogram fjernet), hvor det indberettede tal fremgår. Bogføringen var ikke tilrettelagt sådan på det tidspunkt, og hun vidste ikke, at det skulle køres lige så skarpt som et ApS. De eneste udgifter af privat art, der har indgået i regnskabet er det, som Landsskattereten har vurderet var privat. Hun vil kunne lave et udtræk, og pengene ville kunne spores. Det ville hun have lavet, hvis hun havde vidst, at det var vigtigt. Enhver hævning på hendes girokonto kan kategoriseres som privat eller i virksomhedsordningen. Grunden til, at en sådan oversigt ikke er fremlagt, er, at det ikke er blevet efterspurgt. Hun ved ikke hvorfor det ikke er fremlagt efterfølgende for landsskatteretten eller under denne sag. Hun ville kunne beregne de 542.684 kr. - det er et beregnet tal. Hun har betalt ca. 250.000 kr. i B-skatter og restskat. Beløbet er de privatudgifter, hun har haft. Der er taget formueprimo, og indtægter og udgifter ultimo, og beregnet hendes privatforbrug. Regnskabsmæssigt har hun således gjort det op ved årets udgang, hvad årets private hævninger har været. Hendes privatforbrug er kun finansieret via indtægter fra G1. Det er muligt at opdele hendes økonomi i en privat- og en virksomhedsdel. Der var mellemregninger mellem hendes privatkonto og virksomhedens konto. KL fra SKAT fik kontospecifikationer og saldoopgørelser. Mellemregninger med private udlæg blev ikke bogført løbende, men hun afsatte penge til at afstemme efterfølgende, hvis der viste sig at være private udlæg. Det fremgik ikke af bogføringen. Det er nok det beløb, der fremgår som øvrige afsættelser på 20.000 kr. i Balanceopgørelsen i bilag 2.

Forevist 1. billede vedhæftet mail af 20. september 2017 (bilag B), forklarede hun, at hun ikke ved, om det var det, som IH havde med den 14. december 2016. De var begge syge på det tidspunkt. Hun tror det, at det var det. Hun har nok fået det den 18. september 2017 på et møde, hun havde med IH.

Der følger som regel mere med hans beregning på virksomhedskatteordningen og en selvangivelse, som hun kan taste fra, og hvor der er en beregning på evt. restskat. Det er mest sandsynligt en ny udskrift af noget, hun også har fået tidligere i forbindelse med selvangivelsen i december 2016. Da hun selvangav, har der været mere. Hun forstår ikke opgørelsen i dag, og gjorde det heller ikke dengang. Foreholdt, at der fremgår -16.109 kr. vedrørende hensat til senere hævning ultimo og skattemæssigt resultat på 687.138 kr. kan hun genkende beløbene, men kan ikke forklare det yderligere.

Forevist mail af 20. september 2017 (bilag A), forklarede hun, at hun har fremsendt materialet. Forevist mail bilag 2, forklarede hun, at det er tal, som hun har tastet. Det er hendes excelark, men hun har ikke nødvendigvis forstået det. Tallene kom fra resultatopgørelsen, og bogføringen var lavet i (red. navn på bogføringsprogram fjernet), og så var der et afslutningsark med korrektioner, og det er det, som tallene er taget fra. Foreholdt posten "Hævet i virksomhedsordningen" kan hun ikke forklare om, det er et tal, som kommer fra IH. Forevist næste side i bilag 2, forklarede hun, at de sorte tal stammer fra bogføringen, som er lavet i (red. navn på bogføringsprogram fjernet), men som forklaret med et afslutningsark med korrektioner.

Adspurgt til de blå tal, forklarede hun, at IH på det tidspunkt var rigtig syg.

