Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Sparekassen H1’s overtagelse af den bundne sparekassereserve i H2 A/S, i forbindelse med fusionen af H2 A/S og Sparekassen H1 med sidstnævnte som fortsættende selskab, ikke udløser beskatning?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den [fusionsdato] blev H2 A/S ("H2") og Sparekassen H1 fusioneret med Sparekassen H1 som fortsættende institut, idet de hidtidige aktionærer i H2 modtog vederlag i form af garantkapital i Sparekassen H1.

Fusionen er gennemført i henhold til bekendtgørelse om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (BEK nr. 954 af 26/09/2012), i henhold til hvilken visse af selskabslovens bestemmelser om fusion finder anvendelse ved en fusion af et aktieselskab og en sparekasse med sparekassen som det fortsættende institut.

Der er i fusionsskatteloven ikke hjemmel til at gennemføre en skattefri fusion mellem et sparekasseaktieselskab og en sparekasse med sidstnævnte som fortsættende institut (havde sparekasseaktieselskabet været fortsættende institut, kunne fusionen have været omfattet af fusionsskattelovens § 14 a).

Derfor er fusionen blevet gennemført som en skattepligtig transaktion med de sædvanlige skattemæssige konsekvenser for hhv. H2 samt aktionærerne heri.

Da fusionen er gennemført som en skattepligtig transaktion, har vi endvidere skulle forholde os til den skattemæssige behandling af den bundne sparekassereserve på DKK X mio., som Sparekassen H1 har overtaget fra H2 i forbindelse med fusionen.

Nærmere om den bundne sparekassereserve

Lovgrundlaget

En bunden sparekassereserve er en reserve, der indtil 2013, jf. nærmere nedenfor, alene kunne opstå i forbindelse med en omdannelse af en sparekasse til et sparekasseaktieselskab ved anvendelse af "indkapslingsmodellen" i lov om finansiel virksomhed ("FIL") § 211.

Den relevante bestemmelse i FIL § 211, stk. 1, som blev indsat i 1988 (§ 52 h i daværende Lov om Banker og Sparekasser m.v.), har følgende ordlyd:

"I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld."

Det følger endvidere af FIL § 212, at:

"Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde

sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211."

Indkapslingsmodellen er et alternativ til omdannelse af en sparekasse ved anvendelse af "fondsmodellen" i henhold til FIL § 207, i henhold til hvilken værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld, jf. dog § 208, stk. 2, ved en omdannelse overdrages til en fond.

I lovgivningen er der efterfølgende indført hjemmel til, at der tillige kan opstå en bunden sparekassereserve i forbindelse med en fusion af en sparekasse og et sparekasseaktieselskab med sidstnævnte som det fortsættende institut. Dette skete i 2013 ved § 3 i bekendtgørelse om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013.

Den bundne sparekassereserve i H2 A/S er opstået med hjemmel i denne bestemmelse i forbindelse med fusionen af Sparekassen H3 og H2 A/S med sidstnævnte som det fortsættende selskab (H2 A/S skiftede ved fusionen navn til H2 A/S).

Bestemmelsen findes i dag i § 7 i bekendtgørelse nr. 2196 af 23. november 2021 om fusioner af andelskasser, sparekasser og aktieselskaber, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

Den manglende dispositionsret over den bundne sparekassereserve

Modsat hvad der gælder for frie reserver i en garantsparekasse, kan en bunden sparekassereserve ikke anvendes til udlodning (forrentning af garantkapitalen).

En bunden sparekassereserve skal i henhold til FIL § 213 opskrives i de år, hvor pengeinstituttet har overskud, og der er følgelig en pligt til "forrentning" af den bundne sparekassereserve. "Forrentningen" kan dog ikke overstige mindsterenten jf. FIL § 213, stk. 2, og den i medfør heraf udstedte bkg. 2010-12-21 nr. 1664. Den bundne sparekassereserve, herunder også en eventuel opskrivning heraf, kan derimod ikke reduceres i de år, hvor pengeinstituttet har et underskud som kan dækkes af pengeinstituttets frie reserver, og skal således i disse år opretholdes af uændret størrelse.

I medfør af bestemmelserne i FIL § 212, stk. 3 og 4, som er gengivet ovenfor, er det endvidere et lovbestemt krav, at anvendelsen af en bunden sparekassereserve i tilfælde af et pengeinstituts ophør er særskilt reguleret i pengeinstituttets vedtægter.

Nærmere bestemt skal det fremgå af vedtægterne, dels (i) at i tilfælde af en fusion overtager det fortsættende pengeinstitut den bundne sparekassereserve på samme vilkår, som var gældende indtil fusionen, og dels (ii), at den bundne sparekassereserve ved pengeinstituttets ophør skal anvendes til almennyttige og velgørende formål i et konkret anført geografisk område, som fastlægges ved etableringen af den bundne sparekassereserve og som ikke efterfølgende kan ændres.

Ved pengeinstituttets ophør skal den bundne sparekassereserve "dækkes" forud for den øvrige egenkapital, herunder garantkapitalen/aktiekapitalen i pengeinstituttet, og kan dermed ikke under nogen omstændigheder tilgå indehavere af garantkapitalen/aktiekapitalen i pengeinstituttet.

