Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers opførte padeltennisbaner på lejet grund defineres som driftsmidler, jf. afskrivningslovens kapitel 2?
2. Såfremt nr. 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at det ikke gør en forskel for den skattemæssige klassifikation om banerne opføres udendørs eller indendørs?
   Såfremt svaret på spørgsmål 1-2 er "nej" bedes følgende spørgsmål 3-4 besvaret:
3. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt de opførte padeltennisbaner ikke er vurderet omfattet af afskrivningslovens afsnit 2 om driftsmidler, da vil de i stedet omfattes af afskrivningslovens afsnit 3 om bygninger?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt de opførte padeltennisbaner i skattemæssig forstand betragtes som bygninger, er der tale om bygninger på lejet grund omfattet af afskrivningslovens § 25, og der kan opnås tabsfradrag i henhold til afskrivningslovens § 26, stk. 2?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et kapitalselskab, som driver virksomhed ved at udleje egne padeltennisbaner til virksomheder og private med økonomisk gevinst for øje. Selskabet ejes p.t. med 1/3 hver af H1, H2 og H3.

Generelt om selskabets padeltennisbaner

Padeltennisbaner indkøbes i moduler og opføres i etaper ved anlæg af fire plexiglasvægge og tilhørende hegn rundt om et kunstgræsunderlag. Der er ikke tag på banerne.

Padeltennisbaner boltes fast til et støbt fundament, men kan frigøres og flyttes. Der indlægges ikke vand eller kloakering ved banerne, idet toilet og badefaciliteter er opført i særskilte separate containere. Der er løbende slid på banerne og især banernes underlag, og de enkelte elementer af banen kan nemt udskiftes ved slid.

De opførte padeltennisbaner er individuelt opførte baner, men fremstår som et samlet padeltennisanlæg. Dette er alene for at udnytte stordriftsfordele ved at kunne tilbyde flere baner.

Modulerne og plexiglassene modtages via en lastbil. Som en del af modulerne er fire lysstolper pr. bane. Banerne vil løbende skulle have udskiftet net og glas samt tilføjet mere sand.

Der henvises desuden til Spørgers hjemmeside hvor der kan ses flere billeder af de enkelte baner og det samlede anlæg, og at banerne opføres individuelt.

Udendørsbaner
Ved opbygning af de udendørs baner støbes ét betonfundament pr. bane. Dette betonfundament kaldes også et drænfundament, som sikrer, at regn løber af banen samt at underlaget er jævnt. Padelbanernes struktur (hegn, plexiglas, net og 4 lysmaster) boltres fast i drænfundamentet. Underlaget på padelbanerne er kunstgræs som limes fast til drænfundamentet.

Banerne vil løbende skulle have udskiftet net, glas og tilføjet sand. Banen er 10x20 meter.

Indendørsbaner
De otte indendørs baner opføres i en indendørshal lejet af G1 på otte separate fundamenter på det eksisterende betongulv i hallen. De otte fundamenter består af flydespartel, som har til formål af udjævne et ujævnt betongulv. Samlet er fundamenterne 2 cm høje i gennemsnit. Rundt om banerne er ikke lagt flydespartel, men et tæppe for at dække ujævnheder i hallens eksisterende betongulv. Banerne monteres ovenpå i form af moduler, der boltres ned i flydespartlen samt et grønt kunstgræns, der limes på flydespartlen.

Hvis selskabet på et tidspunkt vil skifte lokation, kan modulerne genetableres på en anden lokation med et nyt fundament.

Forskelle mellem udendørs og indendørs baner
Den primære forskel mellem udendørs og indendørs baner er, at den udendørs bane er dyrere at opføre, da drænfundamentet er mere krævende at lave. De øvrige elementer i banernes opbygning er identisk som beskrevet ovenfor.

• Leje af areal hvorpå de udendørs baner er opført
  Udendørsbanerne er opført på en lejet grund på Y via G1. Arealet af grunden er xx m2. Lejekontrakten løber i fem år og har udløb den yy. Efter lejens udløb vil banerne kunne opføres på en anden grund med et nyt drænfundament.

Det vides endnu ikke, om der er mulighed for at forlænge lejekontrakten ved udløb.

Leje af areal hvorpå de indendørs baner er opført
Indendørsbanerne er opført i en gammel uisoleret industrihal på Y gennem G1. Hallen er xx m2. Lejekontrakten løber i syv år og har udløb den yy. Efter lejens udløb vil banerne ligeledes kunne genopføres i en anden hal. Hallen skal efter lejens udløb afleveres i samme forfatning, som hallen blev lejet i. Det vil sige, at der ikke skal være spor af banerne, når selskabet returnerer hallen.