KL fra SKAT ville have tal på virksomhedsskatteordningen, og hun fremsendte det, som hun kunne på egen hånd. De blå tal er hendes forsøg på at lave nogle tal til en virksomhedsordning, som hun ikke forstår. Det var fordi, at hendes revisor var syg, og hun kunne ikke finde en anden. De blå tal er ikke revisors tal. Hvis man sammenstiller regnskabet i bilag 2 med hendes grundregnskab vil man kunne genfinde tallene, og se om de kom derfra eller fra revisors opgørelse. Det er kun få tal, der er fra revisors opgørelse. Hun har ikke fremlagt grundregnskabet. Da hun, i det hun fremsendte, medtog kapitalandele i selskaberne, var det for at ramme nogle tal, som fremgik af det virksomhedsoverblik, som fremgår var vedhæftet mailen i bilag 2. Passiverne i hendes grundregnskab har udgjort 113.333 kr. og forskellen mellem dette tal, og de 149.928 kr. er korrektioner i forhold til beregningen i virksomhedsskatteordningen.

Formueopgørelsen i bilag 2, var hendes forsøg på at ramme beløbet på 1.226.427 kr., der fremgår nederst s. 2 i bilag B. Hun havde et møde med IH den 18. september 2017, men han havde intet med de blå tal at gøre - hun gjorde det bedste. Hun er ked af, at det var sådan det blev.

Landsskatteretten lavede en masse korrektioner i forhold til hendes udgifter i virksomheden. Blandt andet vedrørende turen til Y3-by, der gik ud på, at der skulle ske nogle ændringer i procedurer, idet der skulle laves ny fakturering hos hendes største kunde. Hendes søn MP skulle med, da han arbejdede for hende og havde kendskab til kunden.  De skulle integrere et nyt kæmpe program, og det var nemmere, at de tog til Y3-by for at lave arbejdet. Landsskatteretten traf afgørelse om, at det var private udgifter. Det var fordi, der ikke var en opgørelse. Hendes datter var også med, men for hende og hendes søn var det arbejde. De holdt fri en dag, som der blev reguleret for i opgørelsen af, hvilke udgifter hun tog fradrag for. Hun synes, afgørelsen er urimelig. De havde også været i Y4-by for samme klient. Der var i hendes regnskab for G1 trukket udgifter fra vedrørende fra vedrørende fødselsdag. Det var de udgifter, der havde været til klienter, der var indbudt via G1s (red. navn på socialt medie fjernet). 25 % af udgiften vedrørende klienter var trukket fra. Det var et beløb på 1.000- 1.500 kr.

Hun ved ikke, hvorfor indskudskontoen er opgjort til 0 kr. Det ved IH. Det er det samme med opgørelsen af kapitalindkomstgrundlaget.

IH har ikke revideret hendes regnskaber eller lavet udvidet gennemgang. Aftalebrevet med G2 er lavet efterfølgende. Hun blev taget ud af virksomhedsordningen, og har ikke benyttet den efterfølgende.

IH har forklaret, at han har kendt A siden 2006. A var ansat i et revisionsfirma, som han på et tidspunkt købte. Han har ikke lavet regnskab for A, men har lavet beregninger på virksomhedsskatteordningen.

Han har modtog blandt andet et driftsregnskab og skatteregnskab fra A.

Hans system beregner overskuddet i virksomhedsskatteordningen. Han har ikke indberettet til SKAT - det har A selv. Han har hjulpet A i hvertfald siden 2012. Forevist bilag til mail af 20. september 2017 (bilag B), kan godt være det, han har sendt. Der vil også være underbilag, hvor der fremgår de tal, der skal indtastes og i hvilke rubrikker. Han bruger (red. navn på system fjernet), der er et anerkendt system, til at lave beregningerne.

Han har gennemgået tallene med A, og A tastede det selv ind. Han har stort tillid til As arbejde, hun er meget omhyggelig. Han har afstemt med SKATs oplysninger, men har herudover ikke revideret eller afstemt oplysninger heller ikke i forhold til driftsregnskabet. Regnskabet er kørt på (red. navn på bogføringsprogram fjernet). Deres samarbejde var baseret på tillid, og det var ikke den opgave, som G1 havde købt.

Beløbet hævet i året/årets indskud, er fremkommet fra systemet og har taget udgangspunkt i primo balancen og lagt overskuddet til. Systemet beregner alle tal. Hans opgave var at taste driftsregnskab, skatteregnskab og afstemme med SKATs oplysninger.

Hvis man kiggede i kontospecifikationerne, burde man kunne finde de 520.341 kr., men han har ikke afstemt det. Han har ikke været inde over fakturering med G2 ApS.