Konkret fremgik følgende af § 6 i vedtægterne for H2 vedrørende anvendelsen af den bundne sparekassereserve i forbindelse med en fusion hhv. et ophør:

"§ 6 Sparekassereserve

6.1 Der er i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013 om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut, jf. princippet i lov om finansiel virksomhed § 211, i banken oprettet en bunden reserve på DKK X mio. svarende til den del af Sparekassen H3’s reserver, der ikke er vederlagt til H5.

6.2 Ved fusion af banken med et andet pengeinstitut, overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende, jf. § 3, nr. 2, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013.

6.3 I tilfælde af pengeinstitutdriftens ophør anvendes reserven til almennyttige eller

velgørende formål i Sparekassen H3’s tidligere virkeområde, jf. § 3, nr. 2, 4. pkt. i bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013.

6.4 Sparekassereserven reguleres i øvrigt af § 213 i lov om finansiel virksomhed."

Vedtægterne for H1 indeholder i punkt 3 en tilsvarende bestemmelse om den bundne sparekassereserve, som er gengivet nedenfor:

"BUNDEN SPAREKASSERESERVE

Der er i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 1307 af 19. november 2013 om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet som fortsættende pengeinstitut, jf. princippet i lov om finansiel virksomhed § 211, i Sparekassen oprettet en bunden reserve på DKK X mio.

Den bundne sparekassereserve er etableret i forbindelse med fusionen af H2 A/S og Sparekassen H3. Sparekassereserven er overtaget af Sparekassen efter fusionen mellem H2 A/S og Sparekassen H1 i [fusionsår].

Ved fusion af sparekassen med et andet pengeinstitut, overtager det fortsættende pengeinstitut den bundne sparekassereserve på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Den bundne sparekassereserve kan anvendes til dækning af underskud, der ikke dækkes af elementer, der kan udloddes.

I tilfælde af pengeinstitutdriftens ophør anvendes reserven til almennyttige eller velgørende formål i den tidligere Sparekassen H3’s tidligere virkeområde.

Sparekassereserven reguleres i øvrigt af § 213 i lov om finansiel virksomhed."

Ovenstående kan sammenfattes til, at den bundne sparekassereserve som en konsekvens af de ufravigelige regler i FIL gengivet ovenfor;

1. Løbende skal "forrentes" (opskrives) i år med driftsmæssige overskud.
2. Aldrig vil kunne anvendes til at forrente garantkapitalen.
3. Aldrig vil kunne opløses og blive til fri egenkapital i et pengeinstitut.
4. I tilfælde af pengeinstitutdriftens ophør er øremærket til et vedtægtsbestemt formål (almennyttige og velgørende formål).

Det kan med henvisning til de ovenfor gengivne vedtægtsbestemmelser for hhv. H2 og H1 endvidere lægges til grund, at disse opfylder reglerne i FIL.

Konsekvensen af ovenstående er, at H1 ikke har (og H2 tilsvarende ikke havde) nogen dispositionsret over den bundne sparekassereserve.

Den regnskabsmæssige behandling af den bundne sparekassereserve

I forbindelse med fusionen er der blevet rettet henvendelse til Finanstilsynet med henblik på at indhente en vejledende udtalelse om den regnskabsmæssige behandling af den bundne sparekassereserve.

Finanstilsynet har svaret følgende:

" Finanstilsynet har modtaget din henvendelse af [dato] om den regnskabsmæssige behandling af den bundne sparekassereserve i forbindelse med fusionen af Sparekassen H1 (herefter: H1) og H2 A/S (herefter: H2), idet du oplyser, at H1 efter regnskabsreglerne er det overtagende institut.

Du beder i din mail af [dato] om Finanstilsynets bekræftelse af, at H2’s bundne sparekassereserve ikke skal indtægtsføres som en del af en badwill opgjort i forbindelse med virksomhedsovertagelsen, men derimod kan posteres direkte på egenkapitalen som en del af vederlaget for overtagelsen. For så vidt angår den bundne sparekassereserve sker der ikke betaling til 3. part.

Finanstilsynet kan bekræfte denne behandling af H2’s bundne sparekassereserve, idet Finanstilsynet bemærker, at det indebærer, at den bundne sparekassereserve regnskabsmæssigt anses som vederlag og indgår i kostprisen i købesumsallokeringen til brug for regnskabet.

Ved denne regnskabsmæssige behandling er det samtidig Finanstilsynets opfattelse, at der er tale om en så kompleks transaktion, at det i det fortsættende instituts årsrapport for [regnskabsår] samt i evt. delårsrapporter for resten af [regnskabsår] vil være nødvendigt, at instituttet giver supplerende oplysninger om vederlæggelsen i form af en note.

I noten skal vederlaget for erhvervelsen af H2 specificeres, herunder hvilke parter der har modtaget vederlag. Det helt særlige forhold omkring vederlæggelse i form af den bundne sparekassereserve skal endvidere beskrives, og i forbindelse hermed skal det fremgå, at Sparekassen H1 ikke har foretaget betaling til tredjemand for denne del af erhvervelsen."

Finanstilsynet har dermed bekræftet, at den bundne sparekassereserve ikke skal indtægtsføres i H1, idet den bundne sparekassereserve regnskabsmæssigt skal anses for et vederlag, dvs. en forpligtelse som H1 har påtaget sig som en del af vederlæggelsen for de overtagne aktiver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I forarbejderne til FIL § 211 er det forudsat, at den bundne sparekassereserve udgør et vederlag for overtagelsen af sparekassens aktiver og passiver. Som led i udarbejdelse af omdannelsesreglerne blev der udarbejdet en "standard" for fusionsplaner. Heraf fremgår (vores fremhævninger):

"Af fusionsplanen skal blandt andet fremgå, at selskabet som vederlag for overtagelsen af sparekassens aktiver og passiver hensætter et beløb på en bunden sparekassereserve, svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld".

