Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af laboratorieudstyr i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
2. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af hardwareudstyr i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
3. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af brovægt i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
4. Kan det bekræftes, at Selskabets opførelse af [Y]™ i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
5. Hvis spørgsmål 4 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes at Selskabets udgifter til opførelse af [Y]™ i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1?
6. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af maskiner til materialeforberedelse i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
7. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af mølle til formaling i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
8. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb af maskiner til materialehåndtering og -transport i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
9. Kan det bekræftes, at Selskabets indkøb og opførelse af produktsilo til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3?
10. Kan det bekræftes, at Selskabets udvikling af specialdesignet software i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som en udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1?
11. Kan det bekræftes, at Selskabets udgifter til råmaterialer i forbindelse med test af forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som en udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1?
12. Kan det bekræftes, at Selskabets lønudgifter i forbindelse med test af forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1?
13. I det omfang at ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at Selskabet opfylder betingelserne for at kunne opnå skattekredit, jf. ligningslovens 8 X, stk. 1, af disse udgifter?

Svar

Ad. 1. Ja.
Ad. 2. Ja.
Ad. 3. Ja.
Ad. 4. Ja.
Ad. 5. Bortfalder.
Ad. 6. Ja.
Ad. 7. Ja.
Ad. 8. Ja.
Ad. 9. Ja.
Ad. 10. Se begrundelsen.
Ad. 11. Ja.
Ad. 12. Ja.
Ad. 13. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet blev stiftet i (…) og har siden stiftelsen forsøgt at udvikle nye processer og nye maskiner til (...)-produktion. Selskabet er grundlagt på baggrund af nyeste forskning inden for (...)-området. Selskabet lægger vægt på ny forskning og udvikling af nye grønne løsninger.

Selskabets udvikling

Selskabets mål er at kommercialisere patenterede proces- og maskinløsninger til produktion af (...) - et tilsætningsstof til (…) baseret på (…). Hensigten er at gøre (…)produktionen mere bæredygtig (…).

Indtil nu har Selskabet udviklet på selve processen omkring (...). Selskabet bevæger sig nu ind i næste fase af udviklingen, der koncentrerer sig om skalering af (...)-produktionen og færdigudvikling af en maskine, som kan varetage produktion. Til dette skal der bygges et forsøgs- og demonstrationsanlæg. Forsøgs- og demonstrationsanlæg introducerer en grundlæggende ny måde at producere (...)-produkt i fuld skala (minimum (…) pr. dag). Denne produktion vil være baseret på Selskabets patenterede (der er alene på nuværende tidspunkt indsendt ansøgning om patent) innovative proces ([X]™) og en ny skelsættende produktionsmaskine ([Y]™). Begge har et forventeligt lavt klimaaftryk og har derfor potentiale til at reducere CO2-udledningen fra (…) og reducere produktionsomkostningerne. Selskabet håber derfor inden for en kortere årrække at kunne introducere et grønt (...)-produkt, der kan sælges til en særdeles konkurrencedygtig pris.

Selskabet har udviklet og indsendt ansøgning om patent på [X]™-processen, der er en helt ny måde at producere (...) på. Man har længe forsøgt at udnytte (…) potentiale som (...), men implementeringen af de nuværende løsninger er begrænset. Dette skyldes, at processerne enten er meget komplekse og svære at kontrollere, eller at slutproduktet er for dyrt. [X]™-processen opnår bedre kvalitet af det færdige produkt. Denne fremgangsmåde er fuldkommen ukendt i (…)industrien. [X]™-processen bygger således på ny viden om muligheden for at varmebehandle (…), og processen udgør en radikal ændring af måden at producere (...) på. Efter varmebehandling skal materialet formales i en mølle.

Både forberedelsen af materialet og formalingen af materialet efter varmebehandling er defineret i den indsendte patentansøgning på [X]™-proces. De maskiner, der indgår i [X]™-processen, skal i overvejende omfang designes og bygges specielt til forsøgs- og demonstrationsanlægget. Selvom disse maskiner altså som udgangspunkt er velkendte inden for (…)industrien, er de en fundamental og integreret del af den unikke [X]™-proces. Således præsenterer forsøgs- og demonstrationsanlægget anvendelse af både ny videnskabelig og teknisk viden til at producere et forbedret materiale gennem en ny og optimeret proces.

Udviklingen og patenteringen af [X]™-processen og [Y]™-maskinen er baseret på arbejde, der har modtaget støtte fra Det Europæiske Innovationsråd (EIC), Miljøstyrelsens Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) samt det prestigefyldte Innobooster-program under Innovationsfonden. (…). EIC og MUDP støtter kun udviklingsprojekter med stor nyhedsværdi, mens Innobooster støtter projekter, der arbejder mod at "udvikle og markedsmodne et nyt produkt" med "betydelig risiko og nyhedsværdi". Disse bevillinger udgør således to af hinanden uafhængige tredjepartsvalideringer, der bekræfter, at Selskabets arbejde med [X]™-processen og [Y]™-maskinen anerkendes som forsøgs- og forskningsvirksomhed med høj innovationsgrad og stor risiko både teknologisk og finansielt.

Selskabet har senest den 29. december 2021 modtaget tilsagn om tilskud til fyrtårnsprojektet [Y] fra Miljøstyrelsen (MUDP). Et fyrtårnsprojekt er et demonstrationsprojekt, som etablerer og demonstrerer nye miljøteknologiske løsninger i fuld skala.

Selve forsøgs- og demonstrationsanlægget

Baseret på disse foregående forsknings- og forsøgsarbejder ønsker Selskabet at opføre et forsøgs- og demonstrationsanlæg med [Y]™ som den centrale maskine i fuld skala. [Y]™ er endnu ikke udviklet i fuld skala og vil først blive udviklet endeligt i forbindelse med opførelse af forsøgs- og demonstrationsanlægget. Produktionskapaciteten på forsøgs- og demonstrationsanlægget vil være (…) pr. dag, som vil udgøre den nødvendige kapacitet for at kunne producere på kommercielt plan. Det er derfor nødvendigt at udvikle [Y]™, så den kan producere denne kapacitet kontinuerligt.

Det unikke ved forsøgs- og demonstrationsanlægget er kombinationen af en radikalt ny proces og en for industrien helt ukendt maskine til optimeret (...)-produktion ([Y]™). Med demonstrationsanlægget vil Selskabet verificere [Y]™-maskinen og [X]™-processen i fuld industriel skala. Dette er teknologiernes sidste udviklingstrin. Når forsøgs- og demonstrationsanlægget er operationelt, vil anlægget altså anvende ny procesteknologi i kombination med en banebrydende produktionsmaskine, hvorved et unikt produkt introduceres på det danske (…) marked. Opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget foregår systematisk, da hele processen fra planlægning over opførelse til tredjepartsvalidering af reduktionen af CO2-udledninger er udførligt planlagt i detaljerede arbejdspakker.

Opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget indeholder en række delkomponenter og maskiner (se tabel nedenfor). Nogle af disse er udviklet af Selskabet, andre skal specialdesignes for at opfylde forsøgs- og demonstrationsanlæggets krav. Endvidere er andre maskiner velkendte fra (…)industrien, men er samtidig en defineret del af den nye [X]™-proces eller er essentielle for forsøgs- og demonstrationsanlæggets indstiftelse af en ny og bæredygtig (...)-produktion.

Anlægget kan begynde kommerciel produktion, efter tredjepart har valideret de positive miljømæssige virkninger forstået som den konkrete CO2-besparelse. Når anlægget står færdigt og er operationelt, kan det (...)-produkt, der produceres på forsøgs- og demonstrationsanlægget, sælges direkte til (…)industrien, som allerede har vist stor ivrighed efter at aftage produktet, så snart det er påvist i fuld skala. Desuden kan denne nye metode til produktion af et bæredygtigt (...)-produkt overdrages til andre aktører på markedet. Således ønsker Selskabet, at andre kan drive anlæg af denne type.

Der er betydelige usikkerheder forbundet med opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget.

Særligt er den finansielle risiko stor, da anlægsinvesteringerne er anseelige - og disse investeringer er et nødvendigt sidste trin for at gøre produktet kommercielt relevant.

I forbindelse med opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget har Selskabet søgt en stor MUDP-bevilling, og gennem løbende drøftelser har MUDP bekræftet, at projektet falder ind under udvikling og demonstration af nye løsninger i fuld skala.

Anlægget forventes at koste ca. (…) at opføre. Selskabet forventer at påbegynde byggeriet i starten af kalenderåret 2022.

(…)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Forsøgs- og udviklingsomkostninger

Selskabet påtænker at straksfradrage en række af de planlagte investeringer efter reglerne i ligningslovens § 8 B og afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3 samt søge skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X, såfremt der kan opnås positiv tilkendegivelse herpå i det bindende svar. Det er Selskabets vurdering, at de fortsat er i gang med udviklingsprocessen og maskinen, selvom [X]™-processen er udviklet (i mindre skala), idet hele udviklingsprojektet (proces og maskiner) nu skal opskaleres til at kunne fungere i fuld størrelse (minimum (…) pr. dag), hvor prototypen i dag kun kan producere ca. (…) pr. dag. Selskabet bevæger sig derfor ind i den næste udviklingsfase, som også er den afsluttende fase af udviklingen.

Med henblik på at afdække om der kan foretages fradrag for investeringerne, er det i første række relevant at foretage en vurdering af, om omkostningerne til udviklingen mv. kan omfattes af ligningslovens § 8 B og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, herunder om der er tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Af ligningslovens § 8 B, stk. 1 fremgår det, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Disse udgifter kan efter den skattepligtiges valg enten straksfradrages eller vælges afskrevet med lige store beløb over 5 år. Ligeledes kan den skattepligtige efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, vælge at straksafskrive driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed. I tilknytning hertil er der i ligningslovens § 8 X indført mulighed for, at der kan ske udbetaling af skatteværdien af den del af et underskud, som kan henføres til forsøgs- og forskningsudgifter, der er fradraget efter enten ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er en grundlæggende betingelse for ret til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 184 af 30 marts 1973, der indførte ligningslovens § 8 B, fremgår:

"[lov]forslaget går ud på, at udgifter til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed […] skal kunne gøres til genstand for fradrag […]".

Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at:

"fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte."

Med denne betingelse, hvorefter forsøgene eller forskningen skal relatere sig til en allerede igangværende erhvervsvirksomhed eller en virksomhed, der påtænkes startet, afgrænses de fradragsberettigede udgifter i forhold til forsøgs- og forskningsudgifter, der hverken har eller vil komme til at knytte sig til en erhvervsvirksomhed.

De specielle bemærkninger til ligningslovens § 8 B angiver desuden, at

"fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Selskabet har som tidligere beskrevet mulighed for at få skatteværdien af et underskud, som kan henføres til forsøgs- og forskningsaktiviteter, udbetalt. Af bemærkningerne til ligningslovens § 8 X, som blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011, og af de almindelige bemærkninger hertil, fremgår, at:

"forsknings- og udviklingsaktiviteter afgrænses på samme måde, som forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i forbindelse med straksafskrivninger" jf. ligningslovens § 8 B."

Af bemærkningerne til ligningslovens § 8 B fremgår det, at de omfattede udgifter blandt andet er lønudgifter til egne medarbejdere og betaling af eksterne konsulenter. Det fremgår endvidere, at:

"de mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentligt være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Anvendelsen af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, skal sammenholdes med anvendelsen af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Det er derfor de samme kriterier, som skal opfyldes.

Konkret vurdering

Helt overordnet er det en betingelse iflg. forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, at der sker anvendelse af

"videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser". [vores understregning]

Konkret sker der i Selskabet anvendelse af videnskabelig viden til at frembringe en ny proces ([X]™) i fuld skala, som kan anvendes til at frembringe et helt nyt (…)materiale, der er langt mere miljøvenligt og billigere at producere ved hjælp af [Y]™-maskinen, som skal færdigudvikles. [X]™-processen er således en helt ny proces til produktion af (...)-produktet ved varmebehandling af (…). Denne varmebehandling kunne man foretage i såkaldte (…), som er den velkendte og konventionelle produktionsstandard i (…)industrien, men Selskabet har udviklet og indsendt ansøgning om patent på en helt ny og unik maskine ([Y]™) til optimeret produktion af (...) baseret på [X]™-processen.

[Y]™ er den centrale maskine i forsøgs- og demonstrationsanlægget. (…). [Y]™-maskinen sikrer optimeret genbrug af overskudsvarmen, og den nedbringer både produktionsomkostninger og CO2-udledning. [Y]™ udnytter ny viden om varmebehandling af (…)- et resultat af Selskabets opførelse af et [Y]™-pilotanlæg med kapacitet på (…) pr. dag til yderligere udvikling - og [Y]™ udgør et decideret nybrud i forhold til (…), industriens foretrukne standardproduktionsmetode. [Y]™ er endnu ikke udviklet til at kunne producere (…) pr. dag.

Det er således Selskabets vurdering, at denne grundlæggende betingelse er opfyldt, idet den oprindelige udvikling kun har været udtryk for et delmål i forhold til den endelige udvikling af den nye proces og maskine, som Selskabet kan kommercialisere.

Skattestyrelsen opstiller i Den juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 tre kriterier (nyhedselement, kreativitet og usikkerhedsmoment), som alle iflg. Skattestyrelsen skal opfyldes, for at et projekt kan være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og dermed også af afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3.

Det er Selskabets og vores opfattelse, at alle 3 kriterier opfyldes, idet:

• Projektet har en væsentlig nyhedsværdi i form af den nye [X]™ løsning (hvorpå der er indsendt ansøgning om patent), som forventes at levere et lavere klimaaftryk samt muliggør forventede lavere produktionsomkostninger i forhold til den nuværende branchestandard, og som skal produceres via det nyudviklede [Y]™-pilotanlæg.
• Projektet har et kreativt element i form af nytænkning af selve bearbejdelsen af (...)-tilsætningsstoffet, hvilket bl.a. understøttes af de bevillinger, som er modtaget fra EIC, MUDP og Innobooster.
• Projektet rummer et væsentligt usikkerhedsmoment i forbindelse med opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, da det er vanskeligt og uprøvet at skalere processen op til at kunne producere (…) pr. dag.

Ovenstående underbygges af, at Selskabet har modtaget støtte fra EIC, MUDP og Innobooster.

Ansøgningen om patent på [Y]™ er sket på baggrund af arbejde støttet af Det Europæiske Innovationsråd (EIC) gennem den højtagtede og konkurrencebetonede EIC Accelerator-ordning. Fælles for EIC Accelerator og de tidligere omtalte MUDP- og Innobooster-bevillinger er, at det støttede arbejde skal være innovativt og munde ud i grundlæggende ny viden, nye produkter eller nye processer, og at den teknologiske og finansielle risiko skal være høj. Altså med en høj grad af sammenlignelighed til de betingelser, der opstilles i forhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1. Som det også er nævnt for [X]™-processen, bekræfter disse bevillinger, at troværdige, uafhængige instanser både nationalt og internationalt anerkender den forsøgs- og forskningsmæssige karakter af Selskabets udviklede løsninger, hvorpå der er indsendt ansøgning om patent.

Skattestyrelsen har i Den juridisk vejledning (2021-2), afsnit C.C.2.2.2.20 anført:

"Det er ved forarbejderne forudsat, at de af § 8 B, stk. 1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som driftsomkostninger.

Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Som undtagelse hertil nævner forarbejderne personer, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have driftsomkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne.

Hensynet bag bestemmelsen i ligningslovens § 8 B er at etablere en fradragsret for udgifter, for hvilke der ikke allerede er fradragsret efter SL § 6, og de pågældende erhvervsmæssige forskere vil derfor ikke kunne benytte ligningslovens § 8 B."

Det skal fremhæves, at Selskabets planlagte investeringer mv. er afholdt med et kommercielt sigte og i tilknytning til den virksomhed, som planlægges startet efter endt testfase. Det kan hertil oplyses, at Selskabet er i dialog med en central producent i markedet, som alene afventer, at testfasen afsluttes.

Om praksis kan der henvises til SKM2020.230.LSR, hvor det af sagens faktum fremgik, at udviklingen af en ny type silke (nyt og forbedret materiale) var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. SKM2020.230.LSR anses for at være sammenlignelig med Selskabets udvikling af (...). Skattestyrelsen bemærker, at sagen blev anket til byretten, som har truffet afgørelse den 8. oktober 2021. Sagen er offentliggjort som SKM2021.579.BR. Byretten udtalte, at efter en bevisvurdering under hensyntagen til sagens omstændigheder finder retten, at de anførte udgifter kan være afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, men at der samlet set ikke er ført et tilstrækkeligt bevis for, at dette er tilfældet.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at Selskabet kan anses for at anvende videnskabelig viden med et kommercielt sigte til at frembringe væsentligt forbedrede materialer og maskiner/processer til produktion af (…) og (…).

Det er derfor også vores opfattelse, at de planlagte investeringer og de i den forbindelse tilknyttede omkostninger vil kunne fradrages efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1 og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Med andre ord ses motivet med indførelsen af ligningslovens §§ 8 B og 8 X netop at fremme udviklingsprojekter af den i nærværende sag omhandlede art.

For så vidt angår de i nærværende anmodning rejste spørgsmål henledes opmærksomheden på, at de enkelte omkostninger, aktiver mv. hver især udgør en afgørende delmængde i færdigudviklingen af udviklingsprojektet.

Spørgsmål 1

Selskabet planlægger at investere i laboratorieudstyr, som skal anvendes i forbindelse med de laboratoriefaciliteter, der placeres på grunden. Laboratorieudstyret omfatter bl.a. (…) mv. og kan betegnes som sædvanligt laboratorieudstyr til kontrol af råmateriale og slutproduktet. Laboratorieudstyret vil kunne flyttes og er derfor ikke fastmonteret.

Der foreligger ikke en præcis definition af driftsmidler i afskrivningsloven. Hvorvidt der er tale om et driftsmiddel, beror derfor på en konkret vurdering, hvortil der kan skeles til praksis på området samt afgrænsningen til fast ejendom og installationer.

Et driftsmiddel defineres i Den juridisk vejledning (2021-2), afsnit C.C.2.4.4.2, som en løsøregenstand og beskrives endvidere i samme afsnit som "flytbare fysiske formuegenstande". Herunder fremgår det af samme afsnit i Den juridisk vejledning, at aktiver, som ikke indgår i ejendomsvurderingen, skal betragtes som et driftsmiddel.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at laboratorieudstyret udgør et driftsmiddel.

Selve laboratorieudstyret skal anvendes til videreudvikling og sikring af mulighed for skalering af den proces, som er tilknyttet udviklingen [X]™ produktet, hvilket er beskrevet ovenfor.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger skal spørgsmålet efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 2

Selskabet planlægger at investere i hardwareudstyr, som skal anvendes i forbindelse med det kontrolsystem, som skal overvåge og kontrollere den nye [Y]™-maskine. Hardwareløsningen skal udvikles og opbygges, således det er muligt at foretage en samlet styring af software og maskiner. Hardwaren kan bedst af alt betegnes som "programmable logic controller" (PLC), der er en lille computer, der skal bruges til automation af produktionsmaskiner på anlægget. Hardwaren kan flyttes og er derfor ikke fastmonteret.

En computer (hardware) anses for et driftsmiddel, jf. Den juridisk vejledning afsnit C.C.2.4.2.4.2.5. Det er derfor vores opfattelse, at hardwaren udgør et driftsmiddel.

Selve hardwaren skal anvendes til sikring af [Y]- maskinen, som er tilknyttet udviklingen af [X]™-produktet, beskrevet ovenfor.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 3

På ejendommen skal der placeres en brovægt, der skal anvendes i forbindelse med vejning af lastbiler til og fra anlægget. Brovægten er mobil og kan derved flyttes.

(…)

En kørerampe til et færgeleje blev i SKM2007.163.LSR anset for et driftsmiddel. Der ses at være høj grad af sammenlignelighed mellem kørerampen og brovægten.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at brovægten udgør et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 4

En væsentlig del af omkostningerne til forsøgs- og demonstrationsanlægget skal anvendes til udvikling af [Y]™-maskinen, som er en del af [X]™-processen. I [X]™-processen sker der varmebehandling i såkaldte (…), som er den velkendte og konventionelle produktionsstandard i (…)industrien. Selskabet har imidlertid udviklet og indsendt ansøgning om patent på en unik maskine til optimeret produktion af (...) baseret på [X]™-processen, denne er kaldt [Y]™.

[Y]™ er den centrale maskine i forsøgs- og demonstrationsanlægget.. [Y]™-maskinen sikrer optimeret genbrug af overskudsvarmen, og den nedbringer både produktionsomkostninger og CO2-udledning. [Y]™ udnytter ny viden om varmebehandling af (…) - et resultat af Selskabets opførelse af et [Y]™-pilotanlæg med kapacitet på (…) pr. dag til yderligere udvikling - og [Y]™ udgør et decideret nybrud i forhold til (…), industriens foretrukne standardproduktionsmetode. Det unikke ved forsøgs- og demonstrationsanlægget er kombinationen af en radikalt ny proces og en for industrien helt ukendt maskine til optimeret (...)-produktion. Med anlægget vil Selskabet verificere [Y]™-maskinen og [X]™-processen i fuld industriel skala. Dette er teknologiernes sidste udviklingstrin og indeholder et stort usikkerhedsmoment, idet det er nyt og vanskeligt at foretage denne skalering fra (…) pr. dag til (…) pr. dag. Derfor skal der bl.a. udvikles helt nye dele mv. Opførelsen af [Y]™ i fuld skala er derfor behæftet med væsentlige teknologiske risici.

Både det indvendige og det udvendige design er baseret på det eksisterende pilotanlæg. Dette design kan ikke blot overføres ved skalering, og den grundlæggende geometri både udvendigt og indvendigt skal således undersøges og udvikles. Der er derfor tale om udvikling af en helt ny maskine, der ikke findes på markedet.

[Y]™ vil have en højde på (…) meter. [Y]™-maskinen er herved en større konstruktion sammensat af forskellige mekaniske dele, som hver har en bestemt funktion, og som tilsammen udfører en specialiseret arbejdsopgave. Endvidere er [Y]™ baseret på moduler og kan afmonteres og flyttes. Maskinen placeres på fire hjørnepæle, der fungerer som stativ for maskinen.

(…)

Endvidere kan det bemærkes, at den første [Y]™-maskine på pilotanlægget blev anmeldt som "Faste konstruktioner, som ikke er bygninger (Før "Øvrige konstruktioner")" (…). Dette er med til at underbygge, at der ikke er tale om en bygning.

[Y]™-maskinen anses for at være nærmest sammenlignelig med transformator behandlet i TfS1988.440.SD eller en vindmølle behandlet i SKM2010.339.SR. Herudover vurderes det ikke, at maskinen kan anses for at være en sædvanlig del af den faste ejendom. Endeligt henvises til Den juridisk vejledning (2021-2) afsnit C.C.2.4.4.2, hvoraf fremgår, at et tankanlæg og lignende, der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen, anses for at være inventar (driftsmiddel).

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at [Y]™-maskinen udgør et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 5

Det er vores vurdering, at spørgsmål 5 bortfalder med henvisning til spørgsmål 4.

I det tilfælde, at Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 4 bekræftende, er det dog vores opfattelse, at opførelsen af [Y]™-maskinen er omfattet af ligningslovens § 8 B stk. 1, herunder med henvisning til afsnit 4.1, hvorfor spørgsmål 5 skal besvares med JA.

Spørgsmål 6

Til brug for materialeforberedelse skal der anvendes forskellige maskiner, herunder bl.a. en mixer og extruder.

En mixer bruges til at homogenisere råmaterialet. Når man indvinder råmaterialet, vil der være naturlige variationer i sammensætning og mineralogi. Dette skal udlignes, inden man påbegynder den efterfølgende bearbejdning, da det ellers vil forårsage varierende egenskaber af det færdige produkt.

En extruder er en maskine, der skaber objekter med en fast tværsnitsprofil ved at skubbe materiale igennem en matrice med det ønskede tværsnit. Materialet bliver skubbet via et hydraulisk tryk. Selskabet ønsker med maskinerne at kunne lave ensartede (…), som skal indgå i varmebehandling i [Y]™-maskinen.

(…)

Det er vores opfattelse, at der er tale om maskiner til brug for materialeforberedelsen, som kan betegnes som løsøre, herunder med henvisning til bl.a. at maskinerne ikke er en del af bygningen og kan flyttes, samt at det fremgår af Den juridisk vejledning (2021-2), afsnit C.C.2.4.4.2, at et tankanlæg og lignende, der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen, anses for at være inventar.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at maskinerne til materialeforberedelsen kan kvalificeres som et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 7

Til brug for formaling af (...)-produktet anvendes en særlig mølle med indbygget separationssystem. Dette system designes og bygges derfor specielt til forsøgs- og demonstrationsanlægget. Systemet vil bestå af en mølle og et separatorsystem, som kan formale og kontrollere partiklerne, som en central del af [X]™-processen.

En kuglemølle (som er den type, der vil blive anvendt) er en formalingsmaskine, der bruges til at formale eller blande materialer til brug i bl.a. (…). Det fungerer på princippet om, at møllen roteres, hvorved nogle formalingskugler falder fra toppen af ​​skallen sammen med materialet, der skal formales. Det efterfølgende sammenstød vil herved formale materialet. Møllen anvendes til at formale (…) efter varmebehandling i [Y]™-maskinen til at skabe det endelige (...)-produkt.

(…)

Det er vores opfattelse, at der er tale om en maskine til brug for formaling af råmaterialet, som kan betegnes som løsøre, herunder med henvisning til bl.a. at maskinerne ikke er en del af bygningen og kan flyttes, samt at det fremgår af Den juridisk vejledning (2021-2) afsnit C.C.2.4.4.2, at et tankanlæg og lignende, der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen, anses for at være inventar (driftsmiddel).

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at maskinen til formaling udgør et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores vurdering, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 8

Til brug for materialehåndtering og -transport skal der anvendes en række maskiner. Disse maskiner skal flytte rundt på og generelt håndtere materialet, der skal anvendes på forsøgs- og demonstrationsanlægget. Der vil være tale om transportbånd, transportsnegle, hjullæsser o. lign., som ikke er fastmonterede. Maskinerne bidrager ligeledes til, at materialerne håndteres korrekt, da de nemt vil blive klistrede eller ødelagt.

(…)

Det er vores opfattelse, at der er tale om maskiner til brug for materialehåndtering, som kan betegnes som løsøre, herunder med henvisning til bl.a. at maskinerne ikke er en del af bygningen og kan flyttes, samt at det fremgår af TfS1984.527, at transportbånd, maskiner mv. må anses som løsøre (driftsmidler).

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at maskinerne til formaling udgør et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 9

Til brug for opbevaring af det færdige formalede produkt skal der opføres en produktsilo. Det færdigt formalede produkt har en række egenskaber, der ødelægges ved kontakt med fugt, har dårlige flydeegenskaber og kan være let klistrende. Siloen vil blive placeret på et stativ.

(…)

Det er vores vurdering, at der er tale om en silo til brug for opbevaring af en råvare. Herunder vil der være høj grad af sammenlignelighed mellem den silo, som opføres, og siloerne, som er omtalt i SKM2019.253.SR (silo til opbevaring af vin), samt siloerne, som er omtalt i TfS1985.356.

Endvidere sker der ikke særlig forankring eller nødstøbning af siloen, hvorfor der anses at være sammenlignelighed med sagen i TfS1986.571.SD.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at siloen udgør et driftsmiddel.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 10

I forbindelse med implementering af kontrolsystemet skal der udvikles et nyt operativsystem, som vil være specialdesignet til at styre kontrolsystemet og de dertil knyttede algoritmer.

I forhold til software og dets tilknytning til forsøgs- og forskningsvirksomheden kræves det, jf. praksis og Den juridisk vejledning (2021-2), afsnit C.C.2.2.2.20, at der opnås et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt. Herunder fremgår det, at rutinemæssig udvikling, opdateringer, udvikling efter kendte metoder, tilføjelse af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer, udvikling af websites samt tilpasning af eksisterende software - ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Det software (operativsystem), som skal udvikles, vil være et helt nyudviklet operativsystem, som er specialudviklet til netop [Y]™-maskinen, og anses derfor ikke for omfattet af undtagelserne.

Der vil blive anvendt særskilte softwareudviklere til at bistå med udviklingen. Ifølge forarbejderne hindrer dette dog ikke, at softwaren kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

(…)

Der vil alene blive indkøbt udviklertimer. Der erhverves således ikke et færdigt stykke software. Selskabet vil ligeledes besidde rettighederne til softwaren efterfølgende.

Det er vores opfattelse, at udvikling af operativsystemet (softwaren) kan anses for nyudvikling, herunder med henvisning til afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger og dermed være omfattet af ligningslovens § 8 B.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med JA.

Spørgsmål 11

Efter opførelsen vil der være en indkøringsperiode, hvor forsøgs- og demonstrationsanlægget ikke producerer et kommercielt produkt. Udgifter til råmaterialer i denne periode anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, idet indkøringsperioden er nødvendig for, at anlægget kan introducere et nyt (...)-produkt baseret på den foregående forskning i både proces og produktionsmaskine på det danske (…)marked - til gavn for både klimaet med reducerede CO2-udledninger og for kunder, der kan købe et bæredygtigt produkt til en yderst konkurrencedygtig pris. På dette tidspunkt har arbejdet rykket sig fra forskning til udvikling og påvisning i fuld skala - og næste skridt er da kommercialisering.

I forbindelse med test af anlægget, og dermed den nye proces ([X]™) og maskinen ([Y]™), forventes der et forbrug af materialer såsom gas, strøm mv. Idet det vurderes, at testgennemførslen af den nye proces og maskinen ([Y]™) er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 jf. afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger, vurderes det, at udgifterne til råvarer og forbrug af gas, strøm mv., ligeledes kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Udgifterne hertil vil blive konteret særskilt i bogholderiet, således at de kan allokeres til projektet.

Det fremgår af Den juridisk vejledning (2021-2) afsnit C.C.2.2.2.20, at bl.a. udgifter til råstoffer er at anse for almindelige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores vurdering, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 12

Efter opførelsen vil der være en indkøringsperiode, hvor forsøgs- og demonstrationsanlægget ikke producerer et kommercielt produkt. Lønudgifter i denne periode anses som omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, da indkøringsperioden er nødvendig, for at anlægget kan introducere et nyt (...)-produkt baseret på den foregående forskning i både proces og produktionsmaskine på det danske (…)- og (…)marked - til gavn for både klimaet med reducerede CO2-udledninger og for kunder, der kan købe et bæredygtigt produkt til en yderst konkurrencedygtig pris. På dette tidspunkt har arbejdet rykket sig fra forskning til udvikling og påvisning i fuld skala - og næste skridt er da kommercialisering.

Udgifterne hertil vil blive konteret særskilt i bogholderiet, således at de kan allokeres til projektet.

I forbindelse med test af anlægget, og dermed den nye proces ([X]™) og maskinen ([Y]™), skal der føres tilsyn, test, kontroller mv. på anlægget. Lønudgifterne vil omfatte udgifter til egne medarbejdere og eksterne konsulenter.

Idet det er vores opfattelse, at testgennemførslen af den nye proces og maskinen er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger, er det samtidig vores opfattelse, at udgifterne til lønudgifter mv. kan fradrages, idet det fremgår af Den juridisk vejledning (2021-2), afsnit C.C.2.2.2.20, at bl.a. lønudgifter er at anse for almindelige udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Med henvisning til ovenstående samt afsnittet om forsøgs- og udviklingsomkostninger er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med JA.

Spørgsmål 13

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 1, at det er muligt at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8 B. stk. 1 og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

I indkøringsperioden vil der ikke være et kommercielt salg af (…), idet produktet ikke før afslutning af testfasen og kvalitetsgodkendelse af produktet vil kunne sælges og anvendes i (…)branchen.  Der forventes derfor et underskud i testfasen.

Underskuddet i den afsluttende testfase ønsker selskabet at modtage skattekredit på, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1. Selskabet er opmærksom på begrænsningen på skatteværdien af underskuddet på 25 mio. kr.

Med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1-11 er det selskabets vurdering, at selskabet er berettiget til at opnå udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, for så vidt angår de i spørgsmål 1-11 behandlede driftsmidler og udgifter. De afholdte udgifter til driftsmidler, løn og råmaterialer kan efter vores opfattelse henføres til det forventede underskud, der opstår i forbindelse med udviklingsarbejdet. Selskabet er opmærksom på, at der ikke kan opnås skattekredit på tillægget, som vil kunne opnås efter ligningslovens § 8 B, stk. 4 og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og at der ikke kan opnås skattekredit på et højere beløb end det realiserede skattemæssige underskud.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af laboratorieudstyr i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6 stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Af stk. 3, fremgår det, at uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Det fremgår afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter § 5 kan vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Det fremgår ikke af bestemmelserne, hvordan forsøgs- og forskningsvirksomhed skal afgrænses.

Ifølge Den Danske Ordbog betyder "forskning" en systematisk videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem.

Ordet "forskning" er dermed beslægtet med ordet "videnskab". Den Danske Ordbog anfører om videnskab, at der er tale om metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden.

Ordet "forsøg" er et flertydigt ord, men konteksten ("forsøgs- og forskningsvirksomhed") taget i betragtning må ordet efter en almindelig sproglig forståelse være beskrivende for handlinger, der har til formål at finde ud af, hvad der vil ske under bestemte forhold typisk for at be- eller afkræfte en videnskabelig antagelse, jf. Den Danske Ordbog.

Afgrænsningen af forsøgs- og forskningsvirksomhed skal ske på samme måde for begge bestemmelser.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

"Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Det er dermed en betingelse, at en aktivitet skal føre til, at der frembringes nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser for at kunne udgøre forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Landsskatteretten har blandt andet ved afgørelser af 12. november 2020 og 21. maj 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2020.501.LSR og SKM2021.510.LSR, truffet afgørelse om, at de pågældende selskabers udgifter ikke kunne anses for at være afholdt i tilknytning til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Landsskatteretten lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret, at projekterne indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik mv. Landsskatteretten bemærkede endvidere i afgørelsen af 21. maj 2021, at der ved vurderingen skal henses til den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt og ikke blot til den specifikke branche.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv., at det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt:

• Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.
• Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
• Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Formålet med det omhandlede projekt er at kommercialisere proces- og maskinløsninger til produktion af (…) for at gøre (…)produktionen mere bæredygtig og mindske produktionsomkostningerne. Selskabet har udviklet og indsendt ansøgning om patent på [X]™-processen.

Selskabet har oplyst, at fremgangsmåden er fuldkommen ukendt i (…)industrien, og at processen bygger på ny viden om muligheden for at varmebehandle (…).

Den del af projektet, der spørges til i nærværende anmodning, vedrører opskalering af processen, herunder færdigudvikling af [Y]^TM-maskinen. Selskabet skal i den forbindelse opføre et forsøgs- og demonstrationsanlæg, som skal anvendes til at verificere [Y]™-maskinen og [X]™-processen i fuld industriel skala, så det bliver kommercielt anvendeligt.

Selskabet har oplyst, at opførelsen af forsøgs- og demonstrationsanlægget foregår systematisk, og at hele processen fra planlægning over opførelse til tredjepartsvalidering er udførligt planlagt i detaljerede arbejdspakker. Disse arbejdspakker er beskrevet i de fremlagte ansøgninger til Innobooster og MUDP.

Det må på baggrund af Selskabets redegørelse lægges til grund, at der er tale om udvikling af en ny og hidtil ukendt proces, herunder en ny maskine, til fremstilling af (…). Processen er efter det oplyste på nuværende tidspunkt kun bevist i en prototype i et mindre format. Det er oplyst, at opskaleringen er forbundet med stor usikkerhed, idet det er nyt og vanskeligt at foretage opskaleringen. Opskaleringen er derfor ifølge selskabet behæftet med væsentlige teknologiske risici samt en stor finansiel risiko, da anlægsinvesteringerne er anseelige.

Da processen og maskinen endnu ikke er udviklet og afprøvet i fuld skala, som gør det kommercielt anvendeligt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fasen med opskalering af processen må anses for at udgøre forsøgs- og forskningsvirksomhed, idet aktiviteten ifølge det oplyste opfylder kriterierne om nyhedselement, kreativitet og usikkerhedselement.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at det omhandlede projekt med udvikling og opskalering af [X]^TM-processen opfylder kravene for forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Vedrørende udgifterne, som kan være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen:

“De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, omhandler udelukkende driftsmidler. Der skal derfor foretages en vurdering af, om der er tale om driftsmidler, idet afskrivningsloven sondrer mellem driftsmidler, som afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2, og bygninger/installationer som afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3.

Det fremgår ikke af lovteksten eller af forarbejderne til afskrivningsloven, hvad der skal forstås ved henholdsvis driftsmidler, bygninger og installationer.

Ifølge Den juridiske vejledning skal der ved afgrænsningen af begrebet bygning tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker. I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele". Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel. Se således SKM2014.59.LSR, hvor pavillonmoduler skulle afskrives som driftsmidler. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge udtalelsen vil følgende forhold tale for at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig
• Aktivet er ikke bygget på stedet
• Aktivet er flytbart
• De indlagte installationer er midlertidige
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering    

En installation er karakteriseret ved, at den tjener en funktion for en bygning, og at den typisk har fastere tilknytning til denne bygning.

Et driftsmiddel er derimod karakteriseret ved, at den tjener en produktionsproces, og at den ikke udgør en integrereret del af en bygning.

Selskabet har oplyst, at laboratorieudstyret bl.a. omfatter (…) og at der er tale om sædvanligt laboratorieudstyr til kontrol af råmaterialer og slutproduktet.

Det omhandlede laboratorieudstyr er ikke fastmonteret, og det skal anvendes i forbindelse med selve produktionsprocessen. Laboratorieudstyret må derfor anses for at være driftsmidler. Da udstyret skal bruges som led i at udvikle og påvise [X]^TM-processen, som jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det omhandlede laboratorieudstyr omfattet af bestemmelsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af hardwareudstyr i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at det som led i projektet skal investere i hardwareudstyr, som skal anvendes i forbindelse med det kontrolsystem, som skal overvåge og kontrollere den nye [Y]™-maskine.

Hardware anses som driftsmidler. Den omhandlede hardware skal anvendes til sikring af [Y]^TM- maskinen, som er tilknyttet udviklingen af [X]^TM-processen, som jf. ovenfor anses at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed. Der er dermed tale om driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af brovægt i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at det som led i udviklingen og opbygningen af forsøgs- og demonstrationsanlægget skal anskaffe en brovægt.

I SKM2007.163.LSR anså Landsskatteretten en kørerampe til en færge for at være et driftsmiddel. Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede kørerampe var en fritliggende stålkonstruktion, hvis fundament var støbt fast i beton og opsat på en lejet grund. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at der var tale om et driftsmiddel, idet rampen ikke udgjorde fast ejendom i vurderingslovens forstand, og da den var opsat på lejet grund.

Selskabet har oplyst, at det er en mobil vægt, som kan flyttes. Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et driftsmiddel. Da det desuden er oplyst, at brovægten skal anvendes til vejning af lastbiler til og fra forsøgs- og demonstrationsanlægget, og da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må vægten anses som et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Selskabets opførelse af [Y]™ i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Som en del af [X]^TM- processen skal selskabet udvikle [Y]^TM. [Y]^TM-maskinen er den centrale del af processen.. Maskinen er baseret på moduler og kan afmonteres og flyttes. Maskinen placeres på fire hjørnepæle, der fungerer som stativ for den. Selskabet har endvidere oplyst, at [Y]^TM-maskinen på pilotanlægget blev anmeldt som "Faste konstruktioner, som ikke er bygninger".

På baggrund af det oplyste, må det lægges til grund, at [Y]^TM vil udgøre et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand, når den er færdigudviklet og opført.

Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må [Y]^TM anses som et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 4 ikke kan besvares bekræftende, at Selskabets udgifter til opførelse af [Y]™ i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Begrundelse

Idet spørgsmål 4 besvares bekræftende, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 5 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af maskiner til materialeforberedelse i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at maskinerne ikke bliver integreret i bygningen, og at de er flytbare. Da der således er tale om løsøre, anses de pågældende maskiner for at være driftsmidler.

Maskinerne skal indgå som en del af det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg. Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må maskinerne anses som driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af mølle til formaling i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at møllen ikke bliver integreret i bygningen, og at den er flytbar. Da der således er tale om løsøre, anses møllen for at være et driftsmiddel.

Møllen skal indgå som en del af det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg. Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må møllen anses som et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb af maskiner til materialehåndtering og -transport i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet skal til brug for materialehåndteringen indkøbe diverse maskiner, herunder fx transportbånd, transportsnegle, hjullæser o.lign. For alle maskinernes vedkommende er der tale om maskiner, som ikke er fastmonterede. Der er således tale om driftsmidler.

Maskinerne skal indgå som en del af det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg. Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må maskinerne anses som driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 8 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at Selskabets indkøb og opførelse af produktsilo til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som et driftsmiddel, der kan fradrages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Selskabet skal opføre en silo til at opbevare det færdige formalede produkt i.

I Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.4.4.2 Installationer i bygninger er der en oplistning af eksempler på bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler/inventar. Heraf fremgår det vedrørende siloer, at disse tages med ved ejendomsvurderingen som bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, så de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Andre siloer betragtes som løsøre og tages ikke med ved ejendomsvurderingen. I TfS 1986, 571 fandt Statsskattedirektoratet således, at en plansilo, der kunne placeres både udendørs og indendørs uden ekstra forankring eller nedstøbning ikke skulle medtages ved ejendomsvurderingen, da den skattemæssigt kunne betragtes som løsøre.

I SKM2019.253.SR ønskede Spørger bekræftet, at lagertanke som anvendtes i forbindelse med vinproduktion kunne anses som bygninger eller installationer efter afskrivningsloven. Lagertankene var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på “jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Skatterådet fandt på denne baggrund, at lagertankene ikke kunne anses som sædvanligt tilbehør efter ejendomsvurderingsloven. Henset til at lagertankene ikke var integreret i produktionsbygningen, at lagertankene ikke tjente en funktion i den tilstødende produktionsbygning, men derimod tjente en overordnet erhvervsmæssig funktion i vinproduktionen og til lagertankenes visuelle fremtræden, fandt Skatterådet, at lagertankene måtte anses for driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2.

Siloen skal anvendes til opbevaring af det færdige formalede produkt. Formålet med siloen er således at tjene en funktion i forbindelse med produktionen af det færdige (…)produkt, og siloen skal derfor også specialdesignes til dette formål. Endvidere er det oplyst, at siloen skal placeres på et stativ, og det må derfor lægges til grund, at der er tale om en silo, som er flytbar. Henset hertil er det Skattestyrelsens opfattelse, at siloen udgør et driftsmiddel.

Siloen opføres som en del af det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg. Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget, jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, må siloen anses som driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 9 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at Selskabets udvikling af specialdesignet software i tilknytning til forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som en udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det omhandlede operativsystem til [Y]™-maskinen vil udgøre et aktiv omfattet af afskrivningsloven, når det er færdigt, da softwaren skal anvendes som led i det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg. Softwaren fremstår derfor som en integreret del af anlægget.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 3, at uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Af afskrivningslovens § 2, stk. 2, fremgår det, at udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i kapital 2 vedrørende driftsmidler og skibe. Såfremt der er tale om et aktiv i afskrivningslovens forstand, vil udgifter til anskaffelse af software kunne være omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Anskaffelse kan i afskrivningslovens forstand også vedrøre egenfremstillede aktiver.

Det software, som skal udvikles, er specialudviklet til [Y]™-maskinen. Selskabet har oplyst, at der vil blive anvendt eksterne softwareudviklere til at bistå med udviklingen, og udgifterne består således i indkøb af udviklertimer.

Da udviklingen af forsøgs- og demonstrationsanlægget jf. ovenfor er anset for at opfylde betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed, anses den omhandlede software derfor for at være et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 10 skal besvares med "Nej, se dog begrundelsen".

Besvarelsen indebærer, at afskrivning - i lighed med de under spørgsmål 1-4 og 6-9 behandlede udgifter - kan foretages efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej, se dog begrundelsen".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at Selskabets udgifter til råmaterialer i forbindelse med test af forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som en udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, at de mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, bl.a. er udgifter til råstoffer.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at råmaterialer der anvendes i forbindelse med test af forsøgs- og demonstrationsanlægget kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, såfremt der er tale om test, der udføres, mens betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed fortsat anses for at være opfyldt. Fra det tidspunkt, hvor testene ikke længere tilfører det udviklede væsentlige forbedringer eller nye egenskaber, vil udgifterne ikke kunne fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 11 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Ja".

Spørgsmål 12

Det ønskes bekræftet, at Selskabets lønudgifter i forbindelse med test af forsøgs- og demonstrationsanlægget kan betragtes som udgift, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, at lønudgifter er blandt de mest almindelige udgifter, der falder ind under ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Lønudgifter, som kan henføres til den periode, hvor betingelserne for forsøgs- og forskningsvirksomhed er opfyldt, kan således fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Så længe de udførte tests tilfører det udviklede væsentlige forbedringer eller nye egenskaber, vil lønudgifterne dermed være omfattet.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til lønudgifter, som er medgået til fremstilling af de enkelte dele i det samlede forsøgs- og demonstrationsanlæg.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 12 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Ja".

Spørgsmål 13

Det ønskes bekræftet, i det omfang at ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, at Selskabet opfylder betingelserne for at kunne opnå skattekredit, jf. ligningslovens 8 X, stk. 1, af disse udgifter.

Begrundelse

Selskabet har oplyst, at der i indkøringsperioden ikke vil være et kommercielt salg af (…), og der forventes derfor et underskud i testfasen.

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 1, at selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Personkredsen, der er omfattet af bestemmelsen, er selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen. Spørgers virksomhed drives i selskabsform og er således omfattet af den personkreds, der kan anvende bestemmelsen.

Betingelsen for, at der kan udbetales skattekredit, er herefter, at der skal være et underskud, som skal stamme fra udgifter, der er straksafskrevet som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dermed kun opnås skattekredit, såfremt udgifterne faktisk er straksafskrevet.

I det omfang Selskabet straksafskriver de udgifter, der kan henføres til ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 1.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 13 skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Ligningslovens § 8 B, stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3

Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:

(…)

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan for indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 4. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 4. pkt.

Forarbejder

L95 1972-1973: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

(…)

Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

(…)

Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom, der er nødvendige - for den erhvervsmæssigt begrundede forsøgs- eller forskningsvirksomhed, skal som nævnt kunne fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven (forslaget til § 8 B, stk. 2, og forslaget til ændring af afskrivningslovens § 1). Det betyder bl.a., at der alene er umiddelbar fradragsret for sådanne anskaffelsesudgifter, i det omfang der er hjemmel dertil i afskrivningsloven. Reglerne i forslagets § 8 B, stk. 1, om umiddelbar fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter, der ikke er betydelige, gælder således ikke.

(…)

Forslagets § 8 B, stk. 2, omfatter kun den kreds af aktiver, som - når de anvendes erhvervsmæssigt som led i den egentlige produktion - kan afskrives efter afskrivningsloven. Aktiver, som ved normal erhvervsmæssig anvendelse kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning efter andre regler end afskrivningsloven, vil derfor, hvis de benyttes til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed, falde ind under forslagets § 8 B, stk. 1. § 8 B, stk. 1, vil som følge heraf omfatte bl.a. udgifter ved anskaffelse af goodwill og rettigheder m.v., jfr. § 15 i-loven om særlig indkomstskat, udgifter til ombygning af lejede lokaler og foranstaltninger til dræning og mergling m. v., forudsat udgifterne er afholdt som led i en erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed.

§ 8 B, stk. 1, omfatter alle udgifterne til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed med undtagelse af udgifter til anskaffelse af de aktiver, som er -nævnt i § 8 B, stk. 2. z

(…)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner,

inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.

(…)

Praksis

SKM2021.510.LSR

Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter til udvikling af handelsplatformen ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Retten lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at selskabets egen formodning om, at det var indehaver af den mest avancerede handelsplatform inden for handel med vin, ikke i sig selv kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke blot skulle henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten derfor, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

SKM2020.501.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter bl.a. til udvikling af en webbaseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseredes. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om sådan ny viden, at udgifterne kunne anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv.

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter LL § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

• Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering", eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.
• Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
• Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.

Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1 Afskrivningsberettigede bygninger

Definition af en bygning

Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning".

Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af en "bygning". Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker. I f.eks. SKM2014.815.LSR blev bl.a. en mole i en lystbådehavn anset for afskrivningsberettiget efter AL § 14, ligesom et stadionanlæg i SKM2015.194.SR kunne afskrives som en bygning.

I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele".

I SKM2009.479.VLR blev det afvist at anse et golfbaneanlæg for at være en bygning i afskrivningslovens forstand.

Husbåde anses for at være skibe i afskrivningslovens forstand og afskrives derfor som skibe og ikke som bygninger. Se SKM2003.418.LR, SKM2013.777.SR og SKM.2021.339.SR.

Hvis en "bygning" er flytbar, skal den efter omstændighederne afskrives som et driftsmiddel. Se således SKM2014.59.LSR, hvor pavillonmoduler skulle afskrives som driftsmidler. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten særlig vægt på en udtalelse fra SKAT dateret 23. november 2001. Ifølge udtalelsen vil følgende forhold tale for, at afskrive et aktiv af denne type som et driftsmiddel:

• Den fysiske placering er rent midlertidig
• Aktivet er ikke bygget på stedet
• Aktivet er flytbart
• De indlagte installationer er midlertidige
• Aktivet medtages ikke ved den offentlige vurdering    

I SKM2015.179.SR blev et uderum på 30 m2 til brug for gæsterne på en ejendom, hvor der blev drevet "bed and breakfast" anset for en bygning i afskrivningslovens forstand. Uderummet havde én væg af træ og tre vægge af glas. Desuden var taget af glas. Der var ikke formstøbt gulv, og det var oplyst, at uderummet ville kunne flyttes, hvis glasset blev afmonteret.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.2 Installationer i bygninger

Definition af installationer

Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som sådan. Eksempler på sådanne installationer er

• enhver indretning eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen
• elevatorer
• ventilationsanlæg
• varmtvandsanlæg.

Anlæg, der er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen, anses derimod normalt for at være driftsmidler.

Der skal derfor som hovedregel sondres mellem

• installationer, der tjener selve bygningen
• installationer, der tjener produktionen i bygningen.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

SKM2007.163.LSR

Landsskatteretten anså en kørerampe til en færge for at være et driftsmiddel. Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede kørerampe var en fritliggende stålkonstruktion, hvis fundament var støbt fast i beton og opsat på en lejet grund. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at der var tale om et driftsmiddel, idet rampen ikke udgjorde fast ejendom i vurderingslovens forstand og da den var opsat på lejet grund.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

SKM2019.253.SR

Spørger ønskede bekræftet, at lagertanke, som anvendtes i forbindelse med vinproduktion, kunne anses som bygninger eller installationer efter afskrivningsloven. Lagertankene var som udgangspunkt mobile, og var opstillet på “jernben", som var naglet til jorden. Lagertankene var ikke forankret yderligere eller nedstøbt i jorden. Skatterådet fandt på denne baggrund, at lagertankene ikke kunne anses som sædvanligt tilbehør efter ejendomsvurderingsloven. Henset til at lagertankene ikke var integreret i produktionsbygningen, at lagertankene ikke tjente en funktion i den tilstødende produktionsbygning, men derimod tjente en overordnet erhvervsmæssig funktion i vinproduktionen og til lagertankenes visuelle fremtræden, fandt Skatterådet, at lagertankene måtte anses for driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2.

TfS1986, 571

Statsskattedirektoratet fandt, at en plansilo, der kunne placeres både udendørs og indendørs uden ekstra forankring eller nedstøbning ikke skulle medtages ved ejendomsvurderingen, da den skattemæssigt kunne betragtes som løsøre.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.2 Installationer i bygninger

Eksempler på bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler/inventar

Som anført i foranstående afsnit kan det have stor skattemæssig betydning, om en anskaffelse anses for at være

• en bygningsbestanddel
• en installation
• et driftsmiddel/inventar (løsøre).

Der er i nedenstående tre afsnit angivet en række eksempler fra praksis, der kan bruges i forbindelse med den nødvendige kvalifikation. Det drejer sig om:

• Eksempler på installationer, som anses for at være driftsmidler/inventar (løsøre)
• Eksempler på afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre
• Eksempler på afgrænsningen mellem installation og driftsmidler/inventar (løsøre).

Eksempler på installationer, som anses for at være driftsmidler/inventar (løsøre)

Effekter, der tidligere har været regnet med ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som er omfattet af den i 1986 nævnte praksisændring, betragtes som løsøre (flytbare fysiske formuegenstande). Som eksempel på sådanne effekter inden for forskellige typer af erhvervsejendomme kan nævnes følgende:

(…)

Siloer: Tages med ved vurderingen som bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, så de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Andre siloer betragtes som løsøre og tages ikke med ved ejendomsvurderingen. Efter TfS 1986, 571 SD anses en plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.

(…)

Aktiver, der efter ovenstående ikke længere tages med ved ejendomsvurderingen, kan afskrives som driftsmidler efter afskrivningslovens kapitel 2 som driftsmiddel/inventar. Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1984 og senere.

Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles afskrivningsmæssigt efter den dagældende praksis.

Spørgsmål 10

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 11

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 12

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Spørgsmål 13

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 X, stk. 1

Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.