Indskudskonto er angivet til 0 kr., hvis aktiverne og passiverne går op. Den underliggende bogføring ved han ikke, om han var bekendt med. Han har beregnet kapitalindkomstgrundlag. Han husker ikke, hvorfor det ikke fremgår på bilaget til mailen. Han har tjekket, hvad der var overført fra 2014, da han lavede udregningen på virksomhedsskatteordningen. Han har ikke hæftet sig ved, at der ikke var et kapitalafkastgrundlag - det skal overføres automatisk fra 2014.

Hvis der havde været noget i forhold til indskudskonto eller kapitalindskomstgrundlag, havde det været der - systemet han benyttede, er lavet sådan, at hvis der mangler oplysninger melder det fejl. Han ville ikke kunne gøre beregningen færdig, hvis systemet meldte fejl. Rentekorrektion og nettorenteudgifter kommer fra driftsregnskabet. En korrektion ville have stået der. Han stolede på systemet.

I 2015 var han i Y4-by med G1. Han husker det, fordi Obama var det. I Y4-by lavede de revision for G1 største kunde.

Forevist bilag 2, forklarede han, at han ikke kender til de blå tal. Han var ikke med i starten i forhold til SKAT, og det må være noget som A og SKAT er kommet frem til. Han var syg på det tidspunkt. Det er A, der har opstillet tallene. A blev manipuleret af SKAT efter hans opfattelse.

For så vidt angår fradragene i virksomhedsregnskabet, har de været enige om, hvad der er trukket ud og ind. Han har gjort, hvad han har fået besked på, men de har snakket sammen om, hvad der skulle indgå, og om hvordan det skulle opgøres.

Parternes synspunkter

A har i et sammenfattende processkrift anført:

"HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at A i 2015 opfyldte kravene i virksomhedsskatteloven. Hun var på denne baggrund berettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015 i fuld overensstemmelse med sin selvangivelse.

Sagens hovedtvist er, hvorvidt der i As bogføring og regnskab var en tilstrækkelig adskillelse af virksomheds- og privatøkonomien i henhold til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, således at der kunne opstilles et retvisende selvstændigt regnskab for virksomheden G1 v/A.

…

Nærmere om virksomhedsskatteordningen

Det gøres gældende, at A har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2015.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at:

"Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi."

Det gøres gældende, at A har foretaget en tilstrækkelig præcis og fyldestgørende opdeling af sin privat- og virksomhedsøkonomi, hvorfor bogføringslovens krav er opfyldt. Dermed har A været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen i indkomståret 2015.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.5.2.3.2, at:

"Hvis de formelle krav i bogføringsloven og i mindstekravsbekendtgørelserne ikke er opfyldt, fører det ikke i sig selv til, at regnskabet tilsidesættes. For at tilsidesætte anvendelsen af virksomhedsordningen med baggrund i regnskabskravene, skal en eventuel mangel ved regnskabet være af en sådan betydning, at regnskabet må anses for at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi." (min fremhævning).

En skatteyder kan med andre ord alene nægtes at anvende virksomhedsskatteordningen, såfremt manglerne ved regnskabet er så væsentlige, at regnskabet ikke kan anses for at være retvisende.

Til illustration af retsstillingen henvises til Retten i Hillerøds dom af 8. januar 2013, optrykt som SKM2014.130.BR.

I SKM2014.130.BR fandt Landsskatteretten, at differencen mellem indbetalinger på kr. 8.919.257 og hævninger på kr. 4.049.319 skulle medregnes til virksomhedens indkomst. Grundet manglende regnskabsoplysninger om indbetalingerne på kontoen, fandt Landsskatteretten, at regnskabet led af sådanne mangler, at skatteyder ikke var berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Skatteyderen indbragte Landsskatterettens afgørelse for Retten i Hillerød, der stadfæstede Landsskatterettens afgørelse, og som begrundelse herfor anførte, at:

"Efter det anførte i den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.1.C.5.2.3.2., jf. også ligningsvejledningen 2006-1, afsnit E.G.2.2.1., skal en mangel ved virksomhedens regnskab være af en sådan betydning, at regnskabet giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder adskillelsen mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi, for at skattemyndighederne kan tilsidesætte anvendelsen af den såkaldte virksomhedsordning.

