Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers leverancer af diskretionær porteføljeforvaltning til et tredjelands pensionskasser for ikke-EU pensionsopsparere ikke kan være forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)’s forstand allerede fordi der er tale om en pensionskasse i et tredjeland, når denne hverken markedsfører sig mod danske investorer eller EU-investorer, hvorfor leverancerne i konsekvens heraf skal medregnes i omsætningen i den registreringspligtig virksomhed i henhold til momslovens § 38, stk. 1, 1. punkt.
2. Kan Skatterådet bekræfte, at diskretionær porteføljeforvaltning leveret til investeringsinstitutter i et tredjeland markedsført mod ikke-EU-investorer ikke kan være forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)’s forstand allerede fordi investeringsinstituttet er beliggende i et tredjeland og hverken markedsfører sig mod danske investorer eller EU-investorer, hvorfor leverancerne i konsekvens heraf skal medregnes i omsætningen i den registreringspligtig virksomhed i henhold til momslovens § 38, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
3. Kan Skatterådet bekræfte, at diskretionær porteføljeforvaltning leveret til en privat fond beliggende i et tredjeland ikke kan være forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)’s forstand, allerede fordi den private fond, er beliggende i et tredjeland og hverken markedsfører sig mod danske investorer eller EU-investorer, hvorfor leverancerne i konsekvens heraf skal medregnes i omsætningen af den registreringspligtig virksomhed i henhold til momslovens § 38, stk. 1, 1. pkt.

Svar:

1. Afvises
2. Afvises
3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har indgået kontrakter om levering af diskretionær porteføljeforvaltning med en række kunder i et tredjeland, jf. nedenfor:

• Forvaltning af et investeringsinstitut med hjemsted i et tredjeland. Investorerne er professionelle/institutioner med hjemsted i det pågældende tredjeland.
• Forvaltning af pensionsmidler for offentlig ansatte i det pågældende tredjeland
• Virksomhedspensionskasser. Forvaltning af pensionsmidler for ansatte
• Forvaltning af midler i en privatejet fond med hjemsted i det pågældende tredjeland.

Den diskretionære porteføljeforvaltning omfatter aktiver (aktier), som er beskrevet i de respektive kontrakter med de enkelte pensionskasser, investeringsinstitutter og private fonde.

Spørger er hjemmehørende i Danmark og er under Finanstilsynets tilsyn, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen dækker selskabets aktiviteter her i landet, ligesom selskabet på baggrund heraf er registreret som tjenesteyder i en række EU-lande og EØS-lande, og den er nødvendig for at Spørger må yde skønsmæssig porteføljeforvaltning (som i udgangspunktet er momspligtig).

Spørgers tilladelse hos Finanstilsynet betyder derimod ikke, at pensionskasserne, investeringsinstitutter og private fonde er under dansk henholdsvis EU-tilsyn, og disse kunder må ikke markedsføre sig mod investorer i Danmark/EU.

Med henblik på at levere ydelser til kunderne i det pågældende tredjeland er Spørger registreret hos myndighederne i det pågældende tredjeland.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1-3:

Momspligtige leverancer giver i udgangspunktet adgang til momsfradrag jf. momslovens kapitel 9 for moms af omkostninger afholdt her i landet, uanset om et selskabs udgående leverancer har leveringssted her i landet. Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at Spørger ønsker bekræftet, at leverancerne til selskabets kunder i det pågældende tredjeland skal påvirke pro rata beregningen efter momslovens § 38, stk. 1, dvs. kan omsætningen medregnes i både tæller og nævner.

Spørger leverer diskretionær porteføljeforvaltning til en række kunder et tredjeland. Momsfritagelsen for formidling af værdipapirtransaktioner (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) kan efter praksis ikke anvendes til at momsfritage ydelser fra leverandører i forbindelse med diskretionær porteføljeforvaltning, hvor Spørger er bemyndiget til selvstændigt at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg), uden at indhente instruks fra kunderne.

Se i den retning bl.a. EU-dommen C-44/11 Deutsche Bank AG og Den Juridiske Vejledning 2019-1 afsnit D.A.5.11.3.

For leverancer til investeringsinstitutter indeholder momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f en yderligere mulighed for at momsfritage leverancerne fra Spørger, nemlig som forvaltning af investeringsforeninger.

Momsfritagelsen i momssystemdirektivet lyder:  Forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

Momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger er betinget af, at de leverede ydelser kan karakteriseres som forvaltning samt at modtager er en investeringsforening i momslovens forstand.

Det er Spørgers opfattelse, at de ydelser, Spørger leverer efter deres karakter som diskretionær porteføljeforvaltning, er forvaltning jf. SKM2019.142.SKTST og EU-Domstolens dom vedrørende GfBk, sag C-275/11.

Hvorvidt de respektive kunder i det pågældende tredjeland (pensionskasser, investeringsinstitutter og private fonde) i momslovens forstand er investeringsforeninger, er den anden forudsætning for, at momsfritagelsen kan finde anvendelse.