Det vides endnu ikke om, der er mulighed for at forlænge lejekontrakten ved udløb.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørgers padeltennisbaner opføres som det fremgår ovenfor i moduler, der boltes fast i et drænfundament, men som nemt kan frigøres og flyttes til andre lokationer. Desuden vil der løbende være slid på plexiglasdelene, som dermed vil skulle udskiftes.

Udgangspunktet i afskrivningsloven er, at driftsmidler kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 2, hvis de udelukkende eller delvist bruges erhvervsmæssigt. Det er Spørgers opfattelse, at banerne kvalificeres inden for dette, da formålet med opførelsen er udleje til virksomheder og personer med økonomisk gevinst for øje.

Dette synspunkt er ligeledes subsidiært begrundet i, at padeltennisbanerne ikke vil opfylde kvalifikationen som en bygning i medfør af afskrivningslovens kapitel 3. Dette begrundes i, at der ved begrænsning af begrebet "bygning" tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Dette er uddybet i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1.

Samtidig følger det af SKM2009.479.VLR med henvisning til dagældende vurderingsvejlednings afsnit A.4.2 at kun murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet, skal anses for bygninger.

Derudover mener Spørger, at følgende forhold taler for at afskrive padeltennisbanerne som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er midlertidig, idet lejekontrakter både indendørs og udendørs er midlertidige og at begge områder i henhold til lejekontrakterne skal afleveres i ryddet og oprindelig stand.
• Aktiverne bygges i moduler fra fabrikanten og modtages lastbiler, hvorefter de samles på stedet.
• Aktiverne er nemt flytbare, uagtet det er boltet til et drænfundament.
• De indlagte installationer (drænfundament) er midlertidigt og skal fjernes ved lejekontraktens ophør. Ligeledes er der ikke indlagt kloakering eller vand ved banerne.
• Aktiverne vil ikke blive medtaget på den offentlige vurdering på udlejers ejendom. Det er midlertidigt opført moduler, som ikke forøger værdien af ejendommen.
• Der er ikke tag på banerne (ej heller indendørs).

Til støtte for ovenstående henvises desuden til SKM2009.59.LSR, hvor Landsskatteretten når frem til, at pavillonmoduler skal anses som driftsmidler. Det er Spørgers opfattelse, at de modulopbyggede padeltennisbaner kan sammenlignes med de modulopbyggede pavilloner fra SKM2014.59.LSR.

Spørgsmål 2

Som beskrevet ovenfor er den primære forskel mellem udendørs baner og indendørs baner, at en udendørs bane er dyrere at opføre, da drænfundamentet er mere krævende at lave.

De individuelle baner er i øvrigt opbygget på præcis samme måde som beskrevet ovenfor og leveres i moduler klar til installation fra fabrikanten.

Der henvises til definitionen og argumentationen herfor i spørgsmål 1, idet banerne er identiske.

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og 2, er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 3 omhandler, at såfremt de opførte padeltennisbaner ikke er vurderet omfattet af afskrivningslovens afsnit 2 om driftsmidler, da vil de i stedet omfattes af afskrivningslovens afsnit 3 om bygninger.

Det må logisk følge subsidiært, at et "nej" til spørgsmål 1 og 2 fra Skattestyrelsen, at padeltennisbaner så må anses som værende bygninger. Dette da banerne ikke vurderes at opfylde andre afskrivningstyper omfattet af afskrivningsloven.

Spørgsmål 4

Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og 2, er det Spørges opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 4 handler om, at såfremt de opførte padeltennisbaner i skattemæssig forstand betragtes som bygninger, er der tale om bygninger på lejet grund omfattet af afskrivningslovens § 25, og der kan opnås tabsfradrag i henhold til afskrivningslovens § 26, stk. 2.

Efter afskrivningslovens § 25 kan der afskrives på alle erhvervsmæssigt anvendte bygninger bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse.

Alle Spørgers padeltennisbaner anvendes erhvervsmæssigt til andet end beboelse af lejerne, og betingelserne for afskrivning efter afskrivningslovens §§ 14 og 25 er derfor opfyldt. For bygninger omfattet af afskrivningslovens §§ 14 og 25 kan der opnås tabsfradrag efter afskrivningslovens §§ 21 og 26.

Såfremt Spørgers padeltennisbaner skattemæssigt ikke skal behandles som driftsmidler, skal der, som en konsekvens heraf, indrømmes tabsfradrag på bygningerne.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers opførte padeltennisbaner på lejet grund defineres som driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit 2.

Begrundelse

Driftsmidler afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, mens erhvervsmæssige bygninger kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 3.

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til afskrivningslovens § 14, hvad der nærmere forstås ved begrebet "bygning".

