Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1’s videreformidling af indbetalinger fra H2’s kunder til H2’s inhouse bankkonto i H1’s in-house/koncernbank ikke kan karakteriseres som betalinger omfattet af ligningslovens § 5 H?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", kan Skatte-styrelsen da bekræfte, at betalingerne dermed ikke vil medføre manglende fradragsret i den danske skattepligtige indkomst for H1, jf. ligningslovens § 5 H?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

H-koncernen er en dansk koncern med en række datterselskaber i udlandet. H-koncernens forretning består primært i at handle med og levere X-varer globalt.

I H-koncernens danske moderselskab, H1, er placeret en Inhouse Bank (IHB), Koncernbanken, hvorfra 1) datterselskabernes handel med varer finansieres, og hvor 2) datterselskaberne kan låne eller deponere midler. H1 har en bankkonto per valuta, hvortil der sker indbetalinger fra kunder til datterselskaberne, og udbetalinger til leverandører på vegne af datterselskaberne, dvs. at alle indbetalinger og udbetalinger kan følges til det enkelte datterselskab, og sker i det enkelte selskabs navn, ligesom det ville være med en ekstern bank. Der er interne konti for alle datterselskaber, hvoraf det fremgår, hvilke datterselskaber der har inde- og udeståender i "banken". Når der foretages en udbetaling på vegne af et datterselskab, eller sker en indbetaling til et datterselskab fra en kunde, posteres betalingen på datterselskabets interne konti.

Alle ind og udbetalinger foregår "fysisk" via H1’s rigtige bankkonti i deres pengeinstitut i Danmark, og inhouse/koncernbanken (herefter inhouse banken) i H1 har så interne konti posteringer for koncernselskabernes ind og udlån, der føres hos H1 som inhouse bank for koncernen, således at de enkelte koncernselskabers ind- og udbetalinger, samt tilgodehavender og udeståender kan henføres til de pågældende selskabers regnskaber.

Datterselskaberne skal som udgangspunkt anvende inhouse banken i videst muligt omfang for at understøtte koncernens likviditet og risikostyring. I praksis er det en fordel at deltage i inhouse banken, da det giver koncernselskaberne adgang til likviditet og attraktive gebyrer og rentevilkår. Hidtil har H-koncernen i få tilfælde valgt, at datterselskaberne ikke er forpligtet til at anvende ordningen, da det er vurderet, at lokal lovgivning har stået i vejen.

Inhouse banken fungerer ved, at datterselskaberne kan låne penge, hvis de har behov herfor. På samme måde kan datterselskaberne deponere overskydende likviditet, såfremt de har mulighed herfor. Når selskaberne deponerer overskydende likviditet, modtager de en rente på IBOR3M + 0,25 %, mens selskabet betaler en rente på IBOR3M + 0,25 % + Risk Premium, når de låner penge. Der foretages årligt en kreditvurdering af samtlige datterselskaber, hvor risikopræmien (Risk Premium) fastsættes ud fra låntagernes (datterselskabernes) kreditværdighed.

Finansieringen af datterselskabernes handel med varer sker i praksis ved at datterselskabernes egne bankkonti er lukket, og alle ind- og udbetalinger afvikles over inhouse banken på vegne af datterselskaberne, hvor datterselskaberne har interne konti. Dvs. når datterselskaberne afgiver en ordre til en leverandør, betales leverandøren gennem inhouse banken af H1 på vegne af datterselskabet, dvs. i selskabets navn, og registreres som udgift i det pågældende datterselskabs regnskab. Ligeledes betaler datterselskabernes kunder deres fakturaer til H1’s konti i deres pengeinstitut i Danmark og beløbet posteres på konti i inhouse banken i H1, hvor det registreres som indbetaling til det pågældende datterselskab og posteres som indtægt i det pågældende selskabs regnskab.

Når datterselskabet sender en faktura til kunden, sker betalingen fra kunden til H1’s konti i H1’s pengeinstitut i Danmark, og posteres i inhouse banken hos H1. I inhouse bankens (H1) regnskabssystem debiteres betalingen på inhouse bankkontoen. Når betalingen henføres/videreformidles til datterselskabet, krediteres datterselskabets lånekonto i H1, hvormed H1 udestående til datterselskabet forøges. I datterselskabets regnskabssystem debiteres betalingen på datterselskabets lånekonto til H1, hvorfor datterselskabets indestående i inhouse banken forøges. Datterselskabets tilgodehavende hos kunden krediteres samtidig.

Når et datterselskab modsat skal foretage en betaling til en leverandør, vil fakturaen blive betalt fra inhouse banken fra H1 bankkonti hos H1’s pengeinstitut i Danmark til leverandøren på vegne af datterselskabet, dvs. med datterselskabet som betaler, og med H1 som formidler. I inhouse bankens regnskabssystem vil beløbet blive krediteret på inhouse bankkontoen, og H1 lånekonto til datterselskabet debiteres. I datterselskabets regnskabssystem krediteres datterselskabets lånekonto til H1, så datterselskabets tilgodehavende hos H1 formindskes, mens deres udestående hos leverandøren debiteres.