EU-Domstolen har i flere domme, herunder C-363/05, JP Morgan, præmis 54, slået fast, at medlemsstaterne er tillagt et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforeninger" ved anvendelsen af momsfritagelsen.

I samme præmis fremgår det, at bestemmelsens formål ved udøvelsen af skønnet skal iagttages, "som er at gøre det lettere for investorer at investere i investeringsforeninger, samtidig med at princippet om afgiftsneutralitet overholdes for så vidt angår betaling af moms for forvaltningen af investeringsforeninger, der konkurrerer med andre investeringsforeninger, såsom de foreninger, der er omfattet af UCITS-direktivets anvendelsesområde".

Den nationale skønsbeføjelse er, jf. C-595/13, Fiscale Eeinheid X - præmis 45, blevet indskrænket ved indførelsen af direktivet om investeringsinstitutter, herunder indførelsen af reglerne om tilsyn (UCITS-direktivet).

Af præmis 46 i dommen vedrørende Fiscale Eenheid X fremgår det, at: Samordningen på EU-plan af bestemmelserne om tilsyn med investeringsfonde har således overlappet medlemsstaternes definitionskompetence. Begrebet »investeringsforeninger« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), defineres derfor både af EU-retten og af national ret."

Af dommens præmis 47 følger det, at investeringsforeninger navnlig er UCITS-investeringsinstitutter under særligt statsligt tilsyn, dels fonde, der fremviser lignende træk i en særlig grad, så det konkurrerer hermed. Det er et krav, at de pågældende investeringsinstitutter er underlagt et særligt statsligt tilsyn, jf. dommens præmis 42.

Det fremgår direkte af artikel 3 af UCITS-direktivet, at:

"Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande"

Af Den Juridiske Vejledning 2019-1 afsnit D.A.5.11.9.2 fremgår det i forlængelse heraf, at:

"Ifølge EU-domstolen skal medlemsstaterne foretage et skøn for at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforeninger"."

Det følger af fast retspraksis fra EU-Domstolen, at momsfritagelserne skal fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt. Det er vores fortolkning af praksis fra EU-Domstolen, jf. Skattestyrelsens egen gengivelse og principperne for fortolkning af fritagelser, at bestemmelsen skal fortolkes strengt efter sin ordlyd.

Det forhold, at Spørger for sin øvrige virksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn kan ikke udstrækkes til, at de nævnte foreninger mv. i det pågældende tredjeland bliver underlagt et EU-tilsyn i lighed med UCITS-institutterne. Derudover er foreningerne ikke markedsført mod EU-investorer og således af den årsag ikke i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutter. Sidstnævnte vil netop ikke være UCITS-institutter, hvis de blev markedsført mod investorer uden for EU, jf. artikel 3 refereret ovenfor.

I forhold til de nævnte pensionskasser, investeringsinstitutter og den private fond er disse alle hjemmehørende i et tredjeland (ikke på en medlemsstats område), og de er markedsført mod investorer i det pågældende tredjeland. Derfor er det Spørgers opfattelse, at disse ikke bliver underlagt et særligt statsligt tilsyn i en EU-medlemsstat, som er et ufravigeligt krav for at være investeringsforeninger, jf. EU-Domstolens praksis. Det forhold, at Spørger udøver sin virksomhed over for tredjelandskunder under tredjelands regulering, medfører naturligvis ikke, at denne virksomhed hermed er underlagt EU-tilsyn.

Momsfritagelsen gælder, efter vores opfattelse af praksis, for de momsmæssige investeringsforeninger, der opererer under Fællesskabets jurisdiktion. Anvendelsesområdet for fritagelsen skal derfor afgrænses til foreninger mv., der udøver virksomhed, hvor foreningen enten er etableret i eller markedsført mod investorer inden for den enkelte medlemsstats eget område. Det er derfor ikke nødvendigt endsige muligt at anlægge et skøn, hvorefter foreninger uden for EU, der ikke markedsfører sig mod danske investorer eller EU-investorer, kan anses for investeringsforeninger i momslovens forstand.

Dette gælder navnlig i det konkrete tilfælde, hvor pensionskasser, foreninger og fonde hjemhørende i det pågældende tredjeland netop ikke markedsføres mod danske investorer eller EU-investorer i øvrigt.

Særligt omkring tilsynet for visse pensionskasser fremgår det af direktiv 2016/2341, at medlemsstaterne fører et register med registreringer og tilladelser for pensionskasser, der har hovedkontor i den pågældende medlemsstat. Pensionskasser i tredjelande er således ikke omfattede.

Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor Spørgers opfattelse, at diskretionær porteføljeforvaltning for pensionskasser i det pågældende tredjeland og hvor pensionskunderne er hjemmehørende i det pågældende tredjeland, ikke er leverancer rettet mod investeringsforeninger i momslovens forstand. Ydelserne er således momspligtige.

Det er tilsvarende Spørgers opfattelse, at diskretionær porteføljeforvaltning leveret til et privatejet investeringsinstitut i et tredjeland samt til en privatejet fond i et tredjeland er momspligtige. Det er ikke nødvendigt at undersøge, om de skulle være investeringsforeninger i momslovens forstand, da fritagelsen alene dækker over institutter, der er underlagt tilsyn, fordi de markedsføres mod EU-borgere (danske eller fra andre EU-lande).