I Vester Landsrets afgørelse offentliggjort som SKM2009.479.VLR henvises der til bygningsdefinitionen, der anvendes i Vurderingsvejledningen. Som bygninger og bygningsbestanddel anses efter Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2., alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet. (Skattestyrelsens fremhævelse)

I Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2014.59.LSR, skulle pavillonmoduler afskrives som driftsmidler. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge denne udtalelse vil følgende forhold tale for at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmateriel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig.
• Aktivet er ikke bygget på stedet.
• Aktivet er flytbart.
• De indlagte installationer er midlertidige.
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering.

Det er i nærværende sag oplyst af Spørger, at padeltennisbanerne indkøbes i moduler og opføres i etaper ved anlæg af fire plexiglasvægge og tilhørende hegn rundt om et kunstgræsunderlag. Der er ikke tag på banerne. Padeltennisbanerne boltes fast til et støbt fundament, men kan frigøres og flyttes. Der indlægges ikke vand eller kloakering ved banerne.

Det er endvidere oplyst, at ved opbygning af de udendørs baner støbes ét betonfundament pr. bane. Dette betonfundament kaldes også et drænfundament, som sikrer, at regn løber af banen samt at underlaget er jævnt. Padelbanernes struktur (hegn, plexiglas, net og 4 lysmaster) boltres fast i drænfundamentet. Underlaget på padelbanerne er kunstgræs, som limes fast til drænfundamentet.

Det er derudover oplyst, at de otte indendørs baner opføres i en indendørshal på otte separate fundamenter på det eksisterende betongulv i hallen. De otte fundamenter består af flydespartel, som har til formål af udjævne et ujævnt betongulv. Samlet er fundamenterne 2 cm høje i gennemsnit. Rundt om banerne er ikke lagt flydespartel, men et tæppe for at dække ujævnheder i hallens eksisterende betongulv. Banerne monteres ovenpå i form af moduler, der boltres ned i flydespartlen samt et grønt kunstgræns, der limes på flydespartlen. Modulerne kan genetableres på en anden lokation, hvis de skal flyttes.

Det er også oplyst, at udendørsbanerne er opført på lejet grund på Y via G1. Lejekontrakten løber i fem år med udløb den yy. Efter lejens udløb vil banerne kunne opføres på en anden grund med et nyt drænfundament. Det vides endnu ikke, om der er mulighed for at forlænge lejekontrakten ved udløb.

Det er endeligt oplyst, at de otte indendørs baner er opført i en indendørs hal på Y via G1. Lejekontrakten løber i syv år med udløb den yy. Efter lejens udløb vil banerne kunne genopføres i en anden hal. Hallen skal efter udløb afleveres i samme forfatning, som hallen blev lejet i. Det vil sige, at der ikke skal være spor af banerne, når selskabet returnerer hallen. Det vides endnu ikke, om der er mulighed for at forlænge lejekontrakten ved udløb.

Det fremgår yderligere af lejekontrakterne, at udendørsarealet samt hallen på Y ligger i et område, der skal byudvikles. Det indebærer bl.a. gennemgribende ombygninger og nedrivninger af områdets eksisterende ejendomme. Dette er grunden til, at lejekontrakterne er tidsbegrænsede.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at padeltennisbanerne i nærværende sag, forholdsvist nemt kan frigøres og flyttes til andre lokationer, samt at de er midlertidigt placeret, da det ikke er hensigten, at de skal forblive på stedet. Dette bekræftes også af, at området skal byudvikles og det dermed må antages, at banerne ikke kan forblive på stedet, selvom man måske skulle ønske det.

Padeltennisbanerne er udendørs lagt oven på et drænfundament og indendørs på et fundament af flydespartel. Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at de opstillede paldetennisbaner ikke kan betragtes som en bygning efter afskrivningslovens § 14, da banerne ikke er muret eller støbt på og i jorden. Samtidig henvises til SKM2007.163.LSR, hvor Landsskatteretten fandt en kørerampe inkl. fundament som afskrivningsberettiget som et driftsmiddel. Kørerampen var en fritliggende stålkonstruktion, hvis fundament var støbt fast i beton, og opsat på lejet grund. Der blev bl.a. lagt vægt på, at kørerampen ikke var fast ejendom i vurderingslovens forstand.

Skattestyrelsen fået oplyst af Vurderingsstyrelsen, at hverken de indendørs eller udendørs padelbaner inkl. fundament, som beskrevet, anses som en selvstændig bygning.

Ud fra en samlet vurdering, hvor der er henset til, at padeltennisbanerne er flytbare og leveres i moduler, der samles på stedet, installationer såsom fundament og dræn er midlertidige, samt at der er tale om en tidsbegrænset lejeperiode, og at banerne ikke vurderes som selvstændig bygning, er det vurderingen, at selskabets indendørs og udendørs padeltennisbaner anses for driftsmidler.

På baggrund af ovenstående bekræfter Skattestyrelsen, at Spørger kan afskrive på padeltennisbanerne, opsat på Y gennem G1, som driftsmidler, jf. afskrivningslovens kapitel 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det ikke gør forskel for den skattemæssige kvalifikation om banerne opføres udendørs eller indendørs.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at både de indendørs og udendørs padeltennisbaner, efter det oplyste, er driftsmidler, der kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. Se i øvrige begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Bortfalder, da spørgsmål 1 og 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Bortfalder, da spørgsmål 1 og 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 2, stk. 1

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Afskrivningslovens § 14, stk. 1

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Praksis

SKM2009.479.VLR

Landsretten fandt, at et golfanlæg ikke kunne afskrives i medfør af afskrivningslovens § 14, stk. 1, som bygning. Anlægget kunne heller ikke afskrives efter § 14, stk. 3, fordi golfanlægget ikke kunne anses for at være sammenligneligt med de udtrykkeligt opregnede aktiver i stk. 3, ligesom golfanlægget ikke kunne anses for at tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger, da der i begrebet "tjener driften" ligger, at det accessoriske aktiv skal være af underordnet betydning i forhold til hovedaktiviteten i virksomheden. Afskrivning efter afskrivningslovens § 27 vedrører alene jordbrugsbedrifter og giver derfor ikke hjemmel til at afskrive et golfanlæg. Endelig fastslog landsretten, at en ejers adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på det aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, alene må anses for at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven og ikke længere tillige af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKM2014.59.LSR

Selskabet oplyst om pavillonerne, at de består af moduler, der sammensættes alt efter kundens behov. Modulerne fastsættes på fundament, der allerede forefindes. Alle modulerne genanvendes. Alle tilslutninger til pavillonen som el, kloak, etc. kan let samles og adskilles igen. Tilslutningerne ligger over jorden. Det fremgår af lejekontrakter, at pavillonerne, bortset fra i ét tilfælde, ikke har været udlejet længere end 3 år.

Landsskatteretten fandt, at pavillonerne anses for at udgøre driftsmidler, der kan afskrives i henhold til afskrivningslovens kapitel 2.

SKM2007.163.LSR

Landsskatteretten anså en kørerampe til en færge for at være et driftsmiddel. Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede kørerampe var en fritliggende stålkonstruktion, hvis fundament var støbt fast i beton og opsat på en lejet grund. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at der var tale om et driftsmiddel, idet rampen ikke udgjorde fast ejendom i vurderingslovens forstand og da den var opsat på lejet grund.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.2.1 Afskrivning på driftsmidler og skibe

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven, kapitel 2, hvis de udelukkende eller delvist bruges erhvervsmæssigt.

Erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler betyder, at driftsmidlerne skal bruges i skatteyderens (ejerens) eget erhverv, eller at driftsmidlerne er udlejet. Hvis driftsmidlerne stilles til rådighed for andre uden vederlag, er der ikke tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Det er ikke en betingelse for ret til afskrivning, at der drives selvstændig erhvervsvirksomhed, men det er en betingelse, at driftsmidlerne skal bruges udelukkende eller delvist erhvervsmæssigt. Se AL § 2.

Det er heller ikke en betingelse, at ejeren er bogføringspligtig. Se LSRM 1981,5.

Det er uden betydning for adgangen til at afskrive skattemæssigt, om driftsmidlerne mv. er anskaffet som nye eller brugte.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger

Definition af en bygning

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker. I f.eks. SKM2014.815.LSR blev bl.a. en mole i en lystbådehavn anset for afskrivningsberettiget efter AL § 14, ligesom et stadionanlæg i SKM2015.194.SR kunne afskrives som en bygning.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele".

I SKM2009.479.VLR blev det afvist at anse et golfbaneanlæg for at være en bygning i afskrivningslovens forstand.

Husbåde anses for at være skibe i afskrivningslovens forstand og afskrives derfor som skibe og ikke som bygninger. Se SKM2003.418.LR, SKM2013.777.SR og SKM.2021.339.SR.

Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel. Se således SKM2014.59.LSR, hvor pavillonmoduler skulle afskrives som driftsmidler. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge udtalelsen vil følgende forhold tale for at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig
• Aktivet er ikke bygget på stedet
• Aktivet er flytbart
• De indlagte installationer er midlertidige
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering    

I SKM2015.179.SR blev et uderum på 30 m2 til brug for gæsterne på en ejendom, hvor der blev drevet "bed and breakfast" anset for en bygning i afskrivningslovens forstand. Uderummet havde én væg af træ og tre vægge af glas. Desuden var taget af glas. Der var ikke formstøbt gulv, og det var oplyst, at uderummet ville kunne flyttes, hvis glasset blev afmonteret.