H1 fungerer alene som facilitator af betalingerne, på lignende måde som en ekstern bank, og der er således ikke tale om, at inhouse banken i H1 har udgifter eller indtægter i forbindelse med formidling af finansiering af datterselskabernes handel med varer. Ind- og udbetalinger henføres direkte til det enkelte datterselskabs konto i inhouse banken. H1 tjener alene penge på rentemarginal mellem indlåns- og udlånsrenten, og den rente H1 opnår i banken. Indeståender i inhouse banken forrentes, som nævnt ovenfor, denne renteudgift vil H1 ikke tage fradrag for, hvis det er renter til selskaber i lande omfattet af LL § 5 H.

Et af koncernens datterselskaber, H2, er hjemmehørende i X-land, der er et af de lande, der er anført på listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2. H2 sælger varer i X-land. H2 vil som udgangspunkt alene placere penge i inhouse banken, men vil ikke trække på likviditeten i cash poolen. Som beskrevet ovenfor forrentes placering af likviditet i inhouse banken med en rente på IBOR3M + 0,25%. Denne indlånsrente vil H1 ikke tage fradrag for.

H1 vil facilitere betalinger på vegne af H2 til dets kunder og leverandører. Når en kunde betaler en faktura til inhouse banken, vil H1 henføre betalingen til datterselskabets bankkonto i inhouse banken. Betalingen vil ikke regnskabsmæssigt påvirke H1’s resultatopgørelse, da betalingen alene vil være postering på eksterne bankkonti samt lånekonti i inhouse banken, som kun påvirker H1 balance regnskabsmæssigt.

H2 sælger både til eksterne kunder samt til koncernforbundne selskaber, dog ikke til koncernforbundne selskaber hjemmehørende i Danmark.

Formidlingen af betalinger til H2 sker gennem inhouse banken og påvirker således alene H1’s balanceposter, hvor betalingerne krediteres i inhouse bankens lånekonto til datterselskabet, og debiteres på datterselskabernes interne bankkonti. Derfor vil betalingerne ikke påvirke holdingselskabets resultatopgørelse eller den skattepligtige indkomst.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmålene skal besvares med følgende:

Spørgsmål 1) Ja.

Spørgsmål 2) Ja.

Generelt

Efter gældende dansk ret kan betalinger i form af vederlag for overdragelse til eje eller overladelse af brugsrettigheder til fast ejendom, varer, ydelser, fordringer eller rettigheder i en række tilfælde fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten påvirkes som udgangspunkt ikke af, hvor modtageren af vederlaget er registreret eller skattemæssigt er hjemmehørende.

Som følge af L150, som vedtaget 20. april 2021 og indsat ved lov nr. 788 af 4. maj 2021, indsættes i ligningsloven (LL) § 5 H, hvormed skattepligtige, fysiske og juridiske personer, hverken kan fradrage eller på anden måde lade betalinger indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i lande optaget på EU’s sortliste over skattely, og modtageren er den skattepligtiges nærtstående.

Det følger af LL § 5 H, stk. 2, at betalinger til nærtstående selskaber ikke kan fradrages, hvis det modtagende selskab er registreret eller skattemæssigt hjemmehørende i blandt andet X-land.

I henhold til LL § 5 H, vil H1 som udgangspunkt ikke kunne fradrage betalinger til H2, fordi selskaberne er nærtstående i henhold til LL § 2.

Af bemærkningerne til § 1 i L150 fremgår det, at begrebet betalinger skal forstås bredt, idet alle vederlag, der i almindelighed ydes som pengevederlag, vil være omfattet af bestemmelsen. Ethvert vederlag i form af betalinger for varer eller ydelser vil dermed skulle anses som en betaling omfattet af bestemmelsen, uanset varens eller ydelses art. Ligesom vederlag for brugsrettigheder vil være omfattet.

Det er endvidere uden betydning, om vederlaget ydes som penge eller som aktiver af pengeværdi. Det nævnes, at aktiver, der leveres ved en byttehandel, vil skulle anses som vederlag for modydelsen og vil derfor være omfattet af bestemmelsens betalingsbegreb.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at vederlag, der ydes for retten til at råde over et pengebeløb, vil skulle anses for betaling i bestemmelsens forstand. Dermed vil betaling af renter opstået i forbindelse med retten til at råde over et pengebeløb skulle anses for betaling i bestemmelsens forstand. Derfor fradrages rentebetalingerne fra H1 til H2 for indlån til inhouse banken ikke i den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål

Ad spørgsmål 1

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1’s videreformidling af indbetalinger fra H2’s kunder til H2’s inhouse bankkonto i H1’s inhouse/koncernbank ikke kan karakteriseres som betalinger omfattet af ligningslovens § 5 H?