I overensstemmelse hermed anføres følgende i Juridisk Vejledning C.D.5.3.3 Omdannelse af sparekasser til aktieselskaber - FUL § 14 a (vores fremhævninger):

"En sparekasse kan beslutte at overdrage aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitut. Se [FIL] §§ 207-213. Det er en betingelse, at aktier i det modtagende selskab - svarende til aktiverne med fradrag af gælden - overdrages til en erhvervsdrivende fond.

Som alternativ til at aktierne overdrages til en erhvervsdrivende fond, kan det modtagende selskab som vederlag for at overtage sparekassens aktiver og passiver afsætte en bunden sparekassereserve. Reserven skal svare til værdien af de indskudte aktiver med fradrag af passiverne. Den bundne sparekassereserve anvendes ved ophør til almennyttige eller velgørende formål. Der er intet til hinder for, at flere sparekasser kan fusionere med samme modtagende sparekasseaktieselskab."

Uanset, at de ovenfor citerede bestemmelser og forarbejder omhandler situationen, hvor en bunden sparekassereserve oprindeligt etableres - og ikke en efterfølgende "etablering" ved en overtagelse i forbindelse med en fusion - er det vores vurdering, at det er de samme forhold og dermed den samme vurdering, der gør sig gældende i de to situationer.

Modtagelsen af en bunden sparekassereserve udgør dermed ifølge forarbejderne til både FIL § 211 og FUL § 14 a et vederlag fra det modtagende selskab (her: Sparekassen H1) for overtagelse af nettoaktiverne i det indskydende selskab (her: H2).

En bunden sparekassereserve udgør dermed ikke et aktiv, men derimod en forpligtelse, som ikke skal indtægtsføres på resultatopgørelsen men posteres direkte på egenkapitalen som en balancepostering. Dette er i overensstemmelse med udtalelsen fra Finanstilsynet relateret til den regnskabsmæssige behandling, jf. ovenfor.

Som ovenfor beskrevet er den bundne sparekassereserve i H2 opstået i forbindelse med fusionen af H2 A/S (omdannet sparekasse) og Sparekassen H3 (garantsparekasse).

Ved fusionen blev sparekassereserven på DKK X mio. posteret direkte på egenkapitalen i H2 og dermed ikke indtægtsført i H2’s regnskab. Dette skete efter dialog med Finanstilsynets Regnskabskontor.

SKAT Erhverv bekræftede i tilknytning til fusionen, at H2’s modtagelse af den bundne sparekassereserve ikke udløste skattepligt. Den bundne sparekassereserve har siden fusionen indgået i H2’s balance som en egenkapitalpost benævnt "vedtægtsmæssige reserver".

Da den bundne sparekassereserve ikke er et aktiv, men derimod udgør et vederlag for overtagelse af nettoaktiver ved fusionen, skal den bundne sparekassereserve ikke indgå som et aktiv ved opgørelsen af den regnskabsmæssige badwill, ligesom der ikke er grundlag for at anse H1 for at have modtaget et skattepligtigt tilskud omfattet af statsskattelovens § 4, da H1 ikke er tilført et formuegode med en ejers rådighed, men lovmæssigt er pålagt at videreføre den bundne sparekassereserve på uændrede vilkår.

Vi er bekendt med, at Skatterådet i SKM2012.625.SR konkluderede, at den fortsættende sparekasse i en fusion med en ophørende sparekasse skulle beskattes efter statsskattelovens § 4 af et beløb svarende til egenkapitalen i den ophørende sparekasse, fordi der ikke blev betalt noget vederlag for den overtagne egenkapital.

Modsat den konkrete situation, hvor der overtages en bunden sparekassereserve, omhandlede det bindende svar SKM2012.625.SR et juridisk ejerskifte af fri egenkapital, som uændret ville blive videreført som fri egenkapital i den fortsættende sparekasse. Da den ophørende sparekasse havde fuld dispositionsret over den frie egenkapital, og da den modtagende sparekasse samtidig opnåede en ejers rådighed herover, fandt Skatterådet at den overtagne egenkapital, som der ikke blev betalt noget vederlag for, ville være skattepligtigt, såfremt fusionen blev gennemført som en skattepligtig transaktion, jf. spørgsmål 1 og besvarelsen heraf.

Den konkrete situation kan efter vores opfattelse ikke sammenlignes med SKM2012.625.SR, hvilket er uddybet i det følgende.

Den bundne sparekassereserve er i modsætning til frie reserver i en sparekasse "låst" og kan derfor (modsat den overførte egenkapital i SKM2012.625.SR) ikke udloddes til ejerne af garantbeviser i H1, ligesom den i tilfælde af et ophør af pengeinstitutvirksomheden skal anvendes til de almennyttige eller velgørende formål, som de blev øremærket til ved den oprindelige etablering af den bundne sparekassereserve. Allerede af denne årsag er sagen i SKM2012.625.SR ikke sammenlignelig med denne sag, og det bindende svar kan ikke anvendes analogt på en bunden sparekassereserve.