Spørger har leveret den pågældende diskretionære porteføljepleje for kunder i det pågældende tredjeland i en årrække.

I henhold til fortrolighedsklausuler er Spørger forpligtet til ikke at oplyse offentligheden om identiteten af kunderne i det pågældende tredjeland. Spørger anser ikke identiteten af kunderne for afgørende ved besvarelsen af de stillede spørgsmål, men Spørger har for fuldstændighedens skyld inkluderet informationen her under bemærkninger:

• X. Forvaltning for investeringsinstitut. Private Fund med hjemsted i tredjeland. Investorerne i fonden er professionelle/institutioner med hjemsted i det pågældende tredjeland.
• Y. Forvaltning af pensionsmidler for offentligt ansatte i det pågældende tredjeland
• V. Forvaltning af pensionsmidler for ansatte i privat virksomhed
• P. Forvaltning af pensionsmidler for ansatte i privat virksomhed
• K. Forvaltning af midler i en privatejet fond.

Spørger har anset ydelserne for omfattede af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, og i konsekvens heraf indregnet omsætningen som momsfri ved opgørelse af samme lovs § 38, stk. 1, pro rata og afregnet lønsumsafgift af lønninger anvendt til leverancen af ydelserne.

Spørger søger om, at det bindende svar får effekt på transaktioner inden for den ordinære 3-årige forældelsesperiode fastsat ud fra tidspunktet for Skattestyrelsens modtagelse af anmodningen om bindende svar, jf. i den forbindelse SKM2015.638.SR. Da Spørger var halvårsafregnede er 1. halvår 2016 inden for ordinær genoptagelse.

Supplerende begrundelse fra Spørger

Til brug for behandlingen af anmodningen om bindende har Skattestyrelsen anmodet om følgende oplysninger:

• En nærmere beskrivelse af det nationale tilsyn, som investeringsinstituttet, fonden og de tre pensionskasser er underlagt i medfør af lovgivningen i det pågældende tredjeland, jf. at det er en betingelse for, at en enhed momsretligt kan anses for at være en investeringsforening, at enheden ifølge nationale regler er underlagt et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn, som investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet er underlagt.
• En beskrivelse af den investeringsaktivitet, som udøves af den privatejede fond, jf. at det er en afgørende betingelse for at en juridisk enhed momsretligt kan anses for en investeringsforening, at der foretages kollektiv investering. Med henblik på at vurdere, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bedes I indsende en beskrivelses af den investeringsaktivitet, som udøves af den private fond.   

Spørger skal hertil bemærke, at de relevante EU-domme på området indeholder en række kriterier, som "fonde" skal overholde for at kunne anses for investeringsforeninger i momsmæssig forstand. Momskomiteen har på mødet i december 2017 forsøgt at samle dette sammen og opstille fem kriterier. Spørger antager, at anmodningen om supplerende oplysninger skal ses i det lys.

I selve formuleringen af spørgsmålene har Spørger inkluderet en "allerede fordi" sætning. Efter vores opfattelse vedrører Spørgers spørgsmål et emne, der ikke er taget eksplicit stilling til i momskomiteens retningslinjer, men som EU-Domstolen har udtrykt en holdning til. Den opfattelse vil vi gerne sætte et par ekstra ord på.

Efter direktivet - og derfor også momsloven - gælder fritagelsen for "forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne". Allerede i formuleringen af momsfritagelsen ligger der således en geografisk begrænsning, således at den kun gælder på investeringsforeninger, der er fastsat som en sådan af medlemsstaten. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at den pågældende fond, forening eller investeringsinstitut rent faktisk ER underlagt et tilsyn enten på baggrund af EU-regler eller på baggrund af rent nationale regler i EU medlemsstaterne.

Denne forudsætning er underbygget af både EU-Domstolen og generaladvokaten i sag C-595/13, Fiscale Eenheid. Det fremgår, at de fritagne investeringsforeninger kan være dem, der er omfattet af EU-definitioner for tilsyn, eller dem der er omfattet af EU-medlemsstaternes nationale tilsyn.

Generaladvokaten begrunder det således:

Punkt 21:

Som Domstolen flere gange har fremhævet i forbindelse med fortolkningen af afgiftsfritagelsen, der er omtvistet i den foreliggende sag, blev momsretten harmoniseret før bestemmelserne om tilsyn. Derfor var det nødvendigt, at EU-momsretten henviste til national ret, når forvaltningen af investeringsfonde, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, skulle fritages for moms. Oprindeligt var det nemlig alene medlemsstaterne, der fastsatte, hvilke investeringsfonde der reguleres fra statens side, dvs. er omfattet af særlige godkendelses- og overvågningsbestemmelser, navnlig med henblik på at beskytte investorerne. For sådanne nationalt regulerede investeringsforeninger indrømmede EU-retten herefter en ret til afgiftsfritagelse i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6).