Spørgsmålet vedrører videreformidlingen af indbetalinger fra kunderne til H2, som sker gennem inhouse banken.

Som beskrevet ovenfor modtager og foretager H1 betalinger på vegne af datterselskaberne gennem inhouse banken. Når datterselskabernes kunder foretager en betaling, sker det til inhouse banken. Hvorefter indbetalingen henføres/videreformidles fra inhouse banken til datterselskabernes interne bankkonti. Betalingerne strømmer direkte igennem inhouse banken, og posteres på datterselskabernes interne bankkonti i inhouse banken. H1 modtager intet direkte vederlag for videreformidlingen af betalingerne, men tjener på den løbende rentemarginal mellem indlån og udlån. H2 modtager således deres betalinger fra kunderne gennem det danske moderselskabs inhouse bank, som formidler betalingerne på datterselskabets vegne.

Det er Spørgers opfattelse, at videreformidlingen af betalinger fra kunderne til H2’s interne bankkonto, ikke kan karakteriseres som en betaling omfattet af ligningslovens § 5 H.

Det er Spørgers opfattelse, at videreformidling af en betaling fra kunderne ikke er omfattet af betalingsbegrebet i LL § 5 H. Videreformidling af betalinger til datterselskabet kan ikke anses som vederlag for overdragelse af ejendomsret eller brugsret til varer eller ydelser, da holdingselskabet ikke har erhvervet noget fra datterselskabet. Det er kunden, der har erhvervet ret til et aktiv fra datterselskabet. Derfor vil videreformidlingen fra holdingselskabet til datterselskabet ikke kunne anses som vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, hvorfor overførslen ikke vil være omfattet af bestemmelsen i LL § 5 H.

Ad spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej", kan Skattestyrelsen da bekræfte, at betalingerne dermed ikke vil medføre manglende fradragsret i den danske skattepligtige indkomst for H1, jf. LL § 5 H?

Såfremt videreformidlingen af betalinger fra H1’s inhouse bank til datterselskabet interne bankkonto kvalificeres som en betaling omfattet af LL § 5 H, er det Spørgers opfattelse, at betalingerne ikke vil medføre manglende fradragsret eller lignende i den danske skattepligtige indkomst.

Formidlingen af betalinger til H2 sker gennem inhouse banken og påvirker alene holdingselskabets balanceposter, hvor betalingerne krediteres i inhouse banken lånekonto til datterselskabet, og debiteres på datterselskabernes interne bankkonti. Derfor vil betalingerne ikke påvirke holdingselskabets resultatopgørelse eller den skattepligtige indkomst. Det er således Spørgers opfattelse, at betalingerne ikke kan medføre manglende fradragsret eller lignende, idet betalingerne ikke påvirker eller på anden måde indgår i den skattepligtiges indkomst, da betalingerne ikke omfattes af LL § 5 H, og H1 derfor ikke har fradragsret eller lignende, idet betalingerne slet ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1’s videreformidling af indbetalinger fra H2’s kunder til H2’s inhouse bankkonto i H1’s inhouse/koncernbank ikke kan karakteriseres som betalinger omfattet af ligningslovens § 5 H.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om renten for ind- og udlån i inhouse banken er på armslængdevilkår i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til andre danske koncernselskabers eventuelle betalinger til H2.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 5 H, stk. 1, at for alle i Danmark fuldt eller begrænset skattepligtige fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer, der opgør den skattepligtige indkomst på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler, kan betalinger hverken fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande.

Bestemmelsen finder kun anvendelse for betalinger til modtagere, der er den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2.

Ved betalinger forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter.

H1 er fuldt skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

H1 ejer hele aktiekapitalen datterselskabet H2. Selskaberne er således koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og 2.

H2 er efter det oplyste skattemæssigt hjemmehørende i X-land, der er et af de lande, der er anført på listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2, nr. 6.

Betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 5 H, er således opfyldt under forudsætning af, at H1 foretager betalinger som anført i ligningslovens § 5 H, til H2.

Anmodningen om bindende svar vedrører videreformidlingen af indbetalinger fra H2’s kunder til H2’s inhouse bankkonto hos H1.

Spørger har beskrevet, at H1 fungerer som "intern bank" for datterselskaberne i koncernen, med undtagelse af nogle få datterselskaber, for hvilke det lovgivningsmæssigt ikke er muligt at deltage. Når et datterselskab modtager penge fra en kunde, der har købt en vare eller ydelse af datterselskabet, foretager kunden indbetaling af vederlaget til datterselskabet til H1’s danske pengeinstitut. Hvis et datterselskab køber en vare eller ydelse af en leverandør, betales vederlaget til leverandøren fra H1’s danske pengeinstitut. Betalingerne foretages eller modtages af H1 på vegne af datterselskaberne, i det enkelte datterselskabs navn, idet H1’s rolle i den forbindelse alene er at formidle betalinger til og fra datterselskaberne på vegne af disse.

H1 fører interne konti for hvert datterselskab, hvoraf det fremgår, om det enkelte datterselskab har inde- eller udestående i den interne bank, således at de enkelte koncernselskabers ind- og udbetalinger, samt tilgodehavender og udeståender kan henføres til de pågældende selskabers regnskaber.

Spørger har anført, at H1 alene fungerer som facilitator af betalingerne, på lignende måde som en ekstern bank, og at der således ikke er tale om, at inhouse banken i H1 har udgifter eller indtægter i forbindelse med formidling af finansiering af datterselskabernes handel med varer.

Betalingerne vil ikke regnskabsmæssigt påvirke H1’s resultatopgørelse, da betalingerne alene vil være posteringer på eksterne bankkonti samt lånekonti i inhouse banken, som kun påvirker H1’s balance regnskabsmæssigt.

Derfor vil betalingerne ikke påvirke H1’s resultatopgørelse og indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Rette indkomstmodtager af betalinger fra H2’s kunder er H2, da det er dette selskabs aktiver eller ydelser, der er solgt til kunderne. H1 bliver ikke ejer af aktiver eller ydelser, som H2 sælger.

Bestemmelsen i ligningslovens § 5 H blev indført ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 (Lovforslag L 150 fremsat 27.januar 2021). Bestemmelsen har virkning fra 1. juli 2021.

Der forligger endnu ikke praksis om bestemmelsen. Det er i bemærkningerne til lovforslag L 150 beskrevet, hvad der skal forstås ved en "betaling" omfattet af ligningslovens § 5 H.

I de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2, er anført:

"Det foreslås, at de betalinger, der omfattes, er ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån eller -kreditter. Den foreslåede regel omfatter således enhver form for vederlag, der ydes som købesum ved erhvervelse af aktiver uanset aktivets art. Ligeledes omfattes ethvert vederlag i form af f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Det foreslås videre, at også vederlag for pengelån og -kreditter omfattes af reglen. Sådanne vederlag ydes sædvanligvis i form af renter, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Den foreslåede regel er dog ikke begrænset til vederlag i form af renter, men omfatter ethvert beløb, der kan anses for vederlag for et lån eller en kreditfacilitet. Også vederlag i form af engangsbetalinger eller en forpligtelse til at tilbagebetale et større beløb end det beløb, der er udlånt, vil således være omfattet."

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, er anført:

"…

Det foreslås, at skattepligtige, der foretager betalinger til interesseforbundne modtagere i de i forslaget til ligningslovens § 5 H, stk. 2, opregnede lande, hverken skal kunne fratrække betalingen ved indkomstopgørelsen eller på nogen anden måde lade betalingen påvirke indkomstopgørelsen, herunder opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil betyde, at betalinger omfattet af den foreslåede regel hverken vil kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

…

Det foreslås i 3. pkt., at der ved betalinger som omhandlet i stk. 1, 1. og 2. pkt., skal forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter.

Det følger heraf, at betalingsbegrebet vil skulle forstås bredt, idet alle vederlag, der i almindelighed ydes som pengevederlag, vil være omfattet. Ethvert vederlag i form af betalinger for varer eller ydelser vil således skulle anses for omfattet, uanset varens eller ydelsens art. Ligeledes vil ethvert vederlag for brugsrettigheder være omfattet, dvs. f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over henholdsvis fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Det vil skulle være uden betydning, om vederlaget ydes som penge eller i form af aktiver af pengeværdi. Ved f.eks. en byttehandel vil det aktiv, som den skattepligtige leverer, således skulle anses for et vederlag for modydelsen og dermed omfattet af bestemmelsens betalingsbegreb.

Derimod vil levering af et aktiv i forbindelse med salg ikke være et vederlag, idet modydelsen er penge. I tilfælde, hvor der ydes et vederlag for retten til at råde over et pengebeløb, vil dette vederlag dog skulle anses for en betaling i bestemmelsens forstand, hvilket det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre i den foreslåede bestemmelses ordlyd."

Det fremgår således at begrebet "betalinger" omfatter:

• Ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendomsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed.
• Ethvert vederlag for brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, dvs. f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over henholdsvis fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.
• Ethvert beløb, der kan anses for vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter, herunder i form af engangsbetalinger eller en forpligtelse til at tilbagebetale et større beløb end det beløb, der er udlånt.

Betalinger omfattet af bestemmelsen vil hverken kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I høringsskema til lovforslag L 150 (bilag 1 til L 150 2020-21) peger Danske Rederier på, at fradragsafskæringen kan være særligt problematisk for rederier, der har aktiviteter med levering af bunkerolie (brændstof) til eksterne kunder og egne handelsskibe i og omkring Panamakanalen, og som indkøber olien fra lokale koncernselskaber i Panama. Hertil svarer skatteministeren, at de rederier, der ikke anvender tonnageskatteordningen, vil fortsat vil kunne opnå fradrag for betalinger i forbindelse med bunkering, men vil dog ikke kunne opnå fradrag herfor, hvis de yder disse betalinger til koncernforbundne selskaber, der er skattepligtige i Panama.

I spørgsmål 6 til L 150 blev ministeren bedt om at redegøre for, om et dansk selskab vil miste retten til fradrag for udgifter til lods og brændstof i det danske selskab, hvis selskabet har et datterselskab eller søsterselskab i Panama, som sørger for brændstof, aftaler om lods til Panamakanalen osv. til koncernens skibe, og hvor udgiften internt faktureres videre til det danske selskab.

Hertil svarede ministeren:

"I det opstillede tilfælde er der tale om koncerninterne betalinger fra et dansk selskab til et selskab, som koncernen har etableret i et land på EU’s sortliste, og som - lægges det til grund - er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret dér. Da de to selskaber er interesseforbundne, vil der ikke være fradrag for betalingerne.

Det danske selskab vil stadig kunne opnå fradrag for betalinger for køb af brændstof og lodsydelser - også hos selskaber mv., der er skattemæssigt hjemmehørende mv. i Panama eller andre lande på EU’s sortliste - hvis selskaberne ikke er interesseforbundne."

I nærværende sag leverer H2 ikke varer til H1. Kunderne køber varer fra H2, H2 leverer varer til kunderne, og H1 modtager betaling herfor på vegne af H2.

H2 sælger både til eksterne kunder samt til koncernforbundne selskaber, dog ikke til koncernforbundne selskaber hjemmehørende i Danmark.

Nærværende sag omhandler således betalinger fra H2’s, kunder, der på vegne af H2 modtages af H1. Indbetalingerne sker til den relevante valutakonto i H1’s pengeinstitut. H1 bogfører de pågældende indbetalinger på H2’s interne "bankkonto" i H1. H1 fungerer som intern bank for datterselskaberne og midlerne tilhører således datterselskabet, der opnår en fordring på H1.

Når H1 videreformidler de pågældende indbetalinger til datterselskabets interne bankkonto, er der dermed, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke tale om, at H1 yder et vederlag til datterselskabet for anskaffelse af ejendomsretten eller en brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed. H1 opnår ikke ejerskab til de aktiver mv., som H2 sælger til kunderne. Det er datterselskabets kunder, der erhverver ejendomsret eller brugsret over et aktiv eller en ydelse direkte fra datterselskabet og vederlaget ydes fra kunderne til H2.

Der er endvidere ikke tale om et vederlag til datterselskabet for at stille penge til rådighed. Spørger har oplyst, at i det omfang datterselskabets indestående i den interne bank er positivt og H1 betaler en rente herfor til datterselskabet, vil H1 i overensstemmelse med ligningslovens § 5 H, ikke foretage fradrag herfor.

Formidlingen af betalinger til H2 sker gennem inhouse banken og påvirker regnskabsmæssigt alene H1’s balanceposter, hvor betalingerne krediteres i inhouse bankens lånekonto til H2, og debiteres på datterselskabernes interne bankkonti. Betalingerne vil derfor ikke påvirke H1’s resultatopgørelse eller H1’s skattepligtige indkomst.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at H1’s videreformidling af indbetalinger fra datterselskabets kunder til datterselskabets inhouse bankkonto i H1 ikke udgør en betaling omfattet af ligningslovens § 5 H.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej" ønskes det bekræftet, at betalingerne dermed ikke vil medføre manglende fradragsret i den danske skattepligtige indkomst for H1, jf. LL § 5 H.

Begrundelse

Eftersom spørgsmål 1 besvares med "ja", bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 5 H

§ 5 H

For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan betalinger hverken fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande og er den skattepligtiges nærtstående, jf. § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i § 2. Selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager og betalingen videreføres til en modtager som omhandlet i 1. pkt. Ved betalinger som omhandlet i 1. og 2. pkt. forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter.

Stk. 2.  Stk. 1 finder anvendelse på betalinger til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i:

1) Amerikansk Samoa.

2) De Amerikanske Jomfruøer.

3) Fiji.

4) Guam.

5) Palau.

6) Panama.

7) Samoa.

8) Trinidad og Tobago.

9) Vanuatu.