En bunden sparekassereserve er således væsentligt forskellig fra frie reserver i en sparekasse. Modsat har en bunden sparekassereserve en del lighedspunkter med hybrid kernekapital, som tilsvarende forrentes løbende og ikke har noget forfaldstidspunkt.

Baseret på den seneste offentliggjorte praksis, jf. SKM2021.377.SR, ad besvarelsen af spørgsmål 14-17, skal hybrid kernekapital efter Skatterådets opfattelse skattemæssigt kvalificeres som anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a med den konsekvens, at der ikke er grundlag for at gennemføre tilskudsbeskatning efter statsskattelovens § 4 hos udstederen ved tilførsel af kapitalen, ligesom efterfølgende gevinster og tab ikke er skattepligtige hhv. fradragsberettigede for udstederen.

Ved besvarelsen af spørgsmål 14 sammenfattede Skattestyrelsen (hvilket blev tiltrådt af Skatterådet) i SKM2021.377.SR retsstillingen for hybrid kernekapital på følgende måde:

"Det er samlet Skattestyrelsens vurdering, at den hybride kernekapital som udgangspunkt skal behandles som anlægskapital, der er omfattet af skattefriheden efter statsskattelovens § 5 a. Dette understøttes af de tidligere nævnte lovforarbejder, hvor det skrives, at der er tale om en kapitalform, der ligger mellem aktiekapital og gæld, og som udgangspunkt for udsteder ikke udløser beskatning".

Retsanvendelsen i SKM2021.377.SR er gentaget i SKM2021.545.SR, jf. besvarelsen af spørgsmål 2-9 som alle relaterede sig til en udstedelse af hybrid kernekapital (udstedelse 2 i anmodningen).

Det kan på baggrund af retsanvendelsen i SKM2021.377.SR og SKM2021.545.SR udledes, at det forhold, at den bundne sparekassereserve ikke kan kvalificeres som gæld omfattet af kursgevinstloven ikke medfører, at den bundne sparekassereserve (baseret på en modsætningsslutning) skattemæssigt kan anses for at udgøre et aktiv, som overtages af Sparekassen H1 uden vederlag i forbindelse med fusionen.

En bunden sparekassereserve udgør derimod - som redegjort for i det foregående - en forpligtelse, som er påtaget af H1 i forbindelse med overtagelsen af H2’s nettoaktiver, og som ikke kan kvalificeres som et skattepligtigt tilskud omfattet af statsskattelovens § 4, idet hverken H2 havde eller H1 har nogen dispositionsret herover grundet den lovmæssige regulering af denne.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at det ikke udløser beskatning, når Sparekassen H1 overtager den bundne sparekassereserve i H2 A/S i forbindelse med fusionen af H2 A/S og Sparekassen H1 med sidstnævnte som fortsættende selskab.

Begrundelse

Det er oplyst, at Sparekassen H1 pr. [fusionsdato] blev fusioneret med H2 A/S med Sparekassen H1 som fortsættende selskab.

Der er således tale om en situation, hvor et aktieselskab fusioneres ind i en sparekasse. Da der ikke er hjemmel i fusionsskatteloven til at behandle en sådan fusion som en "skattefri" fusion, gennemføres fusionen som en skattepligtig fusion.

Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretligt med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter selskabsskattelovens § 5, uanset at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation.

I henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 4, anses aktiver og passiver for solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet ophører. En skattepligtig fusion er således blot udtryk for, at det indskydende selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, hvorefter selskabet opløses.

Den skattemæssige afståelsessum for det enkelte aktiv eller passiv udgøres af det enkelte aktiv eller passivs andel af den samlede handelsværdi.

Det modtagende selskab stilles, som om det har købt de indskudte aktiver og passiver til deres aftalte handelspris. Det faktisk ydede vederlag for de enkelte aktiver vil således udgøre det modtagende selskabs anskaffelsessummer for aktiverne. Det modtagende selskab kan derfor afskrive mv. på disse anskaffelsessummer, forudsat at anskaffelsessummerne er et korrekt udtryk for markedsprisen.

Se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.5.1.

I egenkapitalen for H2 A/S indgik der bl.a. en såkaldt "bunden sparekassereserve", som er opstået, da H2 A/S fusionerede med Sparekassen H3. Her var der tale om den omvendte situation, dvs. hvor en sparekasse fusioneres ind i et aktieselskab. Her er der hjemmel i fusionsskattelovens § 14 a til at gennemføre fusionen som en skattefri fusion, hvor en sparekasse omdannes til et aktieselskab.

I situationen, hvor en sparekasse fusioneres ind i et aktieselskab, følger det af lov om finansiel virksomhed § 211, jf. § 207, at der i det modtagende selskab skal oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Lov om finansiel virksomhed § 212 bestemmer desuden,

• at den bundne sparekassereserve ikke kan bruges til dækning af underskud, som kan dækkes af de frie reserver i selskabet (stk. 1)
• at udlodning til aktionærerne af sparekassereserven ikke kan finde sted (stk. 2)
• at ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på samme vilkår som hidtil (stk. 3)
• at i tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller almenvelgørende formål (stk. 4).

Ved fusionen i [fusionsår], hvor H2 A/S fusioneres ind i Sparekassen H1, skal den bundne sparekassereserve i H2 således overtages af Sparekassen H1 på samme vilkår som før fusionen, jf. lov om finansiel virksomhed § 212, stk. 3.