Punkt 24:

I det omfang bestemmelserne om tilsyn ikke er reguleret på EU-plan, består medlemsstaternes definitionskompetence dog fortsat. I sjette betragtning til direktivet om investeringsinstitutter har EU-lovgiver nemlig fastslået, at harmoniseringen »i første omgang« kun skal vedrøre porteføljer, der ikke er lukkede, og som udelukkende investerer i værdipapirer. Derfor kunne Domstolen fastslå, at et lukket investeringsselskab, hvis statslige tilsyn ikke er fastsat i EU-retten, alligevel kan være omfattet af begrebet »investeringsforening« i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6)

Punkt 26:

Begrebet »investeringsforening« som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), defineres således, i al fald efter den tidligere retsstilling, både af EU-retten og af den nationale ret. I det omfang investeringsfonde i EU-retten er underlagt et særligt statsligt tilsyn på grundlag af direktivet om investeringsinstitutter, er de investeringsforeninger som omhandlet i afgiftsfritagelsen. Såfremt medlemsstaterne derudover fastsætter regler om et særligt statsligt tilsyn for andre typer af investeringsfonde, drager disse som udgangspunkt ligeledes fordel af afgiftsfritagelsen.

I dommen er der en generel henvisning til generaladvokatens indstilling i præmis 40, hvilket er en anerkendelse af generaladvokatens påstande.

Dommens præmis 48 lyder eksempelvis således:

Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse.

Fritagelsen gælder således de fonde, der er underlagt EU-harmoniseret tilsyn, og de fonde som Danmark derudover har besluttet at underlægge dansk tilsyn. Tilsvarende gælder momsfritagelsen også for forvaltning af investeringsforeninger, som f.eks. Tyskland har besluttet at under lægge tysk tilsyn - men altså ikke på investeringsforeninger, som tredjeland måtte have besluttet at underlægge tilsyn, når den pågældende investeringsforening ikke konkret er underlagt tilsyn i EU (hvilket fonde i øvrigt formentlig skal være, hvis de markedsfører sig mod danske investorer eller investorer fra andre EU-lande).

Danmark har ikke fastsat regler, hvorefter de pågældende fonde i tredjelandet specifikt er underlagt dansk tilsyn, så længe de ikke markedsfører sig mod danske investorer/kunder. Allerede derfor er det således irrelevant, hvilket tilsyn de pågældende fonde/kunder er underlagt i det pågældende tredjeland, og om dette tilsyn omfatter særlige godkendelses- og overvågningsbestemmelser, navnlig med henblik på at beskytte investorerne.

Det virker da også naturligt, at fritagelsen hænger sådan sammen, når man husker på, at fritagelserne skal fortolkes indskrænkende, og når man tænker på den kompleksitet, der ligger i reglerne om tilsyn i sig selv.

Spørger har forsøgt at undersøge, hvilket regelsæt i det pågældende tredjeland, de pågældende kunder er underlagt, og er kommet frem til følgende, der egentlig bare bekræfter, hvorfor fritagelsen er geografisk begrænset til enheder under konkret tilsyn af myndigheder i et EU-land: 

• Det private investeringsinstitut. Fonden er undtaget fra registrering som et finansielt selskab
• Pensionsfond for offentlig ansatte i det pågældende tredjeland. Spørger er ikke bekendt med omfanget af myndighedernes tilsyn.
• To virksomhedspensionsordninger. Spørger er ikke bekendt med omfanget af myndighedernes tilsyn med virksomhedernes pensionsplaner.
• Privatejet non profit fund hjemhørende i det pågældende tredjeland. Spørger udøver diskretionær porteføljepleje for en delmængde af kapitalen i denne fond. Spørger er ikke bekendt med dets øvrige investeringsaktiviteter, og om fonden måtte være underlagt tilsyn.

Ud over de sparsomme oplysninger, der har været muligt at fremskaffe om regelsættet i det pågældende tredjeland, har Spørger ikke kunnet fremskaffe oplysninger om, hvorvidt de pågældende investerer kollektivt (som f.eks. i sagen vedrørende ATP PensionService og UCITS-investeringsforeninger), eller om f.eks. især virksomheds pensionsordningerne og den private fond potentielt kunne være sammenlignelige med firmapensionskasser (med kendetegn som i sagerne vedrørende Wheels og PPG).

Ovenstående fortolkning er i øvrigt i tråd med udmeldinger fra fx de engelske myndigheder.

Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling:

Skattestyrelsen indstiller, at Skatterådet skal afvise at besvare spørgsmålene. Spørger vil i det følgende kort redegøre for, hvorfor Skatterådet har tilstrækkelige oplysninger til at kunne svare på spørgsmålene, og hvorfor svarene på de stillede spørgsmål skal være "ja".

Momsfritagelsen fra momssystemdirektivets artikel 135, (1), litra g), har følgende ordlyd; "Forvaltning af investeringsforeninger således som disse er fastsat af medlemsstaterne".