Stk. 3.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Forarbejder

Lovforslag L 150 fremsat 27.januar 2021 (Ligningslovens § 5 H)

Almindelige bemærkninger

…

2. Lovforslagets indhold

2.1. Intet fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere i lande på EU’s sortliste over skattely

…

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betalinger hverken skal kunne fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af 11 af de i alt 12 lande, der aktuelt er optaget på EU’s sortliste over skattely, og den pågældende betalingsmodtager desuden er interesseforbundet med den skattepligtige.

De 12 lande på EU’s sortliste over skattely er: Amerikansk Samoa, Anguilla, Barbados, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu. Som følge af den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago vil de foreslåede defensive foranstaltninger først kunne gennemføres mod dette land, når den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er ophævet, jf. ovenfor i afsnit 1.

…

Det foreslås, at de betalinger, der omfattes, er ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån eller -kreditter. Den foreslåede regel omfatter således enhver form for vederlag, der ydes som købesum ved erhvervelse af aktiver uanset aktivets art. Ligeledes omfattes ethvert vederlag i form af f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Det foreslås videre, at også vederlag for pengelån og -kreditter omfattes af reglen. Sådanne vederlag ydes sædvanligvis i form af renter, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Den foreslåede regel er dog ikke begrænset til vederlag i form af renter, men omfatter ethvert beløb, der kan anses for vederlag for et lån eller en kreditfacilitet. Også vederlag i form af engangsbetalinger eller en forpligtelse til at tilbagebetale et større beløb end det beløb, der er udlånt, vil således være omfattet.

Det foreslås, at skattepligtige, der foretager betalinger til interesseforbundne modtagere i et af de nævnte 11 lande på EU’s sortliste over skattely, hverken skal kunne fratrække betalingen ved indkomstopgørelsen eller på nogen anden måde lade betalingen påvirke indkomstopgørelsen. Det vil betyde, at betalinger omfattet af den foreslåede regel hverken vil kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at betalinger skal anses for foretaget til en interesseforbundet betalingsmodtager, når der er tale om betalinger, der er omfattet af anvendelsesområdet for ligningslovens § 2 om såkaldte kontrollerede transaktioner. Det vil indebære, at betalinger inden for koncernforhold samt mellem selskaber og aktionærer med bestemmende indflydelse vil skulle anses for omfattet. Derudover foreslås det, at betalinger mellem nærtstående fysiske personer skal anses for omfattet.

Den foreslåede regel om, at vederlag i visse tilfælde ikke skal kunne indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil f.eks. være relevant for skattepligtige, der er næringsskattepligtige med køb og salg af aktiver af den pågældende art. Sådanne næringskattepligtige vil således ikke kunne fratrække købesummen for et aktiv, hvis betalingsmodtageren er en interesseforbundet fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de omfattede lande på EU’s sortliste over skattely.

…

Den foreslåede ordning vil skulle finde anvendelse i alle tilfælde, hvor en interesseforbundet betalingsmodtager enten er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et land på EU’s sortliste.

…

Den foreslåede ordning vil desuden skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de omfattede lande på EU’s sortliste over skattely, når den pågældende ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et land på sortlisten, der er interesseforbundet med den skattepligtige.

Begrebet "retmæssig modtager" af en betaling vil skulle forstås i overensstemmelse med begrebet "retmæssig ejer", som blandt andet fremgår af OECD’s modeloverenskomst artikel 10-12. Efter forslaget vil der således ikke skulle være adgang til fradrag m.v. for betalinger, der ganske vist foretages til en modtager, der skattemæssigt er hjemmehørende i et land, der ikke er på EU’s liste over skattely, når det på forhånd ligger fast, at betalingen er bestemt til at skulle "strømme igennem" til en modtager i et af de omfattede lande på EU’s liste over skattely.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

…

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at betalinger foretaget af skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, hverken kan fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, jf. nedenfor, og modtageren af betalingen er den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2.

…

Det foreslås, at skattepligtige, der foretager betalinger til interesseforbundne modtagere i de i forslaget til ligningslovens § 5 H, stk. 2, opregnede lande, hverken skal kunne fratrække betalingen ved indkomstopgørelsen eller på nogen anden måde lade betalingen påvirke indkomstopgørelsen, herunder opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil betyde, at betalinger omfattet af den foreslåede regel hverken vil kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Afskæringen af adgangen til at lade betalinger til interesseforbundne modtagere i de berørte lande påvirke indkomstopgørelsen har til formål at sikre, at det vil være forbundet med så store ulemper at have økonomiske transaktioner med de pågældende lande, at de skattepligtige så vidt muligt helt vil afholde sig herfra. Den foreslåede regel vil for de omfattede skattepligtige selskaber og personer skulle gælde i forhold til alle regler på beskatningsområdet.

…

Det vil derudover efter forslaget skulle være en betingelse, at der er tale om betalinger mellem interesseforbundne parter.