Situationen kan forsimplet illustreres på følgende måde:

H1 er ikke et aktieselskab, men en sparekasse. Sparekassen har ikke aktionærer, der kan ske udlodning til, men derimod indehavere af garantbeviser, som kan modtage garantrente. Garantrenten er fradragsberettiget for sparekassen, da garantkapitalen betragtes som en gæld, der påhviler sparekassen.

Det er oplyst af spørgers repræsentant, at bestemmelsen i FIL § 212, stk. 2 og 4, hvorefter udlodning af sparekassereserven til aktionærerne ikke kan finde sted, gælder tilsvarende for betaling af garantrente til indehavere af garantbeviser.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at sparekassereserven i H1 ikke vil kunne anvendes til betaling af garantrente til indehavere af garantbeviser i sparekassen.

Regnskabsmæssigt udgør sparekassereserven en del af egenkapitalen i H2 A/S og efter fusionen en del af egenkapitalen i H1.

Da den regnskabsmæssige egenkapital blot udtrykker forskellen mellem de bogførte værdier af et selskabs aktiver og forpligtelser, udgør egenkapitalen ikke i sig selv et aktiv eller en forpligtelse, der kan overdrages selvstændigt. Egenkapitalen opstår alene som et resultat af, at den bogførte værdi af selskabets aktiver overstiger værdien af selskabets forpligtelser (hensættelser og gæld).

I egenkapitalen kan der indgå såvel bundne reserver som frie reserver. Som hovedregel kan kun de frie reserver anvendes til at foretage udlodninger til kapitalejerne.

Sparekassereserveren er efter det oplyste en bunden reserve, som alene må anvendes til dækning af underskud i selskabet, hvis der ikke er tilstrækkelige frie reserver. Sparekassereserven må ikke anvendes til at foretage udlodninger, og i tilfælde af pengeinstituttets ophør, skal reserven anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

At den bundne sparekassereserve ved fusionen overføres fra H2 A/S til Sparekassen H1, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udtryk for, at der sker en juridisk overdragelse af reserven. Det er derimod udtryk for, at der i egenkapitalen for H1 efter fusionen (som udtrykker forskellen mellem den bogførte værdi af H1’s aktiver og forpligtelser) indgår en bunden sparekassereserve svarende til den bundne sparekassereserve i H2 A/S.

De aktiver og forpligtelser, som tilsammen udgør egenkapitalen i H2 A/S, overdrages til Sparekassen H1 i forbindelse med fusionen, og da der er tale om en skattepligtig fusion, vil den skattemæssige behandling af eventuelle fortjenester og tab på disse aktiver og forpligtelser hos H2 A/S følge de almindelige regler herom.

Sparekassen H1 anses til gengæld for at have modtaget de overtagne aktiver og forpligtelser, og hvis Sparekassen H1 ikke kan anses for at have ydet et vederlag herfor, vil nettoværdien af de modtagne aktiver og forpligtelser kunne anses for at være skattepligtig indkomst for sparekassen efter statsskattelovens § 4.

Det fremgår af Finanstilsynets udtalelse til spørgers repræsentant som refereret ovenfor, at sparekassereserven i H1 efter fusionen regnskabsmæssigt anses som en del af vederlaget fra H1 for nettoværdien af de aktiver og forpligtelser, der modtages fra H2 A/S ved fusionen.

Dette er også forudsat i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.5.3.3, om skattefri fusioner, hvor følgende bl.a. fremgår: "Som alternativ til at aktierne overdrages til en erhvervsdrivende fond, kan det modtagende selskab som vederlag for at overtage sparekassens aktiver og passiver afsætte en bunden sparekassereserve. Reserven skal svare til værdien af de indskudte aktiver med fradrag af passiverne. (…)"

På denne baggrund og da Sparekassen H1 som en del af fusionen påtager sig sparekassereserven og de betingelser, der følger af FIL § 212, kan sparekassereserven efter Skattestyrelsens opfattelse anses for en del af vederlaget for de modtagne aktiver og passiver ved fusionen.

Betydningen af fusionsskattelovens § 14 a, stk. 3

Ved en skattefri fusion, hvor en sparekasse fusioneres ind i et aktieselskab, følger det af fusionsskattelovens § 14 a, stk. 3, at "en bunden sparekassereserve som nævnt i § 211 i lov om finansiel virksomhed, der tilføres det modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab".

At denne bestemmelse er indført i fusionsskatteloven kunne modsætningsvis føre til den konklusion, at sparekassereserven skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab ved en skattepligtig fusion, dvs. hvor fusionsskatteloven ikke finder anvendelse.

Fusionsskattelovens § 14 a, stk. 3, er indført ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 (Værdipapirhandelsloven). På dette tidspunkt var det alene muligt at omdanne en sparekasse til et aktieselskab ved at overdrage sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Det var således ikke muligt at fusionere en sparekasse med et uafhængigt aktieselskab. Denne mulighed blev først indført i 2013.

Af bemærkningerne til lovforslag L 71 af 9. november 1995 fremgår bl.a. følgende:

"(…) Ved fusionen mellem sparekassen og det af sparekassen ejede eller oprettede aktieselskab indskydes sparekassens reserver efter de nævnte regler som en bunden sparekassereserve i sparekasseaktieselskabet. Der sker således en indkapsling af reserverne på en bunden konto i det modtagende pengeinstitut. Det blev endvidere fastsat, at sparekassereserven ikke kan anvendes til udbyttebetaling, men den kan anvendes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke slår til.

Det lægges til grund, at det har været lovgivers intentioner, at den bundne sparekassereserve ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos det modtagende sparekasseaktieselskab. Med lovforslaget sker der en lovfæstelse af disse intentioner, idet det fastsættes, at den bundne sparekassereserve ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos det modtagende sparekasseaktieselskab.

Hvis den bundne sparekassereserve som nævnt i § 52 h i lov om banker og sparekasser m.v. herefter anvendes til dækning af underskud, sker der ingen beskatning af den del af reserven, som anvendes til underskudsdækning (…)" (Skattestyrelsens understregning).

Det er således forudsat i lovbemærkningerne til Værdipapirhandelsloven, at det har været lovgivers intention, at den bundne sparekassereserve ikke skal beskattes hos det modtagende selskab ved en fusion, og at denne intention derfor lovfæstes i fusionsskattelovens § 14 a, stk. 3.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der ikke herved sluttes modsætningsvist, at ved fusioner, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, vil den bundne sparekassereserve skulle beskattes hos det modtagende selskab. Det kan alene konkluderes, at for så vidt angår skattefri fusioner, hvor en sparekasse omdannes til et aktieselskab, fremgår det direkte af fusionsskattelovens § 14 a, stk. 3, at overtagelse af sparekassereserven ikke udgør en skattepligtig indtægt for det modtagende selskab.

Betydningen af SKM2012.625.SR

I Skatterådets afgørelse i SKM2012.625.SR var der tale om en sammenlægning af to sparekasser, hvor Skatterådet afgjorde, at hvis sammenlægningen blev gennemført som en skattepligtig fusion, ville det modtagende selskab være skattepligtig af den egenkapital (nettoværdien af aktiver og forpligtelser) som det modtog ved sammenlægningen.

Af skatteministeriets indstilling, som blev tiltrådt af Skatterådet, fremgår bl.a. følgende:

"I nærværende sag er der tale om sammenlægning af sparekasser, som er selvejende institutioner, hvor hverken stiftere, garanter eller andre deltager er ejere af sparekassens formue eller overskud.

Ved fusionen overføres samtlige aktiver og passiver (egenkapital) fra B til A, og garanterne i den ophørende sparekasse ombytter deres garantbeviser med garantbeviser i A, og hvorved de får tilsvarende garantrettigheder i den fortsættende sparekasse.

Garantbeviser er almindeligt indlån på særlige vilkår i en sparekasse. Af Den Juridiske Vejledning, 2012-2, afsnit C.D.8.4 Sparekasser, samt SKM2009.370.SKAT fremgår det, at garantikapital betragtes som en gæld, der påhviler sparekassen, hvor renterne er fradragsberettigede for sparekassen. Garantbeviserne må anses for variabelt forrentede fordringer, idet renten kan variere, og for personer /selskaber m.v., der ejer garantbeviserne vil eventuel gevinst eller tab skulle reguleres efter kursgevinstlovens bestemmelser.

Efter det oplyste udgør egenkapitalen i B pr. 31. december 2011, ... t.kr., og garantkapitalen udgør pr. 31.12.2011, ... t.kr. Ved fusionen overføres der således nettoaktiver til A.

Skatteministeriet finder, at A er skattepligtig heraf efter statsskattelovens § 4. Skatteministeriet mener ikke, at der foreligger nogen form for vederlag i forbindelse med overtagelsen af Bs nettoaktiver.

Modtagende sparekasse, A, findes således at modtage et skattepligtigt indskud af kapital i forbindelse med sammenlægningen og ved at der sker overførsel af indskydende sparekasses aktiver og passiver i sin helhed, og A er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4." (Skattestyrelsens understregning).

I SKM2012.625.SR blev der således lagt vægt på, at den modtagende sparekasse A ikke udstedte nogen form for vederlag for det modtagne nettoaktiver fra den indskydende sparekasse B, og derfor blev de overførte nettoaktiver anset som skattepligtig indkomst for den modtagende sparekasse efter statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at der i sagen ikke var tale om en situation, hvor reglerne om afsættelse af en sparekassereserve var relevante, da der ikke var tale om en omdannelse fra sparekasse til aktieselskab.

I forhold til fusionen mellem H2 A/S og Sparekassen H1 er der heller ikke tale om en omdannelse fra sparekasse til aktieselskab. Der skal derfor heller ikke oprettes en sparekassereserve som konsekvens af fusionen, men der skal overtages en allerede oprettet sparekassereserve, jf. FIL § 212, stk. 3.

Overtagelse af en forpligtelse kan efter Skattestyrelsens opfattelse indgå i afståelsessummen for et aktiv. Det følger således af Højesterets dom i TfS 1984, 286 H, at en aktionærs frigørelse fra en kautionsforpligtelse i forbindelse med et salg af aktierne kunne udgøre en værdi, der var skattepligtig for den sælgende aktionær. I den konkrete sag fandt Højesteret dog, at kautionsforpligtelsen ikke havde en sådan aktualitet, at værdien skulle indregnes i aktionærens salgssum. Det kan dog af dommen udledes, at overtagelse af en aktuel forpligtelse der har en økonomisk værdi, er skattepligtig for vedkommende der friholdes for forpligtigelsen, og således kan overtagelsen af en forpligtelse anses for en del af vederlaget for de overtagne aktiver.