EU-Domstolen har i sag C-595/13, Fiscale Eenhaid X, i præmis 47 og 48 udtalt sig om indholdet af fritagelsen:

"Domstolen har således fastslået, at man, som investeringsforeninger, der er fritaget i medfør af denne bestemmelse, bør betragte dels investeringsfonde, der henhører under direktivet om investeringsinstitutter og inden for rammerne heraf er underlagt et særligt statsligt tilsyn, dels fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering, som omhandlet i dette direktiv - fremviser lignede kendetegn som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem (domme Wheels Common Investment fund Trustees m.fl., C-424/11, EU:C:2013:144 præmis 23 og 24, og ATP PensionService, C-464/12, EU:C:2014:139, præmis 46 og 47).

Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer af investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse".

Medlemsstaterne fastsætter således begrebet investeringsforeninger ved at fastsætte regler for et særligt statsligt tilsyn med de pågældende.

En investeringsfond, der ikke er en UCITS-fond, kan således alene være omfattet af momslovens begreb "investeringsforeninger", hvis en EU-medlemsstat har fastsat et særligt statsligt tilsyn med den pågældende fond. Ellers er den ikke fastsat som en investeringsforening i momsfritagelsens forstand.

Det er derfor uden betydning for besvarelsen af de spørgsmål, som Spørger har stillet, hvorvidt de pågældende fonde er underlagt tilsyn i det pågældende tredjeland, og hvad dette tilsyn i øvrigt indebærer. Det afgørende spørgsmål er, om de pågældende fonde er underlagt tilsyn i en medlemsstat - og det er de ikke.

Vi er således delvist uenige i Skattestyrelsens opfattelse af reglerne, som den klarest kommer til udtryk i 2. sidste afsnit på side 14, hvoraf det fremgår:

"Leveres der således porteføljeforvaltningsydelser til en juridisk enhed i f.eks. Tyskland eller Norge, er det således afgørende om den juridiske enhed efter de tyske eller norske regler er underlagt et tilsyn svarende til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt."

Vi er enige i opfattelsen, for så vidt angår eksemplet med Tyskland, men er uenige når det kommer til Norge.

Som nævnt er det afgørende, om den pågældende investeringsfond er underlagt "tilsyn i en medlemsstat". Det kan en investeringsfond i et tredjeland være, hvis den markedsfører sig mod investorer i EU. Som anført i spørgsmålene markedsfører de pågældende fonde sig ikke mod danske investorer eller investorer i andre EU-lande. Derfor er de pågældende fonde ikke underlagt tilsyn i en medlemsstat, og leverancer af ydelser til disse fonde kan ikke være omfattet af momsfritagelsen.

At det forholder sig sådan, underbygges også af systematikken i momsfradragsreglen i momslovens § 37, stk. 1 og § 37, stk. 7.

I momslovens § 37, stk. 7 er der indført et særligt momsfradrag for levering af alle andre momsfrie finansielle ydelser end "forvaltning af investeringsforeninger", når ydelsen leveres til kunder uden for EU. Grunden til, at den særlige momsfradragsret i § 37, stk. 7, ikke gælder for fritagelse for "forvaltning af investeringsforeninger" er, at ydelsen i sig selv er momspligtig, når den leveres til kunder uden for EU, som ikke er underlagt tilsyn i en EU-medlemsstat og derfor fradragsgivende allerede efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1, 2 og 3

Det ønskes bekræftet, at de porteføljeforvaltningsydelser, som Spørger leverer til tre udenlandske pensionskasser for ikke-EU opsparere, et investeringsinstitut og en privat fond, ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), med den konsekvens, at Spørger kan opnå fradrag, idet leverancerne skal medregnes i omsætningen i den registreringspligtige virksomhed i henhold til momslovens § 38, stk. 1, 1. pkt.

Begrundelse

Betingelser for fradrag

Momsregistrerede virksomheder kan få fradrag for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens leverancer, herunder leverancer i udlandet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Fradragsretten omfatter dog ikke momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, når disse er til brug for leverancer, som er fritaget for moms i medfør af reglerne i momslovens § 13, jf. momslovens § 37, stk. 1.

For varer og ydelser, som anvendes til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre ikke fradragsberettigede formål i virksomheden, kan virksomheden alene foretage forholdsmæssigt fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1.

I momslovens § 37, stk. 7, er der indsat en særregel til hovedreglen momslovens § 37, stk. 1.

Momslovens § 37, stk. 7, giver således virksomhederne ret til fradrag, selvom indkøbet er til brug for virksomhedens momsfritagne leverancer. Momslovens § 37, stk. 7 giver dog kun ret til fradrag i de tilfælde, hvor indkøbet er til brug for leverancen, som enten er fritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 eller i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) - e), og kun såfremt leverancer sker til aftagere uden for EU.

Momsloven 37, stk. 7, og den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet giver derimod ikke ret til fradrag, når virksomhedens indkøb er til brug for leverancer, som er fritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), dvs. forvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger.

Det er Spørgers opfattelse, at det forhold, at leverancer fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) ikke er blandt de specifikt oplistede fritagelser, som giver ret til fradrag i medfør af momsloven 37, stk. 7, er en konsekvens af, at forvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger, som er etableret uden for EU, i alle tilfælde er en momspligtig ydelse og derfor giver ret til fradrag.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at lovens ordlyd ikke kan tages til indtægt for en sådan konklusion.

