Skattestyrelsen har ved afgørelse af 31. marts 2020 ændret H1 ApS’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 samt skønsmæssigt fastsat selskabets indkomst for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har i afgørelsen anset 7.867.937 kr. som maskeret udbytte til selskabets anpartshaver A i perioden 2015-2017, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten afviser klagen, idet klageren ikke anses for klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

Faktiske oplysninger
Klageren er ejer af H1 ApS under konkurs (herefter selskabet) med CVR-nr. […]. Selskabet blev stiftet den 23. september 2014. Klageren var direktør fra 23. september 2014 til 27. november 2020. Selskabet er under konkurs, og der blev afsagt konkursdekret den 28. januar 2021. Klageren ejer 100 % af anparterne i selskabet.

Skattestyrelsen har gennemgået den indkomst, selskabet har selvangivet for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har på den baggrund truffet afgørelse om, at selskabets skattepligtige indkomst forhøjes for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har desuden skønsmæssigt fastsat selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, ligesom Skattestyrelsen har anset 7.867.937 kr. som maskeret udbytte til selskabets anpartshaver A i perioden 2015-2017, jf. ligningslovens § 16 A.

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen den 17. juni 2020.
Kurator har den 3. juni 2021 oplyst til Skatteankestyrelsen, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i sagen.  Den 15. juni 2021 har kurator desuden oplyst til Skatteankestyrelsen, at klagerens repræsentant har meddelt, at klageren ønsker at videreføre klagesagen for egen regning og risiko, samt at kurator er indstillet på, at klageren viderefører klagesagen for egen regning og risiko, såfremt sagen videreføres på vegne af konkursboet i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 137. Det er ifølge kurator en forudsætning herfor, at sagen behandles på betryggende vis af en advokat.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er klagerens repræsentant ved skrivelser af 24. september 2021 og 26. oktober 2021 blevet bedt om at redegøre for, at klageren, i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der er klaget over. Klagerens repræsentant har ikke fremsendt en sådan redegørelse til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved afgørelsen ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst med 2.786.907 kr. for indkomståret 2015 og med 708.769 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har desuden skønsmæssigt ansat selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 til 524.096 kr., ligesom Skattestyrelsen har anset 7.867.937 kr. som maskeret udbytte til selskabets anpartshaver A i perioden 2015-2017, jf. ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen har i sagsfremstillingen af den 31. marts 2020 begrundet afgørelsen med følgende:

"(…)

[…]

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at hun er klageberettiget i relation til Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2020 til selskabet.

Klageren har ikke begrundet sin påstand.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt klageren som anpartshaver er berettiget til at videreføre klagesagen, når kurator har meddelt, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i klagen over Skattestyrelsens afgørelse.

En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.
Af konkurslovens § 137, stk. 1, fremgår det, at såfremt et muligt krav opgives, uden at der er sluttet forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursdekretets afsigelse anlagt sag. Anmodningen om fastsættelse af en frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyrets beslutning om opgivelsen, og boet skal erstatte fordringshaverens rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.

Det fremgår af konkurslovens § 137, stk. 2, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anke, dog således at skifteretten ikke fastsætter en særlig frist.

Landsskatteretten har i en afgørelse af 4. oktober 2017, offentliggjort som SKM2017.590.LSR, afvist, at konkurslovens § 137 finder anvendelse på videreførelse af klager over skatteforvaltningens afgørelser i de tilfælde, hvor kurator ikke ønsker at opretholde klagen på konkursboets vegne.

Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021 er påklaget af selskabet den 17. juni 2020 og vedrører skatteansættelsen for H1 ApS under konkurs.

Den 28. januar blev der udstedt konkursdekret over selskabet, og det er herefter kurator på vegne af konkursboet, som har beslutningskompetencen i forhold til, hvorvidt en anlagt klagesag ved Landsskatteretten fortsat ønskes gennemført.

Kurator meddelte den 3. juni 2021, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i klagen over Skattestyrelsens afgørelse.

Det oplyses herefter, at klageren har ønsket at opretholde klagen over Skattestyrelsens afgørelse for egen regning og risiko, og at kurator er indstillet på, at klageren viderefører sagen for egen regning og risiko, såfremt sagen videreføres på vegne af konkursboet i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 137.

Landsskatteretten bemærker, at konkurslovens § 137 vedrører retssager ved de almindelige domstole, og at bestemmelsen ikke finder anvendelse på videreførelse af klager over Skattestyrelsens afgørelser i de tilfælde, hvor kurator ikke ønsker at opretholde klagen på konkursboets vegne.

Når en afgørelse fra Skattestyrelsen påklages til Landsskatteretten, sker der en efterprøvelse af hele sagens grundlag og resultat, hvilket betyder, at der er en mulighed for, at afgørelsen kan resultere i en skærpelse i forhold til den påklagede afgørelse.

I dette tilfælde vil det påføre konkursboet et yderligere krav, og da konkursboet ikke har ønsket at indtræde i sagen ved Landsskatteretten, vil der ikke være mulighed for at foretage denne efterprøvelse, idet sagen ikke kan begrænses til alene at blive prøvet med den forudsætning, at resultatet bliver i begunstigende retning.

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelsen af 31. marts 2020 selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen fastsatte desuden selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skønsmæssigt, ligesom Skattestyrelsen anså 7.867.937 kr. som maskeret udbytte til selskabets anpartshaver A i perioden 2015-2017, jf. ligningslovens § 16 A.

Den påklagede afgørelse vedrører således alene selskabets forpligtelser. Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at klageren har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Klagerens interesse i at kunne påklage afgørelsen må således anses som afledt og indirekte, jf. til eksempel den i Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003, side 345 ff. gengivne udtalelse. Der er herved tillige henset til, at klagerens interesse varetages ved indsigelse vedrørende hendes personlige skatteansættelse, og at klageren ved behandlingen af eventuelle afledte konsekvenser for hende har mulighed for at fremkomme med de indsigelser, hun har mod Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets indkomstansættelse, jf. herved Østre Landsrets dom af 6. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.166.ØLR, Landsskatterettens kendelse af 13. marts 2007, offentliggjort som SKM2007.289.LSR, og Landsskatterettens kendelse af 11. maj 2011, offentliggjort som SKM2011.449.LSR.

Da klageren herefter ikke kan anses som klageberettiget over selskabets afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, og da kurator har meddelt, at konkursboet ikke ønsker at opretholde klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2020, afvises klagen.

Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til sagens materielle indhold.