Da Finanstilsynet desuden over for spørger har erklæret, at overtagelsen af sparekassereserven regnskabsmæssigt skal anses for en del af vederlæggelsen for de modtagne aktiver og forpligtelser, finder Skattestyrelsen ikke, at SKM2012.625.SR kan anvendes analogt på nærværende sag.

Konklusion

Da sparekassereserven på ovenstående baggrund kan anses som en del af vederlaget, dvs. som modydelse for de overtagne aktiver og forpligtelser, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hjemmel i statsskattelovens § 4 til beskatning af de modsvarende værdier hos det modtagende selskab.

Der er herved lagt afgørende vægt på, at sparekassereserven ikke kan anvendes til udlodning eller forrentning til kapitalejerne/garanterne, hverken løbende eller ved selskabets/sparekassens opløsning, og at sparekassereserven skal overtages af et fortsættende selskab ved eventuel fusion med et andet pengeinstitut.

Skattestyrelsen understreger, at der herved ikke er taget stilling til den skattemæssige behandling eller værdiansættelsen af de overdragne aktiver og passiver som sådan i såvel det indskydende selskab som den modtagende sparekasse, herunder den skattemæssige behandling af den af repræsentanten benævnte "badwill". Der er heller ikke taget stilling til den skattemæssige behandling eller værdiansættelsen af vederlæggelsen til aktionærerne i H2 A/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål

Lov om finansiel virksomhed § 211-212

§ 211

Stk. 1. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Stk. 2. § 7, stk. 6, §§ 207 og 208 finder tilsvarende anvendelse.

§ 212

Stk. 1. Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211

Fusionsskattelovens § 14 a

§ 14 a

Stk. 1. Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber, jf. §§ 208-213 i lov om finansiel virksomhed, finder § 5, § 6, stk. 2-5, § 7 og § 8 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 12, og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det modtagende selskab, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af sparekassen oprettet aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 3. En bunden sparekassereserve som nævnt i § 211 i lov om finansiel virksomhed, der tilføres det modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Stk. 5. Aktier modtaget af garanter ved ombytning af deres garantbeviser til aktier anses for anskaffet ved ombytningen for garantbevisets indløsningsværdi

Forarbejder

Bemærkningerne til lovforslag L 71 af 9. november 1995

"Ved lov nr. 843 af 21. december 1988 (Sparekassers omdannelse til aktieselskaber) blev der i fusionsskatteloven fastsat regler om sparekassers omdannelse til aktieselskaber. Formålet var at foretage justeringer af skattereglerne som følge af industriministerens forslag om ændring af bank- og sparekasseloven, således at sparekasserne kunne omdannes til aktieselskaber ved fusion med et sparekasseaktieselskab. Skattereglerne går ud på, at fusionen ikke udløser likvidationsbeskatning af den ophørende sparekasse.

Ved et ændringsforslag til industriministerens lovforslag blev der i bank- og sparekasseloven, §§ 52 h-j, skabt mulighed for omdannelse af sparekasser til aktieselskaber uden etablering af en fond. Ved fusionen mellem sparekassen og det af sparekassen ejede eller oprettede aktieselskab indskydes sparekassens reserver efter de nævnte regler som en bunden sparekassereserve i sparekasseaktieselskabet. Der sker således en indkapsling af reserverne på en bunden konto i det modtagende pengeinstitut. Det blev endvidere fastsat, at sparekassereserven ikke kan anvendes til udbyttebetaling, men den kan anvendes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke slår til.

Det lægges til grund, at det har været lovgivers intentioner, at den bundne sparekassereserve ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos det modtagende sparekasseaktieselskab. Med lovforslaget sker der en lovfæstelse af disse intentioner, idet det fastsættes, at den bundne sparekassereserve ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos det modtagende sparekasseaktieselskab.

Hvis den bundne sparekassereserve som nævnt i § 52 h i lov om banker og sparekasser m.v. herefter anvendes til dækning af underskud, sker der ingen beskatning af den del af reserven, som anvendes til underskudsdækning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor under lovforslagets § 112, nr. 2"

Praksis

SKM2012.625.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en skattepligtig fusion mellem to sparekasser, A og B, ikke vil udløse beskatning hos det modtagende selskab af den optjente egenkapital, som det overtager fra det indskydende selskab ved fusionen. Derimod kan Skatterådet bekræfte, at en skattefri fusion i henhold til fusionsskatteloven mellem sparekasserne, A og B, ikke vil udløse beskatning hos hverken den indskydende sparekasse eller den modtagende sparekasse.

"Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en skattepligtig fusion mellem to sparekasser, A og B, ikke vil udløse beskatning hos det modtagende selskab af den optjente egenkapital, som det overtager fra det indskydende selskab ved fusionen.

Skatteministeriet bemærker indledningsvist, at der ved nærværende besvarelse ikke er taget stilling til, hvorvidt betingelserne for sammenlægningen efter den finansielle lovgivning i øvrigt kan anses for opfyldt i forbindelse med den påtænkte fusion af de to sparekasser.

Dernæst bemærkes det, at sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed er skattepligtige efter selskabsskatteloven, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra 2a.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Såfremt fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion, ophørsbeskattes det indskydende selskab, og samtlige aktiver og passiver anses for afstået, jf. selskabsskattelovens § 5.

I nærværende sag er der tale om sammenlægning af sparekasser, som er selvejende institutioner, hvor hverken stiftere, garanter eller andre deltager er ejere af sparekassens formue eller overskud.

Ved fusionen overføres samtlige aktiver og passiver (egenkapital) fra B til A, og garanterne i den ophørende sparekasse ombytter deres garantbeviser med garantbeviser i A, og hvorved de får tilsvarende garantrettigheder i den fortsættende sparekasse.

Garantbeviser er almindeligt indlån på særlige vilkår i en sparekasse. Af Den Juridiske Vejledning, 2012-2, afsnit C.D.8.4 Sparekasser, samt SKM2009.370.SKAT fremgår det, at garantikapital betragtes som en gæld, der påhviler sparekassen, hvor renterne er fradragsberettigede for sparekassen. Garantbeviserne må anses for variabelt forrentede fordringer, idet renten kan variere, og for personer /selskaber m.v., der ejer garantbeviserne vil eventuel gevinst eller tab skulle reguleres efter kursgevinstlovens bestemmelser.

Efter det oplyste udgør egenkapitalen i B pr. 31. december 2011, ... t.kr., og garantkapitalen udgør pr. 31.12.2011, ... t.kr. Ved fusionen overføres der således nettoaktiver til A.

Skatteministeriet finder, at A er skattepligtig heraf efter statsskattelovens § 4. Skatteministeriet mener ikke, at der foreligger nogen form for vederlag i forbindelse med overtagelsen af Bs nettoaktiver.

Modtagende sparekasse, A, findes således at modtage et skattepligtigt indskud af kapital i forbindelse med sammenlægningen og ved at der sker overførsel af indskydende sparekasses aktiver og passiver i sin helhed, og A er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet skal herved bemærke, at for så vidt angår Skatterådets tidligere afgørelse, SKM2007.537.SR, findes afgørelsen at savne lovhjemmel, idet der således ikke er hjemmel til ikke at beskatte efter statsskattelovens § 4.

Der henvises herved til afgørelsen i SKM2011.628.SR, hvorefter der var tale om X Vandværks påtænkte overtagelse af Y Vandværk, hvorefter X ville modtage vandværkets ledningsnet samt tilslutningsafgift fra Y mod at levere vand til medlemmerne af Y. Skatterådet kunne ikke tiltræde, at overtagelsen ikke ville udløse beskatning af X Vandværk af de aktiver, der overtages fra Y Vandværk uden vederlag. Skatterådet var ikke enig i, at der opstod en forpligtelse, som kunne anses at have en skattemæssig værdi, hvorfor X ikke fandtes at yde nogen betaling/ydelse for den modtagne formue. Tilslutningsafgiften var derfor skattepligtig for X i henhold til Statsskattelovens § 4, og tilslutningsafgiften kunne ikke sidestilles med indskud af kapital."

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.5.3.3.

"Resumé

Omdannelse af en sparekasse til et aktieselskab, vil efter skattelovgivningens almindelige regler udløse likvidationsbeskatning af den ophørende sparekasse. FUL § 14 a medfører, at omdannelsen ikke udløser likvidationsbeskatning. I stedet succederer det modtagende aktieselskab i sparekassens anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og der sker først beskatning af avancer/tab, når det modtagende aktieselskab engang afstår aktiverne.

Det modtagende aktieselskab kan uanset underskudsbegrænsningsreglen i FUL § 8, stk. 6 og tabsbegrænsningsreglen i FUL § 8, stk. 8, anvende de underskud og tab, der er fremført i sparekassen. Det er dog en betingelse, at den indskydende sparekasse ejer hele aktiekapitalen i det modtagende aktieselskab. Se FUL § 14 a, stk. 2.

Regel

En sparekasse kan beslutte at overdrage aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitut. Se LFV §§ 207-213. Det er en betingelse, at aktier i det modtagende selskab - svarende til aktiverne med fradrag af gælden - overdrages til en erhvervsdrivende fond.

Som alternativ til at aktierne overdrages til en erhvervsdrivende fond, kan det modtagende selskab som vederlag for at overtage sparekassens aktiver og passiver afsætte en bunden sparekassereserve. Reserven skal svare til værdien af de indskudte aktiver med fradrag af passiverne. Den bundne sparekassereserve anvendes ved ophør til almennyttige eller velgørende formål. Der er intet til hinder for, at flere sparekasser kan fusionere med samme modtagende sparekasseaktieselskab.

Garanterne i sparekassen skal have tilbudt kontant indløsning eller ombytning af garantbeviserne til aktier i det modtagende aktieselskab efter aktiernes markedskurs på ombytningsdagen.

Selskabslovens regler om fusion gælder med de nødvendige ændringer også på fusionen mellem aktieselskabet som det modtagende selskab og sparekassen som det indskydende selskab.

Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber gælder følgende bestemmelser i fusionsskatteloven også:

• FUL § 5 om fusionsdatoen
• FUL § 6, stk. 2-5 om formforskrifter
• FUL § 7 om det indskydende selskabs indkomstopgørelse og det modtagende selskabs hæftelse for det indskydende selskabs skatter
• FUL § 8 om succession på selskabssiden og underskudsbegrænsning.

(…)

Den bundne sparekassereserve medregnes ikke ved indkomstopgørelsen

Hvis en sparekasse omdannes til et aktieselskab uden etablering af en moderfond, der ejer aktierne, oprettes der i stedet en bunden sparekassereserve i aktieselskabet. Se LFV § 211. En bunden sparekassereserve, der tilføres det modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende sparekasseaktieselskab. Se FUL § 14 a, stk. 3."