Er der tale om indkøb til brug for en leverance, som ikke er blandt dem, som er oplistet i momslovens § 37, stk. 7, skal fradragsretten afgøres efter hovedreglen i momslovens § 37, stk. 1.

Efter momslovens § 37, stk. 1, er der kun fradrag for momsen af indkøbet - og dette ifølge bestemmelsen uanset, om der er tale om en leverance her i landet eller i udlandet - hvis de indkøbte varer og ydelser ikke er til brug for en leverance, som er fritaget for afgift i medfør af momslovens § 13.    

Afgørende for besvarelsen af spørgsmålene, dvs. om Spørger kan få fradrag ved opgørelsen af sit danske momstilsvar, er derfor om de indkøbte varer og ydelser er til brug for leverancer, som er momspligtige eller til brug for leverancer, som er momsfritaget i medfør af reglerne i momslovens § 13, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Momsfritagne porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger

Porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Som konsekvens heraf har momspligtige virksomheder ikke fradrag for virksomhedens indkøb til brug for levering af de pågældende porteføljeforvaltningsydelser, jf. momslovens § 37, stk. 1.

For at en virksomheds leverance er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er det en betingelse, at den leverede ydelse efter dens karakter kan anses som porteføljeforvaltning. Det er desuden en betingelse, at ydelsen leveres til en juridisk enhed, som momsretligt opfylder kriterierne for at være investeringsforening.

Begrebet "porteføljeforvaltningsydelser"

Det er på baggrund af Spørgers oplysninger i anmodningen lagt til grund, at de omhandlede ydelser i alle tilfælde opfylder betingelserne for momsretligt at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

Begrebet "investeringsforening"

Hverken momssystemdirektivet eller momsloven indeholder en definition af de juridiske enheder, som i medfør af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g) / momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) kan anses for at være en investeringsforening.

Fællesskabslovgiver har derimod overladt kompetencen til at definere de enheder, som momsretligt kan anses for en investeringsforening, til de enkelte medlemsstater, jf. momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), hvoraf det fremgår, at momsfritagelsen omfatter leverancer til "investeringsforeninger således som disse er fastsat af medlemsstaterne".

Medlemsstaternes oprindelig meget vide kompetence til at fastsatte de kriterier, som er afgørende for at en juridisk enhed momsretligt skal anses for en investeringsforening, er dog blevet indsnævret i takt med, at EU-Domstolen har udtalt sig herom.

EU-Domstolen har således i en række domme, jf. bl.a. sag C-464/12, ATP PensionService, konkluderet, at begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsen omfatter: 

1. Fonde m.v., som er omfattet af UCITS-Direktivet
   og
2. Fonde m.v., som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som fremviser lignende kendetegn, som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Ved vurderingen af, hvorvidt en juridisk enhed kan anses for at være en investeringsforening omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens§ 13, stk. 1, nr. 11. litra f), skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om enten en juridisk enhed omfattet af UCITS-direktivet eller en juridisk enhed, som fremviser lignede kendetegn og dermed foretager de samme transaktioner, som de fonde m.v., som er omfattet af UCITS-direktivet.

De fonde m.v., som nærværende anmodning angår, er alle etableret i et tredjeland og er derfor ikke er omfattet af UCITS-direktivet, jf. at det af artikel 1, stk. 1, i UCITS-direktivet fremgår, at direktivet alene omfatter visse nærmere angivne typer af investeringsinstitutter, og kun når disse er etableret i et EU-medlemsland.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt de i anmodning om bindende svar beskrevne pensionsinstitutter, investeringsinstituttet og den private fond, fremviser lignende kendetegn som UCITS-institutterne og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-institutterne.

UCITS-direktivet finder anvendelse på juridiske enheder, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering, jf. artikel 1, stk. 2, litra a i UCITS-direktivet. Ved vurderingen af, om en juridisk enhed kan anses for at fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at denne er i konkurrence med de investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, er det derfor en forudsætning, at den pågældende fond har til formål at udøve kollektiv investering.

I sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, anførte EU-Domstolen endvidere, at det alene er fonde m.v., hvis investeringer er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som er undergivet de samme konkurrencevilkår og henvender sig til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed være sammenlignelige med disse i en sådan grad at de er i konkurrence med dem.

I overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser er det i dansk ret afgørende for, at der momsretligt er tale om en investeringsforening, at den juridiske enhed, som forvaltningsydelserne leveres til, dels udøver kollektiv investering, dels er undergivet et særligt statsligt tilsyn.

Betingelsen i dansk ret om, at der skal udøves kollektiv investering

Betingelsen om, at investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering indebærer, at den juridiske enhed skal varetage investeringen af en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer.

Betingelsen i dansk ret om, at være undergivet "særligt statsligt tilsyn"

Betingelsen om, at den juridiske enhed skal være underlagt et "særligt statsligt tilsyn" indebærer, at den juridiske enhed, som forvaltningsydelserne leveres til, skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn, som UCITS-institutter er underlagt, jf. EU-Domstolen i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.    