…

Det foreslås i 2. pkt., at bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse, selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager som omhandlet i det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede regel har til formål at sikre, at det ikke vil være muligt at opnå fradragsret m.v. ved, at der blot indsættes en mellemmand eller gennemstrømningsenhed mellem den skattepligtige og den reelle modtager af betalingen.

…

Det foreslås i 3. pkt., at der ved betalinger som omhandlet i stk. 1, 1. og 2. pkt., skal forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter.

Det følger heraf, at betalingsbegrebet vil skulle forstås bredt, idet alle vederlag, der i almindelighed ydes som pengevederlag, vil være omfattet. Ethvert vederlag i form af betalinger for varer eller ydelser vil således skulle anses for omfattet, uanset varens eller ydelsens art. Ligeledes vil ethvert vederlag for brugsrettigheder være omfattet, dvs. f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over henholdsvis fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Det vil skulle være uden betydning, om vederlaget ydes som penge eller i form af aktiver af pengeværdi. Ved f.eks. en byttehandel vil det aktiv, som den skattepligtige leverer, således skulle anses for et vederlag for modydelsen og dermed omfattet af bestemmelsens betalingsbegreb.

Derimod vil levering af et aktiv i forbindelse med salg ikke være et vederlag, idet modydelsen er penge. I tilfælde, hvor der ydes et vederlag for retten til at råde over et pengebeløb, vil dette vederlag dog skulle anses for en betaling i bestemmelsens forstand, hvilket det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre i den foreslåede bestemmelses ordlyd.

…

Lovforslag L 150, svar på spørgsmål 6, 11. marts 2021

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om et dansk selskab vil miste retten til fradrag for udgifter til lods og brændstof i det danske selskab, hvis selskabet har et datterselskab eller søsterselskab i Panama, som sørger for brændstof, aftaler om lods til Panamakanalen osv. til koncernens skibe, og hvor udgiften internt faktureres videre til det danske selskab?

Svar

I det opstillede tilfælde er der tale om koncerninterne betalinger fra et dansk selskab til et selskab, som koncernen har etableret i et land på EU’s sortliste, og som - lægges det til grund - er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret dér. Da de to selskaber er interesseforbundne, vil der ikke være fradrag for betalingerne.

Det danske selskab vil stadig kunne opnå fradrag for betalinger for køb af brændstof og lodsydelser - også hos selskaber mv., der er skattemæssigt hjemmehørende mv. i Panama eller andre lande på EU’s sortliste - hvis selskaberne ikke er interesseforbundne.

Denne mulighed for fortsat at kunne fradrage betalinger, der sker til tredjemand, vurderes i vidt omfang at give danske virksomheder, herunder rederier, mulighed for at opretholde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de omhandlede lande på EU’s sortliste.

Det bemærkes, at hvis det danske selskab anvender tonnageskattelovens regler, påvirker betalinger ikke indkomstopgørelsen, og det danske selskab vil derfor i givet fald ikke miste et fradrag for betalingerne.

Lovforslag L 150, bilag 1 (høringsskema)

Kommentar fra Danske Rederier

Danske Rederier peger i den forbindelse på, at fradragsafskæringen kan være særligt problematisk for rederier, der har aktiviteter med levering af bunkerolie (brændstof) til eksterne kunder og egne handelsskibe i og omkring Panamakanalen, og som indkøber olien fra lokale koncernselskaber i Panama.

Svar fra skatteministeren

Det bemærkes i den forbindelse særligt, at fradragsbeskæringen alene omfatter koncerninterne betalinger, og at muligheden for fortsat at kunne fradrage betalinger for køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand i vidt omfang vurderes at give danske virksomheder mulighed for at opretholde deres erhvervsmæssige aktiviteter i lande på EU’s sortliste.

Dette vurderes også at gælde i forhold til søtransportbranchens nuværende bunkeringaktiviteter i Panama. De rederier, der ikke anvender tonnageskatteordningen, vil således fortsat kunne opnå fradrag for betalinger i forbindelse med bunkering, men vil dog ikke kunne opnå fradrag herfor, hvis de yder disse betalinger til koncernforbundne selskaber, der er skattepligtige i Panama.

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.D.2.4.8 Beskæring af fradrag for betalinger til ikke-samarbejdsvillige lande - LL § 5 H

…

Regel

Bestemmelsen i LL § 5 H, stk. 1, medfører, at skattepligtige, der foretager betalinger til interesseforbundne modtagere i de lande, der er opregnet i LL § 5 H, stk. 2, hverken skal kunne fratrække betalingen ved indkomstopgørelsen eller på nogen anden måde lade betalingen påvirke indkomstopgørelsen, herunder opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Det betyder, at sådanne betalinger hverken vil kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

…

Hvilke skattepligtige i Danmark er omfattet

LL § 5 H omfatter skattepligtige efter KSL § 1 og § 2, stk. 1, DBL § 1, stk. 2 og 3, SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, FBL § 1 eller KUL § 21, stk. 4. Se LL § 5 H, stk. 1, 1. pkt.

Opregningen af de skattepligtige i LL § 5 H omfatter alle de i Danmark fuldt eller begrænset skattepligtige fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer, der opgør den skattepligtige indkomst på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler, hvorefter udgangspunktet er, at den skattepligtige indkomst opgøres som summen af de skattepligtige indtægter fratrukket de fradragsberettigede udgifter. Fuldt skattepligtige andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, der opgør den skattepligtige indkomst som en andel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. SEL § 14, stk. 1, vil således ikke være omfattet.

…

Hvilke udenlandske modtagere er omfattet

Betalinger kan hverken fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er en interesseforbundet fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de 11 lande, der opregnes i LL § 5 H, stk. 2, og som alle er på EU’s sortliste over skattely. Se LL § 5 H, stk. 1.

Hensigten med at medtage tilfælde, hvor modtageren af en betaling er registreret efter reglerne i et af de pågældende lande er at undgå, at det vil være af betydning, om den pågældende modtager er en enhed, der betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler og/eller efter reglerne i registreringslandet.

Hvilke lande

Ifølge LL § 5 H, stk. 2, finder stk. 1 anvendelse, når modtageren er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af følgende lande:

1) Amerikansk Samoa

2) De Amerikanske Jomfruøer

3) Fiji

4) Guam

5) Palau

6) Panama

7) Samoa

8) ►Trinidad og Tobago◄

9) Vanuatu

…

Listen opdateres to gange om året. Den seneste revision fandt sted i oktober 2021. Næste revision skal foretages i februar 2022.

…

Interesseforbundne modtagere

Interesseforbundne modtagere defineres som den skattepligtiges nærtstående, jf. LL § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i LL § 2. Se LL § 5 H, stk. 1.

Henvisningen til LL § 2 indebærer, at bestemmelsen finder anvendelse på alle koncerninterne transaktioner. Juridiske personer vil skulle anses for koncernforbundne, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, jf. LL § 2, stk. 3.

Bestemmelsen finder også anvendelse på betalinger til fysiske eller juridiske personer, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige, eller som den skattepligtige udøver en bestemmende indflydelse over. Se i øvrigt afsnit C.D.11.1.2.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en af de angivne modtagere i LL § 5 H, stk. 2. Se LL § 5 H, stk. 1.

Denne regel har til formål at sikre, at det ikke vil være muligt at opnå fradragsret m.v. ved, at der blot indsættes en mellemmand eller gennemstrømningsenhed mellem den skattepligtige og den reelle modtager af betalingen. Det indebærer, at der ikke vil være adgang til fradrag m.v. for betalinger i tilfælde, hvor den umiddelbare modtager (rette indkomstmodtager) hverken er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et land, der er medtaget i LL § 5 H, stk. 2, men hvor det på forhånd ligger fast, at betalingen er bestemt til at skulle "strømme igennem" til en modtager i et af disse lande. Se i øvrigt lovforslagets bemærkninger omkring retmæssig modtager (L 150 af 27/1 2021).

…

Hvilke betalinger kan ikke fradrages

Ved betalinger forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter. Se LL § 5 H, stk. 1.

Reglen omfatter således enhver form for vederlag, der ydes som købesum ved erhvervelse af aktiver uanset aktivets art. Det følger heraf, at betalingsbegrebet forstås bredt, idet alle vederlag, der i almindelighed ydes som pengevederlag, er omfattet. Ethvert vederlag i form af betalinger for varer eller ydelser vil således skulle anses for omfattet, uanset varens eller ydelsens art. Ligeledes er ethvert vederlag for brugsrettigheder omfattet, dvs. fx. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over henholdsvis fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som penge eller i form af aktiver af pengeværdi. Ved fx. en byttehandel vil det aktiv, som den skattepligtige leverer, således skulle anses for et vederlag for modydelsen og dermed omfattet af bestemmelsens betalingsbegreb.

Reglen omfatter også vederlag for pengelån og -kreditter. Sådanne vederlag ydes sædvanligvis i form af renter, dvs. et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Reglen er dog ikke begrænset til vederlag i form af renter, men omfatter ethvert beløb, der kan anses for vederlag for et lån eller en kreditfacilitet. Også vederlag i form af engangsbetalinger eller en forpligtelse til at tilbagebetale et større beløb end det beløb, der er udlånt, er således omfattet.

Levering af et aktiv i forbindelse med salg er ikke et vederlag, idet modydelsen er penge. I tilfælde, hvor der ydes et vederlag for retten til at råde over et pengebeløb, anses dette vederlag dog for en betaling i bestemmelsens forstand.

…