S opfyldte ikke for indkomståret 2006 regnskabskravet i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det er ubestridt, at S’ regnskab for A ved S for 2006 ikke opfyldte bogføringslovens krav. Det følger herefter af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at virksomhedsordningen som udgangspunkt ikke kan anvendes. Det må dog anses for en yderligere betingelse, at regnskabet lider af en sådan mangel, at det giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. Regnskabet har sådanne kvalificerede mangler, hvilket følger af det ovenfor anførte om forhøjelse af S’ indkomst.

Retten finder herefter, at S ikke kan anvende virksomhedsordningen." (min fremhævning).

Manglende indregning af mere end kr. 8.000.000 i et regnskab synes åbenbart at udgøre en væsentlig mangel, der giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Omvendt - er der blot tale om mindre fejl og mangler ved regnskabet - er der efter praksis ikke grundlag for at anse en skatteyder for ikke at være berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Det er i administrativ praksis anerkendt, at såfremt der, baseret på bogføring og regnskab, kan gennemføres en opdeling af skatteyderens virksomheds- og privatøkonomi, er der ikke grundlag for at nægte skatteyderen at anvende virksomhedsskatteordningen.

Til illustration kan fremhæves Landsskatterettens begrundelse i TfS 1998.719, hvor Landsskatteretten fandt, at:

"… klageren opfyldte de regnskabsmæssige betingelser for at anvende virksomhedsskatteordningen, uanset der ikke løbende var foretaget nogen bogføring. Der var herved henset til, at myndighederne ikke nærmere havde redegjort for, hvorfor klagerens anvendelse af virksomhedsskattelovens regler for indkomståret 1994 kunne godkendes, når regnskabsgrundlaget efter det oplyste var af samme beskaffenhed som for indkomstårene 1993 og 1995, at der efterfølgende var sket en adskillelse af virksomhedens økonomi og klagerens private økonomi, og at de regnskabsmæssige forhold for udlejningsvirksomhederne måtte anses for så simple og enkle, at det ikke havde været nødvendigt at foretage en løbende bogføring. Retten fandt derfor, at klageren var berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen for indkomstårene 1993 og 1995.

De talmæssige opgørelser ville blive foretaget af den kommunale skattemyndighed."

Landsskatteretten lagde i sin afgørelse afgørende vægt på, at regnskabet tidligere var anerkendt, samt at der efterfølgende skete en opdeling af skatteyderens virksomheds- og privatøkonomi.

På samme måde blev regnskaberne for G1 v/A godkendt i årevis forud for indkomståret 2015.

Det følger af praksis som gengivet ovenfor, at såfremt bogføringen og regnskabet alene er behæftet med mindre fejl og mangler, der kan udredes ved en efterfølgende regulering af skatteansættelsen, så er der ikke grundlag for at nægte skatteyderen at anvende virksomhedsskatteordningen. Dette uanset om konkrete bestemmelser i bogføringsloven ikke er fulgt.

Det gøres gældende at de fejl, der blev konstateret i sagsøgers regnskab og bogføring, alene var af mindre karakter. Fejlene er endvidere fuldstændig rettet op ved Landsskatterettens afgørelse. Derfor var G1 v/A også i 2015 berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Der var mellem sagsøger og skattemyndighederne tvist om, hvorvidt en række udgifter, afholdt i indkomståret 2015, var erhvervsmæssige, og hvorvidt der for andre udgifter var fuld eller delvis fradragsret.

Uenighed om kvalifikationen af konkrete udgifter, som indgår i bogføringen og regnskabet, skal som absolut udgangspunkt ikke føre til, at en skatteyder ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen. Sådanne fejl giver ikke pr. automatik et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold og kan rettes op ved myndighedernes afgørelse om ændring af skatteansættelsen for det enkelte indkomstår.

Udgifter af privat karakter som Landsskatteretten fandt at A havde fordelt forkert eller uberettiget henført som erhvervsmæssige, er der rettet op på ved Landsskatterettens afgørelse.

Der er dermed foretaget de rettelser, der skal gennemføres for, at indberetningen af årsopgørelsen for indkomståret 2015, der oprindeligt blev foretaget på baggrund af registreret revisor IHs specifikationer, er retvisende. Der er ikke grundlag for at nægte anvendelse af virksomhedsskatteordningen når skatteansættelsen nu er retvisende baseret på det indberettede grundlag og bogføringen heraf.

I Landsskatterettens afgørelse, som er til prøvelse for retten, begås den fejl, at en opgørelse (bilag 2) udarbejdet af A, i forbindelse med kontrolsagens gennemførelse ved Skattestyrelsen, anses for at være selvangivelsen for A, herunder G1 v/A. Dette er ikke korrekt - uanset at det fastholdes af sagsøgte.

Den af A udarbejdede specifikation af virksomhedsskatteordningen i selvangivelsen (delen angivet med blåt i bilag 2) er ikke udtryk for hvad der reelt er selvangivet. Specifikationen er fejlbehæftet og svarer ikke til den indgivne selvangivelse (bilag 3).

Det beror på en fejl, når Landsskatteretten lægger til grund, at der i selvangivelsen er medtaget private aktiver i virksomhedsskatteordningen. Dette fejlagtige synspunkt fastholdes af sagsøgte.

Der indgik ikke aktier i (red. navn på aktie fjernet), anparter i G2 ApS eller den faste ejendom beliggende Y1-adresse, Y2-by i virksomhedsskatteordningen som selvangivet af A for 2015.

Aktiverne vedrører As privatøkonomi, og blev selvangivet som sådanne.

Det var den, af registreret revisor, IH, udarbejdede specifikation, der dannede grundlag for indberetningen af årsopgørelsen for indkomståret 2015.

Specifikationen genfindes i bilag 2 med sort skrift og i bilag B. Balancen pr. 31. december 2012 for G1 v/A gengiver klart og konkret, hvilke aktiver og beløb, der blev indberettet i virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2015.

I balancesummen på kr. 149.928 som blev indberettet i selvangivelsen (bilag 3) indgår kassebeholdning, værdi af et rejsekort, periodeafgrænsningsposter og debitorer.

Ingen aktier, anparter eller ejendom.

Der indgår ikke private aktiver i virksomhedsskatteordningen, som blev selvangivet af A for 2015.

Der er ikke grundlag for at nægte anvendelse af virksomhedsskatteordningen baseret på, at der er selvangivet med private aktiver i virksomhedsskatteordningen.

Dette er ikke korrekt.

Måtte retten - mod forventning - finde, at der er medtaget private aktiver i virksomhedsskatteordningen, medfører dette ikke, at A er uberettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at blandet benyttede aktiver som hovedregel ikke indgår i virksomhedsskatteordningen, dog kan visse blandet benyttede aktiver indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. lovens § 1, stk. 3, 2.-5. pkt.

Det fremgår af bestemmelsen, at "Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang". En del af As ejendom benyttes erhvervsmæssigt og kan dermed indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det gøres gældende, at selv i det tilfælde, hvor ejendommen Y1-adresse, Y2-by ikke anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, og retten måtte finde, at A har medtaget denne og en række andre aktiver i virksomhedsskatteordningen, medfører det ikke, at A ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.5.2.7.1., at "Konsekvensen af, en skattepligtig uberettiget har ladet et aktiv indgå i virksomhedsordningen, er efter Skattestyrelsens opfattelse, at aktivet skal udtages af virksomhedsordningen.

Undtagelsen kan enten ske ved korrektion af indskudskontoen eller over hæverækkefølgen i VSL § 5 afhængigt af, hvornår udtagningen finder sted."

Det gøres gældende, at de af A eventuelt fejlagtigt medtagne aktiver skal udtages i det første ikke-forældede indkomstår, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2019, journalnr. 16-0117712. En fejlagtig medtagelse af et privat aktiv i virksomhedsskatteordningen medfører ikke, at en skatteyder ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen. Det fejlagtigt medtagne aktiv skal alene udgå af virksomhedsskatteordningen i det første ikke-forældede indkomstår.

A var således, uanset den påståede fejlagtige medtagelse af en række private aktiver i virksomhedsskatteordningen, berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2015."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"4.1 A opfyldt ikke kravene til bogføring og regnskab

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2015, fordi hun ikke opfyldt virksomhedsskattelovens krav til bogføring og regnskab, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1) om, at A skal beskattes af opsparet overskud på kr. 1.015.820 i indkomståret 2015, er derfor rigtig, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

As virksomhed, G1 v/A ("G1"), overholdt ikke bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ligesom virksomheden ikke overholdt en række bogføringsrelaterede krav i virksomhedsskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Bogføringen har dermed ikke været tilrettelagt således, at der skete eller kunne ske en klar regnskabsmæssig adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og As privatøkonomi, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., som faktisk også var sammenblandet i betydeligt omfang.

A har derfor ikke godtgjort, at hun var berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2015, som det ifølge retspraksis påhviler hende, jf. TfS 1996, 305 V.

4.1.1 Manglende hævekonto og dokumentation

A har ifølge dokumentet benævnt "Virksomhedsoverblik 2015", som hun indsendte til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 20. september 2017 (bilag B), i løbet af indkomståret 2015 hævet samlet kr. 520.341 "iflg. bogføring" i virksomheden (bilag B, s. 3). Til trods for de betydelige kontante hævninger har A ikke fremlagt nogen bogføring herfor, herunder en løbende bogført hævekonto eller underliggende bilag (bilag 1, s. 52, 4. afsnit). A har dermed ikke kunnet redegøre nærmere for de kontante hævninger (bilag 1, s. 55, 5. afsnit), og bogføringen har ikke gjort det muligt klart at se de overførsler, som har været mellem virksomheden og privatøkonomien, så skatten, hævninger og indskud i virksomheden kunne opgøres korrekt.

Den manglende hævekonto er i strid med virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, samt bogføringslovens grundlæggende krav om bogføringspligt, herunder særligt lovens §§ 7 og 9. Det følger således af bogføringslovens § 7, stk. 1, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomheden art og omfang, og at transaktionerne skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Tilsvarende følger det af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres med bilag. Disse grundlæggende krav har A ikke iagttaget, og transaktionssporet for de betydelige hævninger kan således (slet) ikke følges endsige dokumenteres, jf. herved bogføringslovens § 4.

Det fremgår derudover af Landsskatterettens afgørelse, at A for en række af de udgifter, hun påstod udgjorde fradragsberettigede omkostninger for virksomheden, men som Landsskatteretten fandt var private udgifter, ikke fremlagde underliggende dokumentation, og at kontospecifikationerne for udgifterne var mangelfulde (bilag 1, s. 53, 5. afsnit, og s. 55, næstsidste afsnit).

Forholdene må betragtes som meget væsentlige mangler i forhold til bogføringslovens krav (modsat stævningen, s. 6, 5. afsnit), herunder i relation til bogføringens tilrettelæggelse, registreringerne og transaktionssporet samt krav til dokumentationen. Der ses da også at være enighed om, at A i hvert fald ikke opfyldt det, hun omtaler som "de formelle krav i bogføringsloven" (replikken, s. 6, 3. afsnit).

4.1.2 Manglende indskudskonto

A opfyldt heller ikke kravene om en bogført indskudskonto, jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 19, stk. 2, nr. 1, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6. Indskudskontoen er således angivet til kr. 0 både ultimo og primo (bilag B, s. 3 øverst, og bilag 1, s. 52, 4. afsnit), og der er ikke fremlagt kontoudtog herfor. A opfyldt endvidere ikke kravene om en bogført mellemregningskonto, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 2, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6. Der er således ikke angivet noget ud fra mellemregningsposterne (bilag B, s. 2, midtfor), og der er ikke fremlagt kontoudtog herfor.

4.1.3 Manglende kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag

A har derudover ikke opgjort og dermed ikke oplyst virksomhedens kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, sidste pkt., jf. § 7, stk. 1, eller kapitalafkastgrundlag, jf. § 2, stk. 2, sidste pkt., jf. § 8, stk. 1. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, at virksomhedens kapitalafkastgrundlag skal opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb som er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4a, beløb, der i tidligere indkomstår er omfattet af § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Kapitalafkastgrundlaget "primo" fremgår slet ikke af det materiale, som A har indsendt til SKAT (bilag B, s. 2, midtfor, og bilag 1, s. 52, 4. afsnit, samt s. 55, 4. afsnit). Heller ikke kapitalafkastet, jf. § 7, stk. 1, fremgår af materialet (bilag B, bilag 2, og bilag 4).

4.1.4 Uklare og uoverensstemmende oplysninger

Der er med bilag 2 fremlagt to forskellige formueopgørelser pr. 31. december 2015 med sorte tal (efter det oplyste revisors) og blå tal (efter det oplyste As), jf. replikken, s. 2, 2. afsnit.

Derudover er der fremlagt en balance som bilag 4, som imidlertid ses at svare til de sorte tal i bilag 2 (s. 5). De to opgørelser i bilag 2 indeholder forskellige beløb for de samlede passiver i virksomheden på henholdsvis kr. 272.083 (sorte tal) og kr. 133.333 (blå tal) (bilag 2, s. 2 og 5, og bilag 1, s. 55, tredjesidste afsnit). Derudover fremstår værdien af nogle private aktiver i form af aktier (kr. 68.773), anparter (kr. 80.670) og en privat ejendom (kr. 2.514.552) som medtaget under virksomhedsordningen - både med de sorte og blå tal.

Opgørelserne i bilag 2 giver derfor, som påpeget af Landsskatteretten (bilag 1, s. 55, tredjesidste afsnit), en meget rodet fremstilling af, hvilke aktiver og passiver, der indgår i virksomhedsordningen. Det er tilfældet, uanset at værdien af de private aktiver ikke ses medtaget under virksomhedsordningen i selvangivelsen for virksomheden (bilag 3, s. 2, og bilag 2, s. 2).

4.1.5 Afsluttende og konkluderende bemærkninger om opfyldelsen af kravene

Den manglende iagttagelse af bogføringslovens og virksomhedsskattelovens krav til regnskabet medfører, at bogføringen ikke har været tilrettelagt således, at der skete - eller kunne ske - en klar adskillelse af As private økonomi og virksomhedens økonomi.

Den manglende bogførte hævekonto samt de manglende underliggende bilag medfører således, at det ikke er muligt at følge transaktionssporene mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, og det kan derfor ikke opgøres eller afstemmes, hvorledes virksomhedens midler er overført til privatøkonomien (bilag 1, s. 55, 5. afsnit).

Det kan desuden konstateres, at As privatøkonomi blev sammenblandet med G1s økonomi (bilag 1, s. 55, 5. afsnit), idet der i virksomhedens regnskab (bilag 2 og 3) var medtaget en lang række private udgifter, som Landsskatteretten nægtede fradrag for (bilag 1, s. 14-50). Baggrunden herfor var bl.a., at dokumentationen manglede, og at specifikationerne for udgifterne var mangelfulde (bilag 1, s. 55, næstsidste afsnit). Det er dermed ikke muligt - heller ikke ved et skøn - at adskille private henholdsvis erhvervsmæssige udgifter, idet der ikke foreligger noget grundlag at skønne ud fra, jf. f.eks. SKM2015.404.VLR.

Det kan endvidere konstateres, at der også skete en sammenblanding af G1s og G2 ApS’ økonomi. Det fremgår dels af As egne forklaringer til SKAT, hvorefter der i indkomstårene 2014-2016 ikke har været "fuldstændig styr på bilag og bogføring i forhold til en opdeling mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden" (bilag 1, s. 2, 3. afsnit, og stævningen, s. 3, 5. afsnit), dels af fakturaer udstedt af henholdsvis G1 og G2 ApS, som var påført det samme kontonummer tilhørende G1 (X1-kontonummer i F2-bank), jf. bilag C-D samt bilag 1, s. 53, 5. afsnit. A opfyldt dermed ikke betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, idet regnskabet for G1 ikke blot er behæftet med en række væsentlige mangler i relation til bogføringslovens, virksomhedsskattelovens og mindstekravsbekendtgørelsens regler, men at regnskabet og den underliggende bogføring er så mangelfuld, at det giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, jf. SKM2013.542.ØLR.

Dette understreges også af den måde, hvorpå A har tilrettelagt sin bogføring (eller mangel på samme), idet bogføringen som følge af manglerne ikke muliggør en klar adskillelse af virksomhedens økonomi og hendes privatøkonomi, som er blevet sammenblandet, jf. SKM2016.261.VLR og Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 55, næstsidste afsnit, men modsat stævningen, s. 6, næstsidste afsnit f.).

4.1.6 Adressering af As synspunkter

Det forhold, at Landsskatteretten på baggrund af regnskabet, herunder manglende dokumentation og mangelfulde specifikationer, har nægtet A fradrag for en lang række udgifter af privat karakter, er ikke udtryk for, at SKAT og Landsskatteretten rent faktisk kunne foretage en adskillelse af virksomheds- og privatøkonomien (modsat replikken, s. 5, 4. og sidste afsnit f., og s. 6, 3. afsnit). Som følge af den mangelfulde bogføring er det således ikke - ej heller på grundlag af et skøn - muligt at genskabe et transaktionsspor for bl.a. de betydelige kontante hævninger, eller at adskille de private udgifter, som er indgået i virksomheden, fra de erhvervsmæssige.

Landsskatteretten lagde da også netop til grund, at der "ikke […] er sket en tilstrækkelig opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi", men derimod at der var "sket en betydelig sammenblanding af private og erhvervsmæssige udgifter i virksomhedens regnskabsføring" (bilag 1, s. 55, 5. og næstsidste afsnit).

Der er således heller ikke tale om "mindre fejl og mangler" (stævningen, s. 6, næstsidste afsnit f.), men derimod væsentlige og omfattende mangler, der ikke - som forudsat i forarbejderne (lovforslag nr. 107 af 5. december 1985, de specielle bemærkninger til § 2) - kan udbedres ved "mindre korrektioner", og hverken SKAT eller Landsskatteretten har følgelig været forpligtet til at forsøge at "reparere" As regnskaber og bogføring for at gøre det egnet til at opfylde kravene for at anvende virksomhedsordningen, jf. SKM2016.261.VLR. Det forhold, at A muligvis heller ikke har opfyldt regnskabskravene m.v. i årene forud for indkomståret 2015, hvor hun også benyttede virksomhedsordningen (stævningen, s. 7, 1. afsnit), kan desuden ikke føre til et andet resultat, jf. UfR 2003.2515 H.

A skal - i konsekvens af, at hun ikke opfyldt betingelserne for at anvende virksomhedsordningen - beskattes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat for tidligere år efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, jf. lovens § 15 b, stk. 1, svarende til - ubestridt - kr. 1.015.820."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og A har frafaldet den subsidiære påstand om hjemvisning.

Rettens begrundelse og resultat

Virksomhedsskatteordningens krav herunder til bogføring af hævekontoen og opgørelsen af indskudskontoen har til formål at sikre, at der ikke sker en sammenblanding af virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, og således sikre, at der kan ske korrekt beskatning efter virksomhedsskatteordningen.

Som tilfældet var for Landsskatteretten, har A heller ikke for retten fremlagt en løbende bogført hævekonto, der dokumenterer årets kontante hævninger i overensstemmelse med kravene i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4. Det er heller ikke godtgjort, at transaktionssporet kan genskabes, uagtet den manglende bogførte hævekonto. Retten må endvidere konstatere, at virksomhedsregnskabet indeholdt fradrag for en række udgifter, der efterfølgende ved en del af Landsskatterettens afgørelse, som ikke er indbragt, er nægtet fradrag for, idet de vedrørte private udgifter.

Indskudskontoen udvisende er endvidere angivet til 0 kr. såvel ved årets start, som ved udgangen af året, uden at A har redegjort nærmere for baggrunden herfor eller har fremlagt den underliggende dokumentation.

Retten finder endvidere, at de fremsendte oplysninger til SKAT i forbindelse sagens behandling giver et rodet billede af virksomheden økonomiske forhold og af virksomhedens aktiver. Der er heller ikke efter bevisførelsen for retten skabt klarhed over baggrunden eller dokumentation for de indsendte oplysninger.

Retten finder således, at A på konkrete punkter ikke har efterlevet kravene for at virksomhedsskatteordningen kan finde anvendelse, og endvidere at baggrunden for flere oplysninger i regnskabet fremstår uklare og udokumenterede. Herefter finder retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes.

Det er herefter mellem parterne ubestridt, at konsekvensen er, at det opsparede overskud skal beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.