Arten og omfanget af tilsynet med UCITS-investeringsinstitutterne er fastsat direkte i UCITS-direktivet. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende i forhold til tilsynet med de investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Arten og omfanget af tilsynet med disse fonde afhænger derimod af de nationale regler i det enkelte land, jf. tilsvarende konklusion i EU-Domstolens afgørelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det hverken kan udledes af momssystemdirektivet, momsloven eller EU-Domstolens praksis, at det er et krav for, at en dansk virksomheds leverancer er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momsloven, at den juridiske enhed, som ydelserne leveres til, er underlagt tilsyn af de danske tilsynsmyndigheder.

Tilsvarende er det Skattestyrelsens vurdering, at det heller ikke kan udledes af hverken momssystemdirektivet, momsloven eller EU-Domstolens praksis, at det er et krav for at en dansk virksomheds leverancer er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momsloven, at den juridiske enhed, som ydelserne leveres til, er underlagt tilsyn af myndighederne i et af EU-medlemslandene.

EU-Domstolen stiller således blot krav om, at den juridiske enhed i medfør af de nationale regler i etableringslandet er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som svarer til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt og derved kan anses for at være i konkurrence med disse. Ifølge EU-Domstolens kriterier er det således afgørende for at der momsretligt er tale om en investeringsforening, at de pågældende fonde m.v. er sammenlignelige i en sådan grad at de er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne.

Det er som følge heraf Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt, der leveres forvaltningsydelser fra et dansk selskab til en juridisk person, som er etableret i fx Tyskland eller Norge, skal det afgøres efter de tyske eller norske regler, om den pågældende juridiske person er underlagt et særligt statsligt tilsyn, svarende til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt i medfør af UCITS-direktivet, og dermed kan anses for at være underlagt de samme konkurrencevilkår.

Det faktum, at EU-Domstolen i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X konkluderer, at de i sagen beskrevne fonde kan anses for "investeringsforeninger, såfremt den pågældende medlemsstat har underlagt disse selskaber et særligt statsligt tilsyn", kan ikke føre til et andet resultat, idet EU-Domstolens konklusion skal ses i lyset af, at sagen angik fonde, som var etableret i en EU-medlemsstat, og at der i sagen var tvivl om, hvorvidt fondene i medfør af den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat var underlagt et særligt statsligt tilsyn.

Med henvisning til det ovenfor anførte er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ved afgørelsen af, hvorvidt en juridisk enhed momsretligt kan kvalificeres som en investeringsforening, skal foretages en vurdering af, hvorvidt den konkrete juridiske enhed i medfør af de nationale regler i etableringslandet er underlagt et tilsyn svarende til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt i medfør af UCITS-direktivet. Og dette uanset om den pågældende juridiske person er etableret i eller udenfor EU.

De konkrete investeringsinstitutter

Med henblik på en vurdering af, hvorvidt de i anmodningen om bindende svar beskrevne investeringsinstitutter momsretligt opfylder betingelserne for at kunne anses for investeringsforeninger, har Skattestyrelsen anmodet Spørger om at indsende en nærmere beskrivelse af det tilsyn, som de af tre pensionskasser, investeringsinstituttet og den private fond er underlagt i medfør af den nationale lovgivning i etableringslandet.

Skattestyrelsen har endvidere anmodet Spørger om at indsende en beskrivelse af den investeringsaktivitet, som udøves af den private fond med henblik på at vurdere, hvorvidt fonden udøver kollektiv investering.

Spørger har oplyst, at Spørger ikke er bekendt med omfanget af det nationale tilsyn, som de tre pensionskasser og den private fond er underlagt, mens Spørger i forhold til investeringsinstituttet blot oplyser, at denne er undtaget fra registrering som et finansielt selskab.  

I forhold til vurderingen af, hvorvidt den private fond kan anses for at udøve kollektiv investering, har Spørger oplyst, at denne ikke er bekendt med fondens investeringsaktiviteter.

Grundlag for behandling af en anmodning om bindende svar

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for Spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

En anmodning om bindende svar skal indeholde alle de oplysninger, som er af betydning for svaret, og som står til rådighed for Spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.

Da forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode Spørgeren om at belyse et spørgsmål nærmere, herunder dokumentere et forhold yderligere. Som konsekvens heraf kan skatteforvaltningen, respektive Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, også afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 samt lovforarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24.

I SKM2018.274.LSR fastslog Landsskatteretten, at Skatterådet ikke burde have realitetsbehandlet det bindende svar, idet der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for besvarelsen af spørgsmålene.

Tilsvarende afviste Skatterådet i SKM2016.208.SR at give et bindende svar, idet der ikke forelå til strækkelige oplysninger til, at det var muligt at tage stilling til, om udlejningen enten var momsfritaget som udlejning af fast ejendom, herunder efter reglerne for udlejning af sommerhuse, eller momspligtig som udlejning af hotelværelser og lignende eller korttidsudlejning af værelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

For at Skatterådet kan tage stilling til, om Spørger kan opnå fradrag i medfør af reglerne i den danske momslov, er det en forudsætning, at der tages stilling til, om de foretagne indkøb skal anvendes til brug for momsfritagne eller momspligtige leverancer.

Spørger har ikke kunne oplyse nærmere om arten og omfanget af det nationale tilsyn, som de omhandlede juridiske enheder er undergivet i henhold til de nationale regler i etableringslandet. Spørger har endvidere ikke kunnet oplyse om den private fond investerer på vegne af flere investorer, dvs. udøver kollektiv investering.

Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt de juridiske enheder, som ydelserne leveres til, momsretligt kan anses for at være en investeringsforening, og dermed er det ikke muligt at vurdere om leverancen er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. litra f).

Henset hertil er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at det er muligt at bevare spørgsmålene, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålene afvises med henvisning til, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1, 2 og 3 besvares med “afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) […]

[…]

11. Følgende finansielle aktiviteter

a) […]

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger

Momslovens § 37, stk. 1 og 7

Virksomheder registreret efter § 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

[…]

Stk. 7. Virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10, og nr. 11, litra a - e, for så vidt ydelserne leveres til aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder uden for EU.

Momslovens § 38, 1. punktum

For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 24

"En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, (UCITS-direktivet)

Artikel 1, stk. 1

Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (»investeringsinstitutter«), som er etableret på medlemsstaternes område.

Artikel 1, stk. 2, litra a)

Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

Momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a)

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)      Den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Forarbejder

LFF nr. 110, 24/02-2005 Skatteforvaltningsloven

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

§ 24, stk. 1

Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar

Praksis

C-464/12, ATP PensionService A/S

De fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som omhandlet i direktiv 85/611, [dvs. UCITS-direktivet] udgør "investeringsforeninger" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 [dvs. momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger]

Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktiv 85/611 - fremviser lignende kendetegn som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger.

Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at pensionskasser, som de i hovedsagen omhandlede, kan være omfattet af denne bestemmelse, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne.

C-595/13, Fiscale Eenheid X

For at kunne betragtes som investeringsforeninger, der er momsfritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 (svarende til momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), skal selskaber, som de i hovedsagen følgelig fremvise lignende kendetegn som institutter for kollektiv investering således som disse er defineret i direktivet om investeringsinstitutter, og foretage de samme transaktioner, eller i det mindste fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Domstolen har således fastslået, at man, som investeringsforeninger, der er fritaget i medfør af denne bestemmelse, bør betragte dels investeringsfonde, der henhører under direktivet om investeringsinstitutter og inden for rammerne heraf er underlagt et særligt statsligt tilsyn, dels fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i dette direktiv - fremviser lignende kendetegn som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse.

Det følger heraf for så vidt angår hovedsagen, at investeringer udelukkende i fast ejendom, der ikke var underlagt de EU-retlige tilsynsbestemmelser, der fandt anvendelse i 1996, dvs. direktivet om investeringsinstitutter, kun kan udgøre en investeringsforening som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), såfremt der i national ret er fastsat et særligt statsligt tilsyn hermed.

Eftersom det ikke fremgår af den forelæggende rets oplysninger, om dette er tilfældet i hovedsagen, påhviler det den forelæggende ret at foretage en undersøgelse heraf.

SKM2018.274.LSR

Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Ifølge § 24, stk. 1 skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Uanset at Skatterådet har besvaret klagerens spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten ikke, at dette afskærer retten fra som rekursmyndighed at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede jf. SKM2011.641.LSR.

Landsskatteretten finder, at der hersker en sådan usikkerhed med hensyn til de faktiske grundlag for spørgsmålene, herunder trustens og G1 Limiteds forhold, hvor der bl.a. i sagen ikke foreligger vedtægter for G1 Limited, hvorfor Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål 1-3, og finder derfor, at den påklagede afgørelse ændres således, at spørgsmålene ikke realitetsbehandles.

SKM2016.208.SR

Spørger havde ikke kunne oplyse, hvorfor lejemålet til spørger var momsbelagt, herunder om der er tale om erhvervsmæssig udlejning eller udlejning til boligformål, jf. herved momslovens § 51.

Der forelå ikke oplysninger om spørgers lejlighed, herunder om det er en ejerlejlighed, som spørger har lejet, og om der er tale om en ejerlejlighed med eget ejerlejlighedsnummer.

Spørger havde endvidere i anmodningen om bindende svar oplyst, at spørger lejer en lejlighed til beboelse, og har samtidig i sit høringssvar oplyst, at der er tale om et decideret erhvervslokale, som udlejes via x, og således ikke en privat bolig.

Det var ligeledes uklart, om x formidler udlejning af lejligheden i enten x's navn eller i spørgers navn over for lejerne.

Der foreligger efter Skatterådet opfattelse ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling til, om udlejningen enten er momsfritaget som udlejning af fast ejendom, herunder efter reglerne for udlejning af sommerhuse, eller momspligtig som udlejning af hotelværelser og lignende eller korttidsudlejning af